Bøger om Nutiden

En novellesamling om nutidens kvinder, der er mere stærke end sarte. Med stensikker stil i et levende sprog portrætteres 29 skæbner – til tider humoristisk, hudløst eller ubarmhjertigt. De fortættede historier skildrer de foretagsomme kvinders ageren i en enten ubegribelig eller underfundig hverdag, der fører læseren ind under huden på bogens mangfoldige karakterer. Inderlige, brutale, saftige, sårbare, grænseoverskridende … Her findes ingen løftede pegefingre eller moraliseren, kun fortællinger til eftertanke. En ægte perle har mange lag. Uddrag af bogen “Agathe spillede med i en teaterforestilling, der ville slå et slag for svinevelfærd. De medvirkende grise boede i ny istandsatte båse med PH-lamper samt kunst på væggene, og dagligt fik de oplæst Schiller, Goethe og Kierkegaard, mens de lyttede til jazz, klassisk eller pop. Under træningen agerede de eksemplarisk; foran publikum sked de bogstaveligt talt på alt.” “Inden længe var Tess flyttet ind i luksusvillaen med hjemmebiograf, illegalt thailandsk ægtepar, fire biler og eget kreditkort. Hurtigt blev der investeret i bryster, Botox og ny garderobe. Tess følte sig ophøjet til den sociale status, hun mente, hun fortjente.” ¨“Hun havde hovedform som en skildpadde og samme matte skær. Naja hed hun og havde taget sin egen mødom med en peberkværn.” Om forfatterenIvonne Cadovius har en karriere som skuespiller, elitecoach og skribent. Hun har forfattet en række underholdende krimikomedier samt adskillige børneforestillinger fyldt med sang og musik. Ud over sit mangeårige virke som teaterleder for Teatret bag Kroen optrådte hun otte år som bakkesangerinde i Bakkens Hvile.

Vi ved, at alting har en tid, at man skal gøre hver ting til sin tid, og kommer tid, kommer råd. Alligevel er vi konstant i tidsnød, føler, at tiden render fra os, og at vi er bagud med alting. Vi vil gerne lære af fortiden og tillige være forudseende, men faren ved det er, at vi glemmer at leve i nuet eller gør nærvær til fravær. Vi kan lære en del af Prædikerens Bog i Det Gamle Testamente, for det er ham, der anfører, at alting har en tid, og det mener han alvorligt.Lise Søelund tager også denne tidsopfattelse alvorligt. I Tid til alting digter hun med udgangspunkt i Prædikerens kloge ord om tidens gang og livets forskellige faser. Det gør hun i haikuform, for haikuet er altid i nutid, hvilket understreger vigtigheden af, at det eneste vi har, er det nærvær og den fylde, vi skaber i fællesskab. Uddrag af bogenHimmelen er blåTiden er for altid nuEn fugl synger blidt***Den gamle mindesGråden bryder igennemSolnedgang i vest***Våde sten samlesRuller i barnets hænderEt samleobjekt Om forfatterenLise Søelund er cand.mag. i idéhistorie og ansat på Silkeborg Bibliotek som filosof, fortæller og foredragsholder. Lise Søelund har gjort det til sin livsopgave at formidle eksistentielle tanker såvel mundtligt som skriftligt.

Bogen indeholder et udvalg af de smukkeste og mest berømte japanske kærlighedsdigte fra de seneste 1200 år, lige fra det 8. århundrede til i dag.

Poetisk Parloir – Årbog 2013I et afsæt af vor danske kulturarv – dens æstetik og etik – tag perspektiv på nutidens debat og problematik.Om året der gik, husker du ...Da Bubber gik hånd i hånd med homo? - og blev truet.Da "abortturisme" sendrægtigt trak ud.Da jødiske forældre blev advaret om at sende deres børn i skole på Nørrebro.Da kulturministeren dødede seks kirker.Da statsmagten greb ind i lærerkonflikten (og gjorde undervisning til kødkonserves og læreren til slagteriarbejder).Men skal undervisning og dannelse i Danmark ske på akkord? Er det ordets oplivende og frie vej?"Nej," siger jeg, "bevar friheden i det danske samfund!"Gymnasieskolen fik også sine drag: med ét hug indførtes tidsregistrering af lektor og adjunkt, der nu skal stemple ind og ud som et drog, hvem man nærede mistillid til."Tak uskæbne," siger jeg, "bevar tilliden i det danske samfund!"Men går vi på akkord og fabrikerer børn og unge som IKEA-moduler – nok billige og gangbare varer, så dog sjældent erhvervet med henblik på et helt liv – da risikerer vi at miste det særegne danske: evnen til frit at tænke selv, at tænke ud af boxen."Tingsliggørelse, aldrig," siger jeg, "bevar åndsfriheden i det danske samfund!"Men dirigentstokken af i dag er en totakter, en mekanik-motor der roterer to mislyde: kontrol og tidstyranni. - Dens snæversyn er økonomi. Men pukker og stikker stokken sin dødetakt og monotoni for længe - svunget af en ubegavet modulsjæl - og blind følger blind ud af samlebåndets mani, da vågne Holger og dansken til kamp og dåd mod den indre fjende - registrerings og kontrolmennesket.Alt for længe og uantastet er dette umenneske og dets uvæsen diffunderet ud i folk, land og fæ ... i år direkte ind i kernen af Danmark, vor uddannelse og dannelse.Denne samfundsderoute tilskynder mig til at re-artikulere en stor ener i dansk maleri, Jens Søndergaard (1895-1957). Se således hundred år tilbage i tid, æstetik og etik i perspektiv af nutiden.I 1916 gik Søndergaard på Kunstakademiet i København og sad pænt i rækken af fremtidige modul-kunstnere, men den frie ildsjæl gjorde oprør, og efter blot tre måneder forlod han skolen og helligede sig det ubundne, umiddelbare kunstneriske udtryk. - Slå op i årbogen og besku dansk ekspressionisme, det er en eksplosiv farvepragt, der sprænger rammer. Le Berthélaine