Bøger om National identitet

Den danske kulturarv indtager en fremtrædende plads i den aktuelle politisk-kulturelle debat. Det er et nøglebegreb, når det danske samfunds kulturgrundlag bliver drøftet.I dag bruger vi alle begrebet kulturarv, men som oftest uden at afklare, hvordan det skal forstås. Der findes flere tolkninger af begrebet, og den forståelse, man har af begrebet, har afgørende betydning for, hvor man bliver placeret i kulturarvsdebatten, og hvordan kulturarv i praksis forvaltes.Hvad er kulturarv?Hvorfor hæges der om den?Hvordan tages der vare på den?Hvem forvalter den?Til hvem videregives den?Er der konkurrerende diskurser om kulturarv?Hvorfor udgør det et identitetspolitisk konfliktfelt?Hvad kendetegner en demokratisk tilgang til kulturarv?Det er de spørgsmål, som Bernard Eric Jensen vil besvare i et forsøg på at fremme en mere eftertænksom og selvkritik omgang med kulturarv(en).

"Bogen giver en klump i halsen og er næsten umulig at lægge fra sig" - Berlingske"Bør blive en klassiker" – El País"Vildt innovativ" – The New York TimesChile, 1984, Pinochet-diktaturet. Et medlem af det hemmelige politi opsøger en journalist og siger: "Jeg vil fortælle dig om ting jeg har gjort." Det bliver begyndelsen på et 30-årigt kald som vidne og et liv på flugt.Fortælleren i Nona Fernández' fascinerende og skræmmende roman er barn, da hun første gang ser denne mands ansigt under overskriften 'Jeg torturerede'. Som voksen, som en slags efterretningsagent fra fremtiden, trækker fortælleren sin læser gennem en portal ind til steder, arkiverne ikke kan nå. Ind i historiens skumle twilight zone.En doku-litterær roman om nakkeskud og afklippede fingre, ravne og rotter og en ungdom med brosten i hænderne, tændte lys på fortovet og billeder af savnede fædre og sønner trykket mod brystet. Romanen blev i 2021 shortlisted til den amerikanske National Book Award for Translated Literature og er solgt til 14 sprog.

Steder i Europa omhandler den europæiske iden­titet, der i stigende grad er topografisk bestemt. I takt med globalise­ringen er dimensio­nerne tid, rum og sted blevet nøgleord i dan­nelsen af den moderne europæiske identitetsfølelse. Historie og kultur ligger til grund for bevidstheden, der ikke blot er lokalt funderet, men også regionalt, nationalt og europæisk. Af samme årsag rejser spørgs­målet sig om adkomsten til steder, regioner og lokaliteter; for hvem har i så fald ret til at bebo, iscenesætte og forvalte bestemte steder?  Kampen om og for en identitet er gen­nem­­gående i mødet med andre kulturer. Det udmønter sig ikke blot i en mental og be­vidst­hedsmæssig udveksling, men også i et fysisk og kropsligt kultursprog, som kommer til udtryk i bl.a. madkultur, turisme og tradi­tionsbundne begivenheder.  I jagten på Europas identitet krydser bogen mellem historie og etnologi ved at opsøge grænseegne og byer med kulturel flerstemmighed rundt om i Europa; fra Transsylvanien og Vilnius over Vestjylland til Finland.

Kan man være liberal og national på samme tid? Kan et multietnisk samfund fungere som nationalstat? Vil nationalstaten fortsat have en rolle at spille i en globaliseret tidsalder? Det er nogle af de hovedspørgsmål, der bliver diskuteret i denne bog. På alle tre spørgsmål svarer forfatteren ja.  Bogen argumenterer for, at medlemskabet af en nation giver det enkelte menneske mulighed for at foretage meningsfulde valg, både for sit eget liv og for sit samfund. Den forklarer, hvorfor nationalstaten også i fremtiden er en "rationel investering". Men det forudsætter, at vi fornyer vores forståelse af, hvad det vil sige at være dansker. I Danmark har vi historiske forudsætninger for en sådan ny forståelse, men inspirationen kan også komme udefra. Bogen viser hvorfra og giver et bud på en fornyet dansk identitet, som er baseret på en nationalfølelse, der er forenelig med en kosmopolitisk bevidsthed.  Forfatterens forsvar for nationen bygger på liberale værdier som personlig frihed, rettigheder og pluralisme, men også på republikanske som pligter, solidaritet og loyalitet over for staten og fællesskabet. Bogen rummer mange profilerede synspunkter og anderledes vinkler på det danske samfund, men er samtidig et bidrag til den danske tradition for konsensus om grundlæggende værdier.

