Bøger om Novella

Det er nu femogtyve år, siden jeg sidst har myrdet nogen. Eller er det seksogtyve år? Det er i hvert fald længe siden. En morders dagbog er både fængslende, foruroligende og provokerende i sin udforskning af hvad det vil sige at bevæge sig på kanten – mellem liv og død, mellem det gode og det onde, mellem hukommelse og glemsel. Hovedpersonen er en pensioneret, alzheimersramt seriemorder der læser buddhistiske sutraer, skriver digte og citerer Nietzsches filosofi, samtidig med at han, bevæbnet med post-it sedler, diktafon og dagbog, desperat forsøger at holde fast i resterne af den hverdag og den hukommelse, der nådesløst smuldrer mellem fingrene på ham. Da han mistænker sin datters kæreste for at være en artsfælle, påtager han sig en sidste opgave: at slå kæresten ihjel.Mordet har været hans profession. Han kender alt til den praktiske og tekniske research, og til vigtigheden af nøje planlægning, men hvad stiller man op med sin research, når man hele tiden glemmer, hvorfor man udfører den? Når tidsfornemmelsen udviskes og virkelighedsopfattelsen forsvinder? Når man bliver i tvivl om, hvem det er der skal slås ihjel?Kim Young-ha [1968] er født og opvokset i Sydkorea. Han debuterede i 1996 med romanen I Have the Right to Destroy Myself, der er oversat til mere end ti sprog og har siden da skrevet en række prisvindende romaner, heriblandt En morders dagbog, der ligesom debutromanen også er filmatiseret.

Sun Pin tilhører den yngre generation af forfattere i Kina. Hendes udgangspunkt er storbylivet og enebørnene, og i sine efterhånden mange novellaer undersøger hun ofte, hvad det har kostet hendes generation at tilpasse sig og overleve i en verden, hvor der stilles krav om succes på alle hylder. Ensomhed, opofrelse, udnyttelse og fornedrelse spiller en central rolle i forfatterskabet, og ofte går Sun Pin så tæt på sine hovedpersoner, at hun nærmest svælger i deres pinefuldt navlepillende forsøg på at træde sig selv under fode. Det er dog værd at hæfte sig ved, at Sun Pin altid behandler sine hovedpersoner med stor nænsomhed og udviser stor forståelse for – og indsigt i – deres højst kaotiske følelsesliv.Det er blandt meget andet Sun Pins følsomme greb og værkernes insisterende skrøbeligt-stærke feminine tankestrømme, der gør hendes litterære stemme interessant, også set op mod tidens mange strømninger udi det kønnede. Sun Pins novellaer har vakt opsigt i hjemlandet. Hun er bl.a. blevet lovprist af store og kontroversielle forfattere som Su Tong og Yan Lianke og har modtaget flere litterære udmærkelser.

”En virkelighed stammer fra en vanvittig periode i mit liv, en tid hvor vold og blod strømmede som bølger mellem linjerne, og handlingen strakte sig fra mareridtet til den stivnede rædsel. Det fik flere til at tro, at det ikke var blod, men istapper, der løb i mine årer.” Sådan skriver Yu Hua i en af de samlinger, hvor værket En virkelighed står trykt. Og det er da en måde at læse novellaen på, men der er også andre. Måder, der ikke udelukker, men supplerer hinanden, hvilket er vigtigt, når man læser en forfatter som Yu Hua. For nok har vi at gøre med en novella fra et sygt og vanvittigt hjerte. Men det gør dermed også En virkelighed til en novella, der beskriver, hvordan og hvorfor dette hjerte er sygt.Yu Hua blev født i 1960 og levede dermed hele sin barndom i skyggen af Den Store Proletariske Kulturrevolution. Der lærte han, at et sprog, der kun accepterer én eneste sandhed, er virkelig farligt. Yu Huas første værker var simple på overfladen. Letlæste og alligevel så grumme, at det lette blev næsten umuligt at synke. Det hjerteskærende ved dem er vel netop afstanden mellem det barnlige sprog og den uhyrlige, afkoblede fortælling. Selv sagde han, at han skrev sådan, fordi han ikke kunne ret mange ord. Og jo, hans skolegang var amputeret. Men stilen, det forkrampede og kappede, var også en måde at udtrykke sig på, i et sprog, som før havde svigtet. Det pegede på sproget selv, og dets uformåenhed, pegede på en uhyrlig virkelighed. For børnene under Kulturrevolutionen var sandheden på mange måder sproglig og poetisk, metaforisk: En mor var ikke en moder, det var Partiet. En far var ikke en fader, det var Formand Mao. Sandheden kunne ikke gradbøjes, og det kunne sproget heller ikke, uden at man bragte sig selv og sin familie i fare. Sandheden kunne ikke ses, den var i sproget, og først langt senere viste det sig, at Sandhed var en Løgn. Hvilket alligevel må være noget af en erkendelse for et barn, som da var blevet en ung mand.En virkelighed er på mange måder en hård, barberet og kejtet tekst. Både som tekst og som fortælling. Måske kan man tænke den som en drøm, og i så fald er det nok et mareridt. Og så må man huske på, at mareridtet var, hvad disse unge børn havde gennemlevet. Kulturrevolutionen var afsporet, fordi sandheden blev ensporet, og derved blev afsporet, eller forvandledes til en entydig, afkoblet og absurd virkelighed. Yu Hua skriver muligvis både surrealistisk og absurd, men siger selv, at det er, fordi den virkelighed ,han beskriver, er absurd. Hvis det er ord, der også gælder her, så er dette også en tekst, der undersøger, hvad der sker, når mennesket lever i en virkelighed, som er blevet forvredet og amputeret. Måske er det tanker, man kan tage med sig, når man læser denne lille, hårde novella, om en tid og fra et sted, der på mange måder er fjern og uforståelig, men som alligevel rummer vigtig viden om verden, også for os. Dog bør man i så fald huske på, at dette (heller) ikke er hele sandheden.- Sidse Laugesen, oversætter

