Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger om Martin Zerlang

Her finder du spændende bøger om Martin Zerlang. Nedenfor er et flot udvalg af over 5 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter
  • af Martin Zerlang
    310,95 kr.

    Bogen er en enestående undersøgelse af cyklens kulturhistorie i Danmark fra de første forsigtige træd i pedalerne i det 19. århundrede og frem til moderne tid, hvor cyklen har indtaget bybilledet som en signatur for bæredygtig, sund livsstil.Martin Zerlang viser i denne bog, at cyklens historie fører vidt omkring.Opfindelsen af gummihjulet, der fra 1880’erne får det nye transportmiddel til at glide lystigt ud ad de europæiske veje, har samtidig tråde til det, man kalder rubber capitalism. I Introduktion til vor Tidsalder (1915) skitserer Johannes V. Jensen, med udsigt til gummiplantagerne i Indien, denne historie: ”… det er rubber alt sammen herude, fra Ceylon til Malakkahalvøen og Hollandsk Indien.” Han understreger imidlertid også, at der er en særlig dansk vinkel på cyklen: ”I intet andet Land jeg kender har Cyklen en saadan Udbredelse som i Danmark”, skrev han i Aarbog 1916, hvor han også mente, at den passede til noget i befolkningens karakter, ”i sin Stil demokratisk, typisk dansk.” Lige siden ’velocipeden’ i 1881 blev introduceret i Tivoli, ovenikøbet med musikalsk akkompagnement ved H.C. Lumbye, har cyklen været allestedsnærværende i dansk kultur, og hvis dens popularitet dalede en smule med bilens gennembrud, så har den i de senere år fået en kæmpe renæssance, godt støttet af et nyt fokus på værdier som sundhed og bæredygtighed, ikke mindst i København, hvor bedre cykler, bedre cykelstier, bedre cykelparkering og udvikling af cykelbroer har bragt hovedstaden op på de internationale cykelbyers sejrsskammel.Landskabet, byernes udformning og befolkningens karakter har medvirket til at gøre cyklen til danskernes nationale køretøj. Cyklens lange historie i Danmark har således gennem mere end 100 år været koblet til noget særligt dansk, og det har manifesteret sig i kunst, litteratur, musik, arkitektur og film, hvortil selvfølgelig kommer cykelsporten. Bogen tilbyder for første gang et samlet overblik over cyklens danske kulturhistorie, som belyses gennem et analytisk blik på et rigt udvalg af kulturens og kunstens kommentarer til den danske cykelkultur.

  • af Martin Zerlang
    295,95 kr.

    I 2017 fejrer København fødselsdag, idet det er 850 år siden at Absalon ifølge Saxo anlagde sin borg her. Det markeres bl.a. med denne bog, som udgives i samarbejde med Golden Days, som har København som sit festivaltema i september.Siden Absalon har magten i København haft sit centrum på Slotsholmen. Siden middelalderen har troen haft sit centrum i Vor Frue Kirke. Siden 1479 har videnskaben haft sit centrum på Vor Frue Plads. Voldene omkring København er stadig mærkbare og nærværende, selvom de blev sløjfet for mere end 150 år siden. Men samtidig med at København hele tiden har haft sin fortid med sig, har byen i små og store ryk fragtet den ind i en åben fremtid: Christian 4.s ”Ny-København”, Frederik 5.s ”Frederiksstad”, det 1800-tallets brokvarterer, 1900-tallets Fingerplan med tilhørende forstæder, det 2000-tallets verdensby med Ørestad, Øresundsbro, metro...Bogen fortæller – som den første i overraskende mange år – vores hovedstads historie. Bogen er forankret i konkrete personer og begivenheder. Deraf titlen: Zoom København. Der stilles skarpt på en konge, en bøsseskytte, en grosserer, en forfatter, en flanør, en gadedreng, en tekst eller andet, der gør tiden konkret, levende og vedkommende for nutidens læsere – uanset om man er fuldblodskøbenhavner eller om man bor et andet sted og bare vil være klogere på vores allesammens på én gang højt elskede og stærkt forkætrede hovedstad, og hvordan den er blevet til det den er i dag.

  • af Martin Zerlang
    310,95 kr.

    Denne bog handler om bilens kulturhistorie i Danmark fra de første dristige køreture over bilens rullende sejrsgang i det 20. århundrede og videre til nutidens diskussioner om grønne og førerløse biler.De første biler var legetøj for grever og grosserere. Så skabte Ford en bil, hvor masserne kunne lege med, og i 1920’erne åbnede Ford og General Motors samlefabrikker i Københavns Sydhavn. Under besættelsen blev bilerne klodset op, men fra 1950’erne blev Danmark omdannet i bilens billede med motorveje, rastepladser, tankstationer, forstæder, moteller, garager, carporte, campingferier og, ifølge Lise Nørgaard, mødre bag rattet. ”Vroum, Vroum”, skrev Anders Bodelsen. ”En raket på fire hjul”, skrev Klaus Rifbjerg. Bilen var nu symbolet på, hvad det var muligt at opnå. Med oliekrisen og de bilfrie søndage i 1970’erne skærpedes modsætningen mellem bilelskere og bilhadere. Er bilen friheden på fire hjul, eller er bilen ensbetydende med ”automobilfascisme”? Mens diskussionen kører, er bilparken kun blevet større, og stadig flere lader sig definere ved deres auto-cv: Er du en Fiat eller en Ferrari – eller en Tesla?Gennem en lang række kulturhistoriske nedslag undersøger bogen, hvordan bilen har skrevet sig ind i samfundet, i landskabet, i bylivet, i familierne, i forholdet mellem kønnene og generationerne, i arkitekturen, kunsten, litteraturen, popmusikken og filmen.

