Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger om Økologi

Her finder du spændende bøger om Økologi. Nedenfor er et flot udvalg af over 73 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter
  • - Friske spiselige blomstersalater
    af Aiah Noack
    196,95 kr.

    Her er en spændende sproglig, gastronomisk nyskabelse. Blomstersalater har fået deres helt egen betegnelse. De kaldes Fantasilater og er et indregistret varemærke. Fantasilater er smukke, overvældende, utrolige og velsmagende. Dyrk, pluk og design dit eget smagsunivers blandt over 100 spiselige blomster, bladgrønt og urter Forestil dig en tallerken fyldt med blomster – lige til at spise! Forfatteren Aiah Noack er indehaver af Naturplanteskolen, har arbejdet med havedesign, planter, produktudviklng og spiselige blomster i over 30 år. Hun er projektleder på Grennessminde – Det økologiske gartneri, som leverer spiselige blomster til bl.a. Noma. Fantasilater omtaler 108 blomster, der kan spises og smager godt. Blomsterne kan være søde, syrlige, bitre, med lakridssmag eller have mange andre smage. Alle blomsterne er almindelige haveplanter eller vilde planter. Og her gives opskrifter på en række små og store blomstersalater. Fantasilater består af en basissalat med dressing, ovenpå lægges de forskellige blomster, så det endelige resultat bliver så smukt, at man næsten ikke kan få sig selv til at spise den, men når først man har smagt salaten, kan man ikke holde op. Aiah Noack beskriver oplevelsen således: ”En Fantasilat er som et festligt, spraglet og livsbekræftende stykke af Guds natur samlet i én salatskål. Smagen er som at gå til koncert med et kæmpemæssigt symfoniorkester, hvor tonerne udspiller sig i mundhulen som en eksplosion af smag, friskhed, nuancer og dejlige overraskelser. Hver mundfuld er forskellig. Hver mundfuld er fantastisk! "

  • - Brug hele råvaren og undgå madspild
    af Michael Folman Jensen
    128,94 - 157,95 kr.

    I Danmark smider vi hvert år 700.000 ton mad ud, som kunne være spist. Madspild er et emne, som har både politikeres og forbrugeres bevågenhed – vi ved godt, at vi smider alt for mange madrester ud, men muligheden for at udnytte råvarernes potentiale er langt større, end vi lige tror. Det gælder om at bruge sin fantasi, og med denne bog i hånden er man godt i gang.Som det naturligste i verden smider vi kartoffelskræller, æbleskrog og appelsin­skræller ud, for “det kan jo ikke bruges til noget”. Men der må vi tro om, for vores køkkenaffald indeholder mange muligheder for velsmagende retter fulde af næring. Kartoffelskrællerne kan forvandles til de lækreste chips, æbleskrogene bliver til chutney og citrusskrællerne til den fineste marmelade.Bogen bringer en lang række inspirerende opskrifter på, hvordan vi kan udnytte vores såkaldte affald i køkkenet. Minimering af madspild er sund fornuft for både økonomien og miljøet, men også for vores helbred. For netop i skræller og grove blade findes de mange vitaminer og stoffer med antiinflammatorisk virkning, som er så gavnlige for os.Bogen er for enhver, der ønsker renere mad og bedre udnyttelse af ressourcerne på den helt grundlæggende og enkle måde. De fleste vil blive overrasket over, hvor langt man kan komme med det, man ellers blot ville kassere.Om forfatterenMichael Folman Jensen er faglært kok i 1982. Derefter uddannet fra École Hotellière i Lausanne, Schweiz. Siden 2008 køkkenchef på Københavns Rådhus. Igennem 20 år har han været med til at åbne 5-stjernede hoteller i seks forskellige lande med op til 250 ansatte under sig, og han har modtaget flere priser for sit arbejde herhjemme.Er desuden kostvejleder, spinning- og crossfit-instruktør samt holder oplæg omkring økologi og madspild og fungerer som oplægsholder og censor på den nye food­koordinator-uddannelse på Hotel- og Restaurantskolen.

  • - og alverdens bælgfrugter
    af Marie Melchior & Betina Hastoft
    137,95 - 157,95 kr.

    Bønner, ærter og linser … hmm … det er jo hippiemad … det er kun for vegetarer … det smager jo af ingenting … og er det ikke dødbesværligt? Sådan tænker mange sikkert. I denne bog afliver Marie Melchior disse myter, og hun viser, hvordan man laver de lækreste, vildeste og smukkeste retter med bønner og alverdens bælgfrugter. Med krydderier, krydderurter og sprøde grøntsager får du sparket smag ind i bønner, linser og ærter, så de bliver dine favoritter i helt nye versioner. Ude i den store verden har man siden tidernes morgen spist bønner og bælgfrugter – tænk bare på chili con carne med tørrede bønner fra Sydstaterne, dhal med linser fra Indien, hummus og falafel med kikærter fra Mellemøsten. Hele verdens retter står på rad og række på hylden i supermarkedet, uden at man tænker over det, når man går forbi. Så bring den store verden ind i dit køkken og få alverdens retter på menuen. Da kartoflen rykkede ind i Danmark, glemte vi lidt bønnerne – men nu skal de tilbage på menuen. Bønner og bælgfrugter har så mange gode egenskaber, så her kommer bogen, der vil inspirere dig til at skabe smukke, nemme og dejlige supper, sammenkogte retter og salater med masser af farver, fylde og sundhed. Vild med bønner indeholder 50 opskrifter på, hvordan du kan anvende bønner, linser og ærter, både tørrede, på dåse og friske i din daglige kost. Og hvis du ikke orker at udbløde bønnerne i vand, så brug dem fra dåse i stedet. Bogen henvender sig bredt til alle aldre, vegetarer, flexitarer og til den kødspisende. Så fyld maven op med bønner og bælgfrugter og bliv mæt på den gode måde, for de er sunde, smukke og fedtfattige. De indeholder masser af kostfibre, vitaminer og mineraler. Bønner og bælgfrugter er en super proteinkilde, og så er det også en bæredygtig fødevare. Om forfatteren Marie Melchior er madskribent og -stylist, kogebogsforfatter og madblogger. Hendes store kærlighed til mad blev til hendes arbejde, da hun startede Marie’s Køkken og arbejdede som kogekone. I de seneste 10 år har hun som madskribent kreeret inspirerende hverdags- og festmad til danske og udenlandske magasiner. Om fotografen Fotograf Betina Hastoft er en af Danmarks dygtigste og mest anerkendte madfotografer. Hun har været selvstændig fotograf siden 2006. Betina Hastoft er specialist i at få mad til at leve og se uimodståelig ud på billeder. Hun er leverandør af mad- og livsstilsbilleder til en lang række magasiner i Danmark og udlandet.

