Bøger om Pædagogisk filosofi

“Jeg har mødt nogle mennesker her, som jeg aldrig før i mit liv havde troet, jeg ville møde. Altså, nogle personligheder, som er helt vildt anderledes.” Sådan skriver Kristian og peger på, hvad efterskolen bl.a. betyder for unge menneskers uddannelses- og dannelsesvej. I denne overraskelse, som Kristian oplever sammen med tusinder af andre unge på landets efterskoler, findes ’hemmeligheden’ bag efterskolens dannelsesprojekt. Her bliver det tydeligt, at efterskolens særlige pædagogik yder et afgørende bidrag til unge menneskers almene dannelsesproces. Ved at deltage i venskabelige relationer, ved at dele interesser med andre og ved at indgå i et intergenerationelt fællesskab udvider eleverne deres selvtillid, selvværd og selvagtelse. Efterskolens samvær gør en forskel, som bevæger og forandrer – livet igennem! Denne bog bygger på en almenpædagogisk og dannelsesteoretisk undersøgelse af efterskolen som pædagogisk institution. Gennem to år har skoleforskere ved Professionshøjskolen University College Syddanmark i samarbejde med efterskoleforeningen undersøgt og dokumenteret efterskolens dannelsesprocesser og deres betydning – både for den enkelte og for samfundet. Bogen er således et bidrag til den evigt aktuelle diskussion om efterskolens betydning, og den forsøger at give en række bud på, hvordan efterskolens særlige pædagogik kan udvikles.

John Deweys hovedværk Demokrati og uddannelse nu for første gang på dansk. Bogen er uomgængelig for alle, som interesserer sig for filosofi og teori om uddannelse, samfund og pædagogik.

I denne antologi belyser en række forfattere ud fra hver sin vinkel Deweys betydning og understreger hans aktualitet. Formålet med bogen er at give inspiration til diskussionerne om demokrati og pædagogik og om erfaring og uddannelse. Diskussioner, der dels kan samles om konkrete problemstillinger med henblik på at finde løsninger, eller som kan afgrænse nye interessefelter, der fortjener yderligere undersøgelser.

“Opdragelsen er efter sit begreb kun mulig gennem ydre indvirkning fra opdragernes side. Men dens mål er – stadig ifølge opdragelsens begreb – at den, som skal opdrages, skal bringes til at bestemme sig uafhængig af ydre indvirkninger. Vi står altså tilsyneladende over for en modsigelse: hvordan kan man gennem ydre indvirkning bringe et menneske til ikke at lade sig bestemme af ydre indvirkninger?!Sådan sammenfatter filosoffen Leonard Nelson den moderne pædagogiks paradoksale udfordring. I det moderne træder mennesket ud af sin “selvforskyldte umyndighed” og må lære frit at bestemme over sit eget liv og være medbestemmende i en fælles tilværelse. Men hvordan lærer barnet om frihedens mulighed, når vejen går gennem opdragelsens afhængighed. Ud fra dette spørgsmål konstitueres to principper for “den moderne barndom”, nemlig principperne om mennesket Bildsamket og opfordring til selvvirksomhed. Enhver pædagogisk virksomhed må forudsætte, at barnet kan indgå i dannelsesprocesser, at det vil og kan læse, og at det sættes i gang af den voksnes fornuftige opfordring til barnets selvvirksomhed.Bogen undersøger det pædagogiske paradoks fra dets erkendelse hos J.-J. Rousseau og I. Kant til de første forsøg på at formulere en teoretisk pædagogik hos F. Schleiermacher og J.F. Herbart. Dernæst påvises, at paradokset også ligger til grund for K. Grue-Sørensens pædagogiske forfatterskab, og til sidst introduceres D. Venners formulering af en almen pædagogik, der netop tager udgangspunkt i Bildsamkeit og opfordring til selvvirksomhed.Gennem dette grundstudie er det bogens intention at vise, at det pædagogiske paradoks stadig udgør en radikal udfordring for den pædagogiske teori og praksis.Dette er en revideret udgave med et ekstra kapitel, der omhandler det pædagogiske paradoks i forbindelse med skolen.

