Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger om Mening

Her finder du spændende bøger om Mening. Nedenfor er et flot udvalg af over 30 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Anders Dræby
    270,95 kr.

    HVORDAN SKAL VI LEVE VORES LIV, SÅ DET BLIVER ET GODT LIV?Måske går du rundt med en længsel efter et liv med mere plads til at være menneske; måske sætter du endda spørgsmålstegn ved, om din måde at leve dit liv på overhovedet giver mening.Du tror måske, at spørgsmålet er affødt af en hektisk hverdag, der ikke levner dig plads til at standse op og være dig selv. Men allerede oldtidens græske, kinesiske og indiske filosoffer var optaget af, hvad det gode liv er - og filosofien har i årtusinder indeholdt et tidløst budskab om, at vi kan vælge at leve i bedre overensstemmelse med vores menneskelige værdier: Vi må konfrontere os selv med døden, ransage vores egne hjerter og træde ud af flokken, lære at acceptere os selv og finde vores kald i livet.Livskunsten er en åndelig opdagelsesrejse i filosofiens og litteraturens svar på, hvad det gode liv er. Tag med, og bliv klogere på livet, døden, kærligheden - og på dig selv.

  • - individuelt og kollektivt
    af Malene Mygind & Frans Ørsted Andersen
    268,95 kr.

    Robusthed er en nødvendighed i nutidens samfund, hvor hastighed, forandringer og krav om fleksibilitet hele tiden øges. Vil vi møde denne udfordring klogt, er det vigtigt, at vi sætter fokus på at øge både den individuelle og kollektive robusthed i hverdagen. Samtidig kræver det en accept af, at det er et fælles ansvar, og at robusthed ikke er noget, der kan pålægges den enkelte alene. Forskning i robusthed og resiliens dokumenterer i stigende grad, at forhold som følelsesmæssig selvindsigt og reguleringsevne, oplevelse af mening, mulighed for fordybelse og utilgængelighed, vedholdenhed og samarbejdsevne, engagement og mestring kan øge vores trivsel og robusthed. Robusthed i praksis er en introduktion til, hvordan vi kan forstå robusthedsbegrebet, og hvorfor det er væsentligt lige nu. Bogens 11 forfattere kommer på den baggrund med en række konkrete bud og anvisninger på, hvordan man kan udvikle robusthed privat, på arbejdspladserne og i samfundet.Bogens klare sprog, værktøjer og anvisninger samt de mange specifikke øvelser, refleksionsbokse og oversigter gør den velegnet til ledere, konsulenter, undervisere, coaches, sundhedspersonale og terapeuter.

  • af Friedrich Nietzsche
    142,95 - 186,95 kr.

    Vi frygtløse er Friedrich Nietzsches nyskrevne femte bog til genudgivelsen i juni 1887 af de fire bøger i Den muntre videnskab fra 1882. Konsekvensen af, at ”Gud er død”, er for Nietzsche et Europa præget af had og frygt hos de mange svage i ånden, med fanatisme til følge: "Men vi frygtløse, vi denne tidsalders mere åndelige mennesker, vi kender vor fordel godt nok til netop som de mere åndelige at leve uden frygt for denne tid." Med den sjældne "frie ånds" særegne vid og viden træder Nietzsche op mod denne tid med bidende sarkasme i sine konstant afprøvende, omtænkende aforismer. Vi må indse, at der, hvor vi tror os mest os selv – i vores egen bevidsthed – er vi i virkeligheden mindst os selv. Bevidsthed er næsten kun et socialt fænomen, begrænset som den er af sprog. Vi må overvinde os selv, og komme væk fra mennesket med dets flokmentalitet og middelmådighed og skabe et nyt formål, en ny sundhed. Vi må gå ud fra den personlige erfaring, erkende, at krop og tænkning ikke kan adskilles. Vi må gå imod det mekaniske verdensbillede og ikke tro, at vi kan sætte livet på formel – hverken religiøst eller videnskabeligt. Oversat, indledt og med noter af Niels Henningsen.

  • af Barnett Pearce, Jesse Sostrin & Kimberly Pearce
    135,95 - 226,95 kr.

    Håndbog i CMM for konsulenter giver konsulenter, coaches og ledere dynamiske metoder til at hjælpe deres klienter og organisationer til at forstå og håndtere de kommunikationsmønstre, der har skabt de mere og mere komplekse spørgsmål og den gensidige afhængighed, som de (og deres klienter) møder på arbejdspladsen.Bogen slår bro mellem de teoretiske begreber i kommunikationsforståelsen bag Coordinated Management of Meaning (CMM) og de praktiske redskaber i CMM og stiller håndgribelige ressourcer og modeller til rådighed, som kan bruges i mange forskellige organisationsmæssige sammenhænge, fra konfliktløsning mellem enkeltpersoner til kulturforandring i en hel organisation. Bogen er et koncentrat af års forskning og refleksiv praksis med klienter i mange forskellige brancher. Håndbog i CMM for konsulenter tilbyder:• En god begynderbog i CMM’s principper og praksis, herunder redskaber til at udforske meningsskabelse og handlingskoordinering mellem mennesker.• Et detaljeret caseeksempel, som illustrerer anvendelsen af CMM’s indsigter og modeller.Den ledsagende Arbejdsbog i CMM for konsulenter beskriver de otte store modeller, der kan anvendes i konsultationsprocessen. Den ligefremme skrivestil og virkningsfulde tilgang til at designe rådgivende opgaver vil være en støtte for konsulenter, coaches og ledere til at gøre deres arbejde bedre.

