Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Den ensomme Oskar arbejder på Aud og Olav Blums mølle mod kost og logi. En dag finder han et barn i skoven, en utæmmet unge, som han tager med hjem. Barnet er lille af vækst og stum, men i Oskars varetægt begynder det at vokse."Stakkel" er en fabel om kærlighed og en coming-of-age historie. Den er fantasifuld, sprogligt sprudlende og blander passion og ironi. Fortællingen skifter mellem realisme, satire, romance og folkeeventyr og spænder over flere historiske tidsperioder. En original, underholdende og fængslende roman om ensomhed, isolation og omsorg. Om forfatteren: Matias Faldbakken (f. 1973, Hobro) er en af Norges mest kritikerroste forfattere og billedkunstnere. Hans kunstværker er repræsenteret på førende internationale gallerier. I 2017 udkom The Hills, og i 2020 udkom romanen Vi er fem, der fik Kritikerprisen og P2-lytternes romanpris.
Brødrene Roy og Carl Opgard har for så vidt haft succes i livet. Så meget succes, som man nu kan have i en lille by som Os. Carl er direktør for byens flotte spahotel, mens Roy driver benzintanken og har en plan klar til en forlystelsespark med en gigantisk rutsjebane. Men da det ser ud til, at den nye hovedvej vil blive anlagt for langt væk fra Os, må noget gøres, selv om det kræver beskidte metoder. Heldigvis har brødrene en vis erfaring med den slags.KONGEN AF OS tager os med til en bygd i krise og fortæller historien om to brødre, der er i fare for at miste alt, hvad de har kæmpet for.KONGEN AF OS er en selvstændig fortsættelse til KONGERIGET.
Da vi var yngre er Oliver Lovrenskis debut; en rå coming-of-age roman fra moderne Oslo. De er unge, fulde af angst, piller, håb og kærlighed. Forældrene er magtesløse, politiet er forhadte og børneforsorgen har ingen kontrol. Ivor og hans bedste venner Marco, Jonas og Arjan er seksten år gamle og falder længere og længere ned i en verden fyldt med rus, vold og kriminalitet. Men centralt for dem er også deres fællesskab, som er et ubrydeligt bånd mellem dem.Da vi var yngre er en roman om venskab og håb, om at vokse op for hurtigt og at længes efter noget, man aldrig har haft. Romanen følger drengenes daglige liv gennem noter og længere passager, hvor Ivor deler sine tanker og følelser frit på siderne. Det er en hård historie, som er gennemsyret af vold og kriminalitet såvel som varme og kærlighed.
TO ADSKILTE KLOKKER, EN MYSTISK DOMMEDAGSPROFETI OG ET SKÆBNESVANGERT FORRÆDERITyskerne invaderer Norge, og Astrid Hekne slutter sig til modstandsbevægelsen. Hun har arvet kampgejsten fra sin bedstemor, der engang forudsagde den unge præst fra Butangens død. Her ved livets afslutning – under en dristig sabotageaktion – finder Kai Schweigaard i Astrid den medsammensvorne, han altid har ledt efter.Skrabenatten er en episk roman om et bygdesamfund og et Norge på vej ind i krig, om slægters gang og forræderi, og en aldrende præst fanget af profetien om sin egen død. En ny generation på Hekne har arvet deres forfædres besættelser og fornemmer, at Heknevævens varsler snart vil gå i opfyldelse, blandt andet profetien om Skrabenatten – dommedagen, som ifølge gammel bygdetro bliver den sidste dag i verden, som vi kender den.
I den selvbiografiske roman MIN KAMP beskriver forfatteren Karl Ove Knausgård sin kamp for at komme overens med livet, sig selv, sine litterære ambitioner og de mennersker, han har omkring sig. I romanen fortæller forfatteren om sit forhold til sin far og faderens død. Dødsfaldet sætter gang i et stort praktisk og følelsesmæssigt oprydningsarbejde, hvor erindringer om opvæksten i en lille familie i Kristiansand i 1970erne, teenageårene og den problematiske far søn-relation blander sig med refleksioner over tilværelsens små og store tildragelser. I MIN KAMP registreres og beskrives alt det, det indebærer at være menneske: tunge, eksistentielle overvejelser; små, pinlige fortrædeligheder; sårbarhed og smerte, og romanen skildrer mesterligt alt det, der er indeholdt i ethvert menneskeliv. MIN KAMP er Karl Ove Knausgårds tredje roman, og den består af seks bind, der udkommer i Norge 2009-2010. Værket har vakt stor opmærksomhed i hjemlandet og har udløst en debat om, hvor tæt på man kan gå i beskrivelsen af hverdagen og de mennesker, der befolker den.
