Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger om Norrland

Her finder du spændende bøger om Norrland. Nedenfor er et flot udvalg af over 8 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Mikael Niemi
    81,95 - 219,94 kr.

    Det er sommeren ­1852 i Kengis i det allernordligste Sverige. Provsten og vækkelsesprædikanten Lars Levi Læstadius samler bogstaveligt talt en ung samedreng op fra grøftekanten. Jussi, som drengen hedder, er flygtet fra mishandling og sult hjemme. Provsten tager ham til sig, og Jussi bliver hans elev og tro følgesvend på lange botaniske vandringer på Pajala-egnen. Da en vogterpige forsvinder og findes død og en anden svært skadet, påtager provsten sig med hjælp fra Jussi opgaven som detektiv. Lokalbefolkningen er helt overbevist om, at det er en stor slagbjørn, der hærger, men provsten frygter, at en langt værre morder er på færde. AT KOGE BJØRN er en gribende roman om, hvordan store begivenheder rammer en lille verden, det er en krimihistorie fra det nordligste Sverige, placeret i en fortid, der lugter af sprut, sved og sult, og det er en bog, der går lige til hjertet. "Det er en stærkt underholdende historie, Mikael Niemi har skrevet. Det er fængende, det er også oplysende, mange historiske skikkelser fra læstadianismens gennembrudsår optræder, og mordgåderne holder." Weekendavisen "... og sådan føles det også, når man er færdig med AT KOGE BJØRN: som om verden lige blev en lille smule større.” Politiken, 5 af 6 hjerter ”…en både dyb, farverig og kompleks historie, hvor alle hans evner som forfatter kommer til deres ret. Bogen er både en krimi, en kærlighedshistorie og en intens sædeskildring fra et koldt, fattigt og flersproget område af Europa. (…) Den er uforudsigelig på en ypperlig måde. Så har man i hvert fald ikke røbet for meget.” Berlingske, 5 af 6 stjerner ”AT KOGE BJØRN er en litterær fuldtræffer. (…) Det kan meget vel blive den roman, der sikrer Mikael Niemi Nordisk Råds Litteraturpris. Den burde han have haft for længst.” Fyens Stiftstidende, 5 af 6 stjerner ”… en nervepirrende god fortæller” Jyllands-Posten, 5 af 6 stjerner ”… en levende, underholdende og barsk fortælling om had og kærlighed i et samfund, hvor det at tilhøre den fattigste og mest ildesete befolkningsgruppe er et stempel – umuligt at ryste af sig.” Svenskestemmer.dk "En på alle måder fascinerende forunderlig bog fra det nordligste Sverige… Læs den." Drustrups bogblog "Det er ypperlig underholdning, som kan det hele. Der er smæk på sanserne på den lækre måde. Den skal du også have med på ferien!" Skrivforlivet.dk "Den største oplevelse, Bogkassebestyreren har haftlænge, var, da svenske Michael Niemi i år udgav AT KOGE BJØRN. Det er simpelthen årets roman." Jysk Fynske Medier "AT KOGE BJØRN er en sand læsefornøjelse. Skrivestilen er detaljeret, kropslig, mærkbar. Fantastisk!! En mordgåde der tager pusten fra en! Anbefales varmt!" Litfix.dk, 5 stjerner "AT KOGE BJØRN vil være en helstøbt oplevelse for de fleste læsere -og er en oplagt kandidat til Nordens største litteraturpris." Fyns Amts avis "Som læser bliver man lynhurtigt indfanget af den spændende og menneskedybe skildring, der præger bogen … Fem store stjerner fortjener Mikael Niemi for at have skrevet en kriminalhistorie, der er så meget mere end det. Menneskekundskab og indsigt i livets mørkeste afkroge veksler med lyse og kærlige glimt af medmenneskelighed og det uløselige bånd mellem naturen og menneskelivet" Tidsskriftet-epsilon.dk, 5 af 6 stjerner

  • af Liza Marklund
    138,95 - 186,95 kr.

    I sommeren 1980 forsvinder en 17-årig pige i den lille by Stenträsk i det nordlige Sverige. 40 år senere findes hun indmuret i et brofundament, nøgen og halshugget. Fundet er et chok for de gamle veninder i læseklubben Polarcirklen. Smertelige hemmeligheder, som har været skjult i årtier, kommer op til overfladen og får ødelæggende konsekvenser, da kvinderne mødes igen i julen 2019. Wiking Stormberg - drengen som flere af pigerne var forelskede i - er blevet chef i det lokale politi. Han skal lede efterforskningen af det makabre fund. Gradvis bliver han suget ind i det drama, som for altid kom til at forme de overlevende kvinders liv. POLARCIRKLEN er første del i en ny trilogi, som udspiller sig i byen Stenträsk i Norrbotten.

  • af Viveca Sten
    181,95 - 214,95 kr.