  • af C. Y. Frostholm
    235,95 kr.

    Digteren og fotografen C. Y. Frostholm præsenterer med Træmuseet en usædvanlig og omfattende essayfortælling: en spontant fremvokset hybridtekst om at opleve natur og litteratur – og skrive om det. Bogen bringer læseren på en rejse på sporet af forfattere som Fernando Pessoa og Francis Ponge og inviterer samtidig til en række møder i ord og billeder med konkrete træer i Danmark og rundt i verden.Præmieret af Statens Kunstfond og hædret med Kritikerprisen.De fragmentariske og forgrenede optegnelser om forfatterskaber, kærlighed, køn, diversitet, planter og planetens overlevelse, og om at være en person på jorden, gør bogen til et originalt bidrag til samtidslitteraturen såvel som til et engageret kampskrift for en ny slags opmærksomhed. Ikke mindst pådet ikke-menneskelige, i vores antropocæne tidsalder.C. Y. Frostholm (f. 1963) er forfatter og billedkunstner og har udgivet poesi og prosa siden 1985. Senest bl.a. Det værste der kunne ske (2018), Kalenderfor natten (2016) og Selvportræt med dyr (2011). Træmuseet er hans hidtil største bogudgivelse, virkelig et magnum opus.

  • - Fra drøm til virkelighed
    af Bo Egelund
    196,95 kr.

    Lægen Bo Egelund og hans familie, der bor i det sydfynske nær Svendborg, "gør det selv" - Altså dyrker egne grøntsager og det kød, de spiser, producerer strøm, varme og vand - og er på de fleste områder stort set selvforsynende. Qua erfaring og faste rutiner er det lykkedes dem at kombinere et nogenlunde almindeligt arbejdsliv med en høj grad af egenproduktion. Og skabe et liv, der tilfredsstiller deres ambitionsniveau, giver masser af gode oplevelser og et lykkeligt samvær. Bogen er en inspirations- og oplysningsbog, illustreret med fotos - og videoklip (via qr-koder i margen), samt en række smukke og instruktive akvareller malet af Susanne Weitemeyer.Format ca. 21 x 25,7 cm

  • af Maren Korsgaard
    196,95 kr.

    Sunde frugter og bær fra egen have Denne bog giver dig inspiration og viden til at dyrke dine egne frugter og bær på økologisk, naturlig vis. Bogen beskriver over 60 arter af frugt og bær, som kan dyrkes i haven. Nogle kræver megen plads, mens andre kan gro i en krukke på altanen. Succesen bliver størst med gode, robuste sorter, og her omtales over 250 sorter, så der er noget at vælge imellem. De sygdomme og skadedyr, der kan ramme frugterne eller træerne, bliver beskrevet, og her er vejledning til, hvordan du kan undgå dem eller bekæmpe dem med økologiske metoder. Bogen er skrevet af hortonom Maren Korsgaard, der selv er økologisk frugtavler med over 30 års erfaring som rådgiver for økologiske frugtavlere. Hun har desuden 12 års erfaring med frugtforskning på Københavns Universitet, hvor hun især har arbejdet med frugt- og bærsorterne på Pometet, vores nationale genbank. Frugtsorterne er illustrereret med de smukkeste akvareller, malet af Kirsten Tind samt en række fine fotos.

  • - Fra graviditet til amning og barnets første 18 år
    af Maria Felding
    228,95 - 269,95 kr.

    Det er ingen hemmelighed, at vi i Danmark spiser alt for lidt grønt. Men vælger man en helt grøn – vegansk – kost, så kan det vække uro og bekymringer. Vegansk ernæring vækker især stærke følelser, når det handler om grøn kost til de helt små.Dette er bogen, som alle forældre med interesse for grøn kost bør eje. I bogen gennemgås alle de bekymringer og usikkerheder, der kan være om grøn børneernæring, samt hvorfor der kan være store fordele ved at give sit barn grønne vaner fra start. Bogens fokus er særligt ernæring til spædbørn og småbørn, men den indeholder ligeledes udførlig information og vejledning om grøn kost under graviditet og amning samt til ældre børn. Der redegøres blandt andet grundigt for, hvordan man sikrer, at veganske børn får nok næringsstoffer, om relevante tilskud, og om hvordan man som veganer forholder sig til Sundhedsstyrelsens anbefalinger.Den populære kogebogsforfatter og mor til tre veganske børn, Mia Sommer, har udarbejdet 50 simple og næringsrige veganske opskrifter til bogen, der viser, hvordan man også i praksis kan give sit barn en sund start på livet. Om forfatterenMaria Felding er klinisk diætist, cand.scient. med speciale i plantebaseret ernæring og medforfatter til bogen Den plantebaserede kost.

  • - 117 nemme opskrifter lavet med uforarbejdede råvarer
    af Maria Rohde Madsen
    192,95 kr.

    Den plantebaserede kost vinder større og større indpas i verden, og Danmark er ingen undtagelse. Vegansk mad er mere populært end nogensinde, hvilket bl.a. ses på hylderne i supermarkederne, der fyldes med nye, veganske produkter hver uge.Desværre får vores travle livsstil os nemt til at række ud efter hurtige færdigretter og mystiske erstatningsprodukter, og her vinder man ikke synderligt på sundhedskontoen ved at vælge de veganske versioner. Vi skal tilbage til enkel og nærende mad, der fylder kroppen naturligt op med de byggesten, den har brug for. Vejen dertil er heldigvis simpel, den består nemlig af en kost lavet af hele, uforarbejdede råvarer, også kendt som wholefoods. Vink farvel til forarbejdet mad, mærkelige kød­erstatninger og dyre specialprodukter og sig goddag til en nem og nærende kost fuld af smag, kraft og sundhed.Hvis du tænker, at det lyder uoverskueligt, besværligt og kedeligt, så står du med den helt rigtige bog i hånden, for den plantebaserede kost er lige det modsatte – det kræver bare, at man har styr på sit basiskøkken. Denne kogebog indeholder intet mindre end 100 basisopskrifter, som i kombination med hinanden kan bruges til utallige sammensætninger – kun fantasien og smagsløgene sætter grænserne!Alle opskrifterne er nemme at gå til og vigtigst af alt - fyldt med smag! Ud over basisopskrifterne får du også forslag til måltider, tips og tricks til opbygningen af det smarte basiskøkken samt et afsnit om, hvordan forberedelse og foodprepping er en lifesaver i den travle hverdag.Bogen er desuden fyldt med inspirerende fotos, så dit mundvand hurtigt begynder at løbe og giver dig lyst til at hoppe i køkkenet asap. God fornøjelse og velbekomme!Om forfatterenMaria Rohde Madsen er grafisk designer, spirende fotograf og nyopstartet iværksætter med virksomheden Retable, der specialiserer sig i bæredygtig madfotografi og brugskunst. Hun begyndte at spise plantebaseret i foråret 2016 og har på egen krop oplevet, både hvor udfordrende og hvor givende det er at lægge livsstilen om og tage springet fra kødspiser til planteæder.

