Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger om Narkoman

Her finder du spændende bøger om Narkoman. Nedenfor er et flot udvalg af over 8 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter
  • af Rud Ellegaard i samarbejde med Preben Lund
    235,95 kr.

    Politiassistent Rud Ellegaard er gadebetjent på stenbroen. Menneskeligt armod er hans arbejdsfelt. På gaden og i de mange dårlige boliger møder han mennesker, der har trukket det korteste strå i livet. Rud Ellegaard har i snart 40 år været gadebetjent i et af Danmarks mest bela­stede miljøer, Vesterbro i København. Her blandt narkomaner i dyb armod, prosti­tuerede, handlede kvinder og skrupelløse bagmænd har Rud udført politiarbejde, der på alle planer er anderledes end det, politiet udfører andre steder. Rud fortæller i bogen om, hvad der er sket med de kriminelle miljøer i København særligt inden for de seneste år, hvor en række nye typer af gadekriminelle styrer narkohandel og prostitution med en selv for hærdede politifolk ukendt brutalitet. Han beretter om nogle af de mange skæbner, der aldrig fik en fair chance i livet, og for hvem, han, politimanden, blev et lys i mørket.

  • - Et liv som narkoman og psykisk syg
    af Michael Johansen
    137,95 - 142,95 kr.

    Nogle gange i dit liv møder man et menneske, som har været igennem så mange ting i livet, at man aldrig nogensinde vil kunne forstå det. Og endnu mindre forståeligt er det, at samme person er kommet igennem alle disse forhindringer og ud på den anden side med overskuddet til at fortælle sin historie fuldstændig uden filter. Denne bog er netop en af disse fortællinger, som er mere ærlig og direkte, end man kan forestille sig. Man får med bogen i hånden nøglen til en dagbog skrevet af en kronisk syg borderliner, eksnarkoman og tidligere kriminel, som vil give især pårørende et indblik i en tankegang, som ellers kan være helt umulig at forstå. Samtidig får man et uvurderligt indblik i, hvordan psykiatrisk behandling fungerer i Danmark på godt og ondt – set med patientens egne øjne uden omsvøb.

  • af Steen B.J.
    205,95 kr.

    Team Milton, bestående af Ella, Li-Mei og Ibsen, er denne gang kaldt ud til en udfordring i et på mange måder belastet kvarter i Aarhus. Der er mange overfald på gadeplan både om natten og ved højlys dag i dette kvarter, hvor der også huserer pyromaner og stofmisbrugere. Det skræmmer de lokale beboere så meget, at de laver underskriftsindsamlinger til politikerne, hvor de kræver løsninger og mere politi i deres kvarter. De har ligeledes planer om videoovervågning i opgangene for at skabe mere tryghed. Flere overfald i kvarteret spreder fornyet frygt i området. Mange af de ældre mennesker i kvarteret tør ikke længere forlade deres lejlighed i frygt for at blive slået ned og for at vende hjem til en lejlighed, hvor pyromaner har været på spil. Spørgsmålet er, om Team Milton kan finde ud af, hvem der står bag det voldsomme overfald, der pludselig finder sted på en ældre beboer i området. Layla og Oline bor nu i hvert sit hus, men Layla får anonyme breve, hvor en person påstår, at de bor der af grådighed, og de vil finde ud af, hvem der står bag. Det får Oline til at frygte politiet, og pludselig vil Olines døtre, Ella og Søs, samt Ibsen overraske Oline ved at dukke uanmeldt op ved rækkehuset, som hun uden deres vidende har udlejet. Uddrag af bogen “Hvad sker der?” udbrød Bent Ole og gik hen og bukkede sig og samlede brevet op. Nhung krøb også ængsteligt sammen i sofaen. “Han kigger på os, skriver han, og det er creepy at tænke på,” udbrød Layla grædefærdig. Bent-Ole begyndte at læse brevet ved lyset fra Olines iPad. “Hvem er jeg? Der går mange mennesker forbi det røde hus, dusinvis af biler kører dagligt forbi.Måske er jeg i en af bilerne. Jeg er en af dem, der kigger og holder øje, når jeg diskret går forbi. Måske ser jeg på jer nu gennem vinduet, gæt hvilket vindue. Hvorfor skulle Otto dø? Jeg stiller mig selv det spørgsmål Igen og igen, måske skulle jeg stille det over for politiet. Beskytteren af det røde hus,” læste Bent-Ole. Om forfatteren Steen B. J. (f. 1965) er forfatter til en lang række værker inden for genrerne krimi og historisk roman. Hans mest kendte er Danmarks vel nok længste krimiserie: En udfordring for Team Milton.

