Bøger om Opstand

Magten er ikke længere koncentreret i et punkt i verden, den er denne verden selv, dens strømme og avenuer, dens mennesker og dens normer, dens koder og dens teknologier. Magten er selve organiseringen af metropolen. Magten er vareverdens helhed i hver af dens punkter. Den der besejrer den lokalt, sender globale chokbølger gennem dets netværk.

Under Occupy Wall Street-demonstrationerne og -besættelserne i Oakland deltager den amerikanske digter Juliana Spahr aktivt. I digtsamlingen Den vinter ulven kom fra 2015 beskriver hun bl.a. oplevelsen af at være demonstrant, kvinde og mor. Særligt i bogens tre prosa-afsnit fortælles der om den revolutionære gnist, der tændes, omsorgen for hinanden og frustrationerne mod politiet og de lænestolsrevolutionære. De mere prosaiske og indignerede beskrivelser gennemskæres af en mere økopoetisk Spahr, der kredser om solidaritet på tværs af dyrearter og naturkatastrofer, det kunstige og kemiskes indfiltring i naturlige liv. Uden at forfalde til revolutionsromantik fastholder Spahr et credo om at opgør med status quo er uundgåeligt, og hun er frygtløs i sin omgang med sprog og former, som når hun pendulerer uforstyrret mellem at fortælle om en olieudslipskatastrofe på jambisk pentameter, cut-ups af wikipedia-opslag om vandområder, og moderlig paranoia om brystmælk og kemikalier. Med Den vinter ulven kom stirrer Spahr direkte ind i det enogtyvende århundredes politiske og økologiske katastrofe og fastholder troen på individets og sammenholdets agens og potentiale.

Krisen er dyb. Uanset hvad der sker, vil den næste periode blive barsk. Økonomierne i USA og Europa er i krise, og eksportøkonomierne i Sydøstasien er også begyndt at mærke situationens alvor. Overalt er det arbejderne, der betaler prisen for krisen. Den bliver socialiseret, og der bliver skåret i velfærdsydelserne. Samtidig bliver krisen brugt som løftestang til at fjerne hårdt tilkæmpede rettigheder. Kapitalen har med andre ord skruet op for klassekampen, den kører nu i højeste gear. Men proletariatet er begyndt at røre på sig. Revolterne i Mellemøsten og Nordafrika har udfordret den nuværende verdensorden og dens opdeling af verden, og de indignerede i Sydeuropa og besættelsesbevægelsen i USA forsøger at udvide protesterne. Selvom diktatorerne er blevet væltet i Tunesien, Ægypten og Libyen, tager utilfredsheden blot til i styrke. Det samme er tilfældet i Grækenland, Spanien og Portugal, hvor befolkningerne med stor energi afviser spareplanerne. Det samme gør studenter i Chile og Canada. I Syrien raser borgerkrigen. Og i Kina vokser antallet af strejker. I Tyrkiet afviser de unge Erdogans neoliberale ‘succes’, og i Brasilien har ‘de farlige klasser’ indtaget gaderne. Der er stor forskel på protesterne, de er i udgangspunktet defensive i Vesten og offensivt reformistiske i andre dele af verden som Kina, men der er blevet brudt hul i det neoliberale verdensbillede. Klassekampen er ikke længere en ensidig affære. Den gamle muldvarp er igen i bevægelse.

Digtsamlingen Denne forbindelse mellem alle med lunger skrives iafmagt over de amerikanske invasioner i Afghanistan (2001) og Irak (2003), mensdigteren Juliana Spahr selv befinder sig isoleret midt ude på Stillehavet iHawaii. Bogen kontrasterer og sammenfletter det intimt private med det globaleperspektiv, hvor død og ødelæggelse siver ind i soveværelset på lige fod medden kærlighed og det håb, som eksisterer i den luft vi alle indånder. Igennemhele bogen er den sproglige betydningsdannelse og syntaks i konstant bevægelse,når overskrifter fra sladderblade fletter sig sammen med dagbogsnotater,Sapho-fragmenter og botaniske opslagsværker i en kontinuerligt fremadskridendebevægelse, der til tider giver mindelser om den dansk digter Inger Christensen(1935-2009). Samtidig fremstiller Spahr alle de virkeligheder, dersameksisterer, og de mikro- og makrokonflikter der konstant gennemløber denprivate såvel som den sociale dimension, mens hun nægter at forfalde til apatiog kynisme.@font-face {font-family:"Cambria Math"; panose-1:2 4 5 3 5 4 6 3 2 4; mso-font-charset:0; mso-generic-font-family:roman; mso-font-pitch:variable; mso-font-signature:-536870145 1107305727 0 0 415 0;}@font-face {font-family:Calibri; panose-1:2 15 5 2 2 2 4 3 2 4; mso-font-charset:0; mso-generic-font-family:swiss; mso-font-pitch:variable; mso-font-signature:-536859905 -1073732485 9 0 511 0;}p.MsoNormal, li.MsoNormal, div.MsoNormal {mso-style-unhide:no; mso-style-qformat:yes; mso-style-parent:""; margin:0cm; mso-pagination:widow-orphan; font-size:12.0pt; font-family:"Calibri",sans-serif; mso-ascii-font-family:Calibri; mso-ascii-theme-font:minor-latin; mso-fareast-font-family:Calibri; mso-fareast-theme-font:minor-latin; mso-hansi-font-family:Calibri; mso-hansi-theme-font:minor-latin; mso-bidi-font-family:"Times New Roman"; mso-bidi-theme-font:minor-bidi; mso-fareast-language:EN-US;}p {mso-style-priority:99; mso-margin-top-alt:auto; margin-right:0cm; mso-margin-bottom-alt:auto; margin-left:0cm; mso-pagination:widow-orphan; font-size:12.0pt; font-family:"Times New Roman",serif; mso-fareast-font-family:"Times New Roman";}.MsoChpDefault {mso-style-type:export-only; mso-default-props:yes; font-family:"Calibri",sans-serif; mso-ascii-font-family:Calibri; mso-ascii-theme-font:minor-latin; mso-fareast-font-family:Calibri; mso-fareast-theme-font:minor-latin; mso-hansi-font-family:Calibri; mso-hansi-theme-font:minor-latin; mso-bidi-font-family:"Times New Roman"; mso-bidi-theme-font:minor-bidi; mso-fareast-language:EN-US;}div.WordSection1 {page:WordSection1;}

