Bøger om Modernitet

Bogen betragtes som et af det tyvende århundredes satiriske hovedværker. Med tydelig adresse til det stalinistiske Sovjetunionen kunne den lille roman ikke publiceres før 1987. Satiren rækker dog langt videre. Bulgakovs roman tematiserer forunderligt universelt forholdet mellem skaberen og det skabte. En sulten gadekøter, Sharik, bliver en aften samlet op af den ansete transplantationslæge Preobrazhenskij, som bruger hunden til et videnskabeligt eksperiment. Transplantationen lykkes, hunden rejser sig, bjæffer sovjetiske slogans og lyder nu navnet Poligraf Poligrafovich. Ved romanens slutning har Poligrafovich skuffet sin skaber så meget, at skaberværket må gå om. Bulgakovs roman har overlevet kommunismen og fremstår i dag som en veloplagt kritik af moderniteten. Skal vi føle os ramt?

Metaskulptur er en kritisk analyserende bog om, hvorfor og hvordan man i lyset af ny medieteori må justere forståelsen af et gammelt medie som skulptur, idet skulpturer også altid er billeder og derfor må udvide de kunsthistoriske begreber. Bogens eksempler går på tværs af skulpturhistorien i analyser, der lader antikke statuer mødes med amerikansk modernisme, og bl.a. påpeger mobilitet som tema i værker af Kirsten Ortwed og fremhæver stole som alletiders centrale skulpturmotiv, fra Bernini til Joseph Kosuth over Arne Jacobsen og Willy ØrskovLise Skytte Jakobsen, f. 1971, er lektor i kunsthistorie og ph.d. fra Aarhus Universitet. Har også udgivet OPHOBNINGER – Moderne skulpturelle fænomener (Rævens Sorte Bibliotek, 2005).

En introduktion til den tyske sociolog Ulrich Becks (f. 1944) samfundsteori der fokuserer på hvad der sker med mennesker, fællesskaber, politik, arbejdsmarked mm. i den igangværende omstillingsproces fra industri- til risikosamfund

Spiseforstyrrelser, selvmord, misbrug, depression, angst, traumer, stress, udbrændthed. Selv om vi har fået mere velfærd, mere avanceret teknologi og stadig bedre behandlingsmuligheder, er lidelsen langtfra udryddet i den moderne verden. Med udgangspunkt i sociologi, psykologi, filosofi, litteratur og medicin analyserer antologiens forfattere forholdet mellem de moderne lidelsesformer og samtidens kultur.

Vi har brug for en bredere forståelse af det moderne arbejde Formålet med Hyperstress er at vise, hvordan det moderne arbejde sætter en dagsorden, der omfatter nye reaktioner og psykiske problemer. Bogens konklusion er, at den bedste vej frem er en bedre og bredere forståelse af det moderne arbejde. Stress i vores moderne samfund er mere omfattende, omsiggribende og belastende end tidligere. Derfor kan man tale om hyperstress. Alligevel søger psykologer og arbejdslivsforskere ofte tilbage til industrisamfundet og det, der var, for at løse aktuelle problemer. Einar Baldursson gør op med denne tankegang og ser i stedet fremad. Han erkender, at stress er et stort problem i vores moderne hverdag, men han foreslår, at vi i stedet finder en ny, fremadrettet forståelse af, hvordan det moderne samfunds udfordringer kan håndteres og forvaltes på en positiv og bæredygtig måde. For Baldursson handler det om at se på det hele liv – simpelt hen at sætte privatlivet sammen med arbejdslivet. For så længe vi mener, at personlige egenskaber er centrale arbejdsressourcer, kan man ikke ignorere dele af et livs betydning. Arbejdspsykologi bliver til livets psykologi. Bogen er et bidrag til en moderne arbejds- og organisationspsykologi. I 1. del ses der via både teori og cases på de psykiske reaktioner på krav og belastninger i arbejdet. I bogens 2. del diskuteres bl.a., hvilke forståelser vi kan trække på i fremtiden. Einar Balvin Baldursson er cand.psych. og lektor i arbejds- og organisationspsykologi ved Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet.

De forgjorte komedianter er blandt meget andet et forsøg på at give en humoristisk stemme til de af os, der måske ikke ved første alarm gør knæfald for al den politiske finpudsethed, der regimeagtigt trækkes ned over hovedet på befolkningen for tiden. Jeg får kvælningsfornemmelser af al den komiske korrekthed og står i klar opposition til alle de håbløst konstruerede moderniteter, der kun må menes noget om, når meningen er rigtig, woke-fähig og godkendt af flagesaltsegmentet. Forskrækkelsen har sat sig så dybt, at vi, de mange, på det nærmeste er blevet håndsky og handlingslammede. Det er skræmmende, når vi i rusen af mangfoldighedsfejringen oplever, at diversiteten samtidig skrumper. Var det meningen? Hvad er egentlig meningen?

