Bøger om Niels Bohr

-

I oktober 1927 afholdes i Bruxelles den femte udgave af de såkaldte Solvay-konferencer. Her mødes verdens førende fysikere, heriblandt Niels Bohr og Albert Einstein, for at diskutere den nye kvantemekanik. Den britiske udenrigstjeneste har mistanke om, at det tyske nazistparti planlægger at myrde de to prominente videnskabsmænd, da de er overbeviste om, at de kommer til at spille en vigtig rolle ud i fremtiden.MI6 sender to agenter, William Hamilton og Andrew Aspinall, til Bruxelles for at afværge attentatet, og deres primære opgave er at overvåge den tysker, der er sat til at udføre det. Som Einstein og Bohr bliver Hamilton og Aspinall venner, til trods for, at de ikke deler samme verdenssyn. Andrew mener, at enhver hændelse er bestemt af på forhånd givne omstændigheder, mens William omvendt har en forkærlighed for tilfældigheder. Dette afspejles såvel ideres opklaringsmetoder samt deres forskellige smag for belgiske pomfritter!Tabte somre er en videnskabelig og filosofisk thriller fra tiden, der ledte op til det store europæiske ragnarok.

Et portræt af naturvidenskabens verdensberømte centrum i Danmark.'Unity of Knowledge' henvender sig til unge mennesker, drenge og piger, konfirmander, studenter, universitetsstuderende; Unge mennesker der er vant til billedsprog og forstår en skildring af forskning og videnskab, der ikke er båret af tekst. Bogen er til nysgerrige kvinder og mænd i alle aldre. Turister, der vil have en anden slags Danmarkshistorie med hjem, dem som er interesserede i udvikling og evolution, og dem der er uden forhåndskendskab til Niels Bohr.Med farvebilleder fra i dag, sort/hvid billeder fra Niels Bohr-arkivet, citater og collager, skildrer bogen den nysgerrighed og åbenhed for det ukendte, som hersker på Niels Bohr Institutet. Det er i samarbejde, at folk fra hele verden mødes her og videreudvikler naturvidenskabens store succeser som man har gjort siden grundlæggelsen af institutet i 1920’erne.Billeder og billedforløb viser institutet indefra, de mennesker der arbejder der, og hvordan der ser ud på et sted, hvortil de færreste har adgang. Et sted hvorudfra gadgets, viden og teknologisk udvikling, som vi alle dagligt er i berøring med, kommer fra.Bogen handler om kvantefysik, is og klima, sorte huller og mirakler, en hverdag af idéer, nysgerrighed, åbenhed og samarbejde på tværs af landegrænser. Princippet om vidensdeling, idéen om at nå længere og opnå bedre resultater i samarbejde.Bogen er blevet til i samarbejde mellem Niels Bohr Institutet, billedhugger Rikke Raben, fotograf Anne Prytz Schaldemose og forfatter Peter Høeg. Rikke Raben har i et årti haft sin daglige gang på Institutet og har inviteret Anne Prytz Schaldemose med indenfor. Anne Prytz Schaldemose har taget de nye farevefotografier. Rikke Raben har udvalgt s/h foto fra Niels Bohr Arkivet, og hun har med sin baggrund i skulpturportrætter overordnet fusioneret s/h og farve foto o.a. i de kombinationer og forløb, som tilsammen udgør det visuelle portræt af Niels Bohr Institutet i bogen.

Kvantemekanikken er i særklasse den mest omfattende og succesfulde naturbeskrivelse menneskeheden har skabt. Den har bare den ubehagelige følge, at naturen opfører sig naturstridigt - i hvert fald hvis naturen skal opføre sig fornuftigt.Over for denne udfordring udviser såvel fysikere som filosoffer stor rådvildhed. Kvantemekanikken udfordrer vores bevidsthed.Hvad er bevidstheden? - spørger bevidstheden. Denne væmmelige selvreference udelukker at bevidstheden kan finde bevidstheden ved at søge sig selv. Den ser sig selv som i et spejl og ser naturligvis det den er, uanset hvad den er.Efter Descartes har den vestlige filosofi set en uafviselig dualitet i det eksisterende, i verden. Denne dualitet betragtes udefra. På det grundlag opstår de to klassiske problemer, det psyko-fysiske problem og spørgsmålet om viljens frihed.I følge Spinoza, Descartes samtidige, er verden, os inklusive, hel og udelelig. Vi kan ikke stille os udenfor.Tilsvarende har kvantemekanikken placeret os som iagttagere i et uadskilleligt forhold til de atomare fænomener og påtvunget os et komplementaritetsprincip som hidtil har været ukendt i vores forhold til verden.Ved at forlade Descartes position og antage Spinozas/Bohrs forsvinder grundlaget for det psykofysiske problem.Ved at opfatte komplementaritetsprincippet som et naturligt, generelt vilkår for bevidstheden opløses problemet om viljens frihed kontra determinisme, idet "kontra" forsvinder og 'vilje'bevarer sin umiddelbare, oplevede betydning. Det vil så betyde at forståelsen vil forstå lidt mere af det hele.

For 50 år siden efterlod Niels Bohr sine danske landsmænd med en arv der knap kan overvurderes. Hans atommodel og kvantemekanik er sammen med Albert Einsteins relativitetsteori det 20. århundredes største videnskabelige gennembrud. Talrige anvendelsesmuligheder fulgte hurtigt i kølvandet på disse store opdagelser. De muligheder - i hvert fald de fredelige af dem - er vi endnu meget langt fra at bringe til fuld udnyttelse. De ligger på bordet for det 21. århundredes menneske der kan vælge at gøre brug af dem på fredelig vis i stedet for den passivitet og frygtsomhed der har præget de sidste 30 år. Niels Bohr ønskede at vi skulle gøre det første og vi danskere må gøre op med os selv om det ikke snart er på tide at lægge frygtsomheden på hylden og komme i gang med at bruge den rige arv fra ham til noget.