Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger om Nørrebro

Her finder du spændende bøger om Nørrebro. Nedenfor er et flot udvalg af over 21 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Gitte Søby Madsen & Ali Najei
    162,95 - 193,95 kr.

    OVERLEV af Ali Najei er en kriminel coming of age-fortælling fra den københavnske underverden.Ali vokser op i Nordvestkvarteret med masser af kærlighed. Hård kærlighed. Han stjæler de første 20.000 som 12-årig. Handler hash og begår røveri som 15-årig.Ali lever godt, når han lever uden for loven. Gennem 10 år suser han videre i de kriminelles dødsdrom. Han slår og stikker sig frem, og det er hans held, at han sidder i fængsel, da hans lillebror bliver skudt ned i en kiosk i Nordvest.I dag har Ali sagt farvel til det kriminelle fællesskab, som han endte med at bruge sin ungdom på. Han har afsonet syv år for brandstiftelse, røverier, våbenbesiddelse, salg af narko og grov vold. I sin selvbiografi fortæller han om alt det, der gik galt. Men det er også en fortælling, der spreder håb og viser, at der er mennesker på begge sider af en celledør, og at ét menneske kan plante det frø, der gør forskellen på et liv i kriminalitet og et liv uden.Ali Najeis historie er et sjældent kig ind i miljøer, der normalt er lukkede, men som i denne bog portrætteres både ærligt, kærligt og kritisk.

  • af Erik Bering
    122,95 - 210,95 kr.

    Blomsterkunstneren Erik Bering har med humor og indlevelse skrevet om sit liv gennem syv årtier. Vi møder Nørrebrodrengen under hans opvækst sammen med sine søskende, hvor de sætter fut i Guldbergsgade med deres opfindsomme narrestreger. Vi følger den unge Bering, som målrettet søger sit virke i blomsternes verden og fortæller om sit møde med kongelige, kendisser og andet godtfolk på vej til at blive kongelig hofleverandør. Vi ler med ham, når han udfordrer sine omgivelser med sit specielle lune, og vi græder med ham, når han mister mennesker, der har været med til at præge hans liv; og endelig giver han os indblik i livet som pensionist, opfyldt af minder og med tid til at reflektere over årene, der gik. Et liv med blomster og en smule ukrudt fortæller os også, hvor meget blomster kan betyde og udtrykke i et menneskes liv. Blomster til den udkårne, blomster til det sidste farvel og blomster til den lille dreng, der kun har 10 kroner og vil give en buket til sin mor. Om forfatteren ERIK BERING (f. 1944) et født i Aarhus, men voksede op på Nørrebro i København. Blomster blev hurtigt Eriks store lidenskab, fra han som 8-årig startede som blomsterbud. Han blev uddannet blomsterdekoratør som 20-årig, åbnede ”Bering House of Flowers” og blev siden udnævnt til kongelig hofleverandør. I dag har han trukket sig tilbage fra sit aktive erhvervsliv og har endelig fået tid til at skrive om sit livs mange oplevelser.

  • - Frontfortælling om storhed og fald i en gadebande
    af Peter Graae
    196,95 - 231,95 kr.

    Man må ændre sit liv, hvis man har taget en andens.Hovedpersonen i denne bog blev i 2018 dømt for drab efter et drive by-skyderi, som var kulminationen på en blodig konflikt om 500.000 euro. Under sin afsoning gik han i exit, uden at gå til politiet, og i denne bog fortæller han sin egen historie. Om en rodløs barndom med kriminel debut som 14-årig. Om rødderne fra Ydre Nørrebro, der printede navnet Brothas på deres T-shirts, blev kvarterets førende gadebande og gik i krig mod resten af det kriminelle København – i en uendelig konflikt om underverdenen, udkæmpet af unge mænd, der kaldte sig brødre, indtil de vendte pistolerne mod hinanden.BRØDRE er en brutal og øjenåbnende fortælling om uløselige kriminelle regnskaber, der først går op, når den ene part ender i en kiste, og den anden sidder i en fængselscelle. Bogen er dokumentarisk, baseret på sagsakter og journalistisk research. Men også dybt personlig, baseret på over 100 timers samtaler med en mand fra miljøet, der levede femten år som fuldtidskriminel og betaler prisen, nu hvor hver dag er en kamp for ikke at falde tilbage til gamle vaner. Han har mistet venner og folk, som han kaldte brødre. Nogle er døde, andre blev fjender. Han har kappet båndene for at leve et liv uden kriminalitet. Bogen viser, at kampen er lang og ensom, men at exit er den eneste udvej for en gammel gangster.