  • - Dyrkning i baggårde og på altaner
    af Jens Juhl & Sølva Falgren
    181,95 kr.

    Dyrkning i byhaver eller "urban farming" vinder frem i mange store som mindre byer. Det er dejligt også at kunne få jord under neglene, selvom man bor i en etageejendom, men mange byboere har måske aldrig før prøvet at dyrke have og har brug for en håndsrækning for at få succes med dyrkningen. I denne bog er der praktiske anvisninger på hvilke beholdere, der egner sig til dyrkning på begrænsede arealer, hvilken slags jord, man skal anskaffe, hvornår man kan begynde såning og plantning samt hvilke afgrøder, der egner sig til bydyrkning.Gødning og kompost er væsentlige for gode og sunde afgrøder, så de beskrives også samt hvordan man opbygger en lodret pallevæg. Også byhøns og bybier har fået deres afsnit.Forfatterne Jens Juhl og Sølva Falgren har tidligere skrevet bøgerne Økologisk Have, Økologisk Drivhus, Økohøns og Havealmanak.

  • af Ditte Gad Olsen
    157,95 - 197,95 kr.

    Vegansk mad er grøn energi i højeste potens, der åbner sluserne til dine smagsløg. Glem alt om kedelige, brune linseretter, dyre ingredienser og besværlige opskrifter, for det moderne veganske køkken er alt andet end det. Den grønne kost lægger op til stor variation, kreativitet og helt nye smagsoplevelser, alt sammen skabt af ingredienser, som du normalt bruger i din dagligdag – eller som nemt kan findes i et almindeligt supermarked. Vegansk kost er baseret på kornprodukter, bønner, linser, grøntsager og frugt. Altså en kost, som ikke indeholder hverken kød, fisk, æg eller mælk i nogen afskygning. Det lyder måske meget begrænsende, men det er det langtfra. Tænk på, hvor mange slags korn, bønner, linser, grøntsager og frugter der findes på denne jord – og overvej så, hvor mange forskellige lækre og smagsfulde retter, der kan laves ud fra disse. Bogen hjælper dig på vej med et væld af vitaminsprudlende retter, som både er lette at lave, sunde og yderst velsmagende. Meningen er ikke at omvende dig til kun at spise vegansk fra nu af, men at inspirere dig til at spise mere af det gode grønne, som med garanti vil gøre din krop glad. Om forfatteren Ditte Gad Olsen har været veganer i 5 år og vegetar i 2 år før da. Hun har altid elsket at lave mad – en glæde, som hun har fået fra sin mor. Ditte studerer på andet år Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed og ønsker at bruge sin ernæringsfaglige baggrund og madpassion til at inspirere andre til at vælge mere grønt.

  • af Ditte Gad Olsen
    167,95 - 197,95 kr.

    Som veganer, og ikke mindst som familiemedlem eller ven til en veganer, kan tanken om højtider og andre festdage hurtigt fjerne fokus fra selve samværet og ende i hovedbrud om, hvad man skal servere. Med denne kogebog er det ikke længere et problem. Bogen tager fat i alle de større højtider og festdage fra jul og påske til fødselsdage og er en hjælpsom guide, der vil følge dig på rette vej i det moderne veganske køkken. I bogen vil du kunne finde opskrifter på en sensuel panna cotta med hindbærcoulis, en quiche til påskebordet, is til de varme sommerdage og endda også et ostebord til jule-dagene. Opskrifterne spænder fra de helt enkle til dem, der måske kræver lidt mere, men som samtidig viser, hvor smagfuld og spændende vegansk mad kan være. Du vil også kunne finde menuforslag til en romantisk aften, vennemiddag og nytårsaften, der vil gøre både menuplanlægning og selve madlavningen overskuelig, så du i stedet kan fokusere på det, der er vigtigst: hyggen, nydelsen og det sociale rundt om bordet. Opskrifterne tager udgangspunkt i planterigets uendelige, farverige og lækre råvarer på en måde, der gør, at madlavningen både bliver let, inspirerende og lægger op til leg i køkkenet. Kapitlerne og opskrifterne vil ligesom i forgængeren, Vegansk for alle, være fyldt med små personlige historier, anekdoter og tips til, hvordan opskrifterne kan ændres og gøres lettere – næsten som om Ditte var med læseren i køkkenet. Bogen er en hyldest til både samvær og lækker mad, og den kan bruges af både veganere, familier og venner til veganere, og dem, der blot ønsker at få lidt mere spændende grønt på bordet. Om forfatteren Ditte Gad Olsen er uddannet Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed og bruger sin ernæringsfaglige baggrund og madpassion til at inspirere andre til at vælge mere grønt. Ditte har været veganer i 7 år og vegetar i 2 år før da. Hendes indgangsvinkel er nysgerrig og eksperimenterende i sin søgen efter de bedste madoplevelser, hvor både smag og konsistens harmonerer, og maven bliver tilfreds. Dittes overordnede mantra er, at “det skal smage godt”. Ditte har i 2016 udgivet den succesfulde kogebog Vegansk for alle.

  • af Casper Bilton
    167,95 - 192,95 kr.