  • af Alex Riel
    193,95 kr.

    Metamening handler om hvordan mennesker skaber mening. I dag søger mennesker at realisere det meningsfulde liv på flere og flere områder, både i privatlivet og på arbejdet. Mening er således i centrum for menneskers liv, men hvad er mening egentlig for noget, og hvad er det, vi gør, når vi skaber mening? Metamening viser, hvorledes der findes fællesmenneskelige måder at skabe mening på, som skaber vores tanker og følelser, og som vi bruger til at forstå andre med. Metamening er først og fremmest en praktisk filosofibog, som anviser teorier og metoder, hvormed man kan udvikle en større selvindsigt i sin egen livsfilosofi og meningsudvikling. Bogen behandler emnerne: personlig livsfilosofisk udvikling, kommunikation, etik, organisationsudvikling og samfundsudvikling samt anviser metoder til livsfilosofisk vejledning. At have indsigt i menneskers måder at skabe mening på kan blive en afgørende faktor for, om menneskeheden formår at skabe en global fredelig sameksistens og tilpasse sig klodens økosystem. Uddrag af bogen "Dit liv er dit eksperiment, og det er din livsmening, du eksperimenterer med. Uden at vide noget om, hvad mening er, og hvordan mening forandrer sig, risikerer man at blive styret af mening. Med indsigt i metamening forstår man bedre, hvordan bevidstheden virker. Målet er at opnå en selvopmærksomhed rettet mod de forudsætninger, man skaber sit liv ud fra." Metamening s. 12 Om forfatteren Alex Riel (f. 1962) er cand.mag. i filosofi og forfatter til flere bøger om livsfilosofi. Alex Riel arbejder som foredragsholder og uddanner filosofiske vejledere, hvor forståelsen for menneskets livsfilosofiske udvikling er i centrum. For Alex er livsfilosofi ikke kun et fag, men en måde at leve på.

  • af Jerome S. Bruner
    190,95 kr.

    Mening i handling er et sprudlende og velunderbygget argument for den socialkonstruktivisme, som Bruner er en fornem eksponent for.I bogen redegør Bruner for den fortolkende kulturpsykologi, som han i de sidste mange år har funderet sin forskning og sin foredrags- og forfattervirksomhed på. Mening i handling er et sprudlende og velunderbygget argument for den socialkonstruktivisme, som Bruner er en fornem eksponent for.

  • af Barnett Pearce, Jesse Sostrin & Kimberly Pearce
    53,95 - 97,95 kr.

    Arbejdsbog i CMM for konsulenter beskriver de otte store modeller, der kan anvendes i en CMM konsultationsproces. Den ligefremme skrivestil og virkningsfulde tilgang til at designe rådgivende opgaver vil være en støtte for konsulenter, coaches og ledere til at gøre deres arbejde bedre. Den ledsagende Håndbog i CMM for konsulenter giver konsulenter, coaches og ledere dynamiske metoder til at hjælpe deres klienter og organisationer til at forstå og håndtere de kommunikationsmønstre, der har skabt de mere og mere komplekse spørgsmål og den gensidige afhængighed, som de (og deres klienter) møder på arbejdspladsen.Bogen slår bro mellem de teoretiske begreber i kommunikationsforståelsen bag Coordinated Management of Meaning (CMM) og de praktiske redskaber i CMM og stiller håndgribelige ressourcer og modeller til rådighed, som kan bruges i mange forskellige organisationsmæssige sammenhænge, fra konfliktløsning mellem enkeltpersoner til kulturforandring i en hel organisation. Bogen er et koncentrat af års forskning og refleksiv praksis med klienter i mange forskellige brancher. Håndbog i CMM for konsulenter tilbyder:• En god begynderbog i CMM’s principper og praksis, herunder redskaber til at udforske meningsskabelse og handlingskoordinering mellem mennesker.• Et detaljeret caseeksempel, som illustrerer anvendelsen af CMM’s indsigter og modeller.

  • - Trin for trin-vejledning til at forstå dine egne drømme
    af Peter Folmer Sørensen
    104,95 - 147,95 kr.

    Der er stor interesse for drømmetydning, men det er ikke lige meget, hvordan man finder frem til meningen i en drøm.Rigtig drømmetydning søger at forbinde det daglige med drømmen, og omvendt at forbinde drømmen med dagligdagen. En drøm skal forstås i den rette sammenhæng.Det er en bevægelse fra begge sider, dag og nat, indtil det falder i hak med hinanden, og der opstår en forbindelse til det, som drømmen handler om.Efter dagen og drømmebillederne er forbundet, formuleres en visuel metafor, hvor man sætter ord på billederne, så det bliver til sprog. Metoden er udviklet af drømmeforskeren Montague Ullman.Drømme er et billedsprog, hvor vi udtrykker vore følelser. Følelserne afklares i drømmesituationer, hvor det bliver tydeligt. Drømmene kan bruges til at forstå sig selv dybere og få kontakt med, hvad man føler inderst inde.Om natten drømmer vi følelsen. Vi kan drømme om store bølger, der flyder ind og strømmer op omkring os. Det er overvældende, men det er følelsen, der overvælder os, ikke en bølge.Drømmen er et billede på noget, der er på den måde.

