Bøger om Moralfilosofi

Marcus Aurelius var kendt som filosoffen på kejsertronen, da han skrev en lang række stoiske aforismer på græsk under sine mange felttog. Aforismerne er samlet i værket Ta eis heauton (Tanker til sig selv). Hans filosofi er præget af en beskeden og værdig holdning til livets tilskikkelser. En del af hans tanker ligner kristendommens, som han i øvrigt bekæmpede. Lighederne skyldes, at også kristendommens var påvirket af stoicismen.Marcus Aurelius' her foreliggende "Betragtninger" indeholder alle 12 bøger i L. C. Hansteens klassiske oversættelse med moderniseret retskrivning.Tidligere er udsendt Marcs Aurelius'"Tanker til sig selv", i et kommenteret udvalg ved K. G. Brøndsted.

I rum sø: En sentenser-bog er en samling af aforismer af Friedrich Nietzsche. Samlingen er fra et mindre kvarthæfte fra Nietzsches efterladte papirer fra efteråret 1882. Hæftet er i en kort periode tænkt som en selvstændig udgivelse. Men Nietzsche opgiver overvejelsen. I sentenserne udfolder Nietzsche sit talent for den psykologiske iagttagelse og rekapitulerer flere af sine filosofiske tankefigurer. Kvarthæftets tekster dokumenterer desuden Nietzsches veneration for og tilføjelser til den franske moralist François de La Rochefoucaulds portræt af ”det menneskelige hjerte” – livets forstillelser, bedrag og glæder. Nietzsches aforismer I rum sø: En sentenser-bog foreligger her for første gang i en dansk oversættelse med et forord af Peter K. Westergaard.”At det at tænke over det menneskelige, alt for menneskelige – eller, med det mere lærde udtryk: den psykologiske iagttagelse – hører til de midler, hvormed man kan gøre sig livets byrde lettere, at øvelsen i denne kunst giver åndsnærværelse i svære stunder og underhold midt i en kedsommelig omgivelse, ja, at man kan plukke sentenser af de mest tornefulde og ubehagelige træk ved ens eget liv og således føle sig en smule bedre tilpas: det troede man, det vidste man – i tidligere århundreder. Hvorfor har dette århundrede glemt det … ?” Friedrich Nietzsche: Menneskeligt, alt for menneskeligt, §35

Immanuel Kant levede i den daværende tyske by Königsberg (i dag Kaliningrad) i perioden 1724-1804 og er mest kendt for sin almengyldige regel om, hvordan vi skal behandle hinanden. På den måde grundlægger han en moralfilosofi, som vi stadig kan lære af, men han var ikke mindre toneangivende på det erkendelsesteoretiske felt. Han bekendtgør, at det ikke er erkendelsen, der retter sig efter objekterne, men objekterne, der retter sig efter erkendelsen, hvorfor vi mennesker både anvender sanser og forstand, når vi erkender. Det er Kant, der er bogens centrale person, men naturligvis er der tilbageblik og udblik også på andre filosoffer og filosofiske retninger. Endelig kan bogen bruges som en guidebog til Kantlokaliteter i Kaliningrad og omegn, og det er den første af slagsen, da huset, hvor Kant gjorde tjeneste som huslærer, først for nylig er gjort til museum. Det er biografi, filosofi og geografi spundet sammen om Kant og hans værker. Uddrag af bogen Det handler i henhold til Kant altså om at komme ud af umyndigheden, og den bevægelse fra det umyndige til det myndige er den afgørende vending. Det er spørgsmål om at bruge sin forstand, hvilket kræver en vis portion mod. Kants kritik her fokuserer på den umyndighed, som vi alle let kan falde ind i, og her handler det ikke om tilegnelse af en paratviden eller udenadslære, men om en aktiv tænkning og brug af det tillærte til at blive selvstændig og kreativ, så der kan iagttages en myndighed og et mod til at virke for sit samfund. Ethvert individ i samfundet har pligt til at udføre en funktion, som baserer sig på gennemtænkte handlinger og fornuftige beslutninger, og her gælder det om at demonstrere en fordomsfri tilgang til fællesskabets sammenhæng og ethvert menneskes berettigede plads i samfundet.Om forfatteren Lise Søelund er cand.mag. i idéhistorie, har et omfattende forfatterskab bag sig med Søren Kierkegaard som speciale og er ansat på Silkeborg Bibliotek som husfilosof. Lise Søelund har gjort det til sin livsopgave at formidle eksistentielle tanker såvel mundtligt som skriftligt og er også en flittig boganmelder.

Hvide løgne er ofte sagt for at skåne andre, hvorimod sorte løgne udelukkende gavner os selv. Det er helt almindeligt at tale om løgn og moral i disse sort-hvide vendinger. Men den moralske virkelighed er fuld af gråtoner, og det er derfor i en mere kompleks og indviklet verden, at vores følsomme etiske klogskab må finde sin vej. Bogen giver dig en grundig indføring i den systematiske etik – i perspektiver på og teorier om moralske spørgsmål. Den er bygget op om fem etiske hovedtemaer: sandhed, frihed, retfærdighed, velfærd og godhed. Bogen præsenterer for en række eksempler og dilemmaer - og giver indsigt i de moralfilosofiske hovedtraditioner, bl.a. Aristoteles (dydsetik), Kant (pligtetik), Bentham og Mill (nytteetik) og Rawls (kontraktetik). Bogen indeholder også sit eget kapitel om etisk argumentation og et om etikkens eksistentielle sider og om religion og moral, og er derfor velegnet som lærebog på de videregående uddannelser.

-