En slægtsroman om kærlighed og indavl. For at redde sin mor må Johan gifte sig med Marie, selv om han elsker Hannah. De bosætter sig på et fyrtårn to havmil fra byen Uthaug i Norge, hvor det blæser så meget, at deres børn må bindes fast for ikke at blæse i havet. Sønnen tror, han er en kalv, datteren er besat af mænd, Marie lugter forkert, og Johan sidder i toppen af fyrtårnet og føler sig bedraget af livet. Men som historien skrider frem, bliver det mindre og mindre sikkert, hvem der egentlig bedrager hvem. ?
Med Liebhaverne forsætter Anne B. Ragde sin succesfulde Berlinerpoplerserie om Torunn, Erlend, Margido og alle de andre fra Neshovgården lidt uden for Trondheim. Torunn har valgt at slå rødder på den gamle slægtsgård og nyder arbejdet med at sætte sit eget præg på det hele - både indenfor og ude. De mange mindelser om fortidens dystre begivenheder skal manes i jorden. Gamle Tormod trives på Byneset plejehjem og nyder Torunns hyppige besøg og ikke mindst, når hendes hund Anna er med. Samtidig er Torunn blevet ansat hos Margido og hjælper ham med bedemandsforretningen og tjener på den måde til livets ophold. I København har Erlend og Krumme travlt med at gøre en gammel villa til en passende bolig for deres storfamilie. Men siden al balladen om, hvad der skulle ske med Neshov, da Torunns far døde, har der ikke været kontakt mellem den norske og den danske del af familie. Kan skårene klinkes? Pressen skriver: »Absolut læseværdig.« **** – Femina »Ragde har gjort det igen. Endnu en gang følger man spændt og overrasket med i familiens liv. Sproget flyder, og karaktererne står lyslevende for læseren. Femte bind er gribende.« – Bibliotekernes lektørudtalelse
Norske Max Hansen ligger søvnløs i det amerikanske midtvesten. Han er teaterinstruktør på turne tværs gennem USA. Måske er han faktisk blevet amerikaner. Han har ikke været hjemme i tyve år.Han ville ønske, at han var blevet i den forstad til Stavanger, hvor han kommer fra. Hvor man måtte slås, til man ikke orkede mere, mens fædrene var ude på borreplatformene i Nordsøen, og hvor stilheden lagde sig tungt over husene, når de kom tilbage. Men ingen får helt, hvad de ønsker sig.Den sommer Max fylder tretten, emigrerer han modfaldent til USA med sin familie. På Long Island tvinges han til at finde sin vej på gaden, at gøre kvarteret til sit eget, mens hans familie går i opløsning. Her møder han Mordecai og siden Mischa, en canadisk pige med en lovende karriere som kunstner foran sig.Og så er der Ove, Max’ onkel, som nu hedder Owen og bor på Manhattans Upper West Side. Han forlod Oslo i tresserne for at blive jazzmusiker, men endte som Vietnam-soldat, tabt for sin familie. Max, Mischa & Tet-offensiven er en roman om dem, der har været i krig og dem, som demonstrerede imod den; om hyperrealisme i kunsten og piger, som ligner Shelley Duvall; om solen på Fire Island og et eftertragtet arbejdseksemplar af en roman om brugbarheden af vietnamesisk guerillateknik i hverdagen. Men frem for alt er det en roman om det spørgsmål, alle der er rejst hjemmefra har stillet sig selv:Hvor længe kan man blive væk, før det er for sent at tage hjem?
Femte bog af den selvbiografiske romanserie ‘Min kamp’ er skrevet med en voldsom kraft og oprigtighed. Karl Ove flytter til Bergen for at gå på Skrivekunstakademiet. Det bliver en gedigen skuffelse; han vil så meget, forstår så lidt og lykkes ikke med noget af det, han laver. Med et tilsyneladende fuldstændig uforståeligt gåpåmod fortsætter han med at skrive og læse. Flere af de mennesker, han kender og omgås, får deres manuskripter antaget på forlag og debuterer som forfattere. Karl Ove begynder at tænke, at han selv kan blive en habil litteraturskribent, men næppe nogensinde kunstner. Men skrivningen ændrer sig. Forholdet til verden omkring ham ændrer sig også. Og således bliver dette, bog fem, en roman om nye, stærke venskaber og om et alvorligt kærlighedsforhold, lige indtil romanen igen når frem til det eksistentielle omdrejningspunkt, som måske er den afgørende drivkraft for seksbindsværket: Faren dør, Karl Ove debuterer som forfatter, og alt bryder sammen.
