Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger om Nation

Her finder du spændende bøger om Nation. Nedenfor er et flot udvalg af over 5 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter
  • af Kåre Grønbæk
    172,95 kr.

    Konservative 2.0 beskriver og forklarer en moderne forståelse af konservatismen – solidt funderet på konservatismens grundlæggende DNA. Kernen er kulturen, nationen og ansvarligheden – og målet er en nation, som fungerer for alle borgere. Bogen redegør for hvorfor netop konservatisme i version 2.0 er det bedste bud på bæredygtig politik - ikke mindst i turbulente tider.Ideologierne sendes i skammekrogen, de politiske manipulationer udstilles og der manes til ansvarlighed, ordentlighed og pragmatisme. Konservative 2.0 placerer konservatismen centralt i midten af det danske politiske spektrum – hverken venstredrejet eller højresnoet, men favnende. Hvor ellers, når fokus er på en nation, som fungerer for alle?Bogen bringer også en stærk opfordring til større politisk engagement fra danskerne. Hvis vi vil have troværdige politikere og slippe for politikerleden, så må vi selv pege på ordentlige politikere og dømme de manipulerende og egennyttige politikere ud. . Vi skal have politikere, som vi kan stole på og som informerer/svarer ærligt og sandfærdigt. Det er demokratiet, som står på spil.

  • af Johnny Kondrup
    147,95 - 197,95 kr.

    Den danske guldalder er et omstridt begreb i litteratur - og kunsthistorien, og professor Johnny Kondrup indleder sin bog med at nævne to synspunkter, han ofte er stødt på: For nogle betegner guldalderen et sublimt æstetisk og filosofisk højdepunkt, for andre indbegrebet af snæversynet reaktion, et stykke verdensfjern nostalgi. "For mit eget vedkommende har guldalderen været en kilde til interesse og fascination lige siden studietiden i 1970’erne, hvor det stort set fordelte sig sådan, at mine ’sorte’ lærere nærede det første synspunkt og de ’røde’ det andet. Men de interesserede sig alle sammen for perioden!"Om forfatterenJohnny Kondrup (f. 1955) er professor i nordisk litteratur ved Københavns Universitet. Han er medudgiver af Søren Kierkegaards forfatterskab og af N.F.S. Grundtvigs forfatterskab og ekspert i bl.a. dansk guldalder. Formand for Det Danske Sprog- og Litteraturselskabs bestyrelse.

  • af Brian Saugberg
    81,95 - 147,95 kr.

    Prosadigtsamlingen Livet set igennem en pistolmunding er halv fortælling, halvt digt. Mareridt og melodi strides om fortællerens modvilje. Samlingen af prosadigte forsøger at indfange og skildre den moderne verden i spændingsfeltet mellem rædsel og håb. Den rækker ud efter overlevelsesstrategier i 2022, som man spejder efter nattens blåhvide pigmenter. I lyset fra kampzonens knitrende bål skildres nationens tilstand med plagede sjæle. Den maler beskadigede fortider, hvor kampen til tider rækker ud efter dødens frikvarter. Den forsøger at tøjle ondskaben og afsøger sanselighedens befrielse hele vejen over kunst og virkelighed. Disse blandt mange på samme tid eviggyldige og moderne konflikter undersøges i en billedrig form. Ord vælter gravstene, og himle trækkes ned på jorden i denne på samme tid forfinede og bistre samling af stemningsmættede prosadigte.

  • - Miljøbevidsthed og økokulturalisme
    af Hans Henrik Hooge
    187,95 kr.

    Ligesom de to første fortsætter tredje bind af Niels Henrik Hooges filosofiske digtsamling Miljødigte linjen fra det miljø- og bæredygtighedslitterære pionerprojekt, han startede med den lyriske traktat Grøn nation. I bogens vision om et bæredygtigt kulturelt system tematiseres opgøret med verdenssynet hos de CO2-generationer, som i en menneskealder har domineret dansk kulturliv. Emner som natur- og kulturbeskyttelse, det økologiske gode og onde, faldende samfundsmæssige standarder, postkulturalisme, semantisk inflation, digterens rolle i samfundet, alternative fakta og aftrykket fra det underholdningsindustrielle kompleks går her igen. Samtidigt udbredes med færdiggørelsen af de to sidste komedier i teatertrilogien om populisme miljø- og bæredygtighedslitteraturprojektet fra lyrikken til dramatikken. Efter det satiriske stykke Prisuddelingen følger i dette bind komedierne Euroxit og Landmandsliv om henholdsvis Danmarks og de europæiske landes udtræden af Den Europæiske Union og konflikterne mellem det økologiske og det industrielle landbrug. Bogen indeholder også det dramatiske digt Flyrejsen eller den guddommelige tragedie. Uddrag af bogen Som grøn repræsenterer jeg verden i dens helhed og alle dens enkelte dele. Alle de kommende generationer. Biosfæren, flora og fauna. Atmosfæren, havet og bjergene. Jeg bærer universet på mine skuldre i det politiske system. Og i hele samfundet. Mine rettigheder består hovedsageligt af pligter. Ansvaret er uendeligt. Og derfor er min ydmyghed endnu større. Verden er alt, selv er jeg intet. Om forfatteren NIELS HENRIK HOOGE er jurist og magister i filosofi. Hans interesse for miljø og bæredygtighed går mange år tilbage i tiden og har manifesteret sig i aktivisme, samarbejde med en lang række miljøorganisationer i Danmark og udlandet såvel som i mange forskellige typer tekster.

  • af Sofie-Estelle Schuren
    147,95 - 149,95 kr.

    Idas far forlod hende, da hun blev født, men hun har aldrig vidst hvorfor. Igennem sit liv har små gemte sedler fået hende frem til, at han måske er i den anden verden. På den anden side af Ina. Ingen i Ina kender noget til resten af verden, og ingen tør krydse grænsen, der afskærer dem fra den. Folk er bange. Guder vil gå imod en, splid vil opstå, og Idas mor, lederen, torturerer for at vise alvoren: Man må ikke krydse grænsen. Efter nogen tid indser Ida, at Ina ikke kan være hendes hjem. Hun må ud. Fjerne det kaos, hendes mor har skabt. Fjerne alt det rod, der er kommet. Fjerne den frygt, der hersker over grænsen, og gøre det, som ingen tør: krydse den og fjerne den. Ida begiver sig på en livsændrende rejse med kun ét mål: at skabe én nation. Men kan hun gøre det? Uddrag af bogen ”Jeg bruger magi, og når jeg gør det, er jeg levende for evigt. Jeg har været på denne slette i for mange århundreder og det er på tide at sige farvel til livet. Der er altid en, der skal være på denne post, så jeg har brug for en arving. Overtag min plads, og jeg vil svinde væk, mens du, min pige, vil kunne fuldføre din mission. Bagefter vil du være på min post, for evigt,” siger damen, og jeg kigger skrækslagent på hende. Det her er den eneste mulighed for at få hendes hjælp, det ved jeg. Og selvom det at overtage hendes plads, ikke virker så slemt igen, så er det ikke sådan jeg vil leve. Men er mit liv vigtigere end andres? Om forfatteren Sofie-Estelle Schuren er en idérig pige, der altid har noget at tage sig til. Gennem sit liv har hun været meget kreativ, om det så har været med maling og lim eller historier og elektronik. Hun elsker at fordybe sig i ting, om det er fritidsprojekter, bøger eller skolefag. Det gør hende til en meget travl pige.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.