Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage
Forlænget returret til d. 31. januar 2025

Bøger om Marked

Her finder du spændende bøger om Marked. Nedenfor er et flot udvalg af over 6 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • - Indeks, fonde og ETF’er
    af Michael Karbo
    158,95 kr.

    Danskerne er gode til opsparing, men renten, de får, er desværre tæt på nul. Det er da ærgerligt! Ved at følge denne bog kan du se frem til et noget bedre afkast. Du lærer nemlig at investere på egen hånd med de billige onlineløsninger. Bogen er er rigt illustreret og giver letlæste, men grundige forklaringer på vigtige begreber som risiko, aktieeksponering og markedskorrektioner. Du læser om at have realistiske forventninger og lærer at vurdere forskellige typer investeringsforeninger og fonde. Og så lærer du en masse om, hvordan markedet fungerer! Bogen giver de nødvendige redskaber til at designe en balanceret portefølje af fonde, som passer til dine helt personlige forhold og tidshorisont. Løsningerne rækker fra det meget enkle, nærmest på autopilot, til det mere aktive og dynamiske. Bogen kan benyttes af alle, uanset om man lige har påbegyndt en opsparing, om man har frie midler fx fra et hussalg, eller om det er en børneopsparing, der skal sættes i gang. Uddrag af bogen Et andet aspekt er, at du skal kende og respektere din personlighed med de begrænsninger, det kan give. For når folk taber penge – og det er der mange, som gør – så skyldes det i høj grad følelser og emotionelle handlinger. Følelserne vil altid være meget aktive, når du investerer, og mange har svært ved at styre dem. Jeg har en ven, som opkøber tyske enkeltaktier. Han køber dem og beholder dem, som han nu har gjort gennem mere end 20 år – noget, jeg selv aldrig ville have kunnet finde ud af. Strategien passer perfekt til hans rolige temperament, hvor jeg selv er en noget mere emotionel og volatil type. Om forfatteren Michael Karbo (f. 1957) er professionel fagbogsforfatter med en række udgivelser bag sig om IT, om internettet, om digitale teknikker, om privatøkonomi mv. Michael Karbos bøger har altid læseren i centrum, de er godt illustrerede og giver en let tilgængelige formidling af fagstof, der ellers kan være kompliceret. Hans bøger er oversat og udgivet i 20 europæiske lande.

  • - og andre fænomener
    af Steen Houmark
    106,95 - 353,95 kr.

    Kommunal velfærd er ekspanderet enormt de sidste 50 år. Kommunerne har i høj grad drevet udviklingen af bl.a. daginstitutioner, plejehjem, skoler, socialindsats m.v. Vores velfærdsservice er steget markant, men samtidig er det blevet svært, at finde runde i den kommunale verden. Spørgsmålene er, hvad er det der gør det så svært at finde rundt og hvorfor er kommuner fyldt med paradokser, der synes at modarbejde de gode løsninger? Et utal af medarbejdere, ledere, leverandører og politikere har prøvet at miste orienteringen i kommunale sammenhæng uden helt at vide hvorfor. De befinder sig nemlig dagligt i situationer, hvor de skal navigere mellem komplekse kommunale bundlinjer. Og lige som de synes, at forstå meningen med det hele, så opstår der vilde uvejr ud af det blå og det gængse kompas for at navigere i organisationer opfører sig tosset. Fænomenet kan anskues som et mysterium, en bermudatrekant, hvor alt suges væk og du må kæmpe for at holde balancen, men er der bare tale om sammenfiltrede vilkår, der modarbejder hinanden? Bogens tre hovedafsnit retter sig mod ledere, leverandører og politikere der ønsker at forstå den kommunale virkelighed. Steen Houmark ser nærmere på en række fænomener, som påvirker vejrforholdene i "Den Kommunale Bermudatrekant". Han afdækker i en debatterende uvidenskabelig form tre centrale områder af den kommunale økologi. Selve kommunen og de komplekse fænomener der præger den. Det velfærdsmarked som kommunen er en del af og endelig de udfordringer vi har rent innovativt ift. den kommunale struktur, adfærd og fremtid.

  • - International kærlighed
    af Jørgen Løvgret
    148,95 - 193,95 kr.

    En dansk kvinde deltager i en konference i London. Hun er i byen nogle dage før. Hun møder en klovn på et marked. De bliver venner og nyder byens muligheder. Hun starter på konferencen, der åbnes af en kongelig. En franskmand kommer ind i billedet. De nyder en teaterforestilling sammen. En engelsk forfatter og hans kone rejser til Italien. De vil støtte deres datter, der er gift med en italiener, som ikke kan holde sig fra flasken. Naboen til deres lejede hus i Norditalien er to kvinder. Den ene fra England, den anden fra Irland. Forfatteren kommer tæt på kvinderne. Der opstår kærlighed. Hans ægteskab vakler. De vender hjem til England. Forfatteren bibeholder forbindelsen til kvinderne. Begge kvinder fortsætter deres studier. Den danske kvinde og den engelske klovneven ender i en spansk sommerbolig. Nabofamilien stammer fra Windsor Slot i England. Der opstår kærlighed, hvor man forsøger at forbinde blåt og rødt blod.