Tomas Espedal, f. 1961 i Bergen, debuterede i 1988 med En vill flukt av parfymer. Han er utdannet ved Universitetet i Bergen og har i en periode boet i København hvor han begynte at skrive for alvor. GÅ er hans tiende roman. Indstillet til Nordisk Råds Litteraturpris 2007. En anderledes, dybt personlig og original roman om at gå. Gå ind i sig selv. Gå ud i verden, søge friheden, krydse broer og grænser. Gå i Rimbauds fodspor. Men det er også en roman om at gå på druk eller gå i hundene og mest af alt ligne en vagabond eller landstryger. Således er bogen en hyldest til det frie liv og til kunstneren som outsider. Tomas Espedal starter med at gå der hvor han bor, han vandrer i Bergens gader, ud på landet, besøger venner, forfattere og litterater. Han går sammen med vennen Narve gennem de arabiske forstæder ind i Paris, og senere går han fra Grækenland til Tyrkiet. Overalt hvor han kommer frem er himlen hans tag, og mens han går fører han samtaler med filosoffer og digtere som Rousseau, Wordsworth, Hölderlin, Baudelaire, Kierkegaard og Nietzsche. De danske anmeldere var begejstret:»Smittende ...« - Jyllands-Posten. »En fantastisk gave ...«- Fyens Stiftstidende. »En fantastisk roman ... en af årets udgivelser.«- Citadel»... noget af det mest inspirerende jeg har læst i lang tid.«- Skopet»Charmerende og tankevækkende.«- Politiken
En grum fortælling om familiehemmeligheder, underjordiske væsner, overvægtige hunde, vanvid, onani og overlevelse.Da Knut går fra sin samiske kone, tager han datteren Risten med og flytter fra Nordnorge til Sønderjylland. Ned til Grethe, der netop har installeret fem vietnamesiske bådflygtninge i kælderen. Blandt andet drengen, der får navnet Niels, og som Risten knytter et uopslideligt bånd til i deres fælles ensomhed.Først som voksen genser Risten sin mor - et møde som på ingen måde bliver, som hun havde forventet."En mere formfuldendt, humoristisk og talentfuld debut skal man lede længe efter." - Jyllands-Posten"En sej, smertelig og humoristisk roman." - Politiken, 4 hjerter"En særdeles vellykket debutroman." - Weekendavisen
Fremttiden tegner sig lyst for Torunn. Hun har fået lagt mange af fortidens problemer bag sig og kan nu for alvor engagere sig i sit nye liv på slægtsgården Neshov og som direktør for bedemandsforretningen. På plejehjemmet inde i byen bor hendes farfar og er glad og tilfreds med tilværelsen og sit værelse, det første hjem, som har været hans eget. Og i København er Erland og hans store famiie ved at falde på plads i den nye pragtvilla. Pressen skriver: »Anne B. Ragde afslutter veloplagt sin Berlinerpopler-serie« **** - Kristeligt Dagblad
Verden er af lave og på vej mod enden, det tror i al fald Doppler, som vendte civilisationen ryggen og flygtede ud i vildmarken for flere år siden. Efter at have vandret rundt i de svenske skove, kommer han i tanke om at han har kone og børn og forsøger nu at komme tilbage til familien. Han anbringer elgen, Bongo, i en pension for hjortedyr og drager ind til Oslo. Han glæder sig til at se Solveig og ungerne igen, men hans gamle hus er blevet malet blåt! Også navnene på postkassen er forandret; hans eget navn er fjernet, og et nyt sat ind: EGIL HEGEL. Doppler tror, han har nået bunden, men krænkelserne er kun lige begyndt …
Dag Solstads prisbelønnede mesterværk endelig på dansk. Elias Rukla er en midaldrende, lettere alkoholiseret lektor ved Fagerborg Gymnasium. En dag i oktober bliver han slået af en pludselig indsigt under gennemgangen af Ibsens Vildanden for en uinteresseret gymnasieklasse. På vej ud gennem skolegården forsøger han forgæves at slå sin paraply op, men overmandes af et voldsomt raseri og overfuser de omkringstående elever. Rukla oplever dette som et uigenkaldeligt fald, og hændelsen udløser romanens tilbageblik, hvor Rukla ser tilbage på sit liv, på sin studietid, venskabet med Johan Corneliussen og ægteskabet med den ubeskriveligt smukke Eva Linde. En rig og nuanceret roman om en mand, der ikke længere kan genkende verden omkring ham, en roman om forholdet mellem mennesker, men også om klassiske dannelsesidealer, som er gået tabt, om tavsheden, som har erstattet den intellektuelle samtale. Og som stiller det centrale spørgsmål: hvordan værdigheden kan bevares i et samfund, som drukner i overfladiske værdier. “For mig var 2015 Solstads år." - James Wood, The New Yorker Pressen Skriver: »Dag Solstads ' Generthed og værdighed' er et hovedværk i nordisk litteratur.« – ******, Bjørn Bredal, Politiken »Dag Solstad er prosamesteren i nordisk litteratur […] Nordmandens slentrende fortællekunst stråler i en fantastisk roman, der nu endelig udkommer på dansk.« – ******, Jon Helt Haarder, Jyllands-Posten »Solstad er virkelig eminent, og "Generthed og værdighed" er en perle af en roman.« – ******, Michael Bach Henriksen, Kristeligt Dagblad »Ingen kan som han skrive om eksistensen og fortvivlelsen i et moderne, nordisk velfærdssamfund, om det, der altid mangler, hvor meget der end haves, og ingen kan som han gøre det med en gennemborende intelligens, en lethed i foredraget og en mild, resigneret ironi, der aldrig er dømmende, men altid medfølende.« – Søren Kassebeer, Berlingske »[…] fornemt (og forbavsende aktuelt) føjer sig ind i forfatterskabets livslange undren og afmagt over sin egen samtid. Og over litteraturens rolle som stedet, der giver et svar. Eller engang gjorde det. […] højaktuel i dagens politiske debat […]« –Liselotte Wiemer, Weekendavisen