  • af Torben Munksgaard
    145,95 - 219,95 kr.

    En sen aften i marts omkommer Pelle Martin Nordborg efter et fald fra et vindue i sin lejlighed på Nørrebro i København. Politiet afslutter sagen som selvmord, men godt et år efter er Pelles ven Simon stadig ikke overbevist om, at Pelle tog sit eget liv. Heller ikke selv om gerningsstedet var aflåst, og et mord i lejlighedens lukkede rum derfor synes umuligt. Simon bestyrkes imidlertid i sin mistanke, da han modtager en besked med en kryptisk signatur, der mere end antyder, at der er tale om en forbrydelse.Simons jagt på sandheden om Pelles død hvirvler ham ind i en farlig leg med ord og identiteter. Ved sin side har han den bryske københavnerrappenskralde Jonna, ejer af Café Traum, som han efterhånden knytter nære bånd til.DIGTERENS DØD er krimi og samtidsbillede i ét og er første bog i Traum-trilogien, som er en moderne spændingsserie om masker og forvandlinger, længsler og drømme i det 21. århundrede."Særdeles vellykket kombination af klassisk krimimønster og moderne stenbrokrimi Dansk krimidebutant består eksamen i lukket-rums-mysterium på fineste vis." 5 stjerner Jyllands-Posten"Torben Munksgaard springer ud som krimiforfatter. I en nyskabende sammensmeltning af spænding og samtidsskildring har han skrevet en utraditionel, men særdeles smuk krimi. (...) Bogen er en hudflettende ærlig beskrivelse af digterfigurens liv og vilkår i et kulturfattigt og overfladisk Danmark. Munksgaards brug af samtidsskildring og digtning udgør et særdeles interessant og uhyre velskrevet bud på en alternativ krimi, som ikke rigtig kan sammenlignes med noget tilsvarende." Litteratursiden

  • - En beskrivelse af de steder, vi gik ind, når vi gik ud.
    af Torben Madsen
    175,95 kr.

    Årene flyver af sted... Det kan vi ikke ændre på, men har du lyst til at genopfriske nogle af minderne fra Odense, så vil du utvivlsomt finde denne bog inspirerende. Her kan du nemlig læse om de steder, hvor vi engang slog os løs, mødte nye venner og kærester, lyttede til pop, pigtråd og velkendte evergreens, svang os på dansegulvet, slappede af med en fyraftensbajer eller betroede vores sorger og glæder til hvem, der gad lytte. Kort sagt: De steder, vi gik ind, når vi gik ud. Endvidere er der i dette bind sat særligt fokus på følgende emner: Odenses underverden Værtshusslagsmål - før og nu Odenses jazzliv af Frank Büchmann-Møller ØL ... lige fra tidernes morgen, Royal Unibrew Sex and the city I første bind gik turen fra Nordvest og Vest til Centrum, og de steder, der eksisterede mellem 1950 og 1980, blev beskrevet fra deres første åbningsdag til lukning eller nuværende status. I dette andet bind guides læseren først rundt om kanalen, havnen og Nørrebro. Dernæst går turen fra Odense Nord til Centrum og Øst til Overgade, og som afslutning besøges Sortebrødre Torv og de nærliggende gader. Resten af byen følger i bind 3, som forventes i handelen i slutningen af 2013.

  • af Rikke Schubart
    82,95 - 153,95 kr.

