Bøger om Orwell

Genrebrydende erindringstrilogi om at skrive og finde sin plads i verden. Deborah Levy befinder sig i en livskrise. Hun er begyndt at græde, hver gang hun står på en rulletrappe og beslutter sig for at rejse til Mallorca for at komme lidt væk. Fra den vinterkolde ferieø tænker hun tilbage på sit liv. På barndommen i Sydafrika under apartheid, hvor hendes far bliver fængslet for sin støtte til ANC. På ungdomslivet i England, hvor forfatterdrømmen begynder at spire. Og på hvordan man som kvinde er nødt til at finde sin stemme, tale højt og kræve sin plads i verden. TING JEG IKKE VIL VIDE er et feministisk modsvar til George Orwells berømte essay WHY I WRITE fra 1946 og er første del af Deborah Levys prisbelønnede erindringstrilogi, hvor hun med udgangspunkt i sin egen historie og sit liv i 40’erne, 50’erne og 60’erne reflekterer indsigtsfuldt og levende over fortid og nutid, kvinderoller, familie, politik, litteratur, kærlighed og venskab. Trilogien blev et internationalt fænomen, rost for sin elegante, genrebrydende stil og kaldt for en moderne coming-of-middle-age. Selv kalder hun den for ’A Living Autobiography’, en ’levende selvbiografi’, skrevet mens livet raser omkring hende og ikke i eftertankens klare lys.

Englænderen George Orwell (1903-1950) er en af det tyvende århundredes mest skelsættende forfattere. Hans tidlige forfatterskab kredsede om undertrykkelse af racerne og udstødelse af de lavere sociale klasser, men med hans mest kendte værker, dyrefablen “Kammerat Napoleon” (1945) og “1984” (1949), slog Orwell også ind på en vej, der rettede en stærk kritik mod periodens totalitære styrer.Men Orwell var mere end forfatter; Pierre Christin og Sébastien Verdier fortæller her den fascinerende historie om journalisten, excentrikeren, socialisten, romantikeren og den visionære eneboer.Med bidrag af André Juillard, Olivier Balez, Manu Larcenet, Blutch, Juanjo Guarnido og Enki Bilal.

"Jeg fortæller dig bare, hvad jeg har set, Miss B... Træk uretfærdigheden frem i lyset. Gør en ende på frygten. Det er de eneste to måder, I kan komme ud af jeres fængsel på."Menneskene forsvandt. Nu er der kun dyr tilbage på gården: høns, geder, æsler og får slider i det til gavn for præsident Silvio og hans hundekorps og deres diktatoriske rædselsregimente. Men måske kan nogle af de undertrykte dyr starte en modstandsbevægelse...

Femoghalvfjerds år efter udgivelsen af George Orwells banebrydende roman 1984 har Sandra Newman med godkendelse fra Orwells arvinger kastet sig over historien fra 1984 for at give den en dramatisk anderledes, feministisk vinkel, der er tro mod og kan stå ved siden af originalen. En roman til de millioner af læsere, der har læst og gyst ved tanken om det ultimativt totalitære system, som Orwell beskrev.London 1984, den tredje mest folkerige by i Oceanien. Julia Worthing arbejder som mekaniker, hun reparerer romanskrivningsmaskinerne i fiktionsafdelingen ved Ministeriet for Sandhed. Partiet og dets leder Big Brother regerer under ideologien INgSoc, og Julia er en mønsterborger, der trives i samfundet – muntert kynisk og uden tro på noget som helst, den politiske virkelighed interesserer hende ikke. Hun bryder reglerne, når det passer hende, men arbejder sammen med regimet, når det er nødvendigt. Alle kan lide Julia, der er et flittigt medlem af en anti-sex-gruppe, selvom hun i al hemmelighed er promiskuøs. Hun er dygtig til at navigere i en verden med konstant overvågning; nysprog, dobbelttænk, tankepoliti og børnespioner. Julia ved, hvordan man overlever.Men Julia bliver optaget af en kollega, der arbejder i ministeriets historiske afdeling, Winston Smith, da hun ser ham holde øjenkontakt med en overordnet under de to minutters Had. Da hun en dag kommer gående mod Winston i en gang, stikker hun ham hurtigt en seddel i hånden – en handling, der næsten er lig med selvmord – og det går op for hende, at hun er ved at miste grebet, at hun ikke længere kan navigere i verden.