    Tredje bog i Viveca Stens nye serie, som fore-går i det bjergtagende og dramatiske vinter-landskab i det populære skiområde omkring Åre, 600 km nord for Stockholm.Viveca Stens særkende er hendes evne til at væve beskrivelserne af den vilde, storslåede natur sammen med stærke karakterer og opklaringen af en spændende mordgåde. Med sin nye serie, Mordene i Åre, har Viveca Sten fundet en ny dramatisk setting og givet os et par fantastiske nye karakterer i Hanna og Daniel, som man som læser i den grad har lyst til at følge. De to første bøger i serien, Offermageren og Skyggedalen udkom på dansk i henholdsvis februar 2021 og januar 2022. De har til sammen solgt over 400.000 eks. i Sverige.

  • af Nina Wähä
    145,95 - 219,94 kr.

    NOMINERET TIL AUGUST-PRISEN En kraftfuld og stor roman om en mor og en far. Deres tolv børn – fjorten alt efter, hvordan man regner. Og en mørk familiehemmelighed.TESTAMENTE er en stærk familiehistorie, der udspiller sig i den finske del af Tornedalen i 1980’erne. "Jeg er vild med det nordiske tungsind – især det finske (det må være mit sameblod, der har et kæmpe behov for mørke og dysterhed i vintermånederne). TESTAMENTE handler om en finsk familie med alt for mange børn. Historien er rå, nordisk og finsk i tonen og fuld af beske betragtninger. Jeg elsker den.”Citat fra Maren Uthaug "Der blændes op for dysfunktionelle familierelationer i flot episk roman med både gammeldags og moderne fortælletræk ... En af de romaner, man i den grad fanges ind i og nødigt slipper før slutningen, og da med den blanding af både lettelse og savn, der kendetegner den fine og vedkommende litteraturoplevelse." Jyllands-Posten (5 af 6 stjerner) "Bare navnet: Tornedalen. Det lyder af mørke, kulde, dybe skove, lidelse, eventyr; sådan er stemningen i TESTAMENTE … en saga skrevet af en forfatter, som elsker romankarakterer … TESTAMENTE undersøger noget interessant og besværligt i familiedynamikker: … At vi er dem, vi er, fra begyndelsen. Og at et traume kan være det eneste, der holder en samling vidt forskellige individer sammen. Eller kærlighed, i teorien, men sådan er det ikke her." Weekendavisen "Med det fængslende sprog og de indlagte små teasere, bliver man som læser hele tiden nysgerrig på resten af romanen. Den dysfunktionelle familie bliver eminent beskrevet og man har svært ved at lægge bogen fra sig. Det er drama i det små men på et højt litterært niveau." Bibliotekernes Lektørudtalelse "Nina Wähäs nye roman tegner et stærkt billede af en belastet familie, hvor børnenes arv efter faren er voldsom tung at bære … [et] overflødighedshorn af fængslende historier ...", Svenskestemmer.dk "Barsk og gribende familiekrønike … ", Litteratursiden.dk "Testamente er en velskrevet og fængslende roman, som formår at holde læserens interesse fra start til slut." Bogblogger.dk ’Testamente’ er virkelig velskrevet, helt speciel og unik. Disse mange søskende, som er faldet yderst forskelligt ud, er skildret med stor troværdighed. Det var en fin og positiv oplevelse at stifte bekendtskab med Nina Wähä, som har skrevet tre romaner, hvoraf kun ’Testamente’ er oversat til dansk. Hun skriver helt fantastisk – jeg håber, vi får lov til at læse mere fra denne spændende forfatter. Bogrummet.dk "... jeg vil virkelig gerne anbefale denne bog, der er noget helt unikt." Romeoreviews.com “Wähäs energi og rige fortælling har sin helt egen kraft.” GÖTEBORGS-POSTEN “Hun er så god, at jeg bliver vanvittig.” EXPRESSEN “Svenske romaners hyppigste motiv, den dysfunktionelle familie, trækkes i Nina Wähäs store roman ud til episke dimensioner.” AFTONBLADET

  • af Liza Marklund
    230,95 kr.

    Mosen er 2. bind i trilogien om Wiking Stormberg, og en selvstændig og medrivende fortsættelse til Polarcirklen.Stenträsk, 1990. Politibetjent Wiking Stormberg finder en besked fra sin kone, Helena, på køkkenbordet. Hun er gået ud i moseområdet for at plukke bær og har efterladt deres dreng Markus hos Wikings mor. Deres nyfødte, Elin, har hun taget med. Sedlen bærer hendes signatur – en stjerne formet som det ar, kejsersnittet efter Markus efterlod.Men da mørket falder på, er hverken Helena eller Elin tilbage. Ved en eftersøgning i mosen findes babyen slemt forkommen, men i live. Helena er sporløst forsvundet.Wiking kommer sig aldrig over tabet af sin kone. Årene går, og en eftermiddag i august 2020 modtager sønnen Markus et brev i sin postkasse. En trussel, eller måske en advarsel, skrevet med Helenas håndskrift og underskrevet med hendes signatur: stjernenWiking må spørge sig selv, om han er blevet skør, om han ser spøgelser, eller om nogen udefrakommende truer ham og hans familie. Er Helena stadig i live? Og hvis ikke, hvem kan brevets afsender så være?

  • af Ann-Helén Laestadius
    236,95 kr.