    Serkets skorpioner er en fantasyroman om den 21-årige Mona, der bor på Nørrebro med sin kæreste Simon. Efter et spil Ånden i flasken med veninderne Siri og Annika får Mona at vide, at hun har en tumor i hjernen. Samtidig begynder hun at drømme om landet Akkadia med ypperstepræstinden Puabi og krigeren Makin. Har hendes mors død for tid år siden noget at gøre med Akkadia? Hvad vil gudinderne Serket og Raqh? Hvem er den mystiske magiker, der trækker et blodigt spor gennem ørkenen? Og hvad er Monas rolle?"Hun spejdede bagud efter forfølgerne, men det eneste, hun hørte, var vinden og det bankende hjerte i saddeltasken. I Agade lå Serkets største tempel, Det Røde Tempel. Mona vidste, hvad hun skulle gøre med hjertet. Efter et kort stykke tid holdt hun hoppen an og pegede igen bagud. - De vil snart indhente os, sagde hun til Makin. Hun rakte en hånd frem og messede sagte en besværgelsesformular. Hun gentog ordene tre gange. Bag dem tog vinden til, og en sky af sand rejste sig. Hun tørrede næseblodet væk med sit ærme, mærkede kræfterne svinde og vidste, at der ikke var meget tid."

  • af Sisse Sejr-Nørgaard
    231,95 kr.

    Røsti min røv.Smagen af rå kartoffel var gennemtrængende, det eneste, der knasede sprødt, var de utilberedte løg, og de ikke udpiskede melklumper var som små eksploderende remindere om, at mad kræver en del. Kort sagt: Røstierne smagte af lort. Og det var det. Jeg gav op. Mine forældre, som havde smagt røstierne sammen med mig, pressede ikke på.(fra bogen) Hun kunne ikke lave mad som barn, hun kunne ikke lave mad som ung, men så fik hun stress og gik i køkkenet, og nu kan Sisse Sejr-Nørgaard trylle – på dén der gode, hjemmeagtige måde. EN KØKKENBOG er til dem, der tror, de ikke dur i et køkken, og ikke kan nyde at stå i det. Det kan man lære, og det mætter også sjælen. Sisse Sejr-Nørgaard inspirerer til at finde madglæden frem i processen, så man kan sætte sig til familiebordet med en næsten perfekt omelet, en pastaret, der får tomaterne til at synge, en hjemmeparteret kylling samt is bedre end Ben & Jerry’s (yes) for blot at nævne et lillebitte udsnit af EN KØKKENBOG. Sisse Sejr Nørgaard, 39, journalist, har arbejdet som radio-, podcast- og tv-vært, blandt andet på P3, DR, TV 2, Heartbeats og Radio 100. Er derudover aktiv på Instagram, hvor hun deler billeder af sirup, supper og lagkager: @sissesejr.

  • - Fra Sojakagen til Paraplymordet
    af Bent Staalhøj
    131,95 - 236,95 kr.

    Bogen, du nu skal i gang med at læse, er en selvstændig fortsættelse af min første bog, På oprørt hav. Jeg fortæller lidt om min læretid på Dansk Sojakagefabrik, og hvad Sojakagen var for en størrelse. Men først og fremmest er det om mit liv inden for filmens verden, som jeg var en del af. Først som medlem af Amager Smalfilm Klub, sidenhen som den ene halvdel af DOKfilm, hvor Gianfranco (Franco) Invernizzi var den anden. Jeg fortæller om nogle af de film, vi har lavet, og lægger ikke skjul på noget. Alt kommer frem i lyset, intet bliver udeladt. Jeg fandt hurtigt ud af, at mit kamera var et godt kampvåben, da det var et sandhedsvidne. For billeder lyver ikke, uanset om det er beboernes kamp på Nørrebro for 'Byggeren' eller bz’ernes kamp for bedre boliger.

  • af Torben Munksgaard
    145,95 - 253,95 kr.