Ude i verden er Per Petterson det største nordiske navn siden Peter Høeg. Per Petterson har fået flere store udenlandske priser, bl.a. IMPAC-prisen (2007), verdens største litteraturpris for en enkelt bog, og Nordisk Råds Litteraturpris (2009). Anmelderne kaldte Ud og stjæle heste ´et mirakel´ og skrev bl.a.: »Petterson beskriver så fuldkomment, at man ser landskabet, føler vinden, lugter jorden. Det er hverdagsliv forvandlet til magi.« Bogen var på listen over årets fem bedste romaner i 2007 i New York Times Book Review og Time Magazine. Bogen er oversat til 50 sprog og har solgt i mere end 1 million eksemplarer. En roman om de store eksistentielle spørgsmål - om kærlighed og svig, sandhed og død, men fortalt i et glasklart sprog fuld af poesi, livsvisdom og humor.
Jan Guillous mest omfattende bogprojekt nogensinde! Da havet tog deres far og farbror, måtte de tre drenge drage til Bergen for at skaffe sig føden. Mange år senere blev de uddannet til ingeniører ved universitetet i Dresden. Året var 1901, og menneskehedens teknisk mest avancerede århundrede var netop begyndt. Meningen var nu, at brødrene skulle vende tilbage til Norge for at bidrage til byggeriet af jernbanen mellem Oslo og Bergen, et storslået norsk ingeniørprojekt. Men kærligheden vendte op og ned på planerne. Med BROBYGGERNE indleder Jan Guillou sin nye romanserie Det Store Århundrede. Første bind af Jan Guillous romanserie ”Det Store Århundrede” fanger læseren fra starten./Jydske Vestkysten. Guillou skriver flydende, og han fokuserer på indlysende interessante begivenheder i et indlysende interessant århundrede ... underholdende./ Dagbladenes Bureau Første bind i Jan Guillous nye romanserie om det 20. århundrede er glimrende underholdning./Ekstra Bladet. En rustikt underholdende og sidevendende roman ... Første bind af en effektivt fascinerende romanserie./Politiken Jan Guillou kommer godt fra start med sit ambitiøse projekt ... Han fortæller levende og interessant./Kristeligt Dagblad
Vi er tilbage i ejendommen på Kirkeveien 127 i Oslo, året er 1956. Den 40-årige Maj er træt af rollen som hjemmegående, enlig mor, og til Røde Kors-damernes forargelse gør hun sig forsigtigt fri af den kvinderolle, hun ellers har opfyldt til punkt og prikke. Hun finder et job og får igen en slags kærlighedsliv. Hendes søn, Jesper, får en kæreste, der åbner døren ind til et frigjort miljø, hvor man spiser vegetarisk og diskuterer politik, ligesom Jostein ved sit forretningstalent får adgang til en verden, der er større end Oslo Slagtehus. Byens spor 2 er en stort orkestreret historie om mennesker og deres drømme, om de konventioner, der nogle gange får ram på viljen og modet til at realisere sig selv. En skøn og underholdende roman skrevet med stor kærlighed til sine personer. "En af de mest dragende, intime og nære fortællinger, jeg har læst." Kristeligt Dagblad, 5 stjerner"Medrivende historier. Bind 2 indfrier de høje forventninger." Politiken, 5 hjerter"Eminent. (...) Byens spor er godt på vej ind i klassikernes liga." Weekendavisen"Læseren følger åndeløst med ind under huden på romanpersonerne, man hører hvad de hører, ser, hvad de ser." Information
I ejendommen på Kirkeveien 127 i Oslo møder vi den 32-årige Maj Kristoffersen, aktiv i Norsk Røde Kors, når hun ikke tager sig af sønnen Jesper og ægtefællen Ewald, der arbejder på et reklamebureau og er stamkunde i baren på Bristol. Overboen, fru Vik, er enke, og på kirkegården møder hun Olaf Hall, hvis stedsøn, Bjørn Stranger, redder slagterens dreng, Jostein. Han er ven med Jesper, en kejtet og følsom dreng, der finder en forbundsfælle for sine spirende kunstnerdrømme i den italienske hyggepianist Enzo Zanetti. Den norske forfatter, Lars Saabye Christensen, er på hjemmebane i denne roman, der binder en række skæbner sammen til et formidabelt portræt af Oslo i efterkrigsårene. Et kærlighedsbrev til en by – og til dens kvinder. Byens spor 1 er første bind i en trilogi."En udgivelse, som ånder kvalitet fra ende til anden." – Politiken, 5 hjerter."Stor og finurlig roman. " – Jyllands-Posten, 5 stjerner. "Stor litteratur. " – Berlingske, 5 stjerner. "Går læseren direkte i hjertet." – Kr. Dagblad, 5 stjerner."En af Nordens allerstørste forfattere, en historiefortæller af Guds nåde.” – Information.