    De fleste forbinder fitness og hård træning med et solidt indtag af kød for at få proteiner nok til opbygning af muskler. Men hvis du tror, at grøntsager kun er for slapsvanse, så kan du roligt tro om. Den tidligere professionelle håndboldspiller Casper Bilton giver opskriften på, hvordan du kan komme i dit livs form med en sund plantebaseret kost. Det giver ikke blot god mening, men er også for længst videnskabeligt bevist:• Jo sundere du er, jo nemmere er det for dig at komme i form.• Jo grønnere du spiser, jo lettere er det at smide de overflødige kilo.• Jo mere du fokuserer på at spise en kost med de rigtige proteiner og kulhydrater, jo mere energi vil du have i din træning og hverdag. Denne bog vil guide dig igennem kosten, som du skal spise for at få succes med din træning. Den plantebaserede kost vil give dig et boost, som du aldrig før har prøvet, og gøre træning og motion en del sjovere og mere spændende. Bogen kan bruges af enhver, som gerne vil i form, men kan også læses af professionelle atleter, som har brug for inspiration til at nå deres målsætninger. Casper Bilton giver svar på, hvor vi skal få de gode næsringsstoffer fra, hvordan kostplanen skal se ud, og hvorfor vi bør spise grønnere. Han går i dybden med nogle af de vigtigste studier, giver ny viden omkring menneskets anatomi og kosten, berører de vigtigste sundhedsmæssige fordele ved den plantbaserede kost, og hvordan vi kan undgå mange livsstilssygdomme, så vi kan forblive aktive, også efter de 50. Også Casper Biltons personlige beretning indgår: Hvordan han valgte at skifte kost for at opnå en bedre præstation og på kort tid opnåede imponerende resultater, samtidig med at han slap af med kronisk astma, dårlig hud og en mental løbeblokade. Endelig er der sidst i bogen et powerfyldt træningsprogram samt 10 plantebaserede træningsopskrifter. Om forfatterenCasper Bilton har spillet professionel og elitehåndbold, siden at han var 18 år. På rejsen til at forbedre sine præstationer stødte Casper på den plantebaserede kost, og efter at have eksperimenteret med kosten i et stykke tid, besluttede han at forblive på kosten og uddanne sig selv til plantebaseret kostvejleder & personlig træner. Igennem de seneste år har han hjulpet alt fra ungdomsspillere i diverse sportsgrene til landsholdspillere i håndbold. Casper blev kåret til Årets Veganske Atlet 2016 og driver Danmarks plantebaserede kost- & sportshjemmeside Earthlete.dk.

  • - Få styr på din tarmflora og bliv rask
    af Signe Gad
    197,95 - 230,95 kr.

    GAPS ® er lanceret af neurolog, ernæringsekspert og mor til en forhenværende autist, Natasha Campbell-McBride. Det står for Gut and Psychology Syndrome, en fælles betegnelse for diagnoser og symptomer med rod i en tarmflora, der er ude af balance. Ud over sin egen kliniske erfaring og forskning har Natasha Campbell-McBride udviklet kuren på baggrund af kollegers erfaringer, der er indsamlet og/eller dokumenteret gennem knap 100 år. GAPS-kogebogen handler om den køkkenmæssige side af GAPS-kuren. Ud over at udstikke de overordnede retningslinjer bringer bogen de lækreste opskrifter på hjemmelavet mad af gode råvarer, hvor trends som økologi, dyrevelfærd, gamle madlavningsteknikker, fermentering, fondkogning, juicing samt brug af smør og masser af andre gode, gammeldags fedtstoffer er i højsædet. Man lærer, hvordan man i en periode af sit liv kan lave velsmagende sukker- og stivelsesfri GAPS-mad til hverdag og fest året rundt – med et bedre helbred som gevinst. Nyere tids boom i forskning i tarmmikrober slår fast, at grundlaget for sundhed og trivsel skal findes i fordøjelsen. Det er altså her, vi skal sætte ind, hvis vi ønsker at reparere helbredet. Vælger du at følge GAPS-kuren, er denne kogebog din bedste ven i køkkenet! Om forfatteren Signe Gad er selvlært madentusiast og udvikler af opskrifterne i GAPS-kogebogen. Uddannet skuespiller, lærer i alexanderteknik samt freelance speaker. Blogger og artikelskribent i forskellige tidsskrifter. Efter 4 intense år med GAPS-mad, research og eksperimenteren springer hun nu ud som kogebogsforfatter , idet hun har skrevet den kogebog, som hun selv manglede, da hun for 4 år siden tog sagen i egen hånd for at hjælpe sin datter af med den mavepine, der havde hjemsøgt hende i 7 år. Som en sidegevinst har hun også selv fået has på diverse fysiske plager ved at følge GAPS-kuren.

  • af Rebecca Leth-Nissen Johansen
    97,95 - 147,95 kr.

    En god og fyldig salat er for de fleste lig med god energi og øget velvære. For folk, der lider af irritabel tarm og derfor lever på Low FODMAP-diæten, er der flere ting at tage hensyn til, og det kan derfor være en udfordring at finde den rette inspiration til varierede salater. Denne bog er Salatfabrikken omsat til low FODMAP-diæten. Bogens lækre og indbydende salater er sammensat ud fra principperne bag diæten og er baseret på den seneste viden om, hvilke fødevarer der kan indgå i den. Herudover er salaterne sammensat på samme vis og ud fra samme grundtanker som Salatfabrikkens øvrige salater, så de sikrer både visuel fryd, god smag, dejlig konsistens og et næringsindhold, der bringer din sundhed i top. Low FODMAP-udgaven indeholder 40 dejlige salatopskrifter. Om forfatteren Rebecca Leth-Nissen Johansen er autoriseret klinisk diætist og autodidakt salatopskrift-udvikler. Disse to bøger er hendes første udgivelser. Bogens opskrifter udspringer af hendes erfaringer i sit daglige virke som diætist. Rebecca har, siden hun var ganske lille, haft interesse i at gøre hverdagen lidt sundere og en passion for at kreere velsmagende og smukke salater, der sprudler af sundhed.

  • af Cecilie Blaksted
    122,95 - 167,95 kr.

    Lær at lave naturlige beautyprodukterNaturlig beauty er til dig, som ønsker en naturlig beautyrutine, men ikke vil gå på kompromis med resultat og udseende. I bogen guider blogger Cecilie Blaksted dig til, hvordan du kan indtænke bæredygtighed, zero waste og naturlige ingredienser i din rutine og selv lave dine egne beautyprodukter fra bunden. Du har sikkert skiftet dine madvarer ud med økologiske og tænker generelt over, hvad du putter i din krop. Men hvad med alt det, du putter på din krop? Heldigvis kan denne bog hjælpe dig - for du kan sagtens leve et bæredygtigt liv og undgå kemikalier uden at flytte i en lerhytte på landet. I Naturlig beauty får du: - Trin for trin-opskrifter med alternativer til dine dagligdagsprodukter, som både er sundere og mere skånsomme for dig OG bedre for miljøet. - Indsigt i hvor meget simple ingredienser fra køkkenskabene kan bruges til. - Alternativer til hvad du kan gå efter, hvis du ikke er HELT klar på et DIY-eventyr, men stadig gerne vil opgradere din skønhedsrutine til en mere bæredygtig udgave. Naturlig beauty indeholder bl.a. opskrifter på din egen hjemmelavede havre & matcha-maske, tørshampoo, bodybalm af kakaosmør, scrub af kaffegrums og meget meget mere. Cecilie Blaksted har gennem de sidste 5 år revolutioneret sin daglige skønhedsrutine. Fra at bruge alle lommepengene i Matas til at stå og blande olier, mens morgenkaffen brygges, og derefter bruge det resterendende kaffegrums som scrub. Cecilie er til daglig manager for en række af Danmarks største youtubere og driver derudover bloggen simplyfit.dk.

