dk-flag   Stort fødselsdagsudsalg   dk-flag
dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag   Vi fejrer fødselsdag med stort udsalg   dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag

Bøger om Monument

Her finder du spændende bøger om Monument. Nedenfor er et flot udvalg af over 3 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter
  • af Jørgen Hansen
    157,95 - 218,94 kr.

    Rundtom i Danmark findes talrige mindesmærker og monumenter. Måske lægger vi mærke til dem, når vi kommer forbi, men kun i de færreste tilfælde kender vi baggrunden. Det råder denne bog bod på. Her fortælles nemlig historien bag i alt 101 udvalgte mindesmærker, og tilsammen bliver beretningen om de 101 mindesmærker til en mini-Danmarkshistorie, der begynder med bronzealderpigen fra Egtved og slutter i 1970’erne.Undervejs møder vi kongelige, adelige og gejstlige, der havde deres gang på slotte, borge og klostre. Men der findes også mindesten for folk, som ikke var specielt højt på strå. Mange af personerne og begivenhederne er for længst gået i glemmebogen, men takket være mindestenene og monumenterne kan de vækkes til live igen. Det viser sig, at historierne om dem dækker hele følelsesregistret fra det dybt tragiske til det muntre og finurlige. Uddrag af bogenNatten mellem den 22. og 23. november 1286 sker noget af det mest ufattelige i Danmarkshistorien: På en jagttur bliver kong Erik Klipping dræbt af (ifølge de ældste kilder ikke færre end 56) knivstik i Finderup Lade ved Viborg. Mordet er aldrig blevet opklaret, men hvis man skal gå efter, hvem der kunne have et motiv, bliver listen temmelig lang. Der var adskillige tronprætendenter, og der var også en flok stormænd, som kunne tænkes at få vinding af, at Erik Klipping blev lempet over i historiebøgerne. Men når det nu var sket, kunne hans allernærmeste familie lige så godt forsøge at få størst mulig fordel af drabet. Om forfatterenJørgen Hansen (født 1951) er cand.mag. i fransk og historie og har i over 40 år arbejdet med dansk turisme, bl.a. som direktør i Turismens Fællesråd og som dansk turistchef i Tyskland. Han har skrevet en lang række bøger om kultur og seværdigheder i Danmark og er manden bag Margueritruten.

  • af Stig Wandel
    105,95 - 307,95 kr.

    En vinternat overraskes Svend Juel af et snevejr, som tvinger ham til at overnatte i en meget særpræget landsbykirke. Indskriften nederst på et gravmæle griber Svend. Beretningen om de to personer, der knæler i bøn, hvem de var og deres krav om at blive husket gør et voldsomt indtryk på den natlige gæst. Med tilbageblik i Svends eget liv fremstår nu en fortælling om konflikten mellem pligt og tilbøjelighed, mellem ansvar og lyst. Som det sker langs kærlighedens veje og vildveje. En historie om stræben og drømme. Om stærke viljer, men også besindelse, når handlingen breder sig ud i tid og rum, og livet kræver, at man samler det op på nye betingelser. Vokset op i en præstegård som såkaldt efternøler tyr den følsomme dreng Svend til historien. En interesse, der er blevet styrket af hans far og siden under lang tid på kostskole af en af lærerne, der ender med at blive Svends ven og fortrolige. I Svends mange forsøg på at forstå modgangen i sit liv råder samme lærer ham til sidst til at se, om han kan finde svar i historien. Ud fra den betragtning, at de grundiæggende problemer, konflikter i menneskelivet til alle tider har været de samme og her specielt med adresse til sidste halvdel af det 16. århundrede, samme tid som epitafiet i den meget specielle landsbykirke.

  • - Kritik af den urene fornuft. Om forelskelsens matematik, Covid-19 og ja
    af Thomas Wivel
    147,95 kr.

    Vi vælter monumenter, angriber symboler og bryder historiebøgerne op. Cancel culture er over os. Aflysningens kultur. Sproget tolker fænomenet. En aflysning. Lys sætter ud. Mørke finder netop ind i det øjeblik, vi vælger at se væk fra det. Historiens kirkegård består af brudte traktater, fortrængninger og udvisket fortid. Det ydre kaos under coronakrisen fik mine øjne op for orden. Mine sanser åbnede sig for logik, struktur og ikke mindst matematik. Jeg har ikke før mærket matematik så livgivende. Matematik har altid været sort snak for mig. Jeg har ikke forstået matematikkens inderste idé; at det fastcementerede facit ikke er et slutresultat, men en port til forståelse, en universel mystik. Matematikere er krigere, der tør se ud i uendelighed. Det kan kunstnere lære af, det har jeg lært af. Bogen her er et forsøg på at forklare hvorfor. Lad os oplyse hinanden. Lad os afmørke matematik. Lad os aflyse cancel culture. Uddrag af bogen Alarmisterne må se selv i øjnene. STAY THE FUCK HOME! Hvad skete der for den svovlende dommedagsbasun? Slap dog af. Der var endog flere journalister og kulturpersonligheder på de sociale medier, der frådende råbte på at blive hjemme. Og selv gik de forrest efter den parole. Stolte, fulde af overbevisning. Det er da journalistens primære opgave at forlade hjemmet! Det var da heldigt for nationens tilstand, at landets modige sundhedspersonale ikke rettede sig efter den kommando. Journalisten og kunstneren skal da netop ud i spændingsfelterne. Ud til historierne. Om forfatteren Thomas Wivel begår sig i mange genrer, men forfatterskabet griber om sig. Han har et varieret udtryk og arbejder også med collagekunst. Man kan godt sige, at hans bøger også er collager af indtryk, af betragtninger, af lyrik og fragmenterede forsøg på at forstå sig selv og den verden, vi indgår i. Han er også (og især) standupkomiker, optrædende lyriker og har fire børn.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.