Bøger om Politisk teori

I Et ulydigt arkiv er syv af Sara Ahmeds artikler fra de sidste 20 år samlet og for første gang udgivet på dansk. Teksterne arbejder med figurer som ’den feministiske glædesdræber’, ’den melankolske immigrant’, ’det egenrådige barn’ og ’den fremmede’ indenfor emner som racisme, feminisme, klagen, m.m. Samlingens tekster skifter kontinuerligt mellem det teoretiske og det hverdagslige; mellem filosofi og popkultur; mellem det strukturelle og personlige erfaringer.Et ulydigt arkiv indeholder derudover et helt nyt forord dedikeret til denne udgave samt et introducerende forord af lektor Mons Bissenbakker og lektor Michael Nebeling, som viser Ahmeds tænknings relevans i dansk kontekst.Sara Ahmed (f. 1969) er en pakistansk-britisk-australsk queerfeminist og affektteoretiker, der med sit store forfatterskab har været med til at sætte følelsernes politik på dagsordenen de sidste 20 år. Hun arbejder i et krydsfelt af postkolonial teori, queerteori, kritisk raceteori og feminisme. Inden for disse felter er Ahmed blevet en af de vigtigste samtidige stemmer og er blevet en stor inspiration for akademikere, aktivister og feminister.Hendes udtryk ’feministisk glædesdræber’, (killjoy) har allerede vundet indpas i det danske sprog. Beskæftiger man sig med anti-racisme, feminisme, mangfoldighed og inklusion eller queerteori er Ahmed ikke til at komme udenom.

Bogen er en billedbog, der i sit eget lette sprog og sine ekspressive tegninger genfortæller Foucaults og Bourdieus teorier. Anders´ billedlige udtryk og Rasmus´ udtryksfulde billeder skaber sammen en original guide, der tager læseren ved hånden og fører denne igennem de mange forskellige ideér og begreber, på tværs af alle fag.

"Alle stater, alle herredømmer, hvorved menneskene hidtil er blevet styrede eller endnu styres, var eller er enten republikker eller fyrstendømmer. Fyrstendømmerne er enten arvelige, i hvilke herskerens slægt i lang tid har regeret, eller også nyskabte. De nyskabte er enten ganske nydannede, som f.eks. Mailand af Francesco Sforza, eller de er dele som fyrsten, der erhverver dem, føjer til den arvelige stat, som f.eks. kongen af Spanien med kongeriget Neapel."Intet litterært værk har haft så stor betydning for udviklingen af europæisk politik fra renæssancen og op til vor tid som italienske Niccolò Machiavellis bog "Fyrsten" fra 1513. Bogen beskriver, hvordan en politisk leder har ret til at styre sit land med selv de mest brutale midler, når det tjener nationens interesser, blot aldrig i hans egne. Bogen er dedikeret til Lorenzo de’ Medici, som Niccolò Machiavelli var rådgiver for ved det florentinske hof. Denne oversættelse stammer tilbage fra 1876. Niccolò Machiavelli (1469-1527) var en italiensk filosof, samfundsteoretiker og forfatter, der er særligt kendt for bogen "Fyrsten" om den perfekte politiske leder. Machiavelli spillede en central rolle for magthaverne i Firenze og udgav en lang række bøger om politik, samfundsvidenskab og historie samt flere oversættelser af latinske værker.

“Massemedier og sociale medier har skabt en øjeblikkelig, uendelig live-kommentering, hvor hvert ord, tweet og handling vendes, drejes, gøres til et meme, kommenteres, kritiseres hver dag hele dagen. Det er én måde at begribe sin tid og sin situation. Vi foreslår at tilføje en anden måde, der går lidt langsommere. En måde, der ikke har nuet, men historien som ramme. At læse Trump idéhistorisk er én måde at forholde sig til nutiden på, en måde, der insisterer på, at nutiden bare er det sidste øjeblik i en historie, et nu, der venter på at blive et dengang, og at alle de tidligere nutider, der nu er fortid, har noget at sige os i dag og om i dag.” Sådan skriver Mikkel Thorup i forordet til UHØRT — idéhistorien læser Trump. Bogen består af 17 bidrag, der hver for sig giver deres bud på, hvordan en af verdenshistoriens store tænkere (fra Platon over Thomas Hobbes, Karl Marx og Hannah Arendt til Judith Butler) ville have forstået Donald Trump.

Historisk materialisme har i perioder spillet en afgørende rolle for den historieforståelse, der ikke kun sætter det som sin opgave at forklare historiens delelementer, men også leder efter forklaringer på dens