EN MORDER ER LØS. HAN ER I DIT HJEM. HAN ER UDE EFTER BLOD. En kvinde bliver fundet myrdet i sin lejlighed, efter at hun har været på Tinder-date. Hendes krop er tømt for blod, og politiet finder bidemærker på halsen. Medierne og politiets ledelse presser hårdt på for at få en hurtig opklaring af den bestialske sag, og politiet ved, at der kun er én mand, der kan løse opgaven: Harry Hole. Harry Hole, der nu underviser på Politiskolen, har de seneste tre år levet et fredsommeligt liv sammen med sin Rakel, og han har intet ønske om at vende tilbage til det sted, der tog næsten alt fra ham. Men da endnu et offer bliver fundet, går det op for Harry, at han er nødt til at sætte alt til side for endelig at få fat i den morder, det aldrig lykkedes ham at fange. Hans jagtinstinkt er vakt. TØRST er den 11. roman om Harry Hole, Oslo Politis måske bedste, måske værste, men under alle omstændigheder mest sagnomspundne drabsefterforsker. "TØRST kombinerer det bedste fra amerikansk og nordisk krimitradition.” Jyllands-Posten, 5 af 6 stjerner ★ ★ ★ ★ ★ ”Rædsel på grund af det yderst grumme og blodtørstige plot, som Nesbø mestrer så fuldstændigt.”Nordjyske Stiftstidende, 5 af 6 stjerner ★ ★ ★ ★ ★ ”Krimi, når det er allerbedst”Vildmedkrimi.dk ”Nesbø har flair for det makabre og smukke” Litteratursiden.dk ”…en bloddryppende bog med bid i, der ikke vil skuffe hardcore fans.” Kulturxpressen.dk, 4 af 5 stjerner ★ ★ ★ ★ ”… magen til genialt og udspekuleret handling har jeg sjældent oplevet.” Krimifan.dk, 5 af 5 hjerter ★ ★ ★ ★ ★ ”Nesbø er stadig en mester i at skrue et plot sammen” Bognørden.dk, 5 af 5 hjerter ★ ★ ★ ★ ★ "Et mesterværk af en krimi ” Janfindal.dk, 5 ud af 5 stjerner ★ ★ ★ ★ ★ "Jo Nesbø formår at skrive krimier med et psykologisk plot, der overrasker, og hvor gedigent opklaringsarbejde ligger til grund for løsningen på mordgåden. Det er godt. Det er rigtigt, rigtigt godt.” Bogblogger.dk "TØRST er efter min mening den til dato bedste roman om Harry Hole, og det siger ikke så lidt!" Bogpusheren.dk, 6 stjerner
Ulvene fra evighedens skov udspiller sig både i Norge og i Rusland fra 1977 og frem til i dag og er fortalt af seks forskellige stemmer. Det er en standalone roman, men den deler tematikker med Morgenstjernen. En stor roman om livet og døden og alt det, vi ikke forstår.Historien begynder vinteren 1977 på en ø i det sydlige Norge. Fortælleren er Helge Bråthen, der en sen aften, 12 år gammel, ser en lysstråle i vandet under en bro. Det er lygterne fra en bil, som er kørt i vandet. Rådvild og på tærsklen til voksenlivet ved han, at han må tilkalde hjælp, men ender alligevel med at tage hjem og falde i søvn.1986. 20-årige Syvert Løyning er efter halvandet år i hæren som kok på vej hjem til sit barndomshjem i det sydlige Norge. Syvert aner ikke, hvad han skal stille op med sit liv, og den første tid flakker han planløst rundt i den lille by og prøver at finde sig til rette hos sin mor og sin lillebror. Atomulykken i Tjernobyl sætter Syvert på sporet af hans far, som døde, da Syvert var helt lille og som han aldrig har kendt. En gammel frakke, en kasse med breve skrevet på russisk og en samtale med hans onkel tegner et billede af faren, som vækker Syverts nysgerrighed og vrede.