Denne bog handler om at ­skabe fællesskab i undervisningen. Den består af tretten artikler, som tager afsæt i forskning, teori og erfaringer fra konkret undervisning. Og artiklerne giver desuden almene og skolefaglige eksempler på, hvordan skoler og undervisere konkret kan arbejde med didaktiske tiltag, som fremmer både oplevelsen af og læringen gennem fællesskaber i skolen.

Asger Sørensen går på universitetet er en skrapbog fra ti års voldsomme omvæltninger i den danske forskningsverden. I fire kapitler fortælles om den første organiserede modstand mod den ny universitetslov, om den dramatiske sag om tre fyringsvarslede pædagogiske filosoffer, om den pinagtige sag om musikprofessorens konflikt med sine kollegaer og endelig om det liv, som blev det normale, når man gik på universitetet efter de store omvæltninger. Det overordnede argument er, at 2003-loven var en fejltagelse. Universiteter ikke skal ledes som private erhvervsvirksomheder, men som lærde republikker, således som det traditionelt har været tilfældet i Danmark, og som det stadig er det i andre civiliserede lande. I forbindelse med de nævnte sager diskuteres forskningsfrihed, universitetets ide, republikanisme mv., ligesom der suppleres med personlige erindringer fra fire årtier med universitet, forskning, videnskab og uddannelse. Bogens kerne er tekster om disse emner fra det nævnte tiår, der er ordnet i kapitler og forsynet med hver en nyskreven indledning. I bogens samlede indledning præsenteres det overordnede argument og i de afsluttende bemærkninger diskuteres forskellige aspekter af videnskabelig anerkendelse. Tilsammen udgør de udvalgte tekster et dokumentarium, hvor meget forskelligartede vidnesbyrd giver bogen karakter af en dekorativ collage. Og dekorativ skal den være: Asger Sørensen går på universitetet er nemlig også et festskrift i anledning af fyrre års gang på universitetet. Til slut i bogen bringes således en komplet fortegnelse over Asger Sørensens publicerede arbejder gennem disse fire årtier.Asger Sørensen går på universitetet er andet bind af Asger Sørensen bøgerne (ASB 2). Hvor første bind, Asger Sørensen i lyset af Bataille (Politisk Revy, 2012) greb tilbage til studietiden i 1980'erne og bragte historien op til lektoransættelsen i 2008, så sætter andet bind fokus på de første stormfulde år på universitetet omkring denne ansættelse og hvad deraf fulgte. I det planlagte tredje bind (ASB 3), Asger Sørensen i filosofiens tjeneste samler den 60-årige lektor et udvalg af sine filosofiske interventioner på dansk gennem fire årtier.

John Dewey er en stemme, der tværs gennem århundreder tilbyder en håndsrækning til de lærerstuderende, der vil være deltagere i samtalen om design af undervisning og læring og om uddannelsens demokratiske betydning i den særlige samværsform, der udvikles gennem den deliberative samtale mellem mennesker dvs. mellem lærer og elev i det formaliserede uddannelsessystem. Uddannelse er ikke i sig selv "dannende" men kan blive det undersærlige omstændigheder, mener John Dewey.

Med udgivelsen af Uddannelse og dannelse - læsestykker til pædagogisk filosofi foreligger endnu et bidrag til at kvalificere lærernes og andre pædagogiske professioners grund-, efter- - og videreuddannelse. Udgivelsen er udtryk for redaktørernes og forlagets bestræbelser på at understøtte, at pædagogisk filosofi som teoretisk indholdsområde får en central placering i læreruddannelsen.

Ifølge den tyske professor i almen pædagogik Dietrich Benner må en moderne dannelsestænkning udvikles inden for et alment perspektiv, der både implicerer etiske, politiske, økonomiske, æstetiske, religiøse og pædagogiske aspekter. Bogenpræsenteres for første gang hans pædagogiske forskning for et dansk og nordisk publikum