dk-flag   Stort fødselsdagsudsalg   dk-flag
dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag   Vi fejrer fødselsdag med stort udsalg   dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag

Sygeplejerske bøger

Bliv klar til næste semester med bøger fra pensumlisten. Her hos Tales finder du alle bøger til sygeplejerskeuddannelsen, så du er godt forberedt til din skolegang. Vi har gjort en indsats for at få priserne helt ned og stræber efter at sælge de billigste studiebøger! Pensumlisten med bøger til sygeplejersker kan være lang og derfor har vi lavet denne side, så du kan få et godt overblik.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter
  • af Lisbeth Nilas, Arne Lykke Viborg, Annette Walsøe Torup, mfl.
    766,95 kr.

    Sygdomslære – hånden på hjertet er en grundbog i sygdomslære. Denne 2. udgave suppleres af en i-bog, en digital udgave af bogen som ud over bogens tekst og illustrationer bl.a. indeholder opgaver, animationer, quizzer, notesbog og meget andet ekstra materiale. Bogens opbygning Bogen er opbygget i forhold til kroppens organsystemer, og den dækker de hyppigste sygdomme. Alle kapitler har samme struktur. Først beskrives organsystemernes normale anatomi og fysiologi. Herefter forklares de observationer og symptomer, der er karakteristiske for de enkelte sygdomme, og de undersøgelser, som bruges ved diagnosticering. Til slut følger en gennemgang af de specifikke sygdomme, der er knyttet til de enkelte organsystemer. Der er især lagt vægt på sygdommenes patofysiologi, så læseren kan forstå, hvilke symptomer der er karakteristiske for de enkelte sygdomme, og hvordan man kan overvåge sygdomsforløbet hos den enkelte patient. Bogen præsenterer stoffet overskueligt og er rigt illustreret med figurer og fotos, der underbygger teksten. Layoutet er levende og pædagogisk opbygget, og læseren kan undervejs få uddybet stoffet med ekstra faktuelle, kliniske og opsummerende informationer. Målgruppe Sygdomslære – hånden på hjertet er en lærebog til sygeplejerskestuderende i faget sygdomslære og kan bruges gennem hele uddannelsen, både i teori og i klinik. Andre studerende inden for det sundhedsfaglige område kan også have stor glæde af bogen. Den kan endvidere anvendes af færdiguddannet sundhedspersonale som opslagsbog med opdateret viden på området. Hånden på hjertet Hånden på hjertet er en bogserie inden for det naturvidenskabelige område, der foreløbigt tæller Anatomi og fysiologi, Sygdomslære, Farmakologi og Mikrobiologi. Bøgerne suppleres af en fælles hjemmeside med tværfaglige cases.

  • af Claus Østergaard & Lena Astrid Nielsen
    464,95 kr.

    Mikrobiologi – hånden på hjertet er en grundbog i mikrobiologi. Bogen gennemgår de vigtigste hovedgrupper af mikroorganismer; bakterier, virus, svampe og parasitter samt deres grundlæggende egenskaber centrale emner som smittespredning og afbrydelse af smittekæden, kroppens forsvar samt diagnostik, behandling og forebyggelse af infektionssygdomme de vigtigste infektionssygdomme i de forskellige organsystemer, specielt relevante for vores breddegrader, samt vigtige og meget aktuelle emner som bakterieresistens og hospitalsinfektioner Bogen præsenterer stoffet overskueligt og er rigt illustreret med farverige figurer og fotos, der underbygger teksten. Layoutet er levende og pædagogisk opbygget, så læseren får mulighed for at få uddybet stoffet med ekstra faktuelle, kliniske og opsummerende informationer undervejs. Målgruppe Mikrobiologi – hånden på hjertet er en lærebog til sygeplejerskestuderende i faget mikrobiologi og kan bruges gennem hele uddannelsen både i teori og i klinik. Andre studerende indenfor det sundhedsfaglige område fx jordmoder- eller radiografstuderende kan også have glæde af bogen. Bogen kan endvidere anvendes af færdiguddannet sundhedspersonale, som opslagsbog, og som mulighed for at få opdateret deres viden på området.

