dk-flag   Stort fødselsdagsudsalg   dk-flag
dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag   Vi fejrer fødselsdag med stort udsalg   dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag

Bøger om Parcelhuskvarter

Her finder du spændende bøger om Parcelhuskvarter. Nedenfor er et flot udvalg af over 2 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter
  • - Historien om en (pap)far
    af Birgit Chemnitz Kristiansen
    147,95 - 198,95 kr.

    Claus er omkring de 40 år. Han bor i den lille by i Nordjylland, hvor han er født, og hvor alle på godt og ondt kender hinanden. Claus har et udmærket arbejde på en af de lokale virksomheder. Han er gift med Linda, som har medbragt datteren Beatrix (Bea) fra et tidligere ægteskab. Familien bor i et nyere parcelhuskvarter i byens udkant. I sin fritid spiller Claus lidt oldboysfodbold med gamle venner, og han bruger også noget tid på at istandsætte sin mors sommerhus ude ved havet, sådan at det kan udlejes til turister.Alt i alt en rar og fredelig tilværelse, hvis ikke det var for Bea, som nu er 13 år og efterhånden meget dyr i drift. Beas veninder, som er ”bedre folks” børn, dyrker ridesport på højt plan og har egne heste. Bea vil også have en hest. Det er simpelthen nødvendigt.Claus forstår nok ikke helt, hvor meget der står på spil, så han nægter at købe en hest til Bea. Sådan en koster 100.000 kr. Det har familien slet ikke råd til.Dog Bea må og skal have sin hest. Linda støtter datteren, og inden Claus opfatter, hvad der sker, bliver han arresteret og sigtet for incest og forsøg på mordbrand. At han undgår at blive dømt, skyldes primært en tilfældighed. Dog, så billigt slipper Claus heller ikke. Ægteskabet med Linda går i stykker, han mister sit arbejde, hans mor dør, og han får byens fordømmelse at føle. Den gode, trygge tilværelse forvandles til en ond drøm, som driver ham ud i et mislykket selvmordsforsøg. Jeg, Claus er en slags ”omvendt” krimi, hvor offer og gerningsmand bytter roller. En meget anderledes bog, der ligesom Birgit Chemnitz Kristiansens forrige roman, Kold januar, giver bidrag til nogle af tidens samfundsdebatter. Det skal i øvrigt nævnes, at romanen er inspireret af en episode fra det virkelige liv.

  • af Bjarne Gertz
    147,95 - 247,95 kr.

    Kristian og Ingrid er flyttet til et nyt parcelhuskvarter i Åbæk, hvor deres gamle Variant vækker forargelse. Uden job kaster Kristian sig over jazzklaver og overlader pasningen af hus og barn til Ingrid. Indimellem besøger han Harald og John i Kæmmerød for at jamme. Efter en forgæves stillingsansøgning får han et vikariat i Sønderjylland, men en skræmmende episode oven på en våd weekend får ham til at fortrække. Tilbage i Åbæk isoleres han mere og mere, mens Ingrid dyrker sine egne bekendtskaber. Efter en uges sviretur i Kræmmerød vender han tilbage til Ingrid , men et skænderi får ham til at køre til en fest hos en pige Jan har fundet til ham, dog kun for at ende på hospitalet med en akut maveblødning. Derefter får Kristian, i et desperat forsøg på at redde deres ægteskab, Ingrid med på nogle impulsive, fuldstændig urealistiske huskøb, som de bagefter fortryder. Nedtællingen fortsætter. Uddrag af bogen Efter det rituelle bad i familiepølen vender Kristian tilbage til sin sande identitet, klaveret. Han har ingen anden forankring i tilværelsen end sit klaver. Det er hele hans raison d’être, hans eneste handlemulighed efter at alle andre veje er lukket. Han klamrer sig til klaveret, mens angsten i ham vokser som en cancer. Ingrid er meget aktiv. Ved siden af studierne og pasningen af Silvia plejer hun sine mange nye bekendtskaber. Udover Roger og Juliette og deres venner kommer hun sammen med piger hun har truffet i basisgruppen, formentlig mødre med små børn ligesom hende selv. Hun er også på eget intiativ taget ud for at besøge Hans og Bodil. Hans fortæller, under et af sine besøg, at Ingrid har siddet hos dem en hel aften og rakket ham ned. Om forfatteren Bjarne Gertz, cand.mag. i engelsk og latin, tidligere amanuensis, kandidatstipendiat, gymnasielærer, kostskolelærer i England, bibliotekar, jazzmusiker, m.m., samt oversætter af Shakespeare og anden elizabethansk poesi, har skrevet romaner, skuespil, hørespil, noveller, samt en romanserie om arbejdersønnen Kristian, der bliver akademiker, hvis historie, fra besættelsen til 90’erne, også er Danmarks.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.