Bøger om Napoleonskrigene

Hvornår indførtes de karakteristiske røde uniformskjoler i den dansk-norske hær, og hvornår forsvandt de lige så karakteristiske trekantede hatte? Hvordan så en general ud i 1770’erne og en menig infanterist i 1807? Med KONGENS KLÆDER gives for første gang i bogform en fuldstændig og rigt illustreret oversigt over uniformer og udrustning ved alle den dansk-norske hærs afdelinger indtil adskillelsen efter Napoleonskrigene. For hver våbenart og afdeling gennemgår værket den organisatoriske udvikling og giver en grundig beskrivelse af uniformerne for alle personelgrupper: Officerer, underofficerer, menige, musikere og spillemænd. Det omfattende værk er udgivet i stort format og illustreret med næsten tusind samtidige tegninger, stik, malerier samt fotografier af bevarede våben og uniformer. Værket er desuden udstyret med en række oversigter over bl.a. uniformsterminologi på hovedsprogene, kendingsfarver og uniformsdele. Værket udgives i samarbejde med Tøjhusmuseet, Nationalmuseet – Krig og Besættelse.

”Tabet af Norge” i 1814 er uden sammenligning det størsteøkonomiske og befolkningsmæssige tab i den danske statshistorie, ligesom det var et af de største territorielle tab, nogenstat led under Napoleonskrigene. Freden i Kiel i januar1814 og krigen, der ledte dertil, udgør således nogle af demest skelsættende begivenheder i Danmarkshistorien.Selv om det ikke lykkedes for Sverige at få delt Danmarkmellem Preussen og Sverige, levede den danske stat nuudelukkende på stormagternes nåde. Det var således i 1814og ikke i 1864, at Danmark blev en småstat.På trods af Napoleonskrigenes og adskillelsens afgørendebetydning for dansk historie, har begivenhederne kun fåetforholdsvis sparsom opmærksomhed i Danmark. Forløbethar stået i skyggen af krigen 1864 og 2. verdenskrig, derbedre har kunnet indpasses i den traditionelle nationale historieskrivning.Med 1814 får vi for første gang en samlet fremstillingaf krigsårene 1807-1814 i et fælles dansk-norsk perspektiv,ligesom værket vil være et centralt bidrag i markeringeni 2014 af tohundredåret for Danmarks og Norgesadskillelse.I bogen fortæller forfatterne om krigens gang til lands og tilvands, hvordan befolkningerne blev ramt og om den voksendeutilfredshed med kongemagt og enevælde. Utilfredshedenførste i Norge til uafhængighed og grundlov, mens den i Danmarkblev et vigtigt startskud til udviklingen frem mod den friforfatning, som vi fik i 1849.

Bogen består af små fortællinger, der alle har rod i Langeland, men som flakser ud på tværs af både tider og lande. Torben Wahlstrøm fortæller levende om, hvordan Danmark blev formet i istiden, hvordan spanske soldater blev skibet hjem efter krigen, og hvordan stakkels Ida Laustdatter fik en skifting. Bogen er ren fortællekunst med rum til både virkelige hændelser og fantastiske eventyr om jætter, dansende dværge, lindorme og droneflyvninger gennem tiden.Torben Wahlstrøm overfører sin mundtlige fortællekunst til små perler af historier medintensitet og nærvær. De er perfekte til oplæsning. For den kulturhistoriske interesserede er der meget spændende materiale at hente, og eventyrerne er poetiske og fyldt med fantasi.

Dette er beretningen om den engelske fregat, HMS Crescent, der forliste udfor Rubjerg Knude i december 1808. I bogen følger man skibet fra den første sejlads og gennem dens tid i Den engelske Kanal, omkring Kaplandet og Karibien, indtil den atter vendte tilbage til hjemlige farvande, som blev dens skæbne.Det er også historien om nogle af de mænd og kvinder, som tjente som besætning - og om andre, som frivilligt eller ufrivilligt krydsede fregattens vej. Med Crescent som omdrejningspunkt gives et billede af livet som orlogsmand i Royal Navy under Napoleonskrigene.På bogens hjemmeside findes yderligere oplysninger om fregatten og denne skibstypes betydning for den engelske flåde. Hjemmesiden opdateres, når forfatteren løbende finder nye oplysninger om Crescent og livet omkring den.www.hmscrescent.dk