“Ægte genialitet … al hans vrede og frustration fandt deres første rigtige udtryksmiddel i Vejen til Wigan Pier.” – Peter Ackroyd, The TimesVejen til Wigan Pier er en berømt reportageroman af George Orwell. Bogen har ikke tidligere været oversat til dansk og udkommer her for første gang på dansk.Bogens første del er en af Orwells mest berømte reportager fra hans ophold blandt kulminearbejdere i Nordengland i vinteren 1936. I sin usædvanligt klare og enkle stil beskriver han minearbejdernes hårde arbejde, den usle løn og de elendige boligforhold, som han også prøvede på egen krop.Bogens anden del er et essay, hvor Orwell beskriver og analyserer det engelske klassesamfund med afsæt i skildringer af sit eget liv og opvækst. Med et eminent blik for detaljerne viser han, hvordan de skarpe klasseskel står i vejen for socialismens fodfæste i England, hvilket han anser for et tvingende nødvendigt værn mod fascismens fremmarch.Opholdet i Wigan gjorde Orwell til overbevist socialist, idet han så den økonomiske ulighed, kapitalismen kunne medføre. Han var dog kritisk overfor flere af de socialistiske bevægelser og spidder i bogen den overfladiske socialisme, hvor man sympatiserer med arbejderne, men ikke omgås dem. Resultatet var, at Orwell provokerede både det politiske venstre og højre, der begge tog afstand fra ham eller brugte ham ved at tage ham til indtægt for egne synspunkter.Vejen til Wigan Pier er nr. 39 på The Guardians liste '100 best nonfiction books of all time'."... fremragende reportage fra Nordenglands barske kulminer (...) Kulminekapitlerne vokser til en blændende karakteristik af det britiske klassesamfund (...) hvis man vil ind under huden på manden, som skrev nogle af det tyvende århundredes væsentligste romaner – 'Animal Farm' (senest udsendt på dansk under titlen 'Dyregården') samt '1984', hans klassiker om Storebror-samfundet – er det denne bogs anden halvdel, man skal læse." – Jes Stein Pedersen, Politiken ❤❤❤❤❤ Langt om længe udkommer George Orwells The Road to Wigan Pier på dansk. En kras reportage fra klassesamfundets mørkeland og et sylespidst opgør med salonsocialismen … reportagejournalistik i mesterklassen … en kongenial oversættelse af Lærke Pade og med et indsigtsfuldt efterord af Per Stig Møller … Hvis man holder af 1984 og Dyregården, som begge blev genudgivet i fjor, vil man ved læsningen af Vejen til Wigan Pier se tegningen til den kritik af masseforførelse og underkastelse, som begge disse klassikere på forskellig vis kredser om.” – Adam Holm, Weekendavisen“I dette år, 1936, blev George Orwell med sine rejser til Wigan og Barcelona til den George Orwell, der skrev sig ind historien.” – Per Stig Møller, Efterord, Vejen til Wigan Pier“Orwells originalitet som forfatter består i uvilligheden til at acceptere udsagn og teorier, som ikke har bund i det selvoplevede. (…) Som en vigtig påmindelse om, at vores samfundsmæssige virkelighed nok er mere speget og indfældet, og vi mennesker repræsenterer langt mere kultur og vaner og religion, end vi normalt er klar over, er Orwells bog pligtlæsning.” – Henrik Gade Jensen, indblik.dk“Lyden af en stor forfatter, der finder sin autentiske stemme.” – Robert McCrum, The Guardian“Reportageromanen er intensiv læsning fra start til slut, og der er uden tvivl meget visdom at hente i Orwells ord (...) Det intense i livet, der bliver beskrevet, er eviggyldigt, og hans tanker om vores verden og samfund er lige så gyldige nu, som de var det dengang.” ­– Louise Trankjær, Skriv for livet“Orwell er en forfatter med en exceptionel umiddelbarhed, friskhed og energi – han er påståelig og dristig, skiftevis vred og meget blid … kvaliteterne i Orwells prosa er først og fremmest, at den normalt er forbilledlig klar og enkel.” – Richard Hoggart, Introduction, The Road to Wigan Pier, Penguin, 1989“Afskyeligheden i indledningen … er uovertruffen. Han synes at påvirke den moderne verden, som Engels påvirkede 1840-50’ernes verden. Men med den forskel, at Orwell er en født forfatter, hvor Engels, trods sin fyrige og strålende karakter, ganske enkelt ikke var forfatter.” – Edith Sitwell

"Hvis vi vil vælte Silvio og hans bande, må vi have alle med! I modsætning til en kniv eller en økse, så ruster protester og aktioner ikke..."Menneskene forsvandt. Nu er der kun dyr tilbage på gården: høns, geder, æsler og får slider i det til gavn for præsident Silvio og hans hundekorps og deres diktatoriske rædselsregimente. Men måske kan nogle af de undertrykte dyr starte en modstandsbevægelse...

Betagende og tankevækkende bog om George Orwell og om at plante roser. Rebecca Solnit, en af USA’s bedste og mest markante essayister, går bag om mennesket George Orwell. På en gang en personlig biografi om forfatteren George Orwell, et kulturhistorisk essay om roser og en smuk og tankevækkende meditation over forholdet mellem natur og politik. Bogen bringer os vidt omkring, fra Orwells reportager fra kulminerne i England og Den Spanske Borgerkrig over Stalins besættelse af at gro citroner til nutidens sydamerikanske rosenfarme og cellofanindpakkede roser. Bogen slutter med en genlæsning af 1984, der fuldender portrættet af en mere håbefuld Orwell - og med en refleksion over hvordan nydelse, skønhed og glæde også kan være en modstandshandling. »En vidunderlig meditation over naturens glæde og skønhed.« The Times »Ny bog argumenterer overbevisende for det politiske potentiale i at plante roser … bør læses af alle, der interesserer sig for forholdet mellem natur og politik.« Information