  • - Præsten og lægen om mødet mellem tro og videnskab: 27 indbydelser til at se livet med andre øjne
    af Poul Joachim Stender & Jesper Bay-Hansen
    186,95 kr.

    HVEM HAR LAVET HUL I MIN BOG? Livet er fuld af huller, som vi både overraskes og overvældes af. De giver os alt fra stress, smerte og sorger til mening, glæder og orgasmer. For der er liv i hullerne – for den, der evner at se, at der er mere i alting. Er man i stand til det, baner det vejen for et højere og lykkeligere liv. Med bogens 27 indbydelser får du masser af inspiration til at få det bedste ud af hullerne i livet – og ud af livet i hullerne. Bogen er mødet mellem tro og videnskab, mellem præsten og lægen, der på forunderlig vis bygger bro mellem to traditionelt vidt forskellige verdener og med både alvor og faglighed – og et strejf af humor – illustrerer, at der er mere i alting. Meget mere. Om bogens forfattere:Poul Joachim Stender (f. 1956) er sognepræst i Kirke Saaby, debattør, foredragsholder, rejseleder og forfatter. Jesper Bay-Hansen (f. 1970) er læge og specialist i klinisk sexologi og har dertil en amerikansk uddannelse i positiv psykologi. Han er parterapeut, foredragsholder og forfatter til flere bøger om livets følelser og trivsel, herunder bestselleren Recepten på lykke (2011).

  • - Din vej fra et ubevidst til et bevidst liv
    af Ulrik Nerløe
    174,95 kr.

    Har du nogensinde spurgt dig selv, om du lever det liv, du virkelig drømmer om? Hvorvidt de valg du foretager virkelig, er dine? Kan dit liv blive endnu bedre? Ved du hvor du er på vej? Enkle spørgsmål, som mange af os finder overraskende svære at svare på. "The Life Bridge" er skrevet for at vejlede dig til at finde disse svar, og for at hjælpe dig med at identificere, tiltrække og gøre dine drømme, ønsker og mål til en realitet. Bogen er skrevet for alle, der søger både mening og praktisk vejledning - og bogen kan gøre en forskel for alle, uanset hvilket stadie du befinder dig på i livet. I januar 2018 udgav Ulrik Nerløe bogen ” THE LIFE BRIDGE - Your Journey from an Unconscious to a Conscious Life” - , som tager udgangspunkt i balancen mellem nutid og fremtid. Det er en bog, der inspirerer, motiverer og rykker. Det er ganske enkelt en bog, der har vist sig at være uundværlig for mange. Bogen strøg hurtigt til tops på Amazons bestsellerliste efter lanceringen og lå nummer 1 i USA, Tyskland, Canada, Australien og nr. 2 i UK. Roserne fra læserne var utvetydige: ”I junglen af bøger, der fokuserer på livskvalitet og balance, står denne bog ud. Den anvendte struktur og metode er enkel og meget nyttig. Du læser sjældent bøger som denne, hvor du får enkle, men effektive værktøjer til at forbedre dit liv. Ulrik lykkes gennem ærlighed og nemt forståligt sprog. Kan stærkt anbefale denne bog til læsere, som ønsker at opnå ændringer med reel indvirkning.” – Henrik Haagen

  • af Emma Glass
    218,95 kr.

    "Linnedrummet er det lyseste på hele afdelingen. Lyset er altid tændt. Folk går herind for at græde. Det er den dulmende varme og duften af nyvasket, nyrullet sengetøj de kommer for. Lagnerne ligger sammenlagte i høje stabler. Lyset kastes tilbage fra de hvide, himmelske stakke af pertentlige spøgelser der tålmodigt venter på at folde sig ud.""Hvad, spørger Emma Glass, forventer vi af vores sygeplejersker, og hvordan betaler vi dem for de byrder, vi pålægger dem? Blå skygger er næsten absurd relevant og dens oprørende slutning viser, hvor svære svarene er: Vi beder om alt for meget, og systemet og dets ansatte er i fare for at bukke under" Times Literary SupplementEn roman om Laura - sygeplejerske på en intensiv pædiatrisk afdeling. Om det opslidende arbejde, de mange nederlag, men også om små glimt af håb i en stresset hverdag.Emma Glass (f. 1987 i Wales) overraskede alle med sin debutroman Peach; en lyrisk, rytmisk, flænsende, fysisk fortælling om en voldtægt. Det poetisk-allitterative har hun taget med sig til den med spænding ventede anden roman, der ikke i det øvrige overhovedet ligner den første.

  • af Jytte Lund Larsen
    67,95 - 122,95 kr.