Membraner er en spekulativ fiktion, der med lige dele ømhed og skarpsindighed skildrer den unge kvinde Momos forsøg på at forstå sig selv og grænserne for sin krop og bevidsthed i en verden, der er gennemsyret af teknokapitalismens fremskridt. Chi Ta-wei fremskriver på en gang et sci-fi dystopisk samfund med dataindsamling, overvågningsteknologi og ødelæggende klimaforandringer, og en queerfuturisme, der undergraver heteronormen og drømmer transkroppe og fersken-fødsler frem med en særlig økokritisk sensibilitet.Langs en dunkel horisont svævede to skyhvide silhuetter. Det var hende og hende – Momo og Andy. De vandrede rundt i en by med et netværk af klare kanaler. Hvilken by var det? Momo mindedes vagt noget hun havde læst i en discbog af Shakespeare om Købmanden fra Venedig … Sammen brød de igennem den dystre tåge, iklædt masker af guld og sølv med påmalede tårer, som jokere i et spil kort. De dansede hånd i hånd og ville have kysset hinanden hvis ikke maskerne havde dækket deres læber. Andy løftede Momo op, så højt, så højt, indtil Momo sad på toppen af Andys hoved. Andy pressede Momo ind i sit kranie som man presser en kanyle ind i en blodåre. Inde i Andys kranie hørte Momo Andys lydløse stemme sige ”Du - er - en - kanariefugl - i - bur.”Chi Ta-wei [1972] er en prisbelønnet forfatter og lektor i taiwansk litteratur ved det Nationale Chengchi Universitet i Taiwan, hvor han forsker i LGBT-studier, handicapstudier og kinesisksproget litteratur. Chi Ta-wei har udgivet flere bøger og essays og Membraner anses for at være et hovedværk inden for den kinesisksprogede queerlitteratur.

Hvor Europa begynder er en samling af tekster der bevæger sig gennem skiftende landskaber af eventyr, familiehistorie, drømme, hverdagslivet, mærkværdige ord og løsrevne bogstaver. Tawada udvisker skellet mellem fakta og fiktion, mellem prosa og poesi, og fortællingerne beskriver fragmenterede verdener, hvor selv en by, eller en krop, kan blive en form for tekst, og hvor læseren pludselig bliver lige så meget en fremmed som forfatteren, eller som de karakterer der befolker fortællingerne: et spøgelse af en brændt kvinde, en kvinde der rejser med den trans-sibiriske jernbane, en mekanisk dukke, en tunge, en munk der dykker ned i sin egen reflektion. På subtil vis gør Tawada tilstande af fremmedgjorthed, og det at være i-mellem, til en både eksotiske og forvirrende oplevelse, og i processen opfinder hun nærmest en ny måde at opfatte ting på mens hun udfolder sine fine fortællinger.Yoko Tawada [1960] har været bosat i Tyskland siden de tidlige 8o´ere – først i Hamburg og siden i Berlin – og hun skriver sine værker på både tysk og japansk. Flere af værkerne har vundet stor international anerkendelse og modtaget nationale priser i både Tyskland og Japan. Hun optrådte på Louisiana Literature i 2018. Korridor har tidligere udgivet novellaen Brudgommen var en hund (i Mette Holms oversættelse).