Teknologisk udvikling, klimaforandringer og globalisering udfordrer både vores verdensbillede, vores nationale institutioner og de styreformer, som vi skabte i industrialderen. Gammel viden og måder at forstå verden på er ikke længere tilstrækkelige. For at kunne opretholde meningsfulde liv og samfundsmæssig stabilitet er vi nødt til at opgradere vores meningsskabelse, så den matcher kompleksiteten i den verden, vi skaber.Polymodernitet er et alternativ til både moderniteten og postmodernismen; en kulturel kode, som er en mulighed, hvis vi arbejder bevidst hen imod den. Polymoderniteten giver os en ramme, hvori vi kan forstå os selv og vores samfund på en mere kompleks måde. Metamoderniteten indeholder både oprindelige, præmoderne, moderne og postmoderne kulturelle elementer, og dermed åbner den for normer og en moralstruktur, der giver mulighed for både intimitet, åndelighed, religion, videnskab og selvrefleksion.Det er en måde at styrke både lokal, national, kontinental og global kulturel arv for alle. Dermed er det også en mulighed for at skabe mening og tryghed, når den globale økonomi, internettet og de eksponentielle teknologier disrupter vores nuværende samfundsmodel.Polymodernitet giver mulighed for, at vi kan finde og skabe dybere følelsesmæssig mening og rumme mening på et højere intellektuelt plan end tilfældet er i dag. Det vil åbne for en mere kompleks forståelse af os selv og verden, som matcher kompleksiteten i de problemer, vi er nødt til at tage hånd om. Duelig meningsskabelse er den bedste forebyggelse mod den frustration og vrede, som ofte fører til autoritære ideologier og samfundsmæssigt opbrud. Ved at have metamoderniteten som en linse, vi ser verden igennem, og som en skabelon for fremtiden, kan vi bl.a. skabe ny og duelig undervisning, politik og institutioner til vores samfund i det 21. århundrede. Måske kan en polymoderne vision endda give håb i en ellers vanskelig tid.

At vælge kærligheden i al dens utæmmelige vildskab Kærlighedens uudtømmelighed beskrevet som en farverig og dramatisk rejse gennem dens utallige skikkelser.Hovedkarakteren Adam åbner døren ind til en metaforisk odyssé gennem sindets labyrintiske landskaber – billedligt talt fra det vidtstrakte Vadehav til Himalayas tinder. Fra start til slut tages læseren med gennem lyriske landskaber, etiske valg, tro og kunst, seksualitet, ægteskab, alternative familiemønstre, arv og slægt.Et liv i modernitetens social-kulturelle samfund, portrætteret ved en lang række tidstypiske personligheder og begivenheder, der udstiller dets vrangsider, men også dets succesfulde vindere. Kærligheden er, når den undergår evighedens forvandling og pligtens frisættelse, måske den bestemmelse, som bliver det vigtigste svar på livets store mysterium.Adams livtag med den selvopfundne kærlighed udspiller sig i selvforholdet og dermed mellem valget at adlyde eller afvise samvittighedens stemme – i det kristne kærlighedsbudskab og ikke mindst i buddhismens ordløse visdom?

Sociologien har i årtier hovedsageligt beskæftiget sig med livet på arbejdspladser, skoler, institutioner og andre typer for organiseret fællesskab. Henning Bechs bog "Fritids verden" fra 1999 undersøger i stedet ’alt det andet’ – fritiden og alt det, den har at byde på. Særligt beskæftiger han sig som i flere af sine tidligere bøger med homoseksualitet blandt mænd i den moderne og senmoderne verden, samt hvordan man ser på begrebet maskulinitet.idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlHenning Bech (1946-2019) var dansk forfatter og professor i sociologi. Han var uddannet cand.mag. i dansk og idéhistorie og skrev senere ph.d. i kultursociologi. Henning Bech er internationalt anerkendt for sin forskning i køn, kultur, byliv samt homoseksuelles position i kulturhistorien og i samfundet.Henning Bech udarbejdede sammen med Karin Lützen – for den af Folketinget nedsatte "Kommission til belysning af homoseksuelles situation i samfundet" – redegørelsen "Lyst eller nød? Om kvinders og mænds homoseksualitet" (1986).

