Bøger om Østfronten

Med det opsigtsvækkende tyveri fra Rigsarkivet forsvandt uerstatteligt materiale om et ubehageligt kapitel i Danmarkshistorien. Myndighederne bedyrede ellers ved sagens afslutning, at alle stjålne dokumenter var fundet og tilbagelagt på deres rette plads. Sandheden er, at forbrydelsen aldrig blev helt opklaret, og tusindvis af dokumenter om danske nazister, der meldte sig under tyskernes faner, er stadig forsvundne. Den unge politibetjent Martin Q. Magnussen var manden, der opdagede rigsarkiv-tyverierne i 2012. I denne bog dokumenterer han, at forbryderne havde meget mere på samvittigheden, end det kom frem, da sagen blev lukket ved en parodi af en retssag. Ved at grave dybt i danske og udenlandske arkiver og gå undercover på internettet, hvor nazi-samlere flokkes, påviser han et hidtil ukendt omfang af kriminalitet, når det gælder de eftertragtede dokumenter og effekter fra nazi-tiden. Det er også et indblik i en diskret verden af samlere, der foretrækker at operere i det skjulte.

Af den række af partielle krige, der udgjorde Anden Verdenskrig, var den tysk-sovjetiske krig den mest omfattende. Krigen på Østfronten - således som den blev set fra tysk side - omfattede flere soldater og mere materiel end nogen anden krigs­skueplads, og kamphandlingerne krævede flere ofre og skabte mere ødelæggelse, end det var tilfældet i Vesteuropa eller i det Fjerne Østen: 27 millioner døde sovjetborgere - civilister og soldater -, mere end fire millioner dræbte tyske soldater, 1700 ødelagte sovjetiske byer, samt byer og infrastruktur ødelagt i hele Østeuropa.Krigen på Østfronten var en folkekrig. Sovjetunionens multinationale befolkning blev konfronteret ikke blot af det Tyske Rige, men også af dets allierede tropper fra Finland, Ungarn, Rumænien og Italien. På tysk side kæmpede endvidere frivillige fra alle dele af det tyskbesatte Europa og fra Spanien endog en hel division af frivillige.Fra tysk side var krigen fra begyndelsen af en racistisk tilintetgørelseskrig: Den slavisk-asiatiske sovjetiske befolkning skulle decimeres og underlægges tysk overhøjhed; tyskernes behandling af den sovjetiske civilbefolkning og deres sovjetiske krigsfanger er blevet betegnet som folkedrab. Da de sovjetiske tropper begyndte at erobre tysk beboede områder, satte de sig for at ødelægge enhver form for tysk kultur gennem overgreb på og fordrivelse af den tyske befolkning.Krigens materielle ødelæggelser fik deres radikale udforming, da de sovjetiske tropper under krigens første fase trak sig tilbage under størst mulig ødelæggelse af infrastruktur. Da det senere blev tyskernes tur til at retirere, gentog de de omfattende ødelæggelser.Uden for de egentlige krigshandlinger, men som et resultat af, at tyskerne gennem deres erobringer i øst fik adgang til Europas største jødiske befolkning, fandt også nazisternes jødeudryddelse sin kulmination under krigen på Østfronten.”Tilintetgørelseskrig” beretter om denne den mest ødelæggende af alle krige, fra den militære og politiske udvikling i mellemkrigstiden over de to senere krigs­modstanderes angreb på og deling af den polske stat til den fire år lange eksistenskamp, der sluttede med den ene parts fuldstændige underkastelse.Fremstillingen er suppleret med 33 kort og 119 s/h illustrationer.

En levende historisk roman om Danmark under besættelsen. Besættelsen, værnemagten, Frikorps Danmarks kampe ved østfronten - modstandsbevægelsen, Schalburg-, hipokorpset og gestapo`s borgerkrig med BOPA og Holger Danske, sabotager og bombardementer - fredsregeringen, ChrX, befrielsen og efterkrigens retsspil. Hele besættelsens forløb fortalt som en letforståelig historisk romanform, fra besættelsens start til slut, med drejnings punktet om Frits Clausens sysselleder: Chresten Jensens liv.Om Dansk Nationalsocialistisk Arbejderparti´s vej fra et arbejderparti i 1930 frem til det bliver nazistisk under Frits Clausens styre.Bogen er perfekt til en studieopgave om krigen under besættelsen, da den løber fra A-Z. Ellers bare en bredere samlet viden om emnet.

En krimi, der handler om Sønke Andresen, der er født og opvokset i Siltoft ude vestpå i marsken. Han er den yngste af to drenge og vokser op sammen med broderen Andreas i Gendarmeriets tjenestebolig. Andreas var under krigen frivillig i SS Division Wiking, og som sådan deltog han på østfronten og her også under slaget mod russerne ved byen Narva i Estland. Han såres alvorligt og mister sin højre arm, hvorefter han hjemsendes og nu bor hos sine forældre i Siltoft. Sønke søger efter krigen ind til politiet og bliver optaget med tjeneste i København. Han får en stilling i drabsafdelingen på Københavns Politigård, men flytter dog senere og bliver leder af Københavns Politis Hittegodskontor, men bibeholder gennem kollegaen Ole Sibbesen kontakten til sin gamle afdeling. På et slagteri i nærheden af Hittegodskontoret sker et brutalt mord, hvis videre efterforskning involverer broderen Andreas’ fortid i SS. Bogen giver et indblik i, hvordan det i 1950’erne var for en ung mand, der kom fra provinsen, og nu skulle omstille sig til et liv i København. Uddrag af bogen Alarmcentralen, hvad kan jeg hjælpe med? Er det politiet, nej, du har ringet til Københavns Brandværn, alarmcentralen, men jeg skal have fat i politiet, her hænger en mand. Ja, men så er du det rigtige sted, vi er alarmcentral for både politi og brandværn. Hvad er der sket, hvorfra ringer du. Jeg ringer fra kødbyen fra Bjerregårds Slagteri, der hænger en død mand på en krog i slagteriet. Jeg tror, han er død. Brandmand Carsten Jensen havde under samtalen med anmelderen kort noteret anmelderens oplysninger på en lap papir, som han nu på skrivebordet skubbede over til sin kollega, der sad ved samme bord. Kollegaen ringede straks via den direkte forbindelse til Politigården afdeling HS. Brandmand Carsten Jensen ville nu fortsætte sin samtale med anmelderen, medens kollegaen holdt forbindelse åben til HS, men lyden fra telefonen fortalte ham, at anmelderen havde lagt røret på. HS blev nu gjort bekendt med, at der ikke var yderligere oplysninger, idet anmelderen havde lagt røret på. Om forfatteren Calli Vollertsen er et efterkrigsbarn født og opvokset i barakkerne i sin hjemby Aabenraa og der opvokset hos sine bedsteforældre. Gik ud af skolen efter syv år og blev udlært mekaniker for senere at søge ind til politiet. Startede i København hos ordenspolitiet på Amager og endte sin karriere efter 35 år i politiet som kriminalassistent hos politiet i Gråsten Politikreds.