  • - Den kraftfulde knold med antiinflammatorisk styrke
    af Sandra Pugliese, Anna Iben Hollensberg & Charlotte Gylling Mortensen
    94,95 - 118,94 kr.

    De fleste kender gurkemejens insisterende gule farve og markante smag. Inderne har længe brugt den både som energigiver, i skønhedspleje og i sygdomsbehandling. En enestående alsidighed, der gør denne lille rod til noget helt unikt. Gurkemeje har været brugt intensivt i årtusinde i den indiske naturmedicin og bliver det fortsat. Den viser især sin effektivitet, når den bruges til lidelser med inflammation som fællesnævner. Inflammationssygdomme er nutidens store udfordring, fx forhøjet blodtryk, overvægt, smerter, allergier og hjerte-kar-sygdomme. Men inflammation er også koblet til sværere lidelser som autoimmune sygsomme, kræft og hjernelidelser. Gurkemejens særpræg er, at den på én gang bremser smerter, slid og skader – og samtidig sætter turbo på reparation, heling og energi. Meget sjældent findes der ét middel med så stor bredde i effekt og samtidig så god tolerance i menneskekroppen som gurkemeje. Bogen her er en kvikguide til, hvordan du nemt bruger gurkemejen i din mad og dagligdag. Ud over grundig viden omkring den forskning og videnskab, der lige nu findes om gurkemeje, får du også 25 velsmagende opskrifter på alt fra vietnamesiske pandekager og cremet risotto til gylden mysli, gurkemeje-ingefær-is og aromatiske popcorn. Om serien: Functional foodsFunctional foods er et begreb, der bruges om mange typer fødevarer. I denne nye serie af bøger anvender vi begrebet i betydningen af naturlige fødevarer – dvs. rene, oprindelige og uspolerede af industriel håndtering – som har kendte, sundhedsfremmende egenskaber. Nogle fødevarer har nemlig så -tydelige ekstra medicinske egenskaber, at vi bevidst bruger dem terapeutisk, dvs. vi -bruger maden som medicin. I serien er valgt nogle af de fødevarer, som ikke er så almindelige i den nutidige danske kogetradition, og bøgerne vil byde på lettilgængelige, familievenlige opskrifter, som kan benyttes igen og igen. En slags ‘Karolines Køkken’ med fokus på funktionelle fødevarer, som alle kan bruge. Andre bøger i serien: Bone brothKommende emner: Kokos og Probiotika & Prebiotika. Om forfatterne Sandra Pugliese er autodidakt kok og kogebogsforfatter. Hun har udgivet en lang række kogebøger, der alle har smag, sanselighed og sundhed i højsædet. Sandra har i -mange år arbejde med mad som medicin, og hendes holistiske tilgang til mad og sundhed har stor betydning i kreationsfasen omkring opskrifterne til denne bogserie. Hun kurerer hellere en halsbetændelse med fx timiante, ingefær og koldslynget honning end med en recept fra lægen, og hun brænder for at vise sine læsere, hvilke små mirakler de rette råvarer kan gøre for både krop og sind. Anna Iben Hollensberg er speciallæge i almen medicin og uddannet heilpraktiker i tysk naturmedicinsk metode. Efteruddannet i komplementær og holistisk medicin i især Schweiz, Tyskland og USA og i 2016 certificeret Functional Medicine Graduate, som den første danske læge. Hun driver en integreret medicinsk privatklinik i Silkeborg med fokus på orthomolekylær og functional medicine og er desuden faglig ansvarlig på Heilpraktikerskolen, fagunderviser og en efterspurgt foredragsholder. Charlotte Gylling Mortensen er cand.scient i klinisk ernæring. Hun blev i 2016 certificeret i Functionel Medicine Graduate som den første ernæringsfaglige i Danmark og arbejder på Institut for Ortomolekylær Medicin (IOM) i Lyngby. Hendes interesse for ernæring begyndte, da hun arbejdede for FN’s Verdens-fødevareprogram i Egypten i 1990’erne. Hun har desuden en MSc i journalistik fra University of Wisconsin, USA.

  • - Havens grønt året rundt
    af Mette Dalgaard Jensen
    230,95 kr.

    Midt i Tivoli ligger restauranten Gemyse som en lille grøn og eventyrlig oase midt i haven. Her regerer kokken Mette Dalgaard Jensen, som tryller skønne retter frem med grøntsager som det primære omdrejningspunkt og det simple og nære i højsædet. Mette beskriver selv Gemyse som stedet, hvor fornuft og følelse mødes. Hendes mission er at lade råvarerne tale deres eget sprog og at servere dem så naturligt som muligt – med et godt øje til variationer i smag og tekstur og med udgangspunkt i sæsonernes vekslen. Alt er naturligvis 100 procent økologisk. Gemyse – Havens grønt året rundt er Mettes grønne univers omsat til bogform. En kogebog om de skønne, grøn- ne sager – fyldt med smukke billeder og et væld af gode opskrifter. Det er dog ikke meningen, at man absolut skal følge alle opskrifter til punkt og prikke. Bogen er ment som en inspiration, og der opfordres til at ”lytte” til grøntsager- ne, være nysgerrig eller vælge dem, man elsker højest, og se nye muligheder. Det er med andre ord tilladt ”at lege med maden”. Bogen følger årets gang i flora og fauna. Selvom bogen fokuserer på det grønne, indgår fisk og kød også i opskrifterne. Dertil kommer naturligvis et kapitel om det søde. God mad kræver lyst, lidt tid og nysgerrighed. Find dit indre legebarn. Det er tilladt at snyde, springe over, hvor gærdet er lavest. Men lad råvarerne være det, de er, og se godt ud imens. Blomsten, bien, koen, soen, æbler i egen have og krøllede noter. Gør det hele med kærlighed. God mad giver appetit og glæde. Om forfatterenMette Dalgaard Jensen begyndte sin gastronomiske kar- riere i kokkelære hos Årstiderne. Derefter var hun kok hos Bo Bech på restaurant Paustian i næsten tre år, inden hun kom til Gemyse.