    Installation i glimt er sammensat af digte, der indbyder til refleksion over livets processer med udvikling og fravalg. Digtene har udgangspunkt i noget kendt, der kan være læserens ståsted. Det kan være nødvendigt at give slip og at tænke anderledes, når der er fokus på klimaforhold, børns og unges trivsel og det, som vi ikke kan kontrollere. Hvad giver mening? Og hvordan oplever du sammenhæng i din tilværelse? Det kræver mod at finde livets og lysets vej.

  • - Et livs erkendelser og forståelser ind i opvågning
    af Aisha Marie Nielsen
    89,95 - 129,95 kr.

    Levendegjort er beretningen om vejene i forfatterens liv, og om hvordan livet folder sig ud. Om erfaringer, forståelser og sammenhænge mellem udfordringer i livet og tidligere liv. Den giver læseren mulighed for at drage paralleller til eget liv og derved bedre at kunne forstå sit eget liv og leve med dybere nærvær og indsigt og dermed give mulighed for at opnå det større overblik over meningen med det hele.Bogen beskriver en 60-årig kvindes spændende liv fra barndommen og frem og derefter udfordringerne og gevinsterne heraf. Det ydre og indre liv i livet mellem himmel og jord. Der peges på muligheden for sandhed, tilgivelse og frisat liv for alle.Bogen bygger på egne erfaringer i livet.

  • af Kasper Mechlenburg
    89,95 - 129,95 kr.

    Hvorfor skriver jeg denne bog? For at skildre et liv udenfor min institution. Jeg prøver at nå ind til læserens fantasi omkring at leve et liv med tanker og følelser. For at skabe en større mening. I tilværelsen. Med disse digte vil jeg beskrive den verden, jeg levede i, inde i mit hovede. Og på hvilken måde lever jeg nu? Det vil jeg fortælle til læseren. Hvordan jeg søgte et svar i verden. Jeg søgte svaret fra Nørrebro, hvor jeg levede og havde min gang. Som mange andre har prøvet, forsøger jeg at svare på, hvordan det er at leve et liv i stor fattigdom. Nu lever jeg et liv i trygge rammer og tænker tilbage på den tid, jeg gik og søgte, og alle de ting, jeg mødte på min vej, har jeg prøvet at nedskrive her. For jeg tænker, at hvis bare en, der søger svar, læser min bog, så har jeg løst opgaven med at hjælpe andre. God læsning. Uddrag af bogen Lånte drømme Jeg er fyldt op af kærlighed Og drømmene knitrer Og verden ligger åben Det er december Og træerne gror Og lykken ligger Og banker i mit hjerte Jeg er glad Jeg får lyst til at kramme Jeg møder dig Men du er sort som solen I en solformørkelse Hvorfor skulle jeg møde dig Når jeg er lykkelig Og du er så ked af det Om forfatterenKasper Mechlenburg (f. 1973) er digter og musiker i låste døre, hvor han udgiver sin musik sammen med sin ven Bruno Skibbild. Denne digtsamling er skrevet af en mand, der gerne vil give udtryk for sine tanker og følelser i sine digte. Lånte drømme er Kasper Mechlenburgs anden digtsamling. De lånte drømme udspiller sig i en verden på lånt tid.

  • af Ilona Ežerinytė
    300,95 kr.

    Årets bedste ungdomsroman i LitauenLina er pa vej hjem fra et misbrugscenter, hvor hendes arkitekt-far er hemmeligt indlagt til afvænning. Ved et gammelt lager støder hun pa en jævnaldrende pige, der har stiftet en underlig klub, som Lina modvilligt begynder at komme i, selv om hun tvivler stærkt på den livsfilosofi, hendes nye venner følger.Ilona Ežerinytė (f. 1964) er en af Litauens mest værdsatte forfattere til børne- og ungdomsbøger og Grædeklubben blev kåret til årets bedste ungdomsroman i Litauen, 2018. Det er hendes første bog oversat til dansk.

  • af Michala Elk
    279,95 kr.

    My er midterste barn, My er hjælpsom, My er dygtig i skolen, My er en god veninde. My er tom indeni. My bliver sendt til psykolog og skammer sig, for der må være andre, der har større problemer end hende. En My for meget er en roman om at være sød og glad udenpå og tom indeni. Om uden for sig selv at møde et magisk menneske – han hedder virkelig Magic – og inde i sig selv … en drage. En ekstremt fint og troværdigt fortalt roman om og for de stilfærdige piger. Og en fortælling, der i sig bærer troen på, at hvis vi er opmærksomme på hinanden og er der for hinanden, kan vi nå at tage nogle af de svære ting i opløbet.Michala Elk (f. 1991) er uddannet cand.mag. i medievidenskab fra Aarhus Universitet og går på Manuskriptskolen for Børnefiktion. Hun debuterede som forfatter i 2020 med romanen Som sne i havet.

  • af Sheila Armstrong
    244,95 kr.