  • af Inge Olsen & Susanne Piilgaard Hallin
    615,95 kr.

    Farmakologi – hånden på hjertet giver en bred og grundlæggende indføring i faget farmakologi. Denne 2. udgave suppleres af en i-bog, en digital udgave af bogen som kan læses på fx en pc eller en tablet, overalt, hvor der er internetadgang. Bogen omhandler grundlæggende principper for, hvad der sker med et lægemiddel i organismen efter indtagelsen, dvs. hvordan lægemidlet optages, fordeles og udskilles samt hvilke virkninger, virkningsmekanismer og bivirkninger lægemidlet har. Bogens opbygning Farmakologi – hånden på hjertet er overordnet inddelt i tre dele: Almen farmakologi, der gennemgår generelle farmakokinetiske og -dynamiske forhold, bivirkninger, interaktioner og dosering af lægemidler. Lægemiddelhåndtering, der giver en indføring i sygeplejerskens ansvars- og kompetenceområde, relevante arbejdsmiljøregler og patientsikkerhedsaspekter, medicinrummets opbygning og funktion. Desuden indeholder kapitlet en introduktion til lægemiddelregning, en gennemgang af medicineringsprocessen, samt et kapitel om medicineringsfejl. Specialfarmakolgi, der gennemgår de enkelte lægemiddelgrupper i forhold til deres virkninger, virkningsmekanismer og bivirkninger. Målgruppe Farmakologi – hånden på hjertet er en lærebog til sygeplejerskestuderende og kan bruges gennem hele uddannelsen både i teori og i klinik. Andre studerende inden for det sundhedsfaglige område, fx jordmoder- eller radiografstuderende, kan også have glæde af bogen. Bogen kan endvidere anvendes af færdiguddannet sundhedspersonale, som opslagsbog og som mulighed for at få opdateret deres viden på området.

  • - Fra idé til eksamination
    af Maria Henricson
    507,95 kr.

    Videnskabelig teori og metode dækker pensum inden for kvantitativ og kvalitativ metodelære. Den beskriver systematisk viden om videnskabelige principper og praktiske anbefalinger i forhold til eksamensprojekter. Den kan bruges af sygeplejestuderende og andre sundhedsfaglige professionsuddannelser. Bogen kan anvendes gennem hele uddannelsen som grundbog, men også til opslag om enkelte teorier og metoder. Den beskriver, hvordan den studerende selv kan bedømme forskning, og hvordan færdige eksamensprojekter kan præsenteres og publiceres.

  • af Oluf Falkenberg Nielsen & Mette Juel Bojsen-Møller
    766,95 kr.

    Dette er 2. udgave af lærebogen Anatomi og fysiologi – Hånden på hjertet. Bogen dækker kroppens basale opbygning og funktion og har i 2. udgave gennemgået en generel opdatering. Alle kapitler er blevet skærpet både sprogligt og fagligt, og især brugen af fagsprog og definitioner er blevet mere konsekvent. Desuden er bogen blevet udvidet med et større antal opsummeringsbokse.Bogen gennemgår alle centrale emner som: celler og væv kredsløbet respirationssystemet immunforsvaret fordøjelsessystemet stofskiftet nyrer og urinveje hud og slimhinder øjet og øret nervesystemet hormonsystemet bevægeapparatet kønsorganer og forplantningDertil kommer mere tematiske emner om det aktive menneske og normal aldring.Alle kapitler er rigt illustrerede, og layoutet er indbydende og pædagogisk opbygget, så teksten undervejs suppleres med tre typer af bokse, der uddyber faglige detaljer, kobler stoffet til den kliniske praksis og opsummerer væsentlige hovedpointer og definitioner.Anatomi og fysiologi – Hånden på hjertet er en lærebog til sygeplejerskestuderende, og den dækker de nødvendige basiskundskaber i anatomi og fysiologi i hele uddannelsen. Men andre studerende til fx fysioterapeut, ergoterapeut, jordemoder, radiograf, bioanalytiker, farmaceut samt studerende på ernæring og sundhed vil også have stor gavn af den.Hånden på hjertetDenne bog er en del af Hånden på hjertet, som er en lærebogserie om Anatomi og fysiologi, Sygdomslære, Farmakologi, Mikrobiologi og Ernæring. På sigt udvides serien med Biokemi og genetik. Alle bøger i serien udgives både som fysiske bøger og som i-bøger, der kan tilgås fra tablet, smartphone eller pc. Her kan læseren tage egne noter, søge på nøgleord osv.