Napoleonskrigenes indflydelse på danmarkshistorien. Kampen om hertugdømmerne. Enevældens slutning. Demokratiets spæde begyndelse. Alt dette kan du læse om eller få genopfrisket på en levende måde. En af hovedpersonerne er født år 1812 i Ditmarsken. Når han lidt henne i bogen kommer til verden, bliver hans identitet holdt skjult. Vi følger hans opvækst på proprietærgården Marsklund Ladegård. Tyve år gammel bliver det afsløret, at han er født som prins. Han får arbejde på ”Borgen” i Rendsburg og Carlshytte Jernstøberi. Vi oplever hans kærlighed og sorg. Kiel og damperne Frederik 6. og Løven. Teknologiens spæde start og dens hurtige udvikling. Han ender i Østergade, København. Hovedstadens forurening og koleraepidemien. Med sin nye kærlighed og hustru får han en søn. Kort sagt en roman, der beskriver en periode i danmarkshistorien, som er skelsættende for Danmark og hertugdømmerne. Romanen gør den beskrevne periode fra 1795 til 1870 til en levende måde at opleve danmarkshistorien på.Uddrag af bogenSkibsrederen kom ombord på h/s Løven for at fortælle, at rygtet talte sandt. Henvendt til skipper: De skal være beredt til afgang, hvis det utænkelige skulle ske. Og han fortsatte, henvendt til de forsamlede officerer: Som I sikkert ikke ved, så har hertugen af Augustenborg været i Berlin. Der har han med glæde fået tilsagn om hjælp fra den preussiske konge. Hjælpen er på vej, gestikulerede rederen begejstret. Der kommer hærenheder både fra Preussen og Det Tyske Statsforbund. Så skal de krigsgale danskere nok få at føle, og rederen trampede i dækket for at understrege sine ord. Han var ved at forlade skibet, da han vendte sig om og råbte: Sejren er på vej! Den tysksindede del af officererne svarede som et ekko: Sejren er på vej! Om forfatteren Frode Oldenburg Jørgensen er født 1942 i Undløse. Han er uddannet maskinmester og har sejlet som sådan. Han har siden arbejdet som værkfører, maskinmester og driftsleder. Det var ikke lederrollen, der behagede ham, men derimod de tekniske udfordringer, stillingen kunne tilbyde. Han har tidligere udgivet erindringsbogen Den ulige kamp – en familiekrønike gennem 150 år og Jorden rundt med Mærsk.

"Grandmamas Rejsedagbog 1810" er den 36-årige Sophie Thalbitzers optegnelser over en kombineret forretnings- og familierejse, som hun, hendes mand og 9-årige søn foretager fra København til Berlin i juni-september 1810. Turen foregår med egen hestevogn, sejlskib over Storebælt, gennem Fyn, Jylland, hertugdømmerne, Hamborg og derfra videre ind i Tyskland. Turen er langsommelig, strabadserende og dramatisk - Napoleonskrigene gør forholdene usikre. Selve færden, landskaberne, opholdsstederne og menneskene undervejs beskrives med akkuratesse, åbent sind og humor. Det gør også de mange muntre sammenkomster hos hendes mands tyske familie og forretningsforbindelser og de mange aftener i byernes teatre, alt set fra en begavet og selvstændigt tænkende kvindes synsvinkel.

I tredje del af Sandra Gullands trilogi om Josephine bliver hendes ægteskab med Napoleon mere og mere lykkeligt, men parret kan tilsyneladende ikke få børn sammen. Hun har to fra sit første ægteskab og bebrejder sig selv deres barnløshed, mens presset udefra bliver større og større, da omgivelserne kræver en arving. Hvis Josephine ikke kan føde Napoleon en søn, må hun forskydes til fordel for en ung, fødedygtig, kongelig kvinde. Men Napoleon vil gøre alt for at beholde Josephine og i stedet adoptere en søn...Sandra Gulland (1944) er en canadisk-amerikansk forfatter, som har skrevet historiske romaner om blandt andre Napoleon Bonapartes hustru Josephine og hoffet ved Ludvig XIV af Frankrig. Sandra Gullands romaner har opnået stor international succes og er blevet oversat til flere forskellige sprog.

Alt for ofte har danske historikere fokuseret på relationen Danmark-England i perioden 1799-1815. Det råder antologien Danmark og Napoleon bod på med en række indlæg om virkningerne af periodens dansk-franske relationer på alt fra militærteknik, kunst, arkitektur og borgeropdragelse i Danmark.Danmarks relationer til Napoleons Frankrig kulminerede med indgåelsen af den dansk-franske krigsalliance den 31. oktober 1807 på den franske kejsers jagtslot i Fontainebleau. Alliancen blev skelsættende for Danmark: Man brød en næsten 100 år lang tradition for at holde sig neutral i periodens hyppige stormagtsopgør. De danske beslutningstagere satsede helstatens eksistens.Valget af Napoleon som allieret syntes at være rationelt i efteråret 1807. København var få måneder forinden blevet bombarderet og tvunget til overgivelse af en engelsk belejringsstyrke, der havde beslaglagt orlogsflåden - nationens stolthed og sikkerhed i international politik. Napoleon så ud til at være den garant, som Danmark behøvede i et fortsat opgør med England - og i styrkeprøven med Sverige om Norge.Men Napoleon viste ikke den nødvendige interesse for at sikre Danmarks velfærd eller position i Skandinavien. Med den dansk-franske alliance fortsattes den nedgangsperiode, som var begyndt med Slaget på Reden i 1801, fortsatte med krigstilstanden med England fra 1807 og statsbankerotten i 1813, og som endte med bruddet med Napoleon og tabet af Norge i 1814.Bogen har forord af Per Stig Møller, efterord af Lally Hoffmann og rummer indlæg fra Lars Bangert Struwe, Eric Lerdrup Bourgois, Søren Mentz, David Fumex, den svenske historiker, Lars Ericson Wolke, Thomas Lyngby, Tine Damsholt, Ulla Kjær, Kay Søren Nielsen, Hans Christian Berg, Finn Nerland, Niels Høffding og Ulrik Langen.