En mand styrter ned med et fly på en skæbnesvanger dag i Europa.En anden mand går omkring i Paris med sin hustru og inviterer hende, en flygtning, en amerikaner og en hest på café.En tredje mand tilbyder modstræbende en forkommen kvinde husly for natten i sit spartanske køkken.En fjerde mand ifører sig et farvestrålende, stjålent slips, og pludselig opfører hans omverden sig ganske ejendommeligt.Fire kortromaner om mænd og deres til tider besynd­er­­­lige adfærd i en verden, de har svært ved at finde sig til rette i. Finlands mest populære forfatter i det 20. århundrede, Mika Waltari (1908-1979), er især kendt for sit storværk Sinhue, ægypteren (da. 1948), en historisk roman der udspiller sig i Egypten 1300 f.v.t.; international bestseller og stadig til dato den mest oversatte roman i Finlands historie. I løbet af fem årtier udkom Waltari med over 100 værker indenfor historisk fiktion, krimier, lyrik, noveller, essays, eventyr, rejseberetninger og skuespil. I Finland er han særligt elsket for sine kortromaner, hvoraf fire her præsenteres på dansk. Hans bøger er oversat til over 40 sprog. Internationalt sammenlignes Waltari oftest med Paul Morand, Ernst Hemingway og F. Scott Fitzgerald.

Hun så rundt, værelset virkede provinsielt, men provinsielt på en raffineret måde. Madame Liang sad henslængt i en lænestol med det ene ben op over armlænet, en højhælet guldtøffel dinglede yderst på tåen og kunne falde på gulvet med et smæld når som helst. Fasterens hat var lagt bort og erstattet af et papegøjegrønt hovedtørklæde til dagligbrug, og Weilong kunne ikke lade være med at spekulere over, hvordan håret så ud indenunder, og om det mon var farvet. Weilong blev stående foran fasteren, men det var, som om fasteren slet ikke bemærkede hende, hun var dybt koncentreret om palmebladsviften, som hun holdt foran ansigtet, det så ud, som om hun sov.Eileen Chang (1920-1995) var blot 24 år, da hun steg som en komet på den litterære stjernehimmel. I 1941 måtte hun afbryde sine studier i Hongkong, da byen blev bombet af japanerne. Herefter vendte hun tilbage til sin fødeby, Shanghai, og skrev i 1943/44 en lang række noveller og novellaer, der blev udgivet i tidsskrifter og siden samlet i debuten Romancer (1944). Romancer, kalder vi dem, og det er vel også den mest korrekte oversættelse af samlingens titel chuanqi. Men for en moderne læser knytter ordet romance sig måske mere til kærlighed, flirt og romance – selvom den brug af ordet først kom frem i midten af 1950’erne. Den egentlige litterære betydning af romancer på dansk er ”et (længere) fortællende digt med lyriske indslag og med replikker – stilistisk inspireret af folkevisen”, og en mere direkte oversættelse af det kinesiske begreb chuanqi ville være ’overleveringer af det forunderlige’. Det er vigtigt at have in mente, når man oversætter titlen på Eileen Changs debutsamling, for Eileen Chang var bestemt ikke bleg for at lege med denne klassiske kinesiske genre, og der er mere dybde på spil i romancerne end det blotte og bare kærlighedsforhold.Dette andet bind af Shanghairomancerne indeholder de to novellaer Det første røgelseskar og Det andet røgelseskar samt novellen Jasminte