    En medrivende læseoplevelse om vildmarkens skønhed og menneskenes skrøbelighed i Lapland – fortalt af en usædvanlig og stærk ung heltinde. Årets Bog i Sverige går lige i maven og hjertet. En morgen går niårige Elsa for første gang alene ud til familiens rensdyrfold. Men da hun kommer frem til gærdet, venter der hende et frygteligt syn. Hendes egen rensdyrkalv, Nástegallu, ligger død på jorden. En mand fra en nærliggende by står bøjet over kalven, han har dens øre i munden og en blodig kniv i hånden. Da manden opdager Elsa, skræmmer han hende til tavshed. Det ville heller ikke nytte noget at anmelde det til politiet. De er ligeglade. De har hundredvis af anmeldelser om mishandlede rener, der rubriceres som ’ulovlig jagt’, ikke ’hadforbrydelser. Men når man angriber og mishandler de forsvarsløse, tavse rensdyr, angriber man selve livsnerven i den samiske kultur. Truslerne forandrer Elsas liv, og som en konstant påmindelse om overgrebet bærer hun det afskårne øre på sig. Mens familien og slægten kæmper for retfærdighed, fortsætter forbrydelserne i Grænselandet år efter år, og desperationen breder sig. Pressen skriver: "En stærk og stolt roman." 4 stjerner i Berlingske"En medrivende og sjælden historie." 4 hjerter i Politiken "Det er imponerende at holde dampen oppe over 400 sider i en skarp, samfundskritisk roman. Bytte har et usædvanligt drive og en intensitet, der gør, den føles helstøbt og stærk ... Gå ikke glip af denne bog." Dagens Nyheter "En af årets store romaner, om vold, identitet og kampen for retfærdighed. En utrolig rig fortælling. Brutal og lavmælt intens, vibrerende af vrede. Slutningen er åndeløst spændende." Skånska Dagbladet ANN-HELÉN LAESSTADIUS (f. 1971) er svensk forfatter fra Kiruna i Nordsverige. Hun er af samisk og tornedalsk afstamning, to af de nationale minoriteter i Sverige. Hun har skrevet en række ungdomsbøger og modtog i 2016 den prestigefulde August-pris. Bytte er hendes første roman for voksne. Den har taget læsere og kritikere med storm i hjemlandet og er solgt til 19 lande verden over. Ann-Helén Laestadius bor i dag med sin familie i Solna lidt uden for Stockholm.

  • af Lina Nordquist
    152,95 - 236,95 kr.

    Norrland, slutningen af det 19. århundrede: Unni, Armod og den lille Roar flygter fra Norge for at finde et nyt hjem. I Hälsingland slår de sig ned på et øde husmandssted i skoven, mellem menneskeland og vildmark. I deres nye hjem, ved de blå bjerge og mørke skove, bøjer den lille familie sig under naturens og skovbondens brutale luner.Mere end halvfjerds år senere sidder Kåra ved køkkenbordet, som Armod byggede. Hun planlægger begravelsen for sin svigerfar Roar. Det er ved at blive mørkt i stuen. Hvad skete der egentlig for længe siden, da Roars forældre kom til huset? Unni og Armods kærlighed var større end noget andet. Kåras bekymringer er lige så store. Nu vil hun bryde tavsheden og lægge hemmelighederne på bordet.”Hvor du går, følger jeg” er en knugende smuk historie om stor fattigdom, stor natur og stor kærlighed fra en nordisk fortid.

  • af Håkan Nesser
    81,95 - 219,94 kr.

    Året er 1995. Scene: en skole i byen K i det indre af Norrland. Hovedrolleindehavere: et antal elever, et par lærere og en socialrådgiver. Samt den nyligt afdøde lektor i svensk, Eugen Kallmann. Hvem var han egentlig? Døde han virkelig en naturlig død? Det er en fremmedfjendsk tid. Der tegnes skæve hagekors på skolens vægge. Der skrives trusselsbreve. I en skrivebordsskuffe finder nogen lektor Kallmanns efterladte dagbøger. EUGEN KALLMANNS ØJNE er en historie om fortidens misgerninger i sand nessersk aftapning. "Som sædvanlig en virtuost fortalt historie fra Håkan Nesser med frydefuld adresse til både hjerne og hjerte." ★ ★ ★ ★ ★ 5 stjerner, Jyllands-Posten "Regn med i ro og mag at læse en dreven labyrintisk forfatter med intrigante irgange, som slynger sig ind og ud af sagen om Kallmanns øjne." 4 hjerter, Politiken "Han tager læseren i sin hånd, og via en stilsikker sti føres vi gennem en historie, der munder ud i en forunderlig helstøbt fortælling om, hvad fortiden kan komme til at betyde for nutiden." ★ ★ ★ ★ 4 stjerner, Dagbladet Holstebro Struer "Håkan Nesser er en af Skandinaviens allerbedste krimiforfattere. Han mestrer den psykologiske spændingsroman til perfektion, og han er som få i stand til at fastholde og mystificere sine læsere hele vejen igennem. Jeg glæder mig hver gang, jeg får en ny Håkan Nesser roman i hænderne." Litteratursiden.dk

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.