  • af Inge Olsen, Birgitte Bjeld & Sonja Bek
    291,95 kr.

    Lægemiddelregning er 2. udgave af den populære bog Medicinregning.Bogen indeholder en lang række beregningsopgaver samt detaljerede løsningsforslag til alle opgaverne. Bogen er forsynet med en række nyttige formler og regnetrekanter, der gør regnearbejdet lettere. Denne del er i den nye udgave udvidet og gjort mere forklarende.Lægemiddelregning er en supplerende titel til Farmakologi – hånden på hjertet. Lægemiddelregning henvender sig primært til sygeplejerskestuderende og sygeplejersker, men kan naturligvis anvendes af alle, som har brug for at øve sig på medicinregning.

  • - Sygeplejerskens virksomhedsområde
    af Dorte Samson Eldrup & Tine Glasscock
    258,95 - 268,94 kr.

    Ny udgave isbn: 9788712056362 At lede sygepleje - sygeplejerskens virksomhedsområde er en lærebog, som omhandler de organisatoriske kompetencer, som det er nødvendigt for alle sygeplejersker at være i besiddelse af, hvis de skal kunne leve op til den del af virksomhedsområdet, der hedder: At lede sygepleje

  • - Forflytnings- og arbejdsteknik
    af Marianne Mogensen & Maiken Böcher
    421,95 kr.

    Ergonomi - Forflytnings- og arbejdsteknik handler om, hvor vigtigt det er at hjælpe patienter med at flytte og bevæge sig. Der er samtidig fokus på, hvilke teknikker der skal bruges i arbejdet for at undgå arbejdsskader. Denne bog indeholder viden, løsningsforslag og forflytningsteknikker, der hjælper sundhedspersonalet, men i sidste ende også patienten og borgeren.Forfatterne Maiken Böcher og Marianne Mogensen er begge fysioterapeuter og har mange års erfaring som undervisere. Ergonomi - Forflytnings- og arbejdsteknik er derfor en lærebog henvendt til bl.a. sygeplejestuderende og studerende på andre sundhedsfaglige uddannelser. Bogen egner sig som opslagsværk, da den indeholder et omfangsrigt stikordsregister, og dens mange illustrationer gør den indbydende for læseren.

  • af Niels Buus, Merete Nordentoft, Bengt Karlsson, mfl.
    113,95 kr.

    Dette er 2. udgave af den bredt anerkendte og populære lærebog. Som noget nyt i 2. udgave har alle interessenter deltaget i tilblivelsen af bogen. Det gælder psykiatribrugere, sygeplejerskestuderende, sygeplejersker, undervisere og forskere, som sammen er blevet enige om bogens overordnede indhold og struktur, ligesom bogens kapitler er blevet skrevet og redigeret i fællesskab.Bogen beskriver væsentlige emner inden for psykiatrisk sygepleje, og den indeholder grundige introduktioner til de praksisser, vi forventer sygeplejersker skal kende og mestre. Det gælder f.eks. deeskalering og psykisk førstehjælp, men også mere specialiserede emner som f.eks. miljøterapi og psykosocial sundhedspædagogik. Bogen rummer også introduktioner til de vigtigste teorier og modeller inden for psykiatrisk sygepleje, f.eks. peerstøtte, The Tidal Model og Åben Dialog.Psykiatrisk sygepleje er skrevet til alle sygeplejersker, der arbejder med mennesker med psykiske lidelser. Det er en uundværlig grundbog for sygeplejerskestuderende i grunduddannelsen, både i teoretisk og klinisk sammenhæng, og den er oplagt på specialuddannelsen i psykiatrisk sygepleje. Bogen er også yderst relevant for erfarne klinikere og sygeplejersker, som har brug for opdateret viden og indblik i nye tendenser som f.eks. traumebevidst tilgang og resonans.