Hun spærrede øjnene op og stirrede frem for sig, de solide, små guldvedhæng i hendes ører var som kobbersøm, der naglede hende til døren – en sommerfugl i en glasæske, farvestrålende og fortvivlet.Eileen Chang (1920-1995), der i dag betegnes som en af Shanghaimodernismens helt centrale figurer, var blot 24 år, da hun steg som en komet på den litterære stjernehimmel. I 1941 måtte hun afbryde sine studier i Hongkong, fordi byen blev bombet af japanerne. Herefter vendte hun tilbage til sin fødeby, Shanghai, og skrev i 1943/44 en lang række noveller og novellaer, der blev udgivet i tidsskrifter og siden samlet i debuten Romancer (传奇 Chuanqi (1944)). Romancer blev en øjeblikkelig succes og var udsolgt i løbet af få dage. De novellaer, der her præsenteres, stammer fra denne første udgivelse – en tid, hvor Eileen Chang syntes ekstraordinært produktiv.Dette første bind (bind 2 er under forberedelse) af Shanghairomancerne indeholder to af Changs mest ikoniske værker, novellaerne Kærlighed i en faldende by og Den gyldne lås, samt novellen Afspærring.Fra efterordet:Opium, undtagelsestilstand, bombardementer, flugt, opløsningen af de klassiske kinesiske idealer. Alt dette eksisterer som et bagtæppe for Eileen Changs novellaer og giver dem et præg af hastværk, af nuets forgængelighed. Meget ofte placeres fortællingen i en slags standset tid, hvor nostalgien for det forgangne nu er til stede endnu, før nuet forgår. Overalt i teksten ses denne rammesætning om fortællingen, der river øjeblikket ud af tiden, gør det til en historie, en romance, og samtidig placerer den, hvor den hører hjemme; som et unikt historisk øjeblik, der aldrig siden kunne genskabes. Det er denne modernitet, som den purunge Eileen Chang formår at skrive frem i et sprog, der er så smukt, at det kan gøre helt ondt at oversætte. Hun skriver på et tidspunkt, hvor moderniteten er akut til stede som en midlertidig (s)tilstand, hvor det klassiske kinesiske og det moderne eksisterer samtidig og lige levende og nærværende. Hun skriver på én gang tindrende moderne og altmodisch romantisk og kobler tingene og menneskene, stilstand og bevægelse, beskriver det indestængte og opbruddet, alt det, der lurer i tingenes – og sædernes – forfald/opløsning. Fanget i tiden, som et møl i skæret af en lampe.

Idol, brænder handler om Akari, en high school elev med indlæringsproblemer hvis eneste passion i livet er hendes “oshi” (hendes idol) Masaki Ueno, der er medlem af det populære J-pop band Maza Maza. Idolet er rygraden i hendes tilværelse, det alt aktivitet centreres omkring, og da idolet anklages for at have forulempet en kvindelig fan og trækkes gennem en shit storm falder hendes verden fra hinanden. Rin Usamis kortroman giver os et unikt, passioneret men også foruroligende indblik i et aspekt af den japanske otaku kultur, og mere universelt i idoldyrkelse og ungdomsliv - som fænomener og som vilkår.Værket blev tildelt den mest prestigefyldte japanske litteraturpris, Akutagawaprisen, i 2021Rin Usami [1999] er en af Japans nye, helt unge litterære stjerner. Idol, brænder er hendes anden udgivelse. For sin første roman, Kaka, modtog hun bl.a. Yukio Mishima-prisen.

Den kritikerroste norske musiker og forfatter Jenny Hvals skønlitterære debut.Hendes bryster presser let mod min ryghvirvel. Jeg mærker ingen brystvorter, bare glat hud, og der hvor brystvorterne skulle have været, er der i stedet to små huller. Fra de to huller vokser to tynde stilke ud som borer sig gennem min hud og mit kød, vikler og spinder sig rundt om min rygrad. Langs rygraden begynder der at vokse små, gule frugter. Jeg mærker smagen af dem i munden: kold, sød plantesaft.Norske Jo tager til Aybourne for at studere biologi. Hun flytter ind hos Carrel som bor alene i et nedlagte bryggeri i udkanten af byen. Bryggeriet viser sig at leve sit eget liv, præget af forrådnelse og gæring og langsomt begynder de to unge kvinders liv at smelte sammen - med hinanden og med bryggeriet.Fra anmeldelse af den engelske oversættelse:“In Paradise Rot, Jenny Hval creates a parallel world that’s familiar but subtly skewed. As intriguing and impressive a novelist as she is a musician, Hval is a master of quiet horror and wonder.” – Chris Kraus, forfatter til I Love DickJenny Hval (1980) er en norsk musiker, sangskriver og forfatter det oftest arbejder i feltet mellem musikken, litteraturen og det performative. Hun debuterede som forfatter med Perlebryggeriet i 2009 og har siden udgivet to andre skønlitterære værker - senest romanen Å hate Gud i 2018. Perlebryggeriet er hendes første udgivelse på dansk. Den blev sidste år oversat til svensk og engelsk.