    Da den pensionerede teaterscenograf Walther Traum en dag slår op i avisen, får han sig en ubehagelig overraskelse: På en af siderne står hans egen dødsannonce med nøjagtig angivelse af dødstidspunktet. Kun ti dage fra dags dato ønsker nogen ham død.Walther bor på et ellers fredeligt plejehjem på Nørrebro i København. Men efter mere end fyrre år hjemsøges han stadig af en enkelt begivenhed: mordet på sin forlovede tilbage i 1981. Erindringen om alt dette vender tilbage med fornyet styrke, da Walther tvinges ud i det måske mest ubehagelige efterforskningsarbejde, man kan tænke sig: Opklaringen af mordet på sig selv. For det viser sig, at plejehjemmet gemmer på ikke så få hemmeligheder om stedets ansatte og beboere, hvoraf mindst én ønsker Walther ondt.

  • af Kasper Mechlenburg
    89,95 - 129,95 kr.

    Hvorfor skriver jeg denne bog? For at skildre et liv udenfor min institution. Jeg prøver at nå ind til læserens fantasi omkring at leve et liv med tanker og følelser. For at skabe en større mening. I tilværelsen. Med disse digte vil jeg beskrive den verden, jeg levede i, inde i mit hovede. Og på hvilken måde lever jeg nu? Det vil jeg fortælle til læseren. Hvordan jeg søgte et svar i verden. Jeg søgte svaret fra Nørrebro, hvor jeg levede og havde min gang. Som mange andre har prøvet, forsøger jeg at svare på, hvordan det er at leve et liv i stor fattigdom. Nu lever jeg et liv i trygge rammer og tænker tilbage på den tid, jeg gik og søgte, og alle de ting, jeg mødte på min vej, har jeg prøvet at nedskrive her. For jeg tænker, at hvis bare en, der søger svar, læser min bog, så har jeg løst opgaven med at hjælpe andre. God læsning. Uddrag af bogen Lånte drømme Jeg er fyldt op af kærlighed Og drømmene knitrer Og verden ligger åben Det er december Og træerne gror Og lykken ligger Og banker i mit hjerte Jeg er glad Jeg får lyst til at kramme Jeg møder dig Men du er sort som solen I en solformørkelse Hvorfor skulle jeg møde dig Når jeg er lykkelig Og du er så ked af det Om forfatterenKasper Mechlenburg (f. 1973) er digter og musiker i låste døre, hvor han udgiver sin musik sammen med sin ven Bruno Skibbild. Denne digtsamling er skrevet af en mand, der gerne vil give udtryk for sine tanker og følelser i sine digte. Lånte drømme er Kasper Mechlenburgs anden digtsamling. De lånte drømme udspiller sig i en verden på lånt tid.

  • - 2. bind
    af Torben Munksgaard
    145,95 - 219,95 kr.

    Et gerningssted uden lig. Det er virkeligheden efter årets Pride i København, hvor fundet af store mængder blod på en af optogets biler straks vækker mistanke om en forbrydelse. Og samtidig er to personer forsvundet. For Ulrich, ejer af Nørrebros nye bøssebar Traum Bar, og hans veninde Jackie bliver sagen uhyggeligt aktuel, da politiets indledende undersøgelser afslører, hvem blodet tilhører. De to hvirvles herefter ind i et kompliceret spil, hvor meget efterhånden tyder på, at en seriemorder, der tapper sine ofre for blod, hærger i det i forvejen udsatte bøssemiljø. Mange frygter, at der er tale om den hidtil værste bølge af hate crimes, som man har oplevet i København, og alle holder vejret, mens man venter på, at morderen slår til igen. “Diskodanserens død” er andet bind i Traum-trilogien, som er en moderne spændingsserie om masker og forvandlinger, længsler og drømme i det 21. århundrede. Bøgerne i trilogien kan læses uafhængigt af hinanden. ”Plottet er sindrigt og sindssygt og klasser over noget, Turéll kunne have fundet på.” Weekendavisen

  • af Jamal Bendahman
    219,95 - 270,95 kr.