  • af Bjarne Hatting
    147,95 - 267,95 kr.

    En historie om to små søskende, to piger, som bliver tvangsadopteret af to forskellige familier. Deres mor er narkoman og ikke i stand til at tage vare på dem. Ingen adoptionspar ønsker at adoptere to børn. Man oplever det gribende øjeblik, hvor de genser hinanden efter tyve års adskillelse. Man følger de to piger, hvor den ene bliver verdensberømt. En bog, man ikke kan undgå at blive berørt af.

  • af Tom Guldbæk Olsen
    147,95 - 267,95 kr.

    De levende og de døde er en roman, der bygger på virkelige hændelser og handler om pigen Joan. Hun starter allerede i en alder af 14 år som hashpusher på Christiania, og ender som narkoman i Istedgadekvarteret, hvor hun ikke kun pusher heroin, men også rejser som heroinkurer for nogle af byens større heroinhandlere. Det er også beretningen om politifolk, der ofte bøjer loven og lader småpushere gå for at få fat i bagmændene. Fortællingen bringer dels læseren gennem hashmiljøerne på Christiania, men især 1980`ernes Vesterbro i København, hvor vold, heroinhandel, drab og prostitution var toneangivende i en verden, hvor de svage hurtigt gik til grunde, og de stærke kun klarede sig lidt længere. Romanen tager udgangspunkt i forfatterens egne oplevelser i miljøerne i tiden, som beskrives.Uddrag af bogen Mohammad så igen ned mod den bevidstløse Jørgen på gulvet og sagde til Gert og Hans, at Jørgen måtte væk, idet han vidste alt for meget, og at den idiot ikke kunne holde sin kæft. Der begyndte nu at udspille sig et mareridt for øjnene af hende. Hans tog en pose med fixeværktøj frem, og satte sig på gulvet ved siden af Jørgen, som var begyndt at røre på sig. Derefter tog Hans også en lille pose med heroin fra sin jakkelomme, og gjorde et fix klar. Han så op mod Mohammad, som nikkede, og kort efter skød Hans heroinen ind i Jørgens venstre arm, som Gert holdt udstrakt, så han kunne finde en vene at stikke i. Få sekunder efter holdt Jørgen op med at trække vejret og lå helt stille.Om forfatteren Tom Guldbæk Olsen (f. 1950) er pensioneret kriminalassistent og bachelor i historie. Han har tidligere udgivet: Uro’erne kommer! Historien om Københavns Uropatrulje indefra (2020) og Et offentligt fruentimmer (2021).

  • af Sia Mau
    147,95 - 197,95 kr.

    Tre kvinder – en tidligere misbruger, en retsmediciner og en måske alkoholiseret efterforsker. En kvinde findes død. Er det selvmord, et uheld eller drab? Kvinden, Marianne, er tidligere misbruger, og selvom det er flere årtier siden, så sættes der ikke gang i den store efterforskning fra politiets side. Tidligere misbruger tager sig et fix og dør af det. Sagen bliver lukket som ’uafklarede omstændigheder’. Én gang narkoman, altid narkoman. Sidse, Mariannes veninde og kollega, nægter at acceptere politiets konklusion. Sammen med veninderne Else og Fadime sætter hun sig for at løse det uløselige, for hvis Marianne ikke selv har indtaget heroinen, hvad er der så sket? Flere dødsfald følger efter, og de tre kvinder drages ind i et spind af løgne, bedrag og mord. Uafklarede omstændigheder er første bind i en serie om de tre kvinder Sidse, Else og Fadime. Udover at være en krimi stilles der skarpt på det, ”vi ikke taler om”. Specielt de tabubelagte emner for kvinder, der er ude over den første ungdom. Uddrag af bogenHun havde vinket farvel til Sidse, da veninden på sin cykel kørte afsted mod Odense. Bagefter var hun gået i bad og havde været omhyggelig med sin makeup, fordi hun ventede en gæst. Han skulle komme. De havde spist en dejlig middag, hygget og grinet. Og hvad så? Hvordan havde kærlighed og latter ført til denne tilstand? Igen flød tankerne sammen, og hun koncentrerede sig med en enorm kraftanstrengelse. Fokuser. Det gælder dit liv. – Hvorfor gælder det mit liv? spurgte hun sig selv og åbnede øjnene. Rædslen fyldte hende, da hun så, hvad der lå på sofabordet foran hende. En sprøjte, en ske … Jeg må væk, må bevæge mig. Hun forsøgte at bevæge sig, men kroppen ville ikke lystre. Han, hendes nye kærlighed, sad ved siden af hende, og da hun løftede blikket til hans ansigt, syntes hun, han så bedrøvet ud. Uendelig bedrøvet. Nu rakte han ud efter hendes arm, og uden at kunne forhindre det så hun, hvordan han førte nålen ind gennem hendes hud, fandt en blodåre og langsomt trykkede væsken ind i hende.Om forfatteren Sia Mau (f. 1956) er psykoterapeut og har arbejdet i misbrugsbehandling i mange år. Er nu bosiddende i Spanien og skriver om det, hun kender bedst til: livets bagsider, misbrug, mennesker, glæder og sorger.