Friluftsliv og vandring i naturen er gennem de senere år blevet mere og mere populært blandt både unge og ældre. Oplevelser i den fri natur er blevet det boost, der er med til at fjerne dagligdagens stress og jag. På vandreture kan man helt slukke og rent faktisk glemme mobiltelefonen, man får masser af ren og frisk luft, samtidig med at man er sammen med andre mennesker på en sjov og inspirerede måde, der er sund for både krop og sjæl. I Skandinavien er der både i Sverige, Norge og Danmark et utal af markerede vandre-ruter, så alle kan være med, uden at man behøver at være erfaren i kort- og kompaslæsning. Denne bog giver læseren inspiration til en række forskellige vandreture, lige fra de nære og lette turforslag i det danske landskab og vandringer i det sydlige Sveriges ’Pippi Langstrømpe-landskaber’ til mere krævende vandringer i de skandinaviske fjelde. Læseren præsenteres for ikke færre end 23 vidt forskellige ruter og 11 områder. Her er spændende udfordringer for både begynderen og den mere erfarne vandrer. Det hele er rigt illustreret med smukke og spændende billeder fra de områder, der beskrives i bogen, og alle de omtalte ruter er markeret på overskuelige kortskitser. Ud over de inspirerende rute- og områdebeskrivelser får læseren desuden en masse fif og gode råd om vandreteknik og udstyr.Om forfatteren Siden tidlige studier i antropologi med interesse specielt for samernes, eskimoernes og de nordamerikanske indianeres kultur i arktiske egne har René Ljunggren været beskæftiget med friluftsliv og fjeldvandring i kølige klimaer. René har 48 års erfaring med fjeldvandring og mere end 30 års erfaring som guide. I en periode på 10 år guidede han således hver sommer i 8 uger og hver vinter i 6 uger i fjeldene omkring Kebnekaise i Svensk Lapland. I 1992 startede han først Vildmarksskolen, der tilbød kurser i fjeldvandring, fjeldskiløb samt kano og friluftsliv – og lidt senere Vildmarksrejser, der arrangerede vandre- og fisketure i de nordiske fjelde og Grønland samt fjeldskiture i Norden. René har gennem mere end 10 år undervist i vildmarksliv og fjeldvandring i flere ungdomsskoler og oplysningsforbund med efterfølgende fjeldture og har gennem flere år været guide i Kebnekaisefjeldene og senere i Grønland. Han er desuden forfatter til bøger om fjeldvandring, bl.a. om Kebnekaisefjeldene.
Nordens sommerfugle er en komplet felthåndbog over alle dagsommerfugle, som kan ses i Danmark, Sverige, Norge og Finland.Bogen beskriver og illustrerer alle 152 arter af dagsommerfugle samt Køllesværmere, idet den i alt indeholder over 600 fotos taget af nogen af Nordens dygtigste naturfotografer. Bogens fotos viser såvel vingeoversider som -undersider og, hvis hanner og hunner ikke er ens, begge. Kortene viser arternes aktuelle udbredelse og diagrammer giver en oversigt over arternes flyvetider.Efter bogens gennemgang af de forskellige arter følger afsnit om sommerfuglenes liv, deres økologi og en beskrivelse af de vigtigste sommerfuglebiotoper. Til sidst i bogen præsenteres et antal af de bedste sommerfuglelokaliteter i Norden samt arternes status i Norden. Bogen indeholder desuden arternes navne på alle 4 sprog samt engelsk og latin.
I tredje og sidste bind af Byens spor er det blevet 1968. Der er opbrud og værdiskred på alle fronter. Maj Kristoffersens datter, Stine, er blevet student og læser som den første i familien på universitetet. Forretningsmanden Jostein handler med chokolade og ser også sådan ud. Jespers ungdomskæreste, Trude, arbejder i forsikringsbranchen og går til keramik i sin fritid. I alle fires liv kaster Jespers årelange fravær og tavshed skygge. Men en dag får Trude et postkort fra Italien, der bringer ny bevægelse i hendes og de andres liv.I BYENS SPOR 3 samles trådene fra de to foregående romaner, samtidig med at forfatteren selv træder ind i romanen og fortæller sin sygdomshistorie. En medrivende afslutning på et storværk i norsk litteratur."Et mesterværk. Intet mindre. (...) En genistreg." - Politiken, 6 hjerter"Et værk, som vil blive stående." - Jyllands-Posten, 6 stjerner"En storslået afslutning på det, der ligner et nyt hovedværk i norske Lars Saabye Christensens forfatterskab." - Information"Endnu en storsejr i en norsk forfatterverden, som i disse år vader i succes." - Weekendavisen"Den fineste roman jeg har læst i 2019." - Litteratursiden
Det tredje rige er den selvstændige efterfølger til Morgenstjernen og Ulvene fra evighedens skov. Nitten år gamle Line forelsker sig i Valdemar, frontfigur i det myteomspundne band Domen, og trækkes ind i en hemmelig, fascinerende og skræmmende verden. Politimanden Geir efterforsker et makabert trippeldrab, men den teori han til sidst danner sig, kan han ikke fortælle nogen om. Kunstneren Tove laver billeder inspireret af eventyrernes understrømme af seksualitet og død. En dag hører hun en stemme, som taler til hende, som vil hende noget. Bedemanden Syvert bliver urolig, da der ikke rapporteres om nye døde. Noget er i bevægelse i verden, det er, som om den er hjemsøgt - men af hvad og hvorfor?
