Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger om Nostalgi

Her finder du spændende bøger om Nostalgi. Nedenfor er et flot udvalg af over 9 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter
  • - og anekdoter fra en scouts fodboldliv
    af Torben Aakjær
    230,95 kr.

    Verdens suverænt største og mest populære idrætsgren er fodbold, som overalt i verden dyrkes og beskues med passion, begejstring og kærlighed. Alle, der elsker denne sport, har formentlig et eller flere hold, som de holder særligt meget med, og igennem tiderne har de fleste fået en eller flere favoritspillere. Enten fra yndlingsklubberne eller fra et eller flere landshold, der har gjort det særlig godt under en slutrunde. Nogle kan huske Pelés store gennembrud som blot 17­årig under VM 58, mens andre jublede særligt meget, da Müller scorede sejrsmålet i VM 74­finalen. Andre igen husker Zidanes vidunderlige flugter mod Leverkusen i CL­finalen i 02, mens den yng­re generation måske bedst husker Mbappes præstationer under seneste VM, hvor han som den blot tredje teenager i historien kunne løfte VM­pokalen sammen med Frankrig. Vi kan blive ved med at hive disse fantastiske individuelle præstationer frem af bunken med fodboldminder, og konstant går snakken om, hvilken spiller der er den bedste. Valentino Mazzola, Meazza, Di Stefano, Pelé, Cruyff, Maradona, Ronaldo, Zidane, Ronaldinho eller måske en helt anden? Hvem er den største, den bedste, den mest fantastiske individualist, som verden endnu har set? Hvem har vundet mest, hvem har begejstret mest, kort sagt – hvem er den bedste af de bedste af de bedste? Bogens forfatter har i mange år arbejdet i store internationale klubber og har scoutet et utal af spillere. Heriblandt verdensstjerner som Hazard, Lukaku, Suarez, Azpilicueta, Boateng og Reus samt danske spillere som PE Højbjerg, Andreas ’AC’ Christensen, Kvist og Christian Eriksen m.fl. De mange års erfaring gør, at Aakjær har erhvervet sig en uvurderlig viden og indsigt i fodbol- dens specielle verden, og evnen til at vurdere spillere fra den øverste hylde, gør ham i stand til at definere sit bud på de bedste af de bedste, vel at mærke dem, som har ’smidt støvlerne’. I bogen vil du, ud over historierne om de 100 bedste, endvidere kunne læse om hvordan Torben Aakjær fejlvurderede Luis Suarez, om dengang han vandt over Ryan Giggs i en spisekonkurrence, da han drak rødvin med Sir Alex Ferguson, og da han i den grad dummede sig på de sociale medier. Dertil kommer historier om alle de spillere, der måske ikke er i top 100, men som hver for sig har defineret fodbolden fra 1930’erne og frem til vore dage. Om forfatteren Torben Aakjær har siden 2007 arbejdet som scout i bl.a. Hamburger Sport-Verein og Manchester United, og endvidere rådgiver han en række engelske firmaer omkring fodbold. Før da arbejdede han som træner for forskellige ungdomselitehold i Danmark og har herudover sit eget firma, Aakjærs Football Player Advisoring, hvor han vejleder unge spillere i såvel Danmark, som i udlandet. I privat regi bestyrer han 7-8 fodboldsider på Facebook om alt lige fra beskrivelse af unge talenter, diverse afstemninger, til historier om nostalgiske fodboldbegivenheder m.v.

  • af Georgi Gospodinov
    228,95 - 228,99 kr.

    Tidsskjul er Georgi Gospodinovs længe ventede tredje roman. En stor europæisk roman om tid og erindring, identitet og etik, som Gospodinov har researchet til i bl.a. Danmark. Udkom i Bulgarien i ’20 og er allerede solgt til udgivelse i 14 lande. Romanen er tildelt den nationale Kulturfonds fineste pris som Årets Roman - samme ære tilfaldt Gospodinovs forrige roman, Melankoliens fysik, Georgi Gospodinov er dermed den eneste forfatter, som har modtaget prisen to gange.Bulgarske Georgi Gospodinov (f. 1968) roses af internationale og danske anmeldere med ord som ”litterær partikelaccelerator”; ”redder både verden og litteraturen”; ”verdenslitteratur”; ”skriver forbandet godt”; ”europæiske forfatteres superliga”. Læs også hans to første romaner, En naturlig roman og Melankoliens fysik samt novellesamlingen Blinde Vajsja, alle i Helle Dalgaards oversættelse.

  • af Mircea Cartarescu
    257,95 kr.

