Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger om Mellemkrigstid

Her finder du spændende bøger om Mellemkrigstid. Nedenfor er et flot udvalg af over 6 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter
  • - Præst, martyr, profet, spion
    af Eric Metaxas
    261,95 kr.

    Vigtig bog om den kristne fundamentalist Dietrich Bonhoeffer, der griber fat om livets store spørgsmål. Liv, død, godt og ondt, tro, overtro, viden og forståelse.Anmeldelse Bonhoeffer – præst, martyr, profet, spion. Politiken gav 5 hjerter ud af 6 af Jens Holsøe Var Hitler, Tysklands nazistiske diktator, kristen? Og kan man som kristen og erklæret pacifist ikke blot gå ind for, men aktivt arbejde for, at en Hitler skal myrdes, som Bonhoeffer gjorde?Det er nøglespørgsmål, der som to åkandeblade ligger og vugger på siderne i denne utrolige, fascinerende og uhyre informative bog om den tyske teolog og præst Dietrich Bonhoeffer (1906-45). Den er ikke blot et portræt af en sjælden personlighed, men også et inciterende indblik i tysk historie fra Hitlers magtovertagelse i 1933 til det afsluttende ragnarok i 1945, om den interne modstand mod nazismen, der led så ynkeligt et nederlag. Eric Metaxas, amerikaner med en tysk mor og en græsk far, har med dette værk markeret sig flot som en af de store personalhistorikere, New York Times-bestseller og også en storsælger i Tyskland. En vigtig bog, et godt oplæg til en debat om religion, magt og afmagt. Nazismens uvæsen lagt under et kristent mikroskop. Bonhoefferer som teolog betegnet som en profet, men også med holdninger, der kan få hårene til at stritte på andre. Modstanden mod antisemitisme »Den græske ånd« eller »humanismen«, som den normalt er defineret, »er den mest alvorlige fjende«, kristendommen nogen sinde har haft, skriver han som 28-årig! Vi er inde i troens univers, hvor man underkaster sig en gud, og hvor rationel analyse er sat ud af spillet. Efter studierejser til Spanien, USA og England bliver Bonhoeffer lærer og præst ved et seminarium, der uddanner unge præstestuderende. Det udvikler sig til, at han bliver leder af Den Bekendende Kirke, en gruppe af tyske protestanter, der ikke ville indordne sig under den tyske rigskirke, som nazisterne kontrollerede. Det afgørende skel er modstanden mod antisemitisme. I den såkaldte Godesberg-erklæring i 1939 siger nazisterne, at nationalsocialismen er en »naturlig fortsættelse af Martin Luthers arbejde«. Videre hed det, at »den kristne tro er den uoverstigelige modsætning til jødedom«. Dømt til døden Så kan man som nazist med Bibelen i hånd sende jøderne til Auschwitz. Det må Bonhoeffer med sin kristne holdning totalt afvise. Nazisterne indsnævrer efterhånden hans muligheder for at virke. Først lukker de hans præsteseminarium, så får han taleforbud. Men han er med i kredsen omkring admiral Canaris og dennes kreds af antinazister i den militære efterretningstjeneste, Abwehr, hvor han ansættes som agent (spion). På den måde undgår han også at blive indkaldt til militæret. I 1943 slår Gestapo til og arresterer ham sammen med adskillige andre, der var med til at planlægge de attentater mod Hitler, der som bekendt alle mislykkedes.Han sidder fængslet indtil marts 1945, hvor Hitler i en af sine sidste handlinger beordrer en standret mod ham og en række andre implicerede, som dømmes til døden, torteres og hænges i en klaverstreng. Det er hans korte historie. Men gennem hans utrolig omfattende korrespondance og mange skrifter kan man følge hans udvikling frem mod en afklaret holdning til det onde samfund, der omslutter ham. En fascinerende historisk skikkelse Som den intellektuelle, han er, er det svært for ham at handle, før han har endevendt en sag i alle detaljer. Et par gange i sit liv er han forelsket, sidst i en 20 år yngre kvinde. Hvor andre i krigens og dødens skygge smider hæmningerne over bord og gennemlever en hektisk affære, så ender det her i følelsesfulde breve om den store kærlighed. Lidt patetisk. Er han en martyr? Hvordan skal man definere sådan en? Han dør for sin tro, javel. Men det gjorde en masse andre ikke-religiøse også i denne ubarmhjertige kamp mod nazismen, inklusive en masse troende kommunister, ikketroende humanister og andre.Det er måske her, bogen har sin store værdi. Den tvinger selv en gammel agnostiker, som denne læser, til at gribe fat om livets store spørgsmål. Liv, død, godt og ondt, tro, overtro, viden og forståelse.Bonhoeffer var en kristen fundamentalist set igennem nutidens briller, men præsenteret på forfatterens farverige lærred en fascinerende historisk skikkelse.