Skønt blot det første essay direkte tematiserer dannelsesbegrebet, drejer alle essays sig i virkeligheden om, hvad der må være eller engang måtte blive relevant for en genuin dannelse.Den gennemgående tese for alle essays er, at fornuften i den vestlige, og herunder den danske, kultur i ikke ringe grad er præget af en vis formørkelse, af en tendens til endimensionalitet og instrumentel fornuft.Denne formørkelse forsøger essayene at fremstille igennem kritisk behandling af temaer som dannelse, det moderne, tro og mening i relation til viden, logikken og naturlovene samt spontanitet. Det er temaer, som ikke blot er videnskabeligt, filosofisk eller kunstnerisk, men også eller måske især almenkulturelt relevante.

RISALDEREN – en mosaikroman om moderne kinesereI RISALDEREN vender Xinxin Ren Gudbjörnsson blikket mod de moderne kinesere, og igennem 14 små fortællinger, som kan læses både hver for sig og samlet, introduceres læseren til et mangfoldigt persongalleri fra både land og (stor)by. Xinxin bringer alle karaktererne til live med både humor og alvor, men mest af alt med stor kærlighed til menneskene i sit fædrene land, og de almindelige kinesere der ikke så ofte finder vej til litteraturens sider. Fortællingerne flettes sammen på finurligste vis med både små og store overraskelser undervejs. RISALDEREN giver læseren et sjældent indblik i almindelige kineseres liv og udfordringer med familie, uddannelse, arbejde, økonomi og selvfølgelig kærligheden. Man kan blandt andet møde LOMMETYVEN, der taget sit erhverv meget alvorligt, BUKKEREN, som er født til jobbet, og dog … ELSKERINDEN, der muligvis er på vej et nyt sted hen, og KAREOKESANGERINDEN, der nok ved hvad gamet handler om. Det er nogle på én gang meget særlige personligheder, som så alligevel er yderst genkendelige i deres menneskelighed og deres kampe med uddannelse, arbejde og ikke mindst kærligheden.Hvis man efter at have læst bogen føler kinesere og danskere er meget ens, er det helt rigtigt. Hvis man efter at have læst bogen føler, at kinesere og danskere er meget forskellige, er det også helt rigtigt.

Samfundet er i disse år under dobbelt belejring. Udefra af globaliseringen. Indefra af en udvikling, hvor stabilitet, kontinuitet og kontrol afløses af rastløshed, permanent forandring og løse forbindelser på kryds og tværs. Familie, forældreskab, klassetilhørsforhold og nationale fællesskaber, der før udgjorde en genkendelig ramme om den enkeltes eksistens, er afløst af individualistisk nyttetænkning og kortsigtet kalkulation. Fordybelse, politisk bevidsthed, substans og forpligtende engagement viger for overfladisk underholdning, exhibitionisme og en grasserende købmands- og forbrugsmentalitet, der trænger ind på stadig flere af livets områder.Det belejrede samfund er en skarp, kritisk og sine steder dyster analyse af den flydende modernitet, hvor national- og velfærdsstaterne er kommet under pres. Bauman slår til lyd for en genoplivelse af politikken med borgeren – ikke forbrugeren – i centrum. Den teknologiske og økonomiske udvikling lader sig ikke standse, og problemerne kan ikke løses lokalt. Udfordringen er derfor at fastholde og insistere på værdien af demokrati, solidaritet, retfærdighed, politisk medborgerskab og respekt for de svage også i en globaliseret verden.Zygmunt Bauman (1925-2017), var professor ved Warszawas Universitet indtil 1968, hvor han som følge af antisemitisk pres måtte forlade Polen. Efter tre år i Israel, hvor han var tilknyttet universitetet i Tel Aviv, flyttede han i 1971 til Leeds i England, hvor han frem til 1990 var professor i sociologi.

Demokratiserien, bind 4:4, del 2:3, essays l-å, 1. udgaveForfatteren præsenterer bogen: Demokratiet er truet udefra af terror, men i endnu højere grad er demokratiet truet indefra. Demokratiet er i krise, og den politiske stabilitet er under angreb. Det, vi som borgerne i et demokrati troede på, holder ikke. Vi giver de fremmede skylden for ustabiliteten i velfærdsstaten. Vi ser højrepopulismen undergrave solidariteten og retsstaten. Vi oplever regionale nationalistiske bevægelser i Europa med stigende krav om selvstændighed. Vi er som borgere i et lille land i Europa tilskuere til Brexit i Storbritannien og den amerikanske præsident Donald Trumps aparte adfærd personligt og politisk.Vi er endt med at være i vildrede politisk. Det kommer til udtryk som politisk afmagt, mistillid til vores folkevalgte i det repræsentative demokrati, tendenser til religionens genkomst og på det menneskelige plan indre uro.Det kræver analyse af demokratiets status og formulering af kuren, når demokratiet skal udvikles. De seneste 35 år har jeg skrevet essays. Nu udgiver jeg dem for første gang i det håb, at mine brikker kan inspirere andre og udløse refleksion og eftertanke.