    Younes er vokset op i et religiøst hjem i et gudsforladt socialt boligbyggeri på Vestegnen. Han drømmer om at blive forfatter, men er endt som fuldmægtig i Vejdirektoratet, hvor han finjusterer incitamentsstrukturer i større offentlige anlægsprojekter. I fritiden hænger han ud på barer, forelsker sig i snart sagt alle de kvinder han dater og får i øvrigt tiden til at gå med at skrive på en socialrealistisk novellesamling, der skal kompensere for næsten alt i hans liv. Men pludselig åbner verden sig, da Younes en dag får en åbenbaring, der ændrer hans liv for altid. En følelse af mening, samhørighed med alting og vild eufori breder sig i ham, og snart er det klart, at han ikke kan vende tilbage til sit gamle liv, i hvert fald ikke som det samme menneske Jamal Bendahman er født i Marokko i 1986, opvokset i Ishøj, bosat på Nørrebro. Ash-Shaheed [Vidnet] er hans debutroman.

  • af Mia Dall
    186,95 kr.

    ”Vågn op,” siger han.Hans spidse ører står skarpt mod den hvide væg, mens det lodne kostume gør resten af hans omrids utydeligt.”Jeg sover ikke.””Det hele; samfundet, livet, du er illusioner.”Koldsved kryber ud fra sit hulrum bag min navle og glider gennem mave, bryst, arme, hals, underliv, ben, bølger dovent ud mod huden.”Du ved, det hele er en illusion,” siger han. ”Men hjertet pumper videre. En tragisk maskine pumper videre, pumper, pumper, pumper som en kanin, der stamper. Dit hjerte, dyret, maskinen, der elsker dig i kærlig afhængighed. Jeg er også en kanin, og jeg elsker dig.”Han har hovedet lidt på skrå, fanger månelyset med øjet.”Nej, du og jeg hader alting,” svarer jeg.”Mia Dall debuterer med sin groteske roman Frank – en autofiktiv depressionsgyser om kvælende samfundssystemer, autoriteter og et sønderrevet ønske om forandring.Det er sommer i København og jeg-fortælleren er plaget af kvalme, sygdoms-angst og håbløshed, da hendes uhyggelige og kaninlignende spaltning Frank slår følge med hende på en af hendes endeløse gåture rundt på Assistens Kirkegård. Frank vil have magt, og jeg-fortælleren skal starte hans revolution.Bogen handler om at opløse sig selv i forbrugersamfundets lyksaligheder. Om at være født som lige dele ventende venstrefløjsrevolutionær og perfektionssøgende 12-talspige. Om at finde meningen med livet på Instagram og ikke turde spise.

  • - eller hvordan jeg lærte, at verden faktisk udgår fra Nørrebro
    af Laura Eidnes Bregnhøi
    152,95 kr.

    Kulissen for historien er det autonome miljø og Olivias familie. Fokus er på begejstringen for Jakob og det anderledes liv, han tilbyder. En vedkommende og velfortalt historie om en teenagerpiges følelsesliv og voksende erkendelse af livets mangfoldighed og behovet for at tage stilling. Både i forhold til familielivet i Bagsværd og de markante holdninger, som Jakob står for.Anbefales til alle biblioteker. Kan stå i såvel ungdomsafdelingen som i voksenafdelingen- LektørudtalelsenKærlighed - Aktivisme - Jagtvej 69 - UngdomshusetKærlighedshistorie - både om spirende kærlighed mellem mennesker, men også om kærlighed til fællesskabet og den kraft, der ligger i at kæmpe for en fælles sag.DE TOG VORES HUS:Da 15-årige Olivia forelsker sig i sin lærer Jakob, åbner livet sig pludselig med kærlighed og en helt ny verden i UNGEREN på Jagtvej.Selv om Olivia kommer fra en tilsyneladende velfungerende sammenbragt skilsmissefamilie i Bagsværd, længes hun efter at blive ældre, føle og opleve noget. Hendes far er forstående, men snart testes alles grænser, og modsætningerne mellem hjemmet og Olivias autonome liv bliver større.For kan og skal man være revolutionær hele tiden, og hvad med Jakob, deres kærlighed og konsekvenserne ved den kompromisløse kamp?