    "Dybt foruroligende" The Guardian"Vidunderligt underligt" The Daily Mail"Fremragende" Irish TimesSheila Armstrongs noveller begynder i det dagligdags, mens noget fascinerende og foruroligende langsomt men sikkert siver frem mellem linjerne.Sheila Armstrong er forfatter og redaktør fra det nordvestlige Irland; det er det store forlag Bloomsbury, der har udgivet hendes debut i UK, og ganske usædvanligt allerede indgået en "two-book-deal". Armstrong har fået publiceret historier i bl.a. Best European Fiction og The Stinging Fly. Hendes kommende debutroman, stadig uden titel, udkommer i dansk oversættelse i foråret 2024.

  • af Anders Søgaard
    200,95 kr.

    En munk bliver slået ihjel af en flok landevejsrøvere og vågner i en ørken. En studerende vågner med hukommelsestab og opdager, at han må flygte ud af Østtyskland. En overlæge bliver fyret og tager arbejde som vagt ved sit gamle hospital. En pensioneret arkitekt opdager, at Marmorkirken er forsvundet. En enke ser kun sine naboer én gang om året, når de river blade sammen foran deres parceller. Hus uden fundament er en bog om de huse, vi lader bag os.

  • - Digtsamlinger af Niels Jægerum
    af Niels Jægerum
    158,95 kr.

    Poetisk prologhvor kommer de mon fra de sære ordhvor får vi det fra de mange strømmemåske er det en digter der i os bormåske fødes det hele i vores drømmede billeder vi ser for det indre øjede følelser der trænger sig påkommer de fra hjertet uden møjekommer de fra en pumpe der blot vil slådigte kan mere end bringe en stemmedigte kan blotte og sløre på samme tidher kan man møde det smukke og det slemmeher berøres man af tanker med bidviden er den lygte der lyser på vejenpoesien er de levende lys og legenGod fornøjelse!Niels JægerumDigte på arbejde er en rejse ind i arbejdslivets mange facetter. Et kig ind i lederens dybder og i medarbejdernes stille sind varieret med forskellige nedslag i livet, som det udfolder sig fra vugge til krukke. De temaer som behandles er: fødsel, død, konflikter, fortid, fremtid, det personlige lederskab, værdier, visioner, anerkendelse, tro, håb, mørke, fantasier, drømme, dæmoner, organiske metaforer, mekaniske metaforer, eksemplariske handlinger, strategier, paradokser, dilemmaer, meningskonstruktioner, systemiske forståelser, subjektivitet, tomhed, naturbilleder, troværdighed, konstruktioner og livsvisdom

  • af Christin Walter
    268,95 kr.

    Præsentation af bogen:Mennesker er forskellige. Det kan alle blive enige om. Men når et menneske behandles i det danske sundhedsvæsen, ændrer det unikke menneske sig til at blive patient. Og patienter ser det sundhedsfaglige personale ikke på med det individuelle menneske for øje. Ens diagnose kræver ens behandling, og samme slags medicin til alle med ensartede symptomer, synes at være svaret i alle behandlingstilfælde. Men hvorfor er det sådan? Hvorfor har vi ikke tid, råderum og økonomi til i et sundhedsvæsen, som i det danske velfærdssamfund at kigge mere på patienten, som menneske end som en sygdom? Hvorfor altid symptombehandle og aldrig årsagsbehandle?Jeg har i årevis undret mig over, at der ikke er plads til et holistisk menneskesyn i sundhedsvæsenet. Og jeg har et brændende ønske om, at vi får gang i en omfattende debat, hvor ikke blot det sundhedsfaglige personale selv, men også politikere og andre beslutningstagere, får et mere åbent og nuanceret blik på de behandlingsprocesser, de er ansvarlige for, at syge mennesker skal igennem. Derfor har jeg talt med en lang række patienter om deres møde og oplevelser med det danske sygehusvæsen. Og jeg har også talt med sundhedsfagligt personale, der – ligesom jeg – oplever, at de kan gøre det bedre. Alle disse fortællinger viderefortæller jeg i "Patientens stemme", så alle patienter, kommende patienter, pårørende, plejepersonale, behandlere, læger, embedsmænd og lokalpolitikere til sundhedsministeren forhåbentlig bliver bedre til at indse, at den dagligdag, rutiner, procedurer og vaner, der styrer det sundhedsfaglige personale generelt set, ikke er dagligdag for patienten. Patienter er mennesker, der skal mødes og forstås lige der, hvor de er – og ikke nødvendigvis passes ind i en forudbestemt behandlingskasse.Venligst hjælp mig med at hjælpe patienterne...

  • - Nye perspektiver på kommunikation og branding
    af Lars Sandstrøm
    298,95 kr.