  • af Theis Bothmann, Anders Kvorning & Malte Gaarde Meyenburg
    228,95 - 269,95 kr.

    GRØNTSAGER er en grundbog i grøn madlavning. Den er en guide til dyrkning af grøntsagerne, deres udseende, duft, smag og deres anvendelse i madlavningen. Den er en kogebog, som er fyldt med ubetinget kærlighed til mad med grøntsager, og den giver dig et grøntsagsleksikon, som man ikke har haft før på dansk.Forfatterne Malte Gaarde Meyenburg, Anders Kvorning og Theis Bothmann tager dig igennem mere end 100 forskellige grøntsager og over 80 forskellige nye og klassiske grøntsagsretter. Bogen indeholder desuden et helt nyt og udvidet sæsonindeks samt udførlige guides til indkøb af grøntsager, hvad der er godt at have i viktualieskabet og en gennemgang af dyrkningsmetoder og deres betydning for både smag og miljø.Dette er bogen, der lærer dig at dufte og smage dig frem til de bedste grøntsager hos grønthandleren og i supermarkedet og at anvende dem til at tilberede enkle og lækre grønne retter derhjemme.Malte Gaarde Meyenburg, Anders Kvorning og Theis Bothmann står bag hjemmesiden Planetarisk Kogebog og har tidligere udgivet bogen Vild Fisk.• Grøntsagsleksikon med over 100 forskellige grøntsager• Over 80 forskellige nye og klassiske grønne retter• Udvidet sæsonkalender, hvor der tages højde for sorter, stadier og dyrkningssteder• Grundige guides til at dufte og smage sig frem til de bedste råvarerOm forfatterTheis Bothmann, Anders Kvorning og Malte Gaarde Meyenburg står bag det populære madsite Planetarisk Kogebog, der udvikler klimavenlige madvaner. De har tidligere udgivet kogebogen Vild Fisk, der blev kåret til årets bog af magasinet Gastro i 2021. De tre madelskere kombinerer deres talenter inden for fotografi, tekst og madlavning for at udbrede det grønne køkken på en frisk og velsmagende måde. Foruden kogebøger og websitet planetariskkogebog.dk udgiver de hver måned opskrifter og artikler om mad i Politiken og udvikler opskrifter til grønne måltidskasser.E-bogen er lavet i fixed format

  • af Hiromi Ito
    147,95 kr.

  • - Sunde, simple og smagfulde salater
    af Rebecca Leth-Nissen Johansen
    157,95 - 197,95 kr.

    Vi elsker salater! De er både nemme at spise og ofte også mere overkommelige at lave end andre tilberedte grøntsager. Alligevel ender det ofte med en lidt slatten omgang, fordi vi putter de samme få, halvkedelige ingredienser i hver gang. Denne bogs ærinde er at vise, hvordan vi med lidt snedig omhu og kreativ indsats får mere spændende salater og dermed også flere grøntsager på bordet. Budskabet er enkelt: Salater pryder bordet, de er sjove at lave, de tilfører sundhed til hverdagen, og de fleste kan lide en god salat. Med bogens sunde, simple og smagfulde salater er målet at tilføre mere sundhed til hverdagen, og salaterne er derfor nemme at gå til for dig, der er vant til at tilberede almindelig hverdagsmad. Gevinsten er, at det daglige måltid bliver løftet til et sundere og mere kulinarisk niveau. Opskrifterne i bogen er baseret på, at salaterne indeholder meget mere end vandholdige og fiberfattige salatblade. Det indeholder de også! – men de tilføres alle fiberholdige grøntsager, sunde fedtstoffer fra fx olier, nødder, kerner eller avocado, og en del af salaterne indeholder vitaminrige frugter. Salaternes fokus er at være sunde, mættende, smagfulde og – med respekt for, at de fleste har en travl hverdag – også forholdsvis simple at tilberede. Bogen indeholder 40 opskrifter på skønne, smukke og sunde salater. Om forfatteren Rebecca Leth-Nissen Johansen er autoriseret klinisk diætist og autodidakt salatopskrift-udvikler. Disse to bøger er hendes første udgivelser. Bogens opskrifter udspringer af hendes erfaringer i sit daglige virke som diætist. Rebecca har, siden hun var ganske lille, haft interesse i at gøre hverdagen lidt sundere og en passion for at kreere velsmagende og smukke salater, der sprudler af sundhed.

  • - Økologi og økotoksikologi
    af Kirsten Selchau, Vagn Juhl Larsen, Thomas Skadhede & mfl.
    307,95 kr.

    Biologiens ABc er en dobbeltbog på 240 sider med 317 illustrationer. Den indeholder bøgerne: "Økologi og økotoksikologi" samt "Biokemi". Dertil er udgivet en CD-rom med alle 317 illustrationer i Power Point. Bogen er til mellem- og højt-niveau i gymnasiet, men specielt økologidelen kan læses af alle, som er interesseret i naturen og biologiske sammenhænge.

  • - Smagsgivere, surt, salt og lidt sødt
    af Helena Grayston
    196,95 kr.

    Syltet tilbehør til alle måltider Moderne syltning er meget mere end syltetøj og marmelade, og det ses tydeligt i Syltedronningens anden syltebog. Her finder du opskrifter på: Remoulade pickles, Signatur sennep, Syltet kinaradise, Teriyaki sauce, Fyldte chili, Karamelliserede figner, Fermenteret knoldselleri og mange andre – 50 opskrifter i alt. Bogen er skrevet til alle sylteglade havefolk, gourmeter, vegetarer, miljøbevidste m.fl.Syltet tilbehør kan give variation til alle måltider. Det er en uundværlig del af den danske madkultur, og der findes mange flere muligheder end de traditionelle syltede agurker og rødbeder.Helena Grayston giver også gode ideer til, hvordan vi kan bruge syltede rester - helt i tråd med ønsket om at reducere madspild – og hånd i hånd med det smukke i at opbruge de syltede råvarer, som ellers ville gå til spilde. Der er også tænkt på opskrifter uden sukker, men med alternativer, der alligevel kan bringe sødme til det syltede. Syltning handler om bevaring og forædling af råvarer, og der er et væld af muligheder for at opbygge et lille forråd af lækre sager, der kan pifte ethvert måltid op. Dette er Helena Graystons anden syltebog. Fra hun udkom med sin første syltebog ”Syltedronningen”, har hun opbygget en forretning med syltede specialiteter, som sælges i en række små og store butikker.