Engang troede jeg, at livet var som en bog, hvor man slår op på første side, og så følger den næste side og den næste side helt af sig selv, indtil man når til den sidste. Men livet er ikke som fortællingen i en bog. Selvom ordene står på rad og række, og selvom siderne er nummererede, er der ingen logisk rækkefølge. Og selvom der er en slutning, er det ikke slut.Noget bliver tilbage …Som de efterladte træer på en grund, hvor det forfaldne hus er revet ned ...Som vandet i en vase, hvor de visne blomster er fjernet …Noget blev tilbage.Yu Miri (1968) er forfatter, essayist og dramatiker. Hun er født og opvokset i Japan som barn af koreanske forældre, skriver på japansk men er sydkoreansk statsborger. Ved siden af sit virke som forfatter driver hun boghandlen Full House og Rain Theatre i sit hjem tær på Fukushima. Hun vandt den prestigefyldte Akutagawapris for romanen Family Cinema, og Ueno Station, Parkudgangen blev tildelt National Book Award for Translated Fiction I 2020.

Cui bor i Beijing, hvor alle gør hvad de kan for at hustle sig til succes i takt med, at deres forbrug af ligegyldige varer stiger. I omverdenens øjne er han en taber. Midt i 40’erne, skilt, barnløs og indlogeret hos sin søster – hvis mand er besat af at få ham smidt ud – i en lejlighed i udkanten af byen med en stor revne i væggen, som nordenvinden blæser igennem. Det eneste han virkelig bryder sig om er Beethoven og vintage højtalere, og han tjener til dagen og vejen ved at bygge tilpassede, gammeldags forstærkere til rige audio-fanatikere.En dag får han et tip fra en gammel ven om en speciel opgave: en mystisk mand der bor i en stor villa, og udstråler en slet skjult brutalitet, ønsker at få installeret “verdens bedste stereoanlæg”. Det er ikke en opgave uden ricisi, men hvis bare han ikke stiller for mange spørgsmål…Som du ved, lever jeg af at bygge rørforstærkere. Hvis man tæller sammen, er der højst tyve mennesker i Beijing der kalder det her deres levevej. Det er formentlig den mest uanselige branche i nutidens Kina. Det underlige er at selvom vi alle sammen kender hinanden, undgår vi for alt i verden at have noget med hinanden at gøre. Vi hverken undergraver eller promoverer hinanden og kommer aldrig med upassende kommentarer om hinandens evner. I stedet forsøger vi hver især at værne om den begrænsede kundekreds der opretholder vores eksistens. Langt de fleste i det her samfund er stort set uvidende om os. Men det er faktisk helt fint. Vi har også selv mere end god grund til at ignorere samfundet, skjule os i de mørke sprækker og finde tilfredsstillelse i vores usynlige liv.Ge Fei (Liu Yong) (1964), regnes for en af 80’erne og 90’ernes prominente forfattere inden for den eksperimenterende, kinesiske avantgarde fiktion. Flock of Brown Birds, Usynlighedskappen og den store Jiangnan-trilogi har alle fået en stor læserskare i Kina, og Ge Fei har bl.a. modtaget Lu Xun Litteraturpris i 2014 og Mao Dun-prisen for fiktion i 2015.

En bil er eksploderet i Stockholm. Amor bevæger sig igennem en paranoid, politifyldt by på jagt efter en reservedel til en boremaskine. I forlommen har han en mobil. I baglommen en kniv. Han skal svare når Shavi ringer og han skal stoppe med at stalke Valeria. Men frem for alt skal han opføre sig maksimalt normalt.Igennem 24 intense timer befinder vi os i Amors hoved, hvor grænserne mellem gerningsmand og offer, kærlighed og kemi, paranoia og virkelighed langsomt udviskes.Det er en fantastisk bog. Teksten stødes frem som en lyd: ringetoner, trafikstøj, sirener, fodtrin. Man vil læse den højt. Det er i vores kroppe at samfundet begynder, det er der rædslen vokser, det er der striden står. Det er samfundskroppens puls der strømmer ud af denne her lille bog [Kulturnyheterna SVT] Jonas Hassen Khemiri, født i Sverige i 1978, er den internationalt anerkendte forfatter bag fem romaner og seks teaterstykker. Hans værker er oversat til mere end 20 sprog, og hans drama er opført af mere end 100 forskellige teatergrupper verden over. Hans første to romaner Et øje rødt og Montecore: en unik tiger modtog flere priser i Sverige, inklusiv bedste skønlitterære debut og Sveriges Radios romanpris, mens hans forrige roman Alt det jeg ikke husker blev tildelt Augustprisen, Sveriges mest prestigefyldte litteraturpris, i 2015.