  • - - EN SOCIAL ORGANISATION I DANMARK
    af Gitte Ahrenkiel & Per I. Hensen
    122,95 - 289,95 kr.

    Askovgården er en social organisation, startet 1943 af Mira og Niels Henrik Arnfred, midt under 2. verdenskrig på Nørrebro i København. Askovgårdens koncept er udsprunget af engelske ideologier samlet i den såkaldte "settlements ide" fra 1884 i London. "Settlements ideen" blev grundlaget for en verdensomspændende bevægelse inden for det sociale arbejde. I Danmark udspringer Askovgården af erfaringer fra kristeligt studenter Settlement på Vesterbro og højskolebevægelsens ideer stammende fra Grundtvig og Askov højskole. Organisationen udvikler sig til en stor spiller inden for de sociale, undervisnings- og sundhedsmæssige områder. Det bliver en NGO organisation, som nationalt og internationalt er toneangivende på flere områder. Askovgårdens historie bliver skrevet af Per I. Hensen, som i cirka 45 år var administrerende direktør for organisationen. Historien strækker sig fra Askovgårdens start i 1943 til Per I. Hensens pensionering i 2012. Bogen rummer således en beskrivelse af en væsentlig dansk NGO organisation, samt en beskrivelse af den lange periodes historiske hændelser nationalt og internationalt. En række nøglepersoner fra den lange periode interviewes og giver deres beskrivelse af tiden og hændelserne, som spænder over Nørrebro i København, dansk NGO og internationalt arbejde.

  • af Kasper Mechlenburg
    89,95 - 122,95 kr.

    Denne bog er skabt af mange års forberedelse i Nørrebros gader og stræder. Jeg vil med denne bog fortælle om min søgning efter en større forståelse af eksistensen og de vilkår, som er i et samfund, der kører parallelt med ”det gode liv”. Jeg vil invitere læseren ind i en verden, hvor jeg stod og kiggede og betragtede. Den søgning vil jeg skildre med disse digte. Uddrag af bogen Låste døre Mit hjertes sorte skygge Vælder op i min krop Jeg håber, at kærlighed vil få natten til at lyse Klippestøv og grus Hvorfor savner jeg natten? Hvad er det jeg ser? Når jeg tænker, drømmer jeg om din kærlighed Men jeg ser ikke andet end låste døre. Om forfatteren Kasper Mechlenborg (f. 1973) har i sin ungdom gået på alternative skuespillerskoler i København. Mens han boede på Nørrebro, gik han i gaderne og digtede om livets store spørgsmål. De sidste 17 år har Kasper boet på et bosted, hvor han fandt sammen med Bruno Skibbild Christensen, der arbejdede som pædagog. Da Kasper er ordblind, er det Bruno, der skriver denne bog, og Kasper, der citerer.

  • af Lone Diana Jørgensen
    214,95 kr.

    Da der bliver begået indbrud i familiens lejlighed på Nørrebro, er Maries far sikker på, at det er Johnny, der står bag. Han er nemlig stukket af fra opdragelsesanstalten, hvor han netop er blevet anbragt, fordi han ikke kan holde sig fra andres sager. Men Marie er ikke så sikker på, at det er Johnny, der har været på spil. Sammen med sin nye klassekammerat Miriam giver hun sig til gennemsøge lejligheden med lup for at finde spor efter tyven...I Lone Diana Jørgensens fem bøger om Marie, følger vi den lille pige, fra hun i 1950’erne flytter med sin store familie til Nørrebro, op igennem skoletiden, på feriekoloni og på mange andre sjove eventyr.Den danske forfatter Lone Diana Jørgensen (f. 1947) har blandt andet skrevet en lang række ungdomsbøger. Hun er cand.mag. i dansk og teatervidenskab og var i en længere årrække klummeskribent i Berlingske Tidende. Lone Diana Jørgensen debuterede i 1985 med erindringsromanen "Ikke to i én stol! – En personlig beretning om min ufuldstændige barndom".

  • af Lone Diana Jørgensen
    214,95 kr.

