Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger om Naturhave

Her finder du spændende bøger om Naturhave. Nedenfor er et flot udvalg af over 2 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • - 7 tiltag der giver mere natur i haven
    af Ditte Dahl Lisbjerg
    96,95 kr.

    Vi vil ha’ mere natur i haven Sommerfugle og vilde bier forsvinder fra den danske natur. Nyheden var en mavepuster for mange, og blev anledning til overvejelser om hvad man selv kan gøre for at hjælpe insekterne – og i den sammenhæng er haven et oplagt sted for en indsats. Siden 2012 har biolog Ditte Dahl Lisbjerg skrevet på bloggen VildeHaver.dk, og har her forsøgt at inspirere helt almindelige haveejere til at gøre enkle ting, der kan give mere plads til naturen inden for havelågen. Helt konkret anvises syv små tiltag, som er lige til at gå i gang med – hvad enten man har en stor have, et lille frimærke eller en altankasse. Alle steder kan der skabes plads og grundlag for mere biodiversitet; flere sommerfugle og vilde bier. At have en vild have er ikke bare at lade stå til. Haven skal stadig passes, men bl.a. kan plæneklipperen tage en slapper. Gift skal selvfølgelig ud, og kvasbunken skal ikke altid køres på genbrugsstationen, men kan derimod blive et påskønnet gemmested for pindsvin, insekter og småfugle. Bogen er holdt i et enkelt og letforståeligt sprog. Den emmer af smittende begejstring, og er det perfekte sted at starte, hvis man gerne vil give plads til natur uden for sin egen dør. Med en lille bog fuld af inspiration håber biologen, at dette blive det næste ’hønsestrik’, så de danske haver kan komme til at summe af liv.

  • af Kristoffer Lerche-Thomsen
    197,95 kr.

    Lad græsset gro, ukrudtet slå rod, og giv plads til dyreliv og vildskab i din have. Således lyder essensen af opskriften til en naturhave. I Et år i naturhaven finder du inspiration til at skabe din helt egen naturhave, med masser af blomster, planter, og et rigt og interessant dyreliv. Rigtig mange borgere ønsker aktivt at tage del i kampen for at løse verdens store miljø- og naturkriser. En del af løsningen findes i alle vores haver, landet over. I stedet for at passe og pleje dem til ukendelighed, så argumenteres der i bogen her for, at haverne i større omfang skal have lov at passe sig selv. Til glæde for den naturlige flora og fauna, men bestemt også for indehaverne selv. For en naturhave er et herligt sted at søge tilflugt, når rotteræset og hverdagens stress og jag bliver for meget. I Et år i naturhaven kan du læse om: - Hvad en naturhave helt præcist er - Hvorfor du bør lave din egen naturhave - 14 simple trin til at lave din egen naturhave Endelig følger vi årets gang i naturhaven. Startende fra foråret, og hele vejen til vinteren. Kom tættere på et hav af dyr og planter, med personlige fortællinger, fra en forfatter der brænder for det grønne.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.