Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger om Mystisk

Her finder du spændende bøger om Mystisk. Nedenfor er et flot udvalg af over 8 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter
  • af Line Kyed Knudsen
    74,95 - 132,95 kr.

    Morten Münsters Youtube-univers - på bog!Med ca. 450.000 følgere er Morten Münster måske Danmarks mest populære youtuber, og i bøgerne Morten & Mutti kommer man med ham og mor Hanne ud på de mest halsbrækkende eventyr med andre figurer, som er kendt fra hans sketches: ekskæresten Ritta, populære Brian og den lidt tunge Lars. Bogen kommer med farvelagte illustrationer og er skrevet af Line Kyed Knudsen, som også er forfatter til serien om lillesøster Naja Münster. Fra 8 år.

  • af Charel Cambré & Marc Lehendre
    170,99 kr.

  • af Karsten Hallstrøm & Gorm Nissen
    247,95 kr.

    Efter en traumatisk hændelse, der har kostet ham både job og kæreste, holder den 34-årige Mattias sig kørende på psykofarmaka og euforiserende stoffer, mens han handler med aktier til langt ud på natten. Det eneste, der for alvor kan aflede hans opmærksomhed, er synet af en smuk kvinde, som hver aften stiller sig afklædt foran spejlet i lejligheden overfor. Da hun en dag henvender sig for at bede om en tjeneste, begynder Mattias igen at drømme om en bedre fremtid, men snart viser det sig, at nogen også har holdt øje med ham.Mørk viden tager læseren på en foruroligende rejse til informationssamfundets inderste maskinrum, hvor verdens illusioner skabes: For hvordan kan man efterhånden have tillid til noget, man læser på en computerskærm? Og hvor langt kan man overhovedet stole på sin egen hjerne?

  • - Fyrtårn bind 4
    af Alex Mangor Grave
    147,95 - 235,95 kr.

    Da en ældgammel forseglet ondskab er ved at vågne dybt i multiversets hjerte, må Malik og hans venner atter stimle sammen for at kæmpe for altings fortsatte eksistens. Sendt ud på denne farefulde mission af Celestia selv, sætter vores helte ud for at samle fragmenterne af en mystisk nøgle samt rekruttere de andre universers hjerteudvalgte for at have en chance mod denne altødelæggende trussel.Men alt er ikke, hvad det ser ud til. For hvad er Celestias forbindelse til dette gamle væsen? Hvor er hendes forsvundne søstre? Og hvad er hemmeligheden bag det mystiske Babelstårn? Malik og vennerne må spore disse spørgsmål helt tilbage til multiversets begyndelse for at finde ud af, hvem eller hvad der i virkeligheden står bag.Fyrtårn 4: Den glemte stjerne er næste interstellare kapitel i Fyrtårn-sagaen og den spændende opfølger til Fyrtårn 3: Astralkompasset.

  • af Steen B.J.
    198,95 kr.

    Hvad ville du gøre, hvis du kom hjem til en nær pårørende og fandt vedkommende siddende død i sofaen? Team Milton, bestående af Silas, Ibsen, Ella, Milton og deres chef, Li-Mei, kommer denne gang ud for en omfattende sag, der egentlig begynder med nogle influenzalignende udbrud i det lokale kor i Sundby. Det viser sig, at Betty, som er veninde til nogle af byens kormedlemmer, er fundet død i hjemmet af sin datter. Betty var savnet på jobbet, og derfor bliver der ringet til datteren. Det, der ser ud som en pludselig blodprop eller et slagtilfælde, viser sig at være noget helt andet, som sætter fokus på den ene af Bettys døtre. Team Milton oplever, at flere mystiske hændelser sker i Sundby og de omkringliggende sundhedscentre i den vestlige del af Aarhus. Mystiske hospitalsindlæggelser skal pludselig også undersøges, og sagen tager nye drejninger. Spørgsmålet er, hvor efterforskningen og opklaringen på overraskende vis ender, og kan drab foregå uden motiv, når der ligger en bevidst handling bag? Ella kommer på sit livs udfordring i forhold til sin mors forbrydelser, for hvordan løses dette dilemma? Li-Mei og Ming har uenigheder, men kan enes om, at de må få nye fælles venner, dog har Li-Mei andre distraktioner midt i det hele. Uddrag af bogen “Kagefadet står der,” sagde Signe og nikkede over mod spisebordet bag døren, mens Ingelene nu stivnede i hele kroppen, da hun så fadet med fint udskårne chokoladekagestykker. De var magen til de stykker, som der var blevet serveret om aftenen, da koret øvede i sognegården. “Jamen vi kan ikke spise de kager,” fremstammede Ingelene nervøst. “De blev da godt nok næsten spist op i går aftes, så mon ikke vi klarer det,” mente Signe og fortsatte ind i stuen til Birte. Der gik nogle sekunder, inden Ingelene kunne bevæge sig, og hun tænkte så, at de kunne tale om det inde ved bordet, hvor Birte også kunne reagere. “Hvad,” udbrød Birte overrasket, da Ingelene kom ind med kagestykkerne. “Jeg er også overrasket,” udbrød Ingelene og satte chokoladekagestykkerne ned på bordet. Kun Signe stirrede ikke på kagestykkerne, men hældte kaffen roligt op. Men hun fornemmede stilheden og kiggede nu rundt. “Sig mig lige, hvad er der galt?” spurgte Signe og kiggede også mod chokoladekagestykkerne. “Signe, vi er nødt til at forklare, at der er flere eller faktisk fem fra koret, som er blevet syge, efter at de kom hjem i går,” begyndte Birte, men Signe afbrød hende.Om forfatteren Steen B. J. (f. 1965) er forfatter til over fyrre værker inden for genrerne krimi og historisk roman. Hans mest kendte er Danmarks vel nok længste krimiserie: En udfordring for Team Milton.