    "Ingen gider at blive mødt af systemer. Vi vil mødes af mennesker, venlighed, service og løsninger. En meningsfuld virksomhed viser vejen uden om systemerne."Mening er blevet den linse, vi betragter organisationers og menneskers identitet, beslutninger, handlinger og kommunikation igennem. Der skal være mening med verden, med livet, med galskaben. Den meningsfulde virksomhed tegner de muligheder og udfordringer, der opstår, når virksomheder skal arbejdemeningsfuldt med kommunikation og branding.Bogen stiller skarpt på:Hvordan formulerer man et meningsfuldt formål for en virksomhed?Hvordan skaber man meningsfulde fortællinger?Hvad er en meningsfuld strategi, og hvordan bidrager relationer og dialog til at udvikle og eksekvere den?Hvordan skaber man fremskridt, der giver mening for virksomhedens interessenter?Den meningsfulde virksomhed præsenterer værktøjer og metoder til at arbejde med meningsskabelse og meningsfuldhed i organisationer. Bogen giver overblik over aktuelle tendenser og guidelines til, hvordan du kan bruge dem i praksis - og den er desuden rig på cases og eksempler, der viser, hvordan du anvender nye kommunikationsformer.

  • af Betina Grønbæk
    210,95 kr.

    I denne fortsættelse af trilogien Skyggerne fra fortiden er Pete tynget af sorgen efter det pludselige og uventede tab af hans elskede. Et tab, som har rystet Pete i hans grundvold og sat spørgsmålstegn ved deres fælles kærlighed og mangeårige venskab og desuden kastet en skygge over fremtiden. Med hjælp fra sin familie rejser han sig igen og finder modet til at fortsætte. Rammerne for hans tilværelse har imidlertid ændret sig markant og dermed også hans forestillinger for fremtiden. I trængslerne med at starte forfra og redefinere drømme og planer støves gamle bekendtskaber op, og nye tager deres begyndelse. I transformationen finder Pete sig mere end en gang trædende vande i de omvæltninger, livet byder ham, og han må søge indad og tage livsforandrendende beslutninger i sin søgen efter mening med tilværelsen og et nyt liv. Om forfatterenBetina Grønbæk er en forfatter, hvis fængslende skrivestil får læseren til at ville vide mere. Dette oplevede man i første del af trilogien Skyggerne fra fortiden, og det forsætter i anden del, Et nyt liv, som man har svært ved at lægge fra sig, når man først er begyndt.

  • af Charlotte Grøngaard
    131,95 - 188,95 kr.

    Tanker i et kvindelivEn bog om et liv … midt i livet.En bog formet af tanker.Om hvordan vi bruger vores fortid.Til at forme vores fremtid.Uanset hvad vores rygsæk består af …En opfordring til dig og mig om at gribe nuet.Og være autentiske som dem, vi er.Vi kan kun være os selv.Du kan godtOg det kan jeg ogsåEt kig ind i et menneskes inderste verden, hvor tanker og følelser bor.Ærlig og sårbart beskrives en rejse fra et liv i stille tryghed over en flammende forelskelse og i kølvandet herpå et nyt liv.Bogen er bygget op at små livsfilosofiske tekster.Om kærlighed, savn, usikkerhed.Om glæde og magien ved livet. Og ikke mindst meningen …Der indgår tekster, der griber fat i nuet.Et nu, som er det eneste, vi har.Og som vi hver især har et ansvar for at forvalte.Du kan godt er en kærlig opfordring til at være her. Lige nu. Uddrag af bogenSom en banegårdEr mit liv formetMed toge der kørerMod nordOg mod sydJeg har downloadet køreplanerOg rejseplanerKigget i øst og i vestVæret til tidenBlevet forsinketUdeblevetJeg er stået afOg på igenJeg har rejst med guiderOg der har været guiderDer vidste mere end jegJeg har ledt efter den rette vejLedt til havsTil landsI dalOg på højUddrag af bogen Om forfatterenCHARLOTTE GRØNGAARD (f. 1966) er bosiddende nær Frederikssund i Nordsjælland, hvorfra hun driver sin virksomhed, Butterfly Academy. Her arbejder hun med personlig trivsel, flow og udvikling. Med udgangspunkt i den enkelte rettes kompasset mod indre ro og trivsel. Inspireret af den vej, hun selv er gået. Du kan godt er hendes debut.

  • - Om kunsten at glædes - også i krisetider med usikkerhed, fortvivlelse og frygt
    af Jesper Bay-Hansen
    260,95 kr.

    Bogen, du holder i hånden netop nu, handler om at få endnu mere glæde, lykke og trivsel i dit liv. Med afsæt i ny og essentiel viden vendes spørgsmålene: Findes der en recept på lykke og trivsel, og hvad består den i givet fald af? Er recepten en anden i krisetider med usikkerhed, fortvivlelse og frygt end i tider med indre ro og samfundsmæssig stabilitet?De korte svar på disse spørgsmål er: Ja, der findes en recept på lykke og trivsel – om end denne recept er unik for hver enkelt af os og hurtigt kan ændre sig over tid, præcis som det er tilfældet med vores levevilkår og livsbetingelser. Og ja, recepten er en anden i krisetider, hvor det kan være svært at få fod på livet. Det er baggrunden for, at denne bog har fået titlen RECEPTEN PÅ LYKKE 2.0 – for det er tid til at forstå og leve i verden på nye måder. Om forfatteren:JESPER BAY-HANSEN (f. 1970) er speciallæge i almen medicin og specialist i klinisk sexologi og har dertil en amerikansk uddannelse i positiv psykologi. Han har en privat samtaleklinik og beskæftiger sig til daglig med lykke i relation til vores trivsel og sundhed, seksualitet, arbejde, fritid, passioner, værdier m.m. Jesper har udgivet adskillige bøger om livets forskellige følelser og trivsel i bredeste forstand. Hans første bog, Recepten på lykke (2011), udkom i adskillige oplag og blev omtalt som ”bogen, der kan ændre dit liv”. Præcis det samme kan denne højaktuelle brugsbog til et gladere liv.