  • af Ursula K. Le Guin
    57,95 - 77,95 kr.

  • - At skabe slægt i chthulucæn
    af Donna J. Haraway
    356,95 kr.

    Befolkningstilvækst, klimaforandringerne og Jordens sjette masseuddøen erbrændende spørgsmål for den, der vil blive i besværet med at fortsætte detjordiske liv. Der er behov for at tænke sammen på ny, på tværs af forskellemellem historiske positioner og videns- og ekspertformer. Haraway viser os en anden måde at fortælle videnskab på, billed- og metaforrig, tiltider underholderholdende, sprogligt sprudlende og altid dybt seriøs. Harawaykalder sin teoretisk og metodiske tilgang SF – snorefigur, science fiction,science fact, spekulativ feminisme, spekulativfabulering og so far. Mennesket er ikke centrum foralting. Chthulucæn fordrer sym-poiesis, at vi skaber-med, tænker-med ogbliver-til-med. Filosoffen, feministen og biologen Donna J. Haraway har brugt det mesteaf sit voksne liv på at skabe alternative perspektiver på de accepteredeideologier, der giver form til vores videnskabelige fortællinger om menneskerog natur. "At blive i besværet er en vidtfavnende bog, hvis gennemgående bestræbelse erat ruske op i vores forestillinger om verdens beskaffenhed, forstyrre vorestænkemønstre og skabe uro i vores forståelser af klodens tilstand og voresoverlevelsesmuligheder på en skadet planet på måder, der befordrer nye oganderledes overlevelsesfortællinger. Formålet er ikke en dommedagsprofeti - omend den aktuelle destruktion af arter og livsgrundlag for jordens mangfoldighedaf liv er bogens omdrejningspunkt - men at finde redskaber og begreber, sprogog fortællinger, der kan skærpe opmærksomheden og åbne for anderledes måder atskabe verdener på.” - Fra det danske forord vedLis Højgaard

  • - Opskrifter med den sunde rod, der smager himmelsk
    af Marie Klee & Carrotstick-pigerne
    157,95 - 197,95 kr.

    Gulerødder er noget af det sundeste, vi overhovedet kan spise. Alle køber dem, alle har dem i køleskabet, men vi bruger dem typisk kun til de samme tre-fire forskellige retter. Carrotstick-pigerne tager os med på en rejse ind i gulerodens verden og præsenterer 40 lækre opskrifter, hvor gulerødder er hovedingrediensen. De viser, hvordan man kan frembringe forskellige smage og teksturer, og giver inspiration til, hvordan man kan bruge endnu flere af de sunde gulerødder i madlavningen. Der er opskrifter som overrasker, tilfredsstiller, gør dig nysgerrig, mæt og sund. Ud over aftensmad indeholder bogen opskrifter på frokost, desserter, mellemmåltider og snacks – ja, selv en gulerodsmarmelade, som smager himmelsk. Læseren får desuden et indblik i gulerodens historie, som er en af de finurlige af slagsen. Til de sundheds-interesserede er der et helt afsnit dedikeret til næringsindholdet, da guleroden jo kan mere end bare at knase og smage godt. Dertil kommer tips og ideer til, hvordan man kan skære og tilberede guleroden for at opnå forskellige syns- og smagsindtryk. Kort sagt en bog sprængfyldt med inspiration og et helt nyt syn på de skønne rødder. Om forfatterne Carrotstick.dk er et af Danmarks største sundhedssites og drives af indehaver og redaktør Marie Klee. Carrotstick-pigerne er en gruppe mad- og sundhedspassionerede nørder, der alle er uddannet i ernæring og sundhed. Carrotstick-pigerne deler ud af deres viden på Carrotstick.dk og afholder desuden foredrag og tilbyder kostvejledning i deres lokaler på Østerbro i København.

  • af Felix Guattari
    140,95 kr.

    Den franske psykoanalytiker, filosof og semiotiker Félix Guattari udvider i sit essay De tre økologier definitionen af økologi til at omfatte sociale relationer og menneskelig subjektivitet, samt naturligvis miljøhensyn. I essayet argumenterer han for, at de økologiske kriser, der truer vores planet, er et direkte resultat af en ny udvidet form for kapitalisme, og at der må etableres en ny økosofisk tilgang, der respekterer forskellene mellem alle levende systemer. Bogen rummer en markant kapitalismekritik og er et manifest for en ny måde at tænke på. Desuden er bogen en ideel introduktion til en af Europas mest radikale tænkere. De tre økologier blev udgivet 1989, og er på 30 års afstand uhyggeligt vedkommende og profetisk, set i lyset af datidens økologiske kriser og de aktuelle problemstillinger i 2019.*De tre økologier — Félix GuattariappendiksEfterord — Anders AbildgaardEksistentielle territorier — Peter BorumMaskinel Animisme — Angela Melitopoulos & Maurizio Lazzarato

  • - Store ideer enkelt forklaret
    af Forlaget Bark
    234,95 kr.

    ”Denne bog kan redde verden” – Johan OlsenHvordan virker evolutionsteorien? Hvem opdagede hullet i ozonlaget? Hvorfor fryser pingviner ikke om fødderne? Og er vi på vej mod endnu en masseudryddelse?Alt dette og meget mere får du svaret på i denne fascinerende bog, som udforsker de største emner inden for natur og miljø fra de tidligste klassificeringer af verdens dyr og planter til de udfordringer kloden står over for i dag. Rejsen op igennem naturhistorien starter med et inspirerende forord af den anerkendte musiker, forfatter, biolog og forsker, JOHAN OLSEN, der fortæller om, hvordan det første gang gik op for ham, at naturen er større og vildere, end vi nogensinde kan forstå.Skrevet i lettilgængeligt sprog, krydret med flotte illustrationer og oplysende grafikker, samt citater fra naturhistoriens største personligheder præsenterer BOGEN OM NATUR & MILJØ de største ideer og de begivenheder, der har formet vores verden. Bogen om Natur & Miljø har, som de øvrige titler i STORE IDEER-SERIEN, et letgenkendeligt og nemt overskueligt format, hvor du enten kan læse den fra ende til anden, eller måske bare bladre rundt og slå ned lige der, hvor indholdet pirrer din nysgerrighed.Bogen om Natur & Miljø er en del af den prisvindende og internationalt anerkendte bogserie Store ideer enkelt forklaret, som har solgt millioner af eksemplarer verden over, og nu endeligt er udkommet på dansk i flotte opdaterede udgaver.