Grønland er centrum for hele verdens opmærksomhed. Både som en del af det smeltende Arktis og som en spirende ny nation i verden. Hvilket Grønland vil verden opleve i de kommende år, og hvad fortæller fortiden os?En anden verden debatterer hvordan Grønland bliver set udefra og ikke mindst hvordan Grønland gerne selv vil ses. Med denne bog ønsker forfatteren Lill Rasted Bjørst, at skabe debat om stereotype billeder af Grønland og Arktis. Hvad er baggrunden for disse stereotyper, og hvorfor bliver de ved med at have gennemslagskraft? Hvad er det for en skabt ´anden verden´, som inuit bliver placeret i? Hvad skal være dette nye årtusindes fortælling om Grønland? Politikere, kunstnere, museumsmedarbejdere, turistmedarbejdere, journalister og mediefolk - alle, som arbejder med kultur i og udenfor Grønland bør forholde sig til, hvilket image Grønland skal have som land og nation.

Danskheden er til debat - der siges og skrives i disse år mangt og meget om, hvad det vil sige at være dansk: Er det noget medfødt, eller kan det tilegnes? Er danskheden naturlig eller kulturlig?I denne bog tager 11 forskere fra danskfaget ved Københavns Universitet livtag med vores forestillinger og fordomme om danskhed.Udgangspunktet er sproget, som det kommer til udtryk i dansk litteratur, i medierne og i vores daglige samtaler med hinanden. Erik A. Nielsen argumenterer for, at vores modersmål er en betydningsfuld og uomgængelig realitet på linie med vores biologiske køn - en konstituerende betingelse for vores opfattelse af virkeligheden. Thomas Bredsdorff drager paralleller mellem vor tids forsøg på at afgrænse danskheden og 1770´erne, tiden efter Struensee, da Johannes Ewald skrev sin ode til Indfødsretten. Og Gunnar Syréhn bidrager med en artikel om Danmark - set med svenske øjne.

Forfatterne til denne bog engagerer deres læsere sagligt og intellektuelt. Emnerne kategorisering, stereotypier og fordomme skelnes klart og i sammenhæng. Den tidligere opfattelse, at fordomme er uforanderlige og altid rummer et vist gran af sandhed, afvises, da den er en fordom om fordomme. Vi har alle - inklusive professionelle behandlere - vores fordomme og bliver i bogen konfronteret med dem ved hjælp af mange gode og illustrerende eksempler om etnicitet, køn, handicap osv. I bogen analyseres konsekvenserne af stereotypisering og fordomme, som de forekommer på et tidligt tidspunkt af indlæringsfasen. Hvad lærer vore børn i børne- og ungdomsbøgerne og disses illustrationer eller fra computerspil, film/tv, radio og aviser? Hvilken rolle spiller forældre, børnehaver og skoler, når det kommer til indlæring af fordomme? Fordomme og stereotyper er ofte fast cementeret i flere generationer, men kan efter forfatternes opfattelse ændres. "Lad os gøre det klart, at mennesket ikke er født med fordomme over for hverken mænd, kvinder, unge, gamle, maoister, skolelærere eller andre. Fordomme må mere ses som et indlæringsfænomen". I sidste kapitel er der måske hjælp at hente til overvejelser over, hvordan vi håndterer vores egne fordomme - og andres. Den svære håndtering af tolerancen står til doms. Bogen - med de mange eksempler, som mange læsere sikkert genkender - kan anvendes til videre studium. Den henvender sig til alle, der er engageret i de aktuelle samfundsforhold samt til undervisere, studerende og behandlere inden for psykologi, psykiatri og den sociale sektor.