  • - En skildring fra krigens tid
    af Knud Simonsen
    147,95 kr.

    Købmandssønnen Thorkild Brandt-Jensen vokser op i den østjyske landsby Hejlstrup. Trods besættelsen er Hejlstrup et fredeligt sted; tyskernes støvletramp når aldrig så langt - men det gør til gengæld manglen på kul og benzin, og Thorkild øjner straks muligheden for at iværksætte en større produktion af tørv og generatortræ. Egnen oplever et gigantisk økonomisk opsving, arbejdsløsheden er snart udryddet, og Thorkild tjener styrtende med penge. Det er virkelig et tørveeventyr, folk får penge mellem hænderne, og den pludselige pengerigelighed sætter en række begivenheder i gang, som kulminerer under Danmarks befrielse med pengeombytning, fordømmelse, svig og opportunisme.

  • af Cora Sandel
    137,95 - 189,95 kr.

    Tredje og afsluttende bog i Alberte-trilogien udspiller sig i Frankrig og Norge. Alberte har giftet sig med Sivert og sammen har de fået en søn. Alberte kæmper for at få tilværelsen som hustru og mor til at hænge sammen. Hun er stadig ensom, føler sig stadig uforløst som menneske og kunstner. Den lille familie flytter til Norge, hvor Siverts familie også bor. Og til sidst bryder Alberte ud: Hun forlader familien for at kunne folde sig ud som et frit menneske, som forfatter, som kvinde og for at finde sandheden og sig selv.Om forfatteren:Sara Fabricius (1880-1974) voksede op i Tromsø i Nordnorge. Som 24-årig rejste hun til Paris for at udvikle sig som maler. Hun fik en søn med den svenske kunstner Anders Jönsson, som hun blev skilt fra og flyttede efterfølgende til Sverige. Her begyndte hun at skrive, under pseudonymet Cora Sandel.

  • af Erich Kästner
    270,95 kr.

    ******Jyllands-Posten*****BerlingskeI 1931 indleverede Erich Kästner et manuskript med titlen Der Gang vor die Hunde til sit forlag, men forlaget fandt romanen alt for politisk sprængfarlig og erotisk udfordrende og udgav den – imod Kästners vilje – i en censureret og udvandet udgave under titlen Fabian (da. 1959).Nu udkommer Erich Kästners originale, ucensurerede mesterværk endelig og for første gang i dansk oversættelse. En stor tysk klassiker, en spændstig og burlesk mellemkrigsroman med slående paralleller til vor tid. Hold på hatten og spring på sporvognen gennem Berlin! Det vil De, kære læser, ikke fortryde!...

  • af Sofie Jørgensen
    187,95 - 238,94 kr.

    »Din mor var også sådan,« siger far, »melankolsk. Selvom hun havde det hele, både gården og dig, sine sysler. Har du ikke et broderi, du kan begynde på?« Lily lukker øjnene og puster ud. »Det er ikke et broderi, jeg har brug for.« »Men vi har heller ikke brug for, at du lærer fransk?« Sydfalster, 1935: Lily bliver kaldt hjem til arbejdet på gården efter et år i København. Ingen spørger, om det var det, hun ønskede. Samme år må Anton forlade sin gård og søge ansættelse som karl. Han tør knap drømme om mere. Johannesminde er en roman om valg og muligheder, kvindeliv og social mobilitet i et Danmark kun få generationer tilbage i tiden. Sofie Jørgensen (f. 1969) er selv efterkommer af stærke landbokvinder fra Falster. Hendes novelle Hesten vandt i 2021 Modersmål-Selskabets skrivekonkurrence Stilhed før storm, og Johannesminde er hendes debutroman.

  • af Kim Van Alkemade
    86,95 - 100,95 kr.

    Barn nr. 8, der er inspireret af virkelige begivenheder, er en fængslende roman om evnen til bevidst at tilføje andre mennesker skade - og til at elske.I 1919 bliver den fireårige Rachel og hendes bror sendt på et børnehjem i New York, hvor Dr. Mildred Solomon udfører medicinske eksperimenter på børnene. Dr. Solomon udsætter Rachel for forsøg med røntgenbehandlinger, der gør at Rachel bliver vansirret og efterfølgende bliver mobbet af de andre forældreløse børn. Det lykkes hende at flygte da hun er femten.Adskillige år senere arbejder Rachel som sygeplejeske og hun møder Dr. Solomon, som nu er cancerpatient igen. Ved at justere på medicinen begynder hun at lave sine egne forsøg på Dr. Solomon. I sidste ende står Rachel overfor valget mellem hævn eller barmhjertighed. * Baseret på forfatterens morfars egen historie og barndomDen mørke sandhed om eksperimenterne på et jødiske børnehjem

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.