Karl Ove Knausgård er en eftertragtet essayist, også internationalt, og det essayistiske er en drivende kraft i hele hans forfatterskab. I denne samling følger vi ham på en rejse gennem Amerika og ind på en operationsstue i Albanien, hvor der udføres hjernekirurgi. Samlingen består tillige af tekster om litteratur, maleri, fotografi, om kunstens tilblivelse og vilkårene for at skabe, altid med det underliggende ønske om at se bag de kategorier, der former vores blik på os selv og verden. Han skriver blandt andre om Anselm Kiefer, Anna Bjerger, Jon Fosse, om Michel Houellebecq og Laurie Anderson. "Knausgård er et enormt essayistisk talent." The New York Times
Anne B. Ragdes elskede personer lever videre... Læs hvordan det gik Torunn, Erland, Margido og alle de andre fra Berlinerpoplerne-serien, der i sin tid solgte over 350.000 bøger herhjemme. Det har mange spekuleret over og ønsket sig en fortsættelse af Ragdes bestsellerserie. Og nu kommer den. Der er gået tre et halvt år, siden Torunn rejste fra Neshovgården og søgte tilflugt hos Christer og hundene på Østlandet. Erlend og Krumme er blevet travle småbørnsforældre med nye og fantastiske udsigter til det gode liv i København, selv om ... tilværelsen kan man ikke tage for givet. Margido har fundet tilbage til sin Gud, men samtidig må han tage konsekvenserne af, at der er nye tider - også indenfor for bedemandsbranchen.Torunn er fyldt fyrre og indser endelig, at fremtiden med den notorisk utro Christer ikke er værd at satse på.. Men måske kan der være et nyt liv på Neshov? Og måske findes der alligevel tilgivelse for, at hun svigtede den gang for tre år siden. Pressen skriver: »god, fint fortalt og medrivende […] som at komme hjem « **** – Julia, Femina »begyndelsen til noget nyt og spændende. […] Anne B. Ragde er først og fremmest en vidunderlig skribent. Hun er den fødte fortæller […] Anne B. Ragde fortæller med vanligt overskud, humor og følsomhed […] Hendes nye bog er en varm, velfortalt beretning.« **** – Arne Mariager, Fredericia Dagblad »I lighed med de tre foregående bøger formår Ragde at bygge en slægtsroman op, så man bare må vide mere om det meget alsidige persongalleri. Ragde beskriver hverdagslivet og de familiære konflikter/hemmeligheder fængslende. Personbeskrivelserne gør karaktererne lyslevende.« – Inger Nygaard Kaad, Lektør
En ny generation af familien Lauritzen er i centrum. Lauritz’ yngste datter, Rosa, er ansat i forsvarets efterretningstjeneste. Hun tilhører dermed den lille kreds i samfundet, som ved allermest om krigen. Hendes søster, Johanne, arbejdede allerede fra begyndelsen af krigen som kurér for den norske modstandsbevægelse. Nu befinder hun sig i Stockholms illegale verden af spionage, svigt og forræderi, rekrutteret af den engelske spion- og sabotageorganisation SOE.Efter en række spektakulære operationer får hun ansvaret for den største og vigtigste: at redde Norges jøder på flugt fra holocaust. Englændernes kodenavn for Johanne er Blå Stjerne. BLÅ STJERNE er femte bind i Det Store Århundrede, Jan Guillous roman serie om 1900-tallet. Tiden er den samme som i IKKE AT VILLE SE, men vi møder en helt anden og sjældent skildret side af Anden Verdenskrig. ”Jan Guillou skriver medlevende, underholdende og humoristisk tilsat en sej agent, som vi kender fra Hamiltonserien. At helten denne gang er Hamiltons kvindelige modstykke er uimodståeligt. Især fordi forfatteren beskriver Johanne troværdigt, charmerende og loyalt og burde alene af den grund have seks stjerner. Den sidste må dog vente til serien er slut. Men heldige den, der også har de fire første bind til gode.” Nordjyske Stiftstidende ★ ★ ★ ★ ★ ”… Jan Guillou [er] på suveræn hjemmebane, når han skildrer Stockholm som spionagens myretue, og når han med kølig pen beskriver nazisternes afstumpede voldtægts-orgier. 'Blå Stjerne' er mere action end historietime - og det er slet ikke så tosset.” Ekstra Bladet ★ ★ ★ ★ ” glimrende og eftertænksomhedsfremkaldende underholdning.” Jyllands-Posten ★ ★ ★ ★