  • - De helbredende grøntsager, der afgifter og beskytter kroppen
    af Sandra Pugliese, Anna Iben Hollensberg & Charlotte Gylling Mortensen
    94,95 - 118,94 kr.

    Broccoli, blomkål, rosenkål. Det er måske de grøntsager, du hadede som barn på grund af deres bitre smag, men det viser sig, at det er nogle af de bedste grøntsager til at forebygge og bekæmpe sygdom. De tilhører gruppen af korsblomstrede grøntsager. Om serien: Functional foodsFunctional foods er et begreb, der bruges om mange typer fødevarer. I denne nye serie af bøger anvender vi begrebet i betydningen af naturlige fødevarer – dvs. rene, oprindelige og uspolerede af industriel håndtering – som har kendte, sundhedsfremmende egenskaber. Nogle fødevarer har nemlig så -tydelige ekstra medicinske egenskaber, at vi bevidst bruger dem terapeutisk, dvs. vi -bruger maden som medicin. I serien er valgt nogle af de fødevarer, som ikke er så almindelige i den nutidige danske kogetradition, og bøgerne vil byde på lettilgængelige, familievenlige opskrifter, som kan benyttes igen og igen. En slags ‘Karolines Køkken’ med fokus på funktionelle fødevarer, som alle kan bruge. Andre bøger i serien: Bone broth, Gurkemeje, Kokosolie og Probiotika og præbiotika Om forfatterne Sandra Pugliese er autodidakt kok og kogebogsforfatter. Hun har udgivet en lang række kogebøger, der alle har smag, sanselighed og sundhed i højsædet. Sandra har i -mange år arbejde med mad som medicin, og hendes holistiske tilgang til mad og sundhed har stor betydning i kreationsfasen omkring opskrifterne til denne bogserie. Hun kurerer hellere en halsbetændelse med fx timiante, ingefær og koldslynget honning end med en recept fra lægen, og hun brænder for at vise sine læsere, hvilke små mirakler de rette råvarer kan gøre for både krop og sind. Anna Iben Hollensberg er speciallæge i almen medicin og uddannet heilpraktiker i tysk naturmedicinsk metode. Efteruddannet i komplementær og holistisk medicin i især Schweiz, Tyskland og USA og i 2016 certificeret Functional Medicine Graduate, som den første danske læge. Hun driver en integreret medicinsk privatklinik i Silkeborg med fokus på orthomolekylær og functional medicine og er desuden faglig ansvarlig på Heilpraktikerskolen, fagunderviser og en efterspurgt foredragsholder. Charlotte Gylling Mortensen er cand.scient i klinisk ernæring. Hun blev i 2016 certificeret i Functionel Medicine Graduate som den første ernæringsfaglige i Danmark og arbejder på Institut for Ortomolekylær Medicin (IOM) i Lyngby. Hendes interesse for ernæring begyndte, da hun arbejdede for FN’s Verdens-fødevareprogram i Egypten i 1990’erne. Hun har desuden en MSc i journalistik fra University of Wisconsin, USA.

  • - Velsmagende og sunde italienske favoritter med grøntsagsspiraler
    af Sandra Pugliese
    94,95 - 118,94 kr.

    Kan en portion spaghetti carbonara være supersund (og tilmed slankende)? Ja, det kan den uden tvivl, når man laver den med spiralizeret grøntsagsspaghetti, som er en af tidens hotteste sunde madtrends. Sandra Pugliese gør op med den gængse opfattelse af, hvordan en pastaret skal se ud og smage. Den kan nemlig sagtens både være sanselig og smage autentisk og samtidig være sund og letfordøjelig. Her viser hun, hvordan man kan lave feel-good-food, når det er bedst. Kombinationen af nordisk lethed og italiensk velsmag løfter retterne til et helt nyt niveau. Bogen byder på mere end 35 smagfulde, familievenlige pastaretter med spaghetti af fx squash, rødbede, gulerod og butternutgræskar – i kombination både med og uden almindelig pasta. Bogen er et genoptryk af Pizza & Pasta. Den indeholder alle de oprindelige pastaretter + 10 nye helt grønne spændende, smagfulde retter. Om forfatterenSandra Pugliese er kogebogsforfatter, autodidakt kok og madskribent i flere danske livsstilsmagasiner. Hun har udgivet en lang række kogebøger, der alle har smag, sanselighed og sundhed i højsædet. Sandra har, siden hun var ganske lille, haft passion for at kreere velsmagende opskrifter, der sprudler af sundhed, og kombinationen af hendes italiensk-danske baggrund har givet hende nøglen til et spændende fusionskøkken på allerhøjeste niveau.

  • - Det levende som system. En syntese
    af Fritjof Capra & Pier Luigi Luisi
    280,95 - 353,94 kr.

    I denne bog tager Capra og Luisi et opgør med en af videnskabens grundantagelser – at verden er som én stor maskine, vi kan splitte i stumper og stykker. Siden den videnskabelige revolution, hvor denne mekanistiske verdens- og livsforståelse blev grundlagt, har vi forsømt at erkende livet på kloden som ét sammenvævet system. Med det systemiske syn på liv følger en dyb økologisk bevidsthed og en sans for den fundamentale gensidige afhængighed, der er mellem alle fænomener i verden. Det gamle adskillelsesparadigme er ved at falde fra hinanden, og det giver håb om en ny og bedre fremtid. Selvom bogen primært er skrevet til studerende, henvender den sig også til alle, der er interesseret i en forståelse af den nye systemiske livsopfattelse og dennes betydning for en bred række fagligheder – fra politik og filosofi til medicin, psykologi og biologi. FRITJOF CAPRA er stifter af Center for Ecoliteracy i Berkeley, Californien. Han er fysiker og systemteoretiker og har beskæftiget sig med en systematisk undersøgelse af videnskabens filosofiske og sociale implikationer i de sidste 35 år. PIER LUIGI LUISI er professor i biokemi ved universitetet i Rom. Han er kemiker og stod bag de interdisciplinære Cortona-uger, og han beskæftiger sig med eksperimentelle og filosofiske aspekter ved livets oprindelse.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.