    "- Marie, frøken Hansen stoppede op og ligesom smagte på navnet, - Marie. Nå, så er det dig, der er Marie, Vibekes lillesøster. Hun rynkede panden og så nøjere på Marie. – Ja, ja, så ved man jo, hvad man kan vente sig. I er vel to alen ud af et stykke."Marie synes bestemt ikke om sin vrisne regnelærerinde, der på første skoledag allerede tror, hun ved alt om hende. Til gengæld får hun sig hurtigt nogle gode kammerater i klassen – og desværre også et par knap så gode bekendtskaber... Heldigvis kan Marie godt bide fra sig, når det er det, der skal til!I Lone Diana Jørgensens fem bøger om Marie, følger vi den lille pige, fra hun i 1950’erne flytter med sin store familie til Nørrebro, op igennem skoletiden, på feriekoloni og på mange andre sjove eventyr.Den danske forfatter Lone Diana Jørgensen (f. 1947) har blandt andet skrevet en lang række ungdomsbøger. Hun er cand.mag. i dansk og teatervidenskab og var i en længere årrække klummeskribent i Berlingske Tidende. Lone Diana Jørgensen debuterede i 1985 med erindringsromanen "Ikke to i én stol! – En personlig beretning om min ufuldstændige barndom".

  • af Lone Diana Jørgensen
    214,95 kr.

    "Det var blevet flyttedag. Marie sad på det øverste trin af trappen op til første sal. Hun så på gelænderet, som hun havde kuret ned ad så mange gange, at det var blevet helt blankslidt. Men det var slut med dét nu. Måske var der et andet gelænder at kure på, der hvor hun skulle flytte hen."Seksårige Marie er nervøs over at skulle flytte fra familiens hyggelige rækkehus og ind i en lille lejlighed på Nørrebro. Hun har hørt, at storbybørnene er dårligt opdraget, og at de aldrig får solen at se mellem de høje bygninger. Der er meget at sige farvel til... Men måske også nogle gode ting at sige goddag til?I Lone Diana Jørgensens fem bøger om Marie, følger vi den lille pige, fra hun i 1950'erne flytter med sin store familie til Nørrebro, op igennem skoletiden, på feriekoloni og på mange andre sjove eventyr.Den danske forfatter Lone Diana Jørgensen (f. 1947) har blandt andet skrevet en lang række ungdomsbøger. Hun er cand.mag. i dansk og teatervidenskab og var i en længere årrække klummeskribent i Berlingske Tidende. Lone Diana Jørgensen debuterede i 1985 med erindringsromanen "Ikke to i én stol! – En personlig beretning om min ufuldstændige barndom".

  • af Lone Diana Jørgensen
    214,95 kr.

    Det er ikke med sin gode vilje, at Marie forlader Nørrebro for at tage på ferie i Jylland sammen med sin far. Efter en gyngende færgetur, hvor de andre passagerer brækker sig i stride strømme, mødes de af en lænkehund, der gør og snerrer af dem, på den bondegård, hvor de skal holde ferie. Marie vil bare hjem til København, men det vil far ikke høre tale om! Og som dagene går, opdager Marie, at Jylland måske også har sin charme...I Lone Diana Jørgensens fem bøger om Marie, følger vi den lille pige, fra hun i 1950’erne flytter med sin store familie til Nørrebro, op igennem skoletiden, på feriekoloni og på mange andre sjove eventyr.Den danske forfatter Lone Diana Jørgensen (f. 1947) har blandt andet skrevet en lang række ungdomsbøger. Hun er cand.mag. i dansk og teatervidenskab og var i en længere årrække klummeskribent i Berlingske Tidende. Lone Diana Jørgensen debuterede i 1985 med erindringsromanen "Ikke to i én stol! – En personlig beretning om min ufuldstændige barndom".

  • af Henrik Vesterberg
    130,95 kr.

    Korte stemningsbilleder fra det københavnske minefelt, nærmere betegnet fra det indre Nørrebros og Vesterbros caféer, værtshuse, gader samt pladser og parker. Bag i bogen humoristiske og personlige forklaringer i reisterform til de beskrevnesteder.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.