  • af Martin Zerlang
    310,95 kr.

    Denne bog skildrer togets og jernbanens kulturhistorie og beretter om, hvordan en af det 19. århundredes største opfindelser har sat sit præg på hverdagen og kulturen i det moderne Danmark. Toget og jernbanerne har omskabt landskabet og byerne, ja skabt byer, hundredvis af stationsbyer, ligesom jernbanerne har omskabt tiden, så alle steder har stillet på urene og indrettet sig efter den samme tid. Selv menneskene omskabes af jernbanerne. Politik, økonomi, kunst, litteratur, musik, mentalitet, alt har taget form og farve efter jernbanedriften. Når tingene er ”på skinner”, når der er ”fuld damp på”, når alt bare ”kører”, så er alt også i orden. Køreplanen er model for alle andre planer. Modeltog er ikke bare miniaturemodeller af rigtige tog, men modeller for det gode samfund, hvor alt kører som det skal. Dvs. ”til tiden”. Jernbanens og bogens første strækning er pionertiden ca. 1840-1870, som starter da lokomotivet Odin i 1847 ruller ud på sin jomfrutur fra København til Roskilde. Den anden strækning er gennembrudstiden 1870-1900. Den tredje strækning er storhedstiden 1900-1920, hvor byporte erstattes af banegårde, og hvor det hele kulminerer med bygningen af Københavns Hovedbanegård. Konsolideringstiden strækker sig fra 1920-1950, mens tiårene efter krigen, 1950-1970, er de store planers tid, ikke mindst Fingerplanen, hvor S-togslinjerne danner de fem fingre for forstadsudviklingen i København. Men det er også den tid, hvor motorvejene begynder at spænde deres asfaltnet ud over landet. I perioden 1970-2000 mister togdriften terræn til bil- og flytrafik, men med det nye årtusind er der åbnet for en renæssance for tog med broer, tunneller, letbane og metro – og med et stigende fokus på kollektiv transport og en grøn udvikling. Martin Zerlang, født 1952, er professor i litteraturvidenskab og moderne kultur på Københavns Universitet. Han har publiceret en række bøger om transport- og kulturhistorie, bl.a. de anmelderroste værker Danmark set gennem et cykelhjul (2018) og Danmark set gennem en bilrude (2021), der havde henholdsvis cyklens og bilens kulturhistorie i Danmark som omdrejningspunkt.

  • - Pladsens kulturhistorie
    af Martin Zerlang
    397,95 kr.

    Agora var ifølge Homer det, der gjorde den græske kultur til noget særligt. For Montaigne var Piazza del Campo i Siena det smukkeste, man kunne se i en by. Holberg kaldte Peterspladsen det skønneste sted i Rom. Robert Browning faldt i lyrisk ekstase over livet på piazzaen. Og Inger Christensen drømte om en lejlighed med udsigt over Rådhuspladsen. Agora, forum, piazza, place royale, residential square: Byens pladser har altid været samlingspunktet. Planlæggernes visioner for byen har haft pladsen som omdrejningspunkt. Regenter og revolutionære har brugt pladsen til at sætte deres interesser igennem. Filosofferne har skærpet deres tanker i søjlegange og på cafeer. Og forfattere har bygget litterære pladser. I det 19. århundrede kom pladskunsten i krise, og man begyndte at tale om agorafobi. I det 20. århundrede forsømte den modernistiske byplanlægning det offentlige rum, alt imens trafikken åd sig ind på de eksisterende pladser. Men i 1980’erne vendte billedet, og siden årtusindskiftet har der været fokus på byens pladser. I politik har ”det arabiske forår”, den spanske M11-bevægelse, den internationale Occupy-movement mv. genskabt byens plads som politisk scene. Anlæg og omlægning af pladser har fået en prominent rolle i byernes bestræbelse på at brande sig. Og i litteraturen har pladsen igen placeret sig som et afgørende moment i fremstillingen af byens liv. Denne bog giver et samlende historisk overblik, fra agoraen i det antikke Athen til aktuelle pladser. Med et analytisk blik på typiske og særligt interessante pladser fra det romerske Forum til Potsdamer Platz og Tahrir-pladsen og på en løbende redegørelse for ”litterære pladser” – udformet af forfattere som Aristofanes, Plautus, Corneille, Dickens, James, Woolf, Döblin, DeLillo, Asturias, al Aswany.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.