  • af Tine Tjørnhøj-Thomsen, Susan Reynolds Whyte, Signild Vallgårda, mfl.
    387,95 kr.

    I denne tredje reviderede udgave af Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab beskriver seksten forskere forskellige folkesundhedsvidenskabelige forskningsmetoder, der spænder fra interviews, diskursanalyse og antropologisk feltarbejde til statistiske metoder, spørgeskemaundersøgelser og registerstudier. Bogen henvender sig til dem, der står over for en folkesundhedsvidenskabelig forskningsopgave, og som ønsker hjælp i valget af metoder. Nye forskere og studerende på de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser, fx sygepleje-, jordemoder-, ergo- og fysioterapeutuddannelserne, samt studerende på universitetsuddannelser i medicin, folkesundhedsvidenskab og andre sundhedsfaglige kandidat- og masteruddannelser vil kunne have glæde af bogen.

  • af Lisbeth Villemoes Sørensen, Nete Hornnes, Mads Kamper-Jørgensen, mfl.
    167,95 - 287,95 kr.

    I lov om uddannelse til professionsbachelor er det beskrevet, at ud over at give viden om og forståelse for et fagområdes teori og praksis, skal uddannelse til professionsbachelor også kvalificere den studerende til relevant videreuddannelse. Siden loven kom har de fleste af de mellemlange videregående uddannelser fået bekendtgørelser, der bl.a. indeholder krav om, at de studerende skal blive i stand til at fortsætte teoretisk og klinisk kompetencegivende videreuddannelse. For at opfylde disse krav er det nødvendigt, at de sundhedsprofessionelle professionsbachelorer kan bruge af den kolossale mængde af sundhedsvidenskabelig forskningslitteratur, der findes. Det kræver en grundlæggende viden om sundhedsvidenskabelige forskningsmetoder og en af retningerne i sundhedsvidenskabelig forskning, som det er vigtigt, at studerende introduceres til, er forskningen i folkesundhed. Til denne forskning anvendes i særlig grad epidemiologi som metode, og denne bog er en indføring i grundlæggende forskningsmetoder i folkesundhed og epidemiologi.Professionernes udvikling går mod øget akademisering og krav om evidensbasering af det kliniske arbejde. Det er derfor et håb, at bogen vil finde anvendelse i den kliniske praksis. Det er også et håb, at bogen kan inspirere til videreudvikling af professionerne til gavn for hele befolkningen og sundhedsvæsenet.Formålet med denne bog er derfor at introducere både studerende på de mellemlange videregående sundhedsuddannelser, studerende på diplomuddannelse samt klinikerne til folkesundhed og epidemiologi samt epidemiologiske forskningsdesign samt kritisk læsning og analyse af forskningsartikler. Bogen tilstræber en samlet helhed, idet begreber og metoder ofte forklares ved eksempler ud fra de samme to videnskabelige epidemiologiske artikler, som analyseres eksemplarisk sidst i bogen. Der er dog enkelte overlapninger, idet nogle få begreber naturligt har skullet beskrives i flere kapitler. Derved gives læseren mulighed for at læse kapitlerne uafhængigt af hinanden.Den primærmålgruppe er studerende på professionshøjskolernes sundhedsuddannelser dvs. sygepleje-, fysioterapi-, ergoterapi-, jordemoder-, bioanalytiker- og radiografstuderende samt studerende i ernæring og sundhed.

  • af Gitte Holm Glaas, Jakob Thaning Bay, Mikkel Gybel-Brask & mfl.
    356,95 kr.