  • - Mit forfatterskabs uanstændige dagbog
    af Klaus Kjøller
    256,95 kr.

    HVORDAN DENNE BOG KAN SÆLGESAfvist doktordisputats tvang tryghedsnarkomanisk lektor på livslangt erobringstogt i ukendte genrer. Og: Ofrede stilling som første direktør for Dansk Sprognævn for satirisk, politisk romanflop. Men det vil være misbrug af en tekst hvor jeg simpelthen bare er nådesløst ærlig overfor mig selv i skrivekriser. For at komme i gang igen.CITATER FRA BOGENHvad gør jeg hvis jeg en dag opnår anerkendelse og hyldes fuldt tilfredsstillende for mit samlede forfatterskab? Så står jeg jo uden projekt. Nåh, foreløbig ser det ikke ud til at blive aktuelt.Inskriptionsidé til min gravsten: ”Næste bog bliver mit gennembrud”.Sandheden er at hvis jeg opgiver ambitionerne og holder op med at arbejde, dør jeg. Derfor er der slet ingen vej udenom selvironi. Den holder mig i live. Gør det muligt at leve lykkeligt med mine selvmodsigelser. Ihvertfald leve.

  • af Erdal Çolak
    186,95 - 196,95 kr.

    Mennesket mellem evigheden og intetheden præsenterer nogle forskellige filosofiske strømninger som almen filosofi, viden, metafysik, logik, det epistemologiske, etik og det eksistentielle. Disse perspektiveres ud fra en filosofisk opfattelse. Når man betragter emnerne i bogen, vil man opdage, at hvert emne har betydning for entusiaster. Mennesket mellem evigheden og intetheden er en bog, der bedst kan beskrives som en kognitiv, mental og åndelig dialog med sindet selv. Formålet er at inspirere folk til at tænke frit og stille spørgsmålstegn ved menneskets eksistens siden oprindelsen. Hensigten har ikke været at virke belærende, men blot en fremlæggelse egne erfaringer om forskellige emner. I menneskets liv opstår mange ubesvarede spørgsmål, der ligesom hænger udefinerbart i luften under søgen efter mening. Mennesket spekulerer ikke blot på svaret og spørgsmålet om, hvordan mennesket er. Spørgsmålet om hvorfor er lige så afgørende som hvordan, hvornår og hvor holder det menneskelige sind altid travlt beskæftiget. Uddrag af bogen Eksistens er læren om menneskets søgen efter sin egen eksistens som en helhed ud fra filosofiske og videnskabelige undersøgelser. Menneskets eksistens er årsag til mangel på en bred vifte af spørgsmål. Menneskets eksistens kan både være uafhængig af menneskelig bevidsthed, men samtidig også være afhængig. Eksistens opnår sin realitet via objekter, personer og begivenheder. Eksistens optager plads i universet og forsvinder med tiden. Denne eksistens er i modstrid med menneskets bevidsthed, fordi det er meningsløst. Mennesket har på den baggrund siden forsøgt at forstå eksistensen af sig selv og verden. Mennesket er med sin viljestyrke og bevidsthed blevet kastet ind i en verden af objekter blottet for disse. Mennesket kan forstå sin eksistenskamp, så længe mennesket forstår det liv, mennesket har sat spørgsmålstegn ved. Om forfatteren Erdal Çolak er uddannet cand.scient. i informationsvidenskab fra IVA, journalist, forfatter, foredragsholder og bibliotekar. Før han flyttede til Danmark, dimitterede Erdal Çolak fra Fakultet for kommunikation på Selçuk-universitet i Tyrkiet. Erdal Çolak har kurser inden for personlig udvikling som life-coaching og NLP.

  • - En rejse gennem tidernes overbevisninger
    af Søren Krause
    173,95 - 178,95 kr.

