Bøger om Politisk-korrekthed

”Altid frejdig, når du går” og ”Kæmp for alt, hvad du har kært” er et par strofer fra en god begravelsessalme, men teksten kan lige så godt synges som en tiltrængt og opmuntrende hymne for danskerne i disse tider, hvor den politiske korrekthed fra vest og islamiseringsbølger fra øst, godt hjulpet af en femte kolonne, der med elitens selvudråbte humanisme og nogle gejstlige med appelsiner i bispehuen, besudler de danske værdier og danskernes selvværd – alt imens Holger Danske sover. Men der er altid lys for enden af tunnellen, hvor den frydefulde tekst i begravelsessalmen vendes på hovedet og skråles som en her kommer jeg dansk variant af ”La Marseillaise”. Kan en indvandrer monstro råbe Holger og danskerne op? Men er jeg nu sikker på min sag? Så langtfra. Den afsluttende, illusoriske dialog med Holger Danske blotlægger min tvivl. Er det mon selvcensuren, der gnaver? Døm selv, kære læser. Uddrag af bogen En national bevidsthed kan vel sammenlignes med en personlig selvtillid med overskud nok til at være inkluderende, men den må ikke forveksles med selvhævdelse eller chauvinisme, der kan tilskrives et nationalt mindreværdskompleks uden overskud til at være inkluderende. Oehlenschlägers ”Der er et yndigt land,” den ene af Danmarks to nationalsange, udtrykker fædrelandskærlighed uden skyggen af en fremmedfjendtlig nationalisme. Nationalsangen udtrykker en følelse af sammenhold og samhørighed og kan forhindre rodløshed, når eller hvis de danske elever i en folkeskole begynder dagen med en morgensamling og skråler teksten af fuld hals, mens dannebrogsflaget hejses. En af årsagerne til, at danske unge melder sig som bandemedlemmer eller i værste fald som jihadister, er formentlig rodløsheden, især hos mindre robuste unge. Om forfatteren Jalil Hariri (f. 1945) er født i Irak, men emigrerede til Danmark i 1971. Han fik smag for Gydas frikadeller, pølsevognens hotdogs, Esthers flæskesteg og sin svigerfars kryddersnaps. Er siden 1973 på tålt ophold hos sin elskede Dorte med to sønner og fem børnebørn. Arbejder som fultidspatolog fordelt mellem Sønderborg og Vejle.

I løbet af nogle få årtier er den vestlige tradition gået fra at være fejret til at være pinlig og anakronistisk og sluttelig til at være noget skamfuldt. Den vendte sig fra at være en fortælling, som skulle inspirere mennesker og nære dem i deres liv, til at være en fortælling, som skal udskamme mennesker. Og det var ikke blot begrebet ”vestlig”, som kritikere protesterede mod. Det var alt, som var forbundet med dette begreb. Endog ”civilisation”.Der er mange facetter af denne krig mod Vesten. Den udkæmpes på tværs af medierne og gennem hele uddannelsessystemet – så tidlig som i børnehaveklasserne. Den er meget udbredt i den bredere kultur, hvor alle vigtigere kulturinstitutioner enten er under pres eller frivilligt lægger afstand til deres egen fortid.For ofte fremstiller vi denne kamp helt forkert. Vi tillader os at betragte den som temporær eller som findende sted i periferien, eller vi affærdiger den som en kulturkrig. Vi misfortolker deltagernes mål, eller vi undervurderer den rolle, denne krig vil få i kommende generationers liv.(fra Douglas Murrays indledning til bogen)

Intet emne er for stort – eller småt – når skribenten tager fat på at udbrede sig om alt mellem himmel og jord. Med lune og ironisk distance bliver samfundets – og hverdagens – trivialiteter taget under kærlig behandling. Her er masser af underfundige refleksioner over rigets tilstand og verdens gang i al almindelighed. Aktuelle emner og politisk korrekthed i forskellige afskygninger – eller bare helt almindelig dobbeltmoral – bliver sat i perspektiv med masser af humor. Kursen er sat mod politisk korrekte ømme tæer i en serie små kærlige og ironiske portrætter af dagens Danmark tilsat personlige anekdoter. Glæd dig til førsteklasses underholdning med vid og bid!