Jørgen Dissing Nørgaards bog Avle og flokken præsenterer en verden i opløsning, forvandling eller flammer. Forudsætningerne for liv er forandret, vejrtrækning er kompliceret, man går i hi og lever i det hele taget i et ekstremt afhængighedsforhold til naturen, her vokser nødbørn i små huller i jorden. En overmagt, en behåret, ældre kultur, styrer resterne af et samfund med vold, men pigen Avle leder en flok børn til oprør. Et usynligt oprør, der kontinuerligt stiger og falder i intensitet, bryder frem af og trækker sig tilbage til krattet igen, i et forsøg på at opløse magten uden at sætte noget andet i stedet. Prosadigtene er fortællende, og i struktur og referencer er der ofte noget genkendeligt, som dog hele tiden opløses i abstrakte billeder, der får tid og rum til at kollapse.

Til dem, for hvem afslutningen på en civilisation ikke er verdens ende;Til dem, som ser opstanden som et gennembrud, i begyndelsen et gennembrud i dumhedens, løgnens og forvirringens organiserede rige;Til dem, som bag “krisens” tætte tågebanker aner en scene for operative indsatser, finter og strategier, og dermed også for modangrebets mulighed;Til dem, som slår fra sig;Til dem, der lurer på det gunstige øjeblik;Til dem, der er på udkik efter medsammensvorne;Til dem, der deserterer;Til dem, der holder ud;Til dem, der organiserer sig;Til dem, der vil opbygge en revolutionær styrke; en styrke, der er revolutionær, fordi den er følsom:Et beskedent bidrag til forståelsen af denne tid.

Carlo er en historisk roman, der fortæller om en forvirret ung mand, der har vanskeligheder med at finde sit politiske fodfæste i skyggen af sin far, folketingspolitikeren Hans Kristian Henriksen. Carlo må i forbindelse med opstanden i Ungarn i 1956 en tur ind bag jerntæppet for ved selvsyn at opleve livet i et kommunistisk land. Carlo bliver hvirvlet ind i de dramatiske begivenheder i Budapest. Han møder en smuk ungarsk pige, som han udvikler et kærlighedsforhold til. Carlo er også en roman, der beretter om de politiske forhold i Danmark, som fører til dannelsen af Socialistisk Folkeparti. Den fortæller om arbejdskampe og om politiske rævekager i 50’ernes Danmark, rævekager, som på mange måder ligner forholdene, som vi kender dem i dag. Det skrev pressen om Gamle stier – nye veje: "Gamle stier – nye veje er en kærlighedshistorie, der fortæller om kæresteparret Hans Kristian og Johannes liv og deres udvikling i skyggen af 1930’ernes krise. Det er en fantasifuld historisk roman, der har krævet en grundig research."Aarhus Stifttidende "En skøn roman som foregår i Grundfør, men lige så godt kunne have foregået i Grenaa, Ebeltoft, Nimtofte eller anden lille by på Djursland." Lokalavisen Nordjurs Uddrag af bogen Carlo var noget i tvivl om, hvem disse mænd var. Han havde jo hørt om det hemmelige politi, AVH. Kunne han stole på dem eller hvad? Men hvilket alternativ havde han egentlig? Tænkte han. Det var dem, der var bevæbnede. Carlo valgte altså at følge med. De viste vej til et hus, der bar præg af flere granatnedslag. De stoppede foran en gadedør og pegede ind. “Menj be,” den ene pegede ind ad døren. Meningen var klar, han skulle gå ind, men til hvad? Carlo trådte ind i en lejlighed. Der var flere personer til stede. Det var dog en ung mand, der lå på en sofa, der tiltrak opmærksomheden. Han var påklædt, men det ene bukseben var skåret op til midt på låret. Underbenet var indsmurt i blod.Om forfatteren Niels-Ole Hørlyk (f. 1950) er uddannet i biologi og idræt fra Københavns Universitet. Bosiddende i Grundfør. Han har arbejdet som gymnasielærer i Aarhus og på Færøerne. Har forfattet og været medforfatter til en række lærebøger. Carlo er den selvstændige efterfølger til romanen Gamle stier – nye veje.

I romanen "Før grænserne lukkes" følger vi en gruppe mennesker, hvis liv forandres totalt under ungarernes opstand mod Sovjetunionens regime den 23. oktober 1956. En opstand, der varede 14 dage og endte med at koste mange tusinde mennesker livet, drive 200.000 på flugt og sætte sig som varige ar på sjælen. Journalist Arne Falk-Rønne befandt sig i Budapest under de voldsomme uroligheder, og romanen er inspireret af virkelige hændelser. idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlArne Falk-Rønne (1920-1992) dansk forfatter, journalist, rejseleder og eventyrer. Han har udgivet både rejsehåndbøger og rejsebeskrivelser, og slog for alvor igennem internationalt med en række værker, hvor han følger i flere bibelske personers fodspor. Heraf kan nævnes "Abrahams vej til Kanaáns land" (1971), "Moses' vej gennem ørkenen (1973) og "Du er Peter - en rejse i apostelen Peters fodspor" (1976).