    Dette er 4. udgave af Immunologi og transfusionsmedicin, som i mange år har været lærebog på sygeplejeuddannelsen. Bogen har gennemgået en generel revision, og den er nu målrettet alle professionsuddannelserne.Bogen er inddelt i tre dele. I bogens første del fokuseres der på immunologien i teori og praksis. Her beskrives både de normale immunologiske reaktioner, og når immunsystemet svigter. Immunologiske undersøgelser, teknikker samt behandlingsprincipper indgår også i denne del sammen med et kapitel om transplantation.Den anden del lægger vægt på transfusionsmedicin. Her beskrives først blodtyper og blodtypeserologiske undersøgelser, og efterfølgende er der kapitler om blodets vej fra donor til patient, om transfusionskomplikationer og deres behandling samt et kapitel om blodovervågning og smitteopsporing i forbindelse med transfusionsoverførte sygdomme. Som noget nyt beskrives de enkelte blodprodukter og deres anvendelser detaljeret i to kapitler. Denne del indeholder også et kapitel om særlige transfusionsmedicinske forhold ved graviditet, fødsel og hos det nyfødte barn.I tredje del beskrives anlæggelse, pleje og behandling af forskellige former for intravenøse katetre.Bogen er primært skrevet til studerende på professionsuddannelserne, men den kan også med fordel anvendes af færdiguddannede fagpersoner, lægestuderende og læger. Bogen er den eneste lærebog, der har en omfattende beskrivelse af blodkomponenter og blodkomponentterapi, som det anvendes i Danmark. Bogen kan læses som en lærebog fra start til slut eller anvendes som opslagsværk, hvor læseren kan dykke ned i specifikke emner.

  • af Lilian Rohde & Jens Boelsmand
    317,95 kr.

    Innovative studerende præsenterer en metode til at designe projekter, som gør en forskel i velfærdssamfundet, det vil sige skaber merværdi i virkelighedens verden. Undervejs trænes studerendes innovative kompetencer til at nytænke ydelser, produkter og processer, som skaber værdi for borgerne i samfundet.Metoden er bygget op om modellen FIRE-Designs fire faser: ForståIdeudvikleRealisereEvaluere Første del af bogen beskriver modellens faser og forklarer begreber som kreativitet, innovation, entreprenørskab, intraprenørskab og iværksætteri. Anden del giver undervisere og studerende en række konkrete metoder og redskaber til de fire faser.Bogen er henvendt til studerende og til praksis - pædagoger, lærere, sygeplejersker, socialrådgivere og andre faggrupper fra professionsuddannelserne. FIRE-Design er oplagt i både undervisning og selvstyrede læreprocesser samt til større opgaver som for eksempel bacheloropgaven.

  • - En guide for sundhedsprofessionelle
    af Barbara Voltelen & Jette Bjerre
    280,95 kr.

    Familiedialog og refleksion ved alvorlig sygdom beskæftiger sig med det dialogiske møde mellem sundhedsprofessionelle og familier med svær sygdom. Familiedialogens formål er at finde frem til måder, hvorpå familiemedlemmerne kan opdage nye løsninger på deres problemer. Med udgangspunkt i familiens behov. Voltelen og Bjerre giver konkrete bud på, hvordan familier, hvor én lider af kronisk eller livstruende sygdom, kan inviteres til familiedialoger, der styrker det levede liv. I Familiedialog og refleksion ved alvorlig sygdom præsenteres læseren for beskrivelser af systemiske og narrative teorier refleksion to-spors modellen kriser og sorg kærlighedens skjold familiestamtræ dialogiske processer stilhed i samtalen overbevisninger om sundhed og sygdom. I bogen kombinerer forfatterne teori på en tilgængelig måde med cases fra praksis, så læseren får konkrete redskaber til at indbyde til familiedialog også i det korte møde! Der lægges op til, at selv små forandringer i dagligdagen gør en forskel, ikke kun for den syge og deres nærmeste, men også for den sundhedsprofessionelle selv. Bogen henvender sig til alle sundhedsprofessionelle, der ønsker at styrke deres familiedialogiske kompetencer såsom fysioterapeuter, ergoterapeuter, sygeplejersker, demenskonsulenter, socialrådgivere, kiropraktorer og læger i primær og sekundær sundhedssektor. Ligeledes er bogen oplagt til undervisning på de forskellige sundhedsuddannelser.