    ”Han havde ønsket sig at være pige bare en dag eller et år for at kunne betragte tingene fra den anden side og derefter forene de to perspektiver til ét som hos en engel eller en oplyst. Hvordan ville verden se ud, hvis den ikke blev betragtet af en kvinde eller en mand, men af et menneske befriet for kønnets tyranni? Han ville gerne have været mere end som så, et kvinde-mande-oldinge-barne-foster-lig, der levede et illusorisk totalliv under den negleagtige måne, ensomhedens evindeligt sultne stjerne.” En femårig dreng er alene tilbage i lejligheden da hans mor er gået ud for at købe ind. Han udforsker først alle værelserne, dernæst den nærliggende gummifabrik og til sidst det store indkøbscenter hvorfra han har lykkelige minder. Men kommer moren nogensinde tilbage? Marcel er otte år og lever i en symbiose med sin elskede lillesøster Isabel i en verden hvor de voksne ikke er andet end flygtige tilstedeværende. Da Isabel bliver syg, er Marcel parat til at se sin frygt i øjnene og ofre alt for at frelse hende. Ivan er femten år og er verdens mest ensomme væsen, som han siger. I et skab opbevarer han de huder som han år for år har måttet skifte mens han er vokset op. Da han møder Dora, forelsker han sig i hende og spørger sig selv om også kvinder skifter hud. Fortællingerne i MELANCOLIA kredser som altid hos Cărtărescu ensomhed, smerte og sorg, men altid med en fantastisk, surrealistisk, nærmest kafkask tone. Pressen om SOLENOIDE: ”Rumænske Mircea Cărtărescus roman har samme dybde og vidtspændende uudgrundelighed som ’Den guddommelige komedie’ og andre af verdenslitteraturens klassikere.” Thomas Thurah, Information ⭐️ ⭐️ ⭐️ ⭐️ ⭐️ ⭐️ ”Det er meget længe siden, at jeg har læst en bog, hvor den sproglige opfindsomhed og originalitet er så udtalt.” Erik Svendsen, Jyllands-Posten

  • af Sara Paborn
    Stream i AppenFysisk bog

    Sommeren 2019 forandres livet drastisk for den 43-årige Ebba Lindqvist, en ellers succesfuld samlivscoach med sit eget talkshow i radioen og adskillige solgte bøger. Efter en meget offentlig skilsmisse er hendes råd knapt så efterspurgte, og da hun bliver spurgt, om hun vil skrive en artikel om langvarige ægteskaber, accepterer hun modvilligt. Ebba sendes til en malerisk badeby ved den sydsvenske kyst for at interviewe en kvinde, der tilsyneladende har været lykkeligt gift med den samme mand i tres år.Veronika Mörk er 79 år gammel og bor på et alderdomshjem, men bortset fra det er der ikke meget sagtmodig ældre dame over hende. Veronika er kontant og stilig, og Ebba tiltrækkes umiddelbart af hende. Men Ebbas møde med Veronica fører ikke til det ligefremme, åbenhjertige og nemme interview om 60 års lykkeligt ægteskab, som hun har håbet på. Veronika mindes godt nok sin store kærlighed – men det er ikke hendes afdøde mand, hun taler om.Hvad skete der den varme sommer i 1955, da Veronika, sytten år gammel, faldt for den unge kunststuderende Bo, der kom for at bo på hendes mors pensionat? Hvorfor endte de to elskende trods alt ikke sammen? Og hvad, hvis Bo stadig lever? Hvad der begynder som en famlende samtale vokser sig til et varmt venskab mellem Ebba og Veronika på tværs af generationsgrænser, med hver deres syn på kærlighed, livsvalg og længsler. Om forfatteren:Sara Paborn (f. 1972 i den svenske kystby Sölvesborg) har tidligere arbejdet som tekstforfatter i reklamebranchen, før hun satsede på en karriere som forfatter. Hun debuterede i 2009 med romanen "Släktfeber", og fik sit gennembrud med "Blybryllup", som udkom på dansk i 2018. "Tidselhonning" er hendes seneste roman, den er nomineret til ’Årets Bok 2020’ i Sverige og er indtil nu solgt til udgivelse i 11 lande.

    Stream i AppenFysisk bog
  • af Mircea Cartarescu
    273,95 kr.

    I et drømmeagtigt Bukarest bevæger hovedpersonen, en navnløs rumænsklærer, sig mellem sit hjem og skolen. Han spekulerer over hvordan hans liv ville have været hvis det digt, han skrev som ung student, havde fået succes, og han i stedet for rumænsklærer var blevet en verdensberømt forfatter. Vekslende med de monotone ture frem og tilbage mellem hans hus og skole nr. 86 møder han en anden virkelighed, en sælsom, hypnotisk virkelighed. Her glitrer huse med gådefulde værelser og udvækster, minder og drømme ligger som et lag over de grå boulevarder, og matematiske, filosofiske og litterære spørgsmål antager en uventet kropslighed. Rundt i byen ligger kæmpestore magnetspoler – solenoider – som får huse, mennesker og genstande til at levitere. Solenoide er en enestående litterær bedrift skrevet at en af vor tids store europæiske forfattere. ”Vor tids Shakespeare” Aftonbladet ”Cărtărescu har en forrygende barnlig fantasi og en fortællermæssig virtuositet som en gammel mester.” Der Spiegel

  • af Tonny Martinsson
    107,95 - 177,95 kr.