  • af Pau Døssing
    Fysisk bog

    I denne bog, den første af i alt tre planlagte, følger vi pigen Sayaka fra omkring 13-14-årsalderen. Hun har indtil da levet et trygt liv sammen med sin mor, lillebror Taya og sin duomor (mormor). Hendes far er forsvundet under en handelsrejse for to-tre år siden.På grund af nogle særdeles dramatiske hændelser forsøger hun at flygte sammen med sin lillebror. Efter en farefuld færd lykkes det at komme frem til en større markedsby, hvor de to søskende slår sig ned sammen med en tam ulveunge, de har mødt på deres vej. Deres liv er problematisk. De har lidt penge med, men skal have noget at leve af på sigt. Sayaka er ikke klar over, hvor dygtig hun er. De første salgsdage på markedet bliver en succes, og på kort tid bliver hun en succesfuld iværksætter på trods af de mange farer. Vi kommer ind i en verden, som fortæller om familieforhold, der kan være spegede, men dyrebare, hvor hjælpsomhed og nærhed er berigende, men vi oplever også, hvor let kærligheden kan knuses på grund af racisme og iskoldt had, ligesom vi – i bogens sidste del – kommer ind på homoseksualitet.

    Fysisk bog
  • - Skab magi gennem metode
    af Pernille Holm
    143,95 - 148,95 kr.

    Udgivelsen her er en yderst skarp og gennemarbejdet, præcis og praktisk anvendelig indføring i, hvorledes man via telemarketing kan opbygge et potentielt marked. Bogens indhold er en udførlig redegørelse for en metode, som med fordel kan tilegnes, hvis man gerne vil skille sig ud fra alle de andre, der ringer ud i telemarketingsammenhæng. Metodens afsæt og formål er at foretage uopfordret kontakt til et potentielt marked og i processen at opbygge og bevare så mange konstruktive og frugtbare dialoger som muligt, som i sidste ende kan give flest mulige nye kunder. Metoden bygger på at foretage bevidste valg gennem hele processen, som sørger for, at alt i tilgangen til markedet differentierer sig markant fra de fleste andre uopfordrede kontakters måde at gøre tingene på. Pernille Holm har via bl.a. sin metode løbende skabt solide og veldokumenterede resultater, som altid har ligget usædvanligt højt på alle de parametre, man kan måles på indenfor telemarketing.

  • - Kunst gennemtrængt af humanitet
    af Gitte Tandrup
    198,95 kr.

    Med ni særlige emner søges ind i Giottos kunst. Det er Marias tempelgang, Jesus’ fremstilling i templet, Indtoget i Jerusalem, Fodvaskningen, Brylluppet i Kana, Barnemordet, Tempelrensningen, Noli me tangere og Marias bebudelse. Hvad fortælles der til samtidens borgere? Hvad giver genlyd i dag? Giottos malerstemme er koncentreret med dulgt humor. Hans former og farver er klare og enkle med faste rytmer. Der er balance mellem det jordiske og det himmelske. Mennesket kan agere i Giottos malede verden. Der er en virkelighed at genkende. De bibelske myter befrugtes med aktuelt vedkommende stof. Menneskene får anvist veje i den verden, hvor markedet med handel og penge fylder meget. Det behøver ikke at ende med mental tomhed, råhed og hårde kampe i de forskellige byer som Padua, Firenze og Siena. Der er håb om omsorg og stærkere fællesskab. Menneskene kan blive robuste. Uddrag af bogen Hvordan bliver man et dannet menneske? Skolen er selvfølgelig vigtig. Hvordan kommer man i skole? Billedet Jomfru Marias tempelgang kan fortælle noget om det. Pigen Maria modtages af præsten med åbne strakte arme og et stærkt nærværende blik. Hendes mor Anna er tæt på med et fast tag i hendes ryg. Det har været vigtigt for Giotto at pointere denne nærhed omkring Maria. Hun er ikke alene. Det er ikke en selvfølge at vise Maria sådan … Det var en elsket, vigtig historie … Munken Jacobus de Voragine gav den nyt liv i Den gyldne legende omkring 1250. Templet var på en bakke. Trappen på femten trin førte op til det. Pigen ”blev sat ved det nederste trin, og klatrede selv op til toppen uden hjælp fra nogen”. Giotto er inspireret af disse fortællinger, men flere træk skal ændres … hos Giotto skal det ikke være for mærkeligt. Trappen har ikke så mange trin. Maria står øverst, hun er nået derop med sin mors tag i ryggen. Moderen er med på trappen. I Giottos version skal der være nogen, omsorg, nærvær, imødekommenhed i skole og hjem. Om forfatteren Gitte Tandrup (f. 1956), kunsthistoriker, mag.art. fra Københavns og Aarhus Universitet, står for foredrag med eksistentiel søgen i billedkunsten. Artikler især i kunstmagasinet Janus. Bøger: Zigzag mod solen om Vilhelm Bjerke Petersen 1998; Idioten og stjernedyret om Harvey Martin, 2001 (med Leo Tandrup); Kandinsky, Klee, Ernst Dali … 2009; Delacroix, Courbet, Manet, Cézanne … 2010; Caravaggio. Farlige billeder, 2012; Botticelli. Floras bud, 2021; Lær at se på kunst med Rafael. Indgange til billedsprog med eksempler fra renæssance og nutid, 2021.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.