  • - en grundbog
    af Niels Sandholm Larsen & Jesper Frederiksen
    317,95 kr.

    Fremtidens sundhedsprofessionelle skal være i stand til at identificere, analysere, udvikle og forbedre egen kliniske praksis. I denne enkle introduktion til metodelære viser forfatterne hvordan.I bogen udfolder forfatterne en række eksempler på metoder til at undersøge praksis. Det gør de med udgangspunkt i konkrete eksempler på kliniske problemstillinger, som de undersøger med ønsket om at forstå og forklare, for efterfølgende at sætte læseren i stand til at kunne handle i forhold til problemstillingerne. Metoderne udgør samlet en videnskabeligt funderet værktøjskasse til brug i uddannelse og klinik.Metoderne er:Narrativ, kropsfænomenologisk og hermeneutisk metode (del 1)Dokumentanalyse, deltagerobservation og fokusgruppeinterview (del 2)Systematisk litteraturstudie, statistisk analyse og eksperimentel metode (del 3)UNDERSØGELSESMETODER I SUNDHEDSFAGLIGT ARBEJDE er skrevet af undervisere og forskere på sundhedsuddannelserne ved Københavns Professionshøjskole og Professionshøjskolen Absalon. Bogen henvender sig til professionsbachelorstuderende ved sundhedsuddannelserne og til sundhedsprofessionelle i klinisk praksis.

  • af Steen Hundborg
    547,95 kr.

    FADL’s Forlag udgiver nu bind 4 i det store sygeplejeværk af Steen Hundborg, som er målrettet sygeplejerskeuddannelsens seneste bekendtgørelse, og det store værk har fokus på klinisk beslutningstagning, klinisk lederskab og patientinvolvering - og nu akutte tilstande. Lærebogen i fire bind kan anvendes gennem hele uddannelsen. Målgruppen er sygeplejestuderende, sygeplejersker, kliniske vejledere og andre som ønsker en opdateret sygeplejefaglig viden.Fjerde bind handler om sygepleje og akutte tilstande. Der fokuseres på teori og og klinik i forskningsbaserede sygeplejefaglige områder, som har indflydelse på akut sygepleje. Læseren får en bred og nuanceret indføring i problemstillinger, der knytter sig til akutsygeplejen.Forfatterne har inddraget patientinvolvering, klinisk lederskab og klinisk beslutningstagen, hvor det forekommer relevant. I firebindsværket er der 94 kapitler, som kan anvendes i både den teoretiske og kliniske del af uddannelsen. Hvert kapitel er på 20–25 sider, og de er alle pædagogisk designet med resuméer, faktabokse, cases og referencer til de andre bind. Bøgerne inddrager den nyeste forskning, og 129 forfattere med specifikke akademiske kompetencer har bidraget med at skrive kapitlerne, som også er blevet bedømt af lektorer og sygeplejestuderende. Det nye firebindsværk er tiltænkt som den nye, pensumdækkende lærebog til sygeplejerskeuddannelsen.

  • af Hanne Bess Boelsbjerg & Mathilde Meedom Hermansen
    169,95 - 243,94 kr.