    En Helsingørdrengs digte med baggrund i livets hårde barndom.Næsten 40 år skulle der gå, før livets tunge rygsæk blev åbnet, og digtene kom frem i lyset.Mange digte er skrevet i nostalgiens tegn, og de ældste digte har en baggrund, der ligger cirka 75 år tilbage i tiden.Efter at have udgivet min første bog, En Helsingørdrengs erindringer, hvori der er skrevet tre digte, og som har givet en respons, der går lige i hjertet, er jeg blevet opfordret til at udgive en bog med mine digte.Denne bog med digte, hvoraf de fleste er skrevet ud fra min livshistorie, omhandler både det glade, men også det lidt triste, der sker på et eller andet tidspunkt i mit liv.Jeg, som er meget skriveglad, men desværre røg ned i et hul, som varede næsten 40 år, skrev ikke i alle disse år, men så hjalp skæbnen til, og lykken dukkede op.I dag kan jeg næsten ikke lade være at skrive, skriver i dag flere steder på Facebook, skal helst skrive en lille historie hver dag, mit livs sprog er skriftens tegn.Om kort tid går jeg i gang med min tredje bog, som vil være en efterfølger til erindringsbogen – også på opfordringer af den store dejlige gruppe mennesker, der har fulgt mig igennem rigtig mange år.I skrivende stund har jeg rundet de 81 år, jeg er så heldig at huske formidabelt godt, når jeg skriver om mennesker, jeg mødte for cirka 75 år siden, kan jeg genkalde både ansigter og tit deres stemmer også.

  • af Meri Valkana
    217,95 kr.

    Din Margot er en medrivende historisk roman fra 1980’ernes Østberlin om forbudt kærlighed, svigt, erindringer og samfundets betydning for, hvem vi udvikler os til som individer.Da Vilja Siltanen finder en stak breve fra den mystiske Margot blandt sin fars efterladte papirer, bliver det startskuddet til en rejse tilbage til hendes barndom i 1980’ernes Østberlin.Viljas far var korrespondent og ivrig fortaler for socialismen, men det viser sig, at han har levet et ganske andet liv, end Vilja troede.Hvem var Margot? Og frem for alt: Hvem var Viljas far? Hvordan bliver man som voksen, når man som barn har fået visket det allervigtigste bort fra sin hukommelse? Hvordan fortsætter man sit liv, når man har været nødt til at begrave sine største drømme?Din Margot er en stor kærlighedshistorie og en fortælling om drømme, bedrag og den sump, vi kalder vores hukommelse. En episk fortælling om erindringens skrøbelighed og tavshedens magt.Meri Valkama (f. 1980) er journalist, forfatter samt suppleant i partiet Venstreforbundet og bosat i Helsinki. I sin barndom boede hun nogle år i Østberlin, og har som voksen studeret statskundskab og journalistik på Freie Universität Berlin, hvor hun især beskæftigede sig med DDR-tidens journalistik. Valkama har gået på Den Kritiske Højskoles skrivelinje i Helsinki. I 2021 blev hun tildelt den finske Debutantpris for Din Margot.

  • af Niels Simon Nielsen
    103,95 - 147,95 kr.

    40 anekdoter fra landet sender læseren på en lun og nostalgisk rejse til højdepunkter fra en opvækst på landet fra en generation eller to siden. Bogen er en lille perle spækket med finurlige historier oplevet og genfortalt fra drengens eller den unge mands perspektiv. Vi møder en livsform på landet og nogle typer, som denne her lille bog – gudskelov! – bevarer for eftertiden. Kom i godt humør med denne lille samling fortællinger om livet på landet, som det var engang for ikke så længe siden.

  • af Diverse
    489,95 kr.

    Genudgivelse af en af Carlsens mest bedårende Pixi-serier med tårnhøj nostalgifaktor og farmor-appel. Bøgerne har alle glansbilledagtige illustrationer fra dengang, da verden ikke var gået helt af lave. Sælges i kolli 48 (6 stk. af 8 titler)Serien består af følgende titler: Missekatte (6 stk.)Kyllerylle (6 stk.)Bitte Bams (6 stk.)Lille Pjaske (6 stk.)Elefantungens fødselsdag (6 stk.)Lille Mis Gavstrik (6 stk.)Den lille Rappedask (6 stk.)På besøg i ponyhaven (6 stk.)

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.