Norske Jan Kjærstad har skrevet en bog om Utøya, der ikke handler om Utøya, men om de følelser, en national tragedie kan vække og de problematikker, der rejser sig i efterspillet. Storefjeld er en insisterende bog om en grufuld hændelse, fortalt i tre dele, fra tre forskellige synsvinkler. En varm sommerdag i 2008 bliver Arbeiderpartiets frontfigur, Arve Storefjeld, og flere af hans familiemedlemmer fundet myrdet i en hytte syd for Oslo. De har alle fået halsen skåret over, og tragedien får naturligt nok terroralarmen til at lyde. Storefjeld var en omstridt person, alligevel er der ingen, der tænker, at gerningsmanden skal findes i egne rækker, blandt ’os’. I romanens første del følger vi journalisten Ine Wang. Hun har netop lagt sidste hånd på en biografi om Storefjeld, da nyheden om mordene rammer. Hun står i et vadested, personligt og professionelt, og historien kommer til at få afgørende betydning for hendes liv. Bogens anden del fortælles af Peter Malm. Han er byretsdommer og en indelukket mand, der bare passer sit arbejde. Da han ganske overraskende bliver udnævnt til dommer i sagen, vækkes en ny interesse for livet omkring ham. I bogens tredje del følger vi Nicolai Berge, der er politikersøn og forfatter. Og så er han ekskæreste til Storefjelds datter Gry, der også er blevet myrdet. Pressen skriver: »En vigtig roman ... intelligent og vellykket.« – Weekendavisen »En analytisk begavet forfatters idéroman i gammeldags forstand.« **** – Politiken »Et storslået stykke skønlitteratur.« – Information »En udsædvanlig pondus. Kjærstad når nye højder.« – Jyllands-Posten »En alvorlig, tankevækkende roman.« – Ekstra Bladet »En roman, der kryber ind under huden og bliver der længe efter endt læsning.« – Familie Journalen »En roman om de følelser, en national tragedie vækker.« – Fjends Folkeblad ”I Berge rusker Jan Kjærstad op i nogle af de største myter, traumer og arketyper i nyere norsk historie. Resultatet er en af hans stærkeste romaner til dato.” ****** – VG ”En af Jan Kjærstads mest underholdende, indsigtsfulde, velstrukturerede romaner … fortjener mange læsere.” ****** – Stavanger Aftenblad ”En pragtfuld og solid roman. Om os.” ****** – BOK365
Nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris 2018. Livet må leves forfra og forstås bagfra. Begyndelser er fortællingen om en mands liv fortalt i omvendt kronologi – fra selvmord til fødsel. Hvorfor gik det egentlig som det gik? Terje – far, ægtemand, søn og miljøforkæmper – ligger på hospitalet efter et forsøg på at tage sit eget liv, og herfra følger vi ham baglæns i tid, gennem voksenliv, ungdom og barndom. Gradvist får vi indblik i en kompliceret familiehistorie, Terjes glødende kærlighed til naturen, og alle de valg han tog og ikke tog. Pressen skriver: »En af årets helt store læseoplevelser.« – Weekendavisen »En blændende psykologisk og sorthumoristisk roman.« – Børsen »Tiller er god til at finde sprækkerne i den megen snak om klimaet og arternes uddøen. [Han] skriver godt, morsom på en dejlig stilfærdig måde.« – Politiken »Sortglødende romankunst.« – NRK »Denne roman har alt: en fascinerende komposition, sort humor, rørende scener, psykologisk dybde ogpoetiske detaljer…« – Aftenposten
‘Kristin Lavransdatter’ består af værkerne ‘Kransen’, ‘Husfrue’ og ‘Korset’. Det er en mægtig, farverig og stærk historie om en kvinde, der er født med et usædvanlig rigt, varmt, heftigt, krævende og gavmildt sind. Det er en voldsom historie om kærlighed, fuld af både fryd og fortvivelse, og med et stort og spændende persongalleri. Romanen foregår i middelalderen og omfatter slægter i generationer, bygder med deres indbyggere og Norges historie og natur, men først og fremmest står romanen som en utrolig smuk og livgivende skildring af et kvindeliv.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.