    Denne bog handler om de mange måder, hvorpå kultur påvirker mødet mellem sundhedsprofessionelle og mennesker med sundhedsudfordringer.I en travl klnisk hverdag konfronteres sundhedsprofessionelle med et utal af problemstillinger, hvoraf nogle er direkte afledt af kulturelle forskelligheder. Det kan være iblandt det sundhedsfaglige personale, i mødet med patienter og pårørende eller i form af politiske beslutninger, der former en bestemt kulturel omgangsform.Ved at forstår kultur som et dynamisk fænomen, der opstår i samspillet mellem mennesker, eksemplificerer bogen gennem teori og praksisnære cases, hvordan man som sundhedsprofessionel kan omgås sin egen og andres kultur mere reflekteret.Formålet med bogen er at styrke sundhedsprofessionelles evne til at træffe fagligt velbegrundede og menneskeligt indsigtsfulde beslutninger i kraft af et øget kendskab til sit eget og andres kulturelle ståsted. Når man som sundhedsprofessionel bliver bevidst om kulturens relevans for ens arbejdsområde, opøver man samtidig kompetencer inden for klinisk beslutningstagning og klinisk lederskab, som sætter mennesket og ikke dets kulturelle baggrund i centrum.Med bidrag af:Hanne Bess Boelsbjerg, Salah El-Matari, Hanne Winther Fredriksen, Peter Hervik, Mathilde Meedom Hermansen, Carsten Juul Jensen, Mette Terp Høybye, Lamies Nassri, Dorthe S. Nielsen, Morten Sodemann og Tine Tjørnhøj-Thomsen.

  • af Helen Liesl Krag & Ben Farid Røjgaard Nielsen
    167,95 kr.

    Denne bog handler om kulturmøder i sygeplejen. Vellykkede kulturmøder i sygeplejen opstår i en proces, hvor sygeplejersken anerkender minoritetsetniske patienter som individer og samtidig reflekterer over sin egen baggrund og dennes betydning for kulturmødet. Forfatterne ønsker med denne bog at give sygeplejestuderende interkulturelle sygeplejefaglige kompetencer som et fundament for at skabe ”sunde” kulturmøder og yde den bedst mulige personcentrerede pleje. Bogen er baseret på den nyeste viden om kulturmøder og har form som en praktisk håndbog, som sygeplejestuderende og andre sundhedsprofessionelle let kan omsætte til egen praksis. Bogen indeholder kapitler om etnicitet, kultur og interkulturel kommunikation fulgt af kapitler om brug af tolke, kulturmøder i relation til patienter med diabetes og kulturmøder i psykiatrien. Det afsluttende kapitel indledes med en præsentation af den didaktiske model SUND og afsluttes med en række andre eksperters perspektiver på kulturmøder. Bogen henvender sig til sygeplejestuderende, undervisere og kliniske vejledere. Andre sundhedsprofessionelle kan dog med fordel læse med.

  • - Ældre menneskers liv
    af Frode F. Jacobsen & Red: Stinne Glasdam
    387,95 kr.

    Viden om normal aldring og ældre mennesker, gerontologi, ervigtig for forståelse af ældre mennesker som sundhedsprofessionelle møder ideres arbejdsliv; det gælder både viden om ældre på samfundsniveau og påindividniveau. Udgangspunktet for denne bog er, at det er normalt at ældes, atskrøbelighed som følge af alder er normal, og at det er normalt at blive ældrei den vestlige del af verden. Bogen ønsker at give både studerende, undervisereog sundhedsprofessionelle indblik i og forståelse af aldring, ældre og livetsom ældre ud fra en række udvalgte perspektiver og primært inden for enskandinavisk kontekst. Denne antologi kan som helhed ses som et kalejdoskopisk blikpå aldring, ældre og livet som ældre, som søger at indkredse gerontologi bredt,hvor de enkelte kapitler går i dybden i de konkrete foci. Kapitlerne er alle skrevet af forfattere, som harspecialiseret sig og/eller forsker i aldring, ældre og livet som ældre fraforskellige videnskabelige og professionelle positioner i håb at gribe etmangfoldigt blik og forståelse af ældre mennesker. Bogen henvender sig primærttil studerende og undervisere inden for professionsbacheloruddannelser på desundhedsfaglige og social(pædagogiske) områder samt til sundhedsprofessionelle,som arbejder med ældre mennesker. Bogen henvender sig ligeledes tildiplomstudierne inden for de sundhedsfaglige og social(pædagogiske) områder, ogmaster-/kandidatstuderende med specifik interesse inden for ældreområde.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.