  • af Rebecca Dahlgren
    187,95 kr.

    ”Det siges, at kelternes magi døde ud …” Leija kan ikke slippe tankerne fra den artikel, hun har læst. Er der stadig mytiske væsner gemt i de tågeklædte bakker mod vest? Folk, der kan huske historierne om slottet i dets storhedstid, hvor keltiske og nordiske riddere blev uddannet til at beskytte deres lande? Hun må se stedet med egne øjne. Billetten bliver bestilt, og hun skal på eventyr! Det ser ud til, at en profeti venter på netop hende. Gåderne hober sig op, og nogen gør alt, hvad der står i deres magt, for at forhindre hende i at opdage sandheden. Den skjulte vej inviterer læseren ind i en verden fuld af eventyr, kærlighed og magiske væsener.Uddrag af bogenHendes tanker vandrede videre mod det eventyr, hun lige havde taget hul på. Selvom hun var velbevandret i det moderne, men stadig keltiske folk, der boede i den irske landsby, vidste hun ikke, hvordan hun ville blive modtaget. Det var en ting at læse om et folk, men noget helt andet at se og opleve dem med egne øjne. Hun stoppede et øjeblik og rettede på sit tøj. Hun følte sig alt andet end præsentabel efter sin ugelange vandring. Hendes mørke hår var bundet op i en lang fletning, der nu mere kunne ligne en fuglerede, med strå og hårnåle. Snart slap hun tankerne om sit udseende og fortsatte i stedet med at fokusere på sin opgave. Hun havde begivet sig ud på et eventyr ud for at finde sig selv, eller rettere sagt, for at søge svar. Svar på noget, hun endnu ikke var sikker på. Vejene havde af en eller anden grund ført hende til Irland. Der var noget her, der ventede på hende, noget hun skulle opleve, hun følte det.Om forfatteren Rebecca Dahlgren er svensk forfatter, hestetræner og ridelærer. Hun har tidligere udgivet bøger om hestedressur, men debuterer nu med romanen Den skjulte vej.

  • af Leia Falkenberg Larsen
    57,95 - 148,95 kr.

    Hvad skal man gøre, når verden bliver suget ind i et stort sort hul, og en af de mange mystiske piger, begynder at følge efter dig? Det er noget Henry skal finde ud af! Og ikke nok med det, bliver han forelsket i en af de mange mystiske piger, og tro mig når jeg siger, at de her piger, er virkelig ikke noget at spøge med. Henry har hørt historier om, at disse piger er smukke, slanke og elegante....lige indtil de får lokket dig tæt nok på...deres øjne skifter farve, deres stemme bliver mærkelig, deres hud bliver rynket og de vil dræbe dig før du når at tænke dig godt nok om. Men er denne her pige som Henry møder anerledes? Kan man faktisk stole på hende? Eller vil hun dræbe Henry på et split sekund? I denne logbog, finder du alle svarende....God fornøjelse :)

  • af Lotte Kantala
    147,95 kr.

    Det er snart jul, men Cecilie er trist. Hun savner sin bedste veninde Clara, der er flyttet langt væk fra Nordsjælland. Pigerne er 9 år og går i 3. klasse. Cecilies familie har ikke så mange penge og bor småt og tæt. En dag beslutter Cecilie sig for at skrive et brev til Julemanden … Hendes forældre køber et gammelt stort hus på Lolland, hvor der engang boede et gammelt mystisk ægtepar. I stuen finder Cecilie en gammel brun bog. Hun finder pludselig ud af, at hendes bedste veninde er forsvundet og befinder sig i en mystisk nisseverden, hvor hun ikke kan komme hjem fra. Cecilie bliver nødt til at redde Clara ud af denne skumle verden. Hun får heldigvis hjælp af sin storebror Malte på 12 år og Den mystiske julebog. De følger den mystiske bog, side for side … Vil det lykkedes dem at finde Clara? Og finde hjem igen? Om forfatteren Lotte Kontala (f. 1974) bor i Skævinge. Hun er dagplejemor og mor til tre samt to bonusbørn. Fritiden bruger hun på at skrive historier for børn, være sammen med familie og venner og på sporten jumping. Og hun elsker at læse krimier.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.