Humoristisk og grotesk skildring af en dansk herregårdsslægts opløsning og forfald i 1800-tallet. Den viser arvelighedens forbandelse, adelig degeneration og depravering modstillet "sund" rå drift og selvisk udfoldelse. Den kan læses som en selvstændig fortsættelse af Gustav Wieds roman fra 1898, Slægten, og har da også undertitlen Slægten, Opus 2. "Godset Egeborg smuldrer under slægten Uldahl-Eges erotiske udfoldelser. Etatsrådens uægte imbecile afkom fylder godsets asyl. Gården flyder af uappetitlighed. Sønnen Nils har erobret en yndig krokone, Line; men efter at han har bedraget hende med deres børns lærerinde, vil hun ikke længere give sig "hans syge Sanser i Vold." Følgen er, at Nils drikker med gårdens tjenende kvinder. Døtrene farer vild. Nils går fallit og godset splittes ad. Etatsrådens bror, Joachim på Ravnsholt, gifter sig in extremis med sin husbestyrerinde, madam Henriksen, og det er hendes granvoksne sønner af et tidligere ægteskab, som bliver arvinger til godsets gårde. Nils synker i Wieds øjne så dybt, at han bliver en ydmyg kristen bekender og kirkegænger." - F.J. Billeskov Jansen Titlen "Fædrene æde Druer" er et citat fra Det gamle Testamente efter Jeremias' Bog (31,29), hvor fortsættelsen lyder: "Og Børnenes Tænder bliver sure."

Moderniteten truer det muslimske samfund. Perversion, respektløshed, materialisme og ugudelighed vælter ind fra det moderne Vesten - hvis man skal tro den fundamentalistiske muslim. Men han kæmper mod et fantom. Det moderne og det sekulære er ikke identiske. Religion er nok amoderne, men behøver ikke at være antimoderne. Og det moderne ligner ikke sig selv længere.Denne bog leverer en idéhistorisk analyse af forholdet mellem religion og modernitet og påpeger, at den senere tids blodige konflikt mellem islamisme og vestlig modernitet ikke blot er ulykkelig, men også paradoksal. For netop inden for de sidste to årtier har det moderne antaget en selvindskrænket form, der principielt er fuldt forenelig med religion: Vor tids modernitet giver plads til, at det moderne ikke skal og ikke kan dække alt.Modernitet og religion definerer kernebegreberne og fortæller, hvorfor totalitarismer som nazisme, stalinisme og fascisme er en del af moderniseringen, men ikke er moderne. Den gør det desuden klart, hvorfor menneskerettighederne ikke kan have et religiøst grundlag - og hvorfor Karl Marx' religionskritik må revurderes.

Demokratiserien, bind 4:4, del 1:3, essays a-k, 2. udgaveForfatteren præsenterer bogen: Demokratiet er truet udefra af terror, men i endnu højere grad er demokratiet truet indefra. Demokratiet er i krise, og den politiske stabilitet er under angreb. Det, vi som borgerne i et demokrati troede på, holder ikke. Vi giver de fremmede skylden for ustabiliteten i velfærdsstaten. Vi ser højrepopulismen undergrave solidariteten og retsstaten. Vi oplever regionale nationalistiske bevægelser i Europa med stigende krav om selvstændighed. Vi er som borgere i et lille land i Europa tilskuere til Brexit i Storbritannien og den amerikanske præsident Donald Trumps aparte adfærd personligt og politisk.Vi er endt med at være i vildrede politisk. Det kommer til udtryk som politisk afmagt, mistillid til vores folkevalgte i det repræsentative demokrati, tendenser til religionens genkomst og på det menneskelige plan indre uro.Det kræver analyse af demokratiets status og formulering af kuren, når demokratiet skal udvikles. De seneste 30 år har jeg skrevet essays. Nu udgiver jeg dem for første gang i det håb, at mine brikker kan inspirere andre og udløse refleksion og eftertanke.

-