  • af Niels Martinov
    147,95 - 187,95 kr.

    Med sine 17 etager og hvide marmorfacader lyser ejendommen Marmorpaladset på nærmest triumferende vis op i landskabet fra lang afstand. Det er her, landets elite bor. På den anden side af floden holder en større flok udstødte, kriminelle, narkomaner og afviste asylansøgere til i de forladte ruiner fra tidligere industribygninger. Deres drøm er at krydse floden med den stærke strøm og gå på rov i Marmorpaladset. Den nat, hvor kommissær Stein er gæst hos en bekendt i ejendommen, ser det ud til at lykkes for dem. Romanen er femte bind i serien om kommissær Stein. Uddrag af bogen ”Jeg vil nok sige, at de der strømafbrydelser, nå ja, de er da irriterende nok, men for mig at se er det kun småting. De er nemlig, hvis jeg ikke tager meget fejl …” her holdt Allan en pause og vippede skærmen op på sin medbragte Mac-computer, ”… kun en optakt til det, der kan ende med at blive et regulært mareridt for os. Og med os tænker jeg ikke kun på beboerne på den her etage, det gælder hele ejendommen.”(…) ”De er nemlig allerede på vej,” sagde han. De vidste alle, hvad han mente med de, og som på kommando drejede de alle ansigterne mod området på den anden side af floden, hvor den stærke aftensol fik efterårsløvet på træerne til at gløde i en sådan grad, at de kunne ligne brændende fakler. Om forfatteren NIELS MARTINOV har siden sin debut i 1984 fået udgivet mere end en snes bøger. Det drejer sig dels om biografier om f.eks. Henrik Stangerup, Ole Ernst og C.V. Jørgensen og dels om romaner, først og fremmest spændingsromaner.

  • af Morten Buschmann
    147,95 - 197,95 kr.

    December 2016. To mænd bliver fundet myrdet i en villa på Frederiksberg. Drabsmetoden er mystisk og topprofessionel. Efterforsker Finn Svendsen bliver sat på det svære opklaringsarbejde, som trækker tråde tilbage til ”Narkomansnigskyttesagen” fra 2005. Han får hjælp af sin nu degraderede kollega, Gitte Frederiksen, som mener, der er noget yderst mistænkeligt – både omkring seriemorderens død i Syrien – og Finn. Annesofie Gundelach er glad for jobbet som indhenter i Forsvarets Efterretningstjeneste og modtager nu specialtræning fra en af skyggeverdenens bedste. Alligevel holder FE hende ude af en større international mission. Senere finder hun skræmmende beviser for, at nogen vil myrde hende. Imens fører politiets efterforskning i forvirrede retninger af ekstremister, hackere, fake news og sex, da Annesofie og hendes datter bliver taget som gidsler i hjemmet i Taarbæk. Af svært bevæbnede udlændinge. Uddrag af bogen Josefine har grædt det meste af natten. Heldigvis har de fjernet kluden i hendes mund her til morgen, men hun hænger tavst med hovedet. Er ildrød i ansigtet. Annesofie ser på manden, der daser henne i sofaen. – Nu tillader jeg mig at spørge igen. Undskyld, hvad er det, I vil med os? – Hold kæft, snerrer stodderen på engelsk. Hovedpinen er ved at klinge af, og for hundrede og syttende gang prøver hun at samle tankerne. Hvad skete der i går aftes? Det ringede på døren, Josefine løb ud og åbnede. Josefine skreg, og hun spurtede ud i entréen. Dér stod en mand, de sloges, voldsomt. Hun fik mange gode slag ind på ham, men pludselig skød skarp smerte fra hendes nakke ned gennem rygsøjlen, og hun væltede forover ned på gulvet. Om forfatteren Morten Buschmann (f. 1964, København) er forfatter, foredragsholder og journalist. Har arbejdet for bl.a. DR, TV 2, Forsvarskommandoen og Københavns Universitet.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.