    Kære læser Ved du, hvor dine overbevisninger stammer fra og om de understøtter det, du søger at udføre for at realisere dine inderste ønsker? Hvis ikke du har klare svar på dem, er alle dine valg ligeværdige, ligesom du kan opleve meningsløshed, usikkerhed og mangel på pejlemærker på din livsrejse. Det er som at tage ud på en sørejse uden at kende destinationen og have glemt at få søkortene med! Hvis du kan nikke genkendende til det, har du et stort udviklingspotentiale, som helt sikkert kan berige din tilværelse. "I overbevisningernes favntag" inviterer dig til en dialog, der foregår i en anden dimension, hvor fokuspersonen får lejlighed til at kigge tilbage på sit liv og stille en række spørgsmål, som besvares gennem forskellige perspektiver, hjælpeværktøjer, hans egen livserfaring samt eksempler m.v. Så har du mod på at forstå og udfordre dine overbevisninger samt udfordre din frygt, som ofte hæmmer vores lyst til at forlade komfortzonen, så får du rig lejlighed til at gøre det her. Desuden er det en mulighed for at få inspiration til enten af finde din mening med tilværelsen eller blive mere bevidst omkring den. "I overbevisningernes favntag" argumenterer for, at vi alle har et kald (mission) og kommer med forskellige bud og eksempler på, hvordan kaldet kan bevidstgøres og realiseres. Gevinsten er, at du får en reference til at vælge og prioritere dine valg, som vil øge din livskvalitet, og bringe dig glæde og kærlighed, hvilket samtidig vil smitte af på dine omgivelser. Kære læser, med ønsket om at du vil finde inspiration til at udvikle dit potentiale til eget bedste, der samtidig gør dig til et fyrtårn for dine omgivelser og en eksemplarisk verdensborger, sender jeg dig mine varmeste hilsner. Søren Krause

  • - digte, taler og tanker
    af Martin Georg Houlberg Jensen
    164,95 kr.

    Fra forlaget Livets3 kommer nu bogen "82" 82 digte, taler og tanker En bog om at have og holde af at miste og savne at huske og ære. Fra forfatteren: En hyldest til min far og andre kære, der har forladt os, men alligevel altid vil være hos os. Og en hyldest til sproget, det danske, det talte og det tænkte, det udtrykte og det undertrykte. Måske en inspiration til at se værdien, lyset og meningen i livet. At have tillid til, at der er en mening og se den i selv de trælse ting. De personer, der ikke længere er her, har alle givet deres bidrag til dit liv. Store som små, alle øjeblikke har deres betydning. Det gælder om at se det, at tage ind og affinde sig, at finde sig.

  • af Karen Schultz
    55,95 kr.

    Varme ord om livet er en lille gave til én, du gerne vil glæde. Ordene er en hyldest til livet, sådan som det er på godt og ondt, og ord og streg er gode at læse, uanset om man er ung eller gammel, glad eller sorgfuld. Giv bogkortet som bog eller hæng det på en anden gave som kort. ”Livets mening er livet.” Erik Warburg, 1956. Illustrationerne er akvareller af Vordingborg-tegneren Jette Jørgensen. Bøgerne i En Gave fra Karen-Schult er en serie nummererede bøger skrevet til mennesker og anledninger.

  • af Karen Schultz & Dorte Kongerslev
    55,95 kr.

    Psykologerne Karen Schultz og Dorte Kongerslev beskriver, hvordan det er at blive - og at være kræftpatient. De har begge selv prøvet det og trækker derfor både på deres faglige og personlige viden. Bogen er en vendebog, hvor de to psykologer fra hver deres ende af bogen giver deres egen vinkel på dette at være kræftsyg: Karen Schultz er især optaget af, hvordan du bevarer din værdighed og dit overblik som syg. Du er udfordret på din eksistens i form af en truet frihed, en væren alene, et tab af mening og en trussel om at dø. Cand.psych. aut., specialistgodkendt og uddannet 1996 fra Københavns Universitet. Har især samtaler med mennesker, der er i grænsesituationer; når livet føles meningsløst. Er forfatter til flere eksistensbøger. Karen Schultz fik brystkræft i 2010. Dorte Kongerslev er især optaget af, at der ikke er en perfekt, rigtig måde at være syg på. Sundhedsvæsenet og den syge selv kan sikre en individuel særlighed i den enkeltes sygdomsforløb. En mig-gørelse. Cand.psych. og uddannet 2004 fra Københavns Universitet. Har stor erfaring med mennesker, der er pressede af deres vilkår. Har blandt andet arbejdet med angst, stress, depression, sorg, kronisk sygdom og kræft. Dorte Kongerslev fik livmoderhalskræft i 2007. Kommentarer fra læsere Grundstemningen i teksten: En følelse af blødhed, at ligge åndeligt på en dejlig pude og blive trøstet. Hanne, brystkræftpatient. Tænkte en del over sætningen - han valgte det bedste for mig. - Er sikker på, det ikke var det bedste for ham. Kim, pårørende. Alt, hvad I har skrevet, kan jeg relatere til mig selv. Jeg har i den grad søgt efter sådan en bog. Iben, tidligere modermærkekræftpatient. En fin fortælling med balance mellem hoved og hjerte. Det store overblik og det meget følsomme, der ligger lige neden under. Mette Lykkedegn, pårørende. Genkendeligt, uanset hvilken form for kræft man er ramt af. Bo Richter, halskræftpatient. Sætningen - at lukke et andet menneske ind i dit hemmelige rum - gjorde en stor forskel for mig. Mette Lykkedegn, pårørende. Jeg kan varmt anbefale også hjertepatienter at læse bogen. Bo, hjertepatient. Jeg blev både berørt og bevæget, mens jeg læste. En af bogens gaver er for mig, at den tilbyder begreber og billeder, som er genkendelige. Christina Passarge, pårørende. Flot og hudløst ærligt skrevet - bogen kan være et godt redskab for mange kræftramte. Linda, tidligere hudkræftpatient.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.