Bøger om Politisk magt

En folkekær skuespillerinde kalder ham ”et bål” og taler om en livslang forlovelse. En tidligere statsminister omtaler ham respekt, selv om han trynede ham i en lønforhandling. En politisk indpisker minder om, at der er to grupper, man aldrig lægger sig ud med i den politiske debat. Det er hunde, og det er de gamle.Sygeplejersker, sosu-assistenter, ministre, reklamefolk og magtfulde topchefer på Slotsholmen roser ham til skyerne og betegner ham som genial. På arbejdspladsen er man ikke helt sikker på, om vorherre er over, under eller bare ved siden af.Ingen kan tage fra Bjarne Hastrup, at han siden 1986 har skabt verdens største organisation for ældre, der snart vil kunne hylde medlem nummer én million i en forening med et effektivt maskinrum med 160 ildsjæle og flere end 20.000 frivillige i 215 lokalafdelinger. Fra tidlig morgen til sen aften kæmper Bjarne Hastrup en indædt kamp for svage, udsatte og sårbare ældre. Han er en mand med en sag.

Forestillingen om, at eksperter bør spille en væsentlig rolle i den politiske styring af samfundet, har stået centralt i hele den europæiske civilisations historie. Kendt er tankegangen fra Platons Sokrates-dialog Staten: Dersom ikke enten filosofferne bliver konger i staterne, eller de, som bærer navn af konger og herskere, begynder at give sig af med filosofi på en ægte og fyldestgørende måde, og dersom ikke denne forening af magt og filosofi kommer i stand, så er der ingen mulighed for, at det onde kan bringes til ophør i staterne, og jeg tror heller ikke i menneskeslægten".

Folketinget vedtager lovene, men det skriver dem ikke. Lovene forfattes overvejnde af ministeriernes embedsmænd - ofte i et tæt samspil med centrale interesseorganisationer, der forfølger deres egne interesser i forberedelsen af lovgivningen.Folketinget er dog ikke uden indfldelse på den administrative lovforberedelse. Ministre og embedsmænd fokuserer tidligt i processen på lovens parlamentariske muligheder, og de søger at forudskikke partiernes holdninger. Det sker desuden, at partierne involveres direkte i lovforberedelsen. man kan derfor ikke måle lovgivers indflydelse på lovgivningen ved at se på, hvad der sker, fra en minister har fremsat et lovforslag, til loven er vedtaget.

I "Grevinde Danner" skildrer Harald Herdal, hvordan Grevinde Danner kæmpede en ensom kamp mod sin barnlige gemal, Frederik VII, på den ene side og politikerne og borgerskabet på den anden side. I offentlighedens øjne var den borgerlige Louise Rasmussen nemlig en lykkeridder der uretmæssigt var kommet tæt på kongen og havde fået (for meget) politisk magt. En roman om den tid hvor Danmark gik fra enevælde til demokrati og var i krig mod tyskerne.Harald Herdal, født 1900-1978, var dansk forfatter, men havde som ung autodidakt proletardigter svært ved at gøre sig gældende i det borgerlige kulturliv og blev først rigtig kendt som prosaforfatter. Med hovedmotiver som fattigdom, det glædesløse slid og arbejdsløsheden med de psykisk nedbrydende virkninger beskriver han i sine romaner de fattigstes kår og dagligdagens trøstesløshed – gennemsyret af en oprigtig vrede og frustration over det bestående samfund.

Folketinget besluttede i 1997 at gennemføre En analyse af demokrati og magt i Danmark - eller i daglig tale Magtudredningen. Til at forestå projektet blev der nedsat en uafhængig forskningsledelse. Denne bog er en kort udgave af forskningsledelsens sammenfattende konklusioner på baggrund af de mange projekter, som er blevet gennemført som led i Magtudredningen. Bogens hovedfokus er folkestyrets tilstand i Danmark ved overgangen til det 21. århundrede. Hvordan er det gået med folkestyret, har udviklingen været til det bedre eller til det værre, og i hvilket omfang lever folkestyret i dag op til vore demokratiske idealer?Bogens svar er, at folkestyret i mange henseender har det bedre, end man kunne forvente, når man tager efterkrigstidens stærke pres mod nationalstaten og de demokratiske institutioner i betragtning. Der er fortsat demokratisk livskraft i den danske befolkning og en betydelig demokratisk robusthed i de politiske institutioner. Men alting er ikke gået godt nok eller er godt nok. Der findes fortsat betydelige sociale skel i det danske samfund, selv om de i nogen grad har ændret karakter. Idealet om en oplyst offentlig debat har ikke altid lige gode kår. Massemedierne er blevet styrende for den politiske kommunikation, og mange politiske beslutninger præges af, at politikerne reagerer som lemminger på enkeltsager. Andre er præget af, at store og stærke private interesser har en uigennemskuelig indflydelse på de politiske beslutninger. Endelig har overførslen af kompetencer til EU efterladt os med et demokratisk underskud i relation til en stigende mængde politiske beslutninger.

Hvis det centrale ideal i demokratiet er, at de politiske beslutninger hviler på en fri offentlig debat med lige adgang for alle borgere, hvordan står det da til med det danske demokrati?Bogen søger at besvare dette spørgsmål gennem analyser på forskellige niveauer, og det generelle billede tegner sig dobbelt. Betragtet over tid kan der ikke herske tvivl om, at demokratiet er blevet styrket. I kraft af stærkere individuelle rettigheder, social-økonomisk udligning og et markant højnet uddannelsesniveau er den lige status som borger blevet stadig mere udtalt. Med hensyn til adgang til information, muligheden for at komme til orde, politisk deltagelse og demokratisk overbevisning har udviklingen været præget af fremskridt snarere end forfald.Samtidig kan der også konstateres negative udviklingstendenser. Både velfærdspolitikken og uddannelsespolitikken besidder træk, som risikerer at svække rollen som borger. Partierne synes i stigende grad optaget af kampen om stemmerne og positionerne som et mål i sig selv, og medierne opererer efter egne nyhedskriterier uafhængigt af, hvad der er væsentligt. Derved svækkes grundlaget for det offentlige politiske ræsonnement til skade for politikkens saglighed. Desuden har der udviklet sig en lovgivningspraksis, som i en række situationer udelukker offentligheden fra at gøre sig gældende.Konklusionen er, at der er et misforhold mellem på den ene side de eksisterende potentialer for demokrati og på den anden side det politiske systems evne til at realisere disse potentialer.

Billeder af magten sætter fokus på, hvordan danskerne i dag oplever magten i samfundet og deres egen rolle i demokratiet. Gennem 11 portrætter møder læseren ´manden og kvinden på gaden´, som vi på godt og ondt kender dem fra vores egen hverdag.Niels Nørgaard Kristensen dokumenterer på baggrund af kvalitative interviews, at de stereotype sort/hvide magtopfattelser med modsætninger mellem over- og under-Danmark eller mellem systemet og ´den lille mand´ ikke dominerer danskernes billeder af magten og samfundet.Danskerne har en nuanceret magtopfattelse med blik for både den politiske, økonomiske, sociale og kulturelle magt. Magten anses desuden for at være fordelt på mange instanser, og mest af alt er danskerne på tværs af køn, alder, sociale klasser, økonomisk baggrund og status i samfundet enige om, at ´magten har jeg selv!´ Troen på individuel autonomi er stor, og det samme er viljen til ´selv at klare ærterne´ - uanset om man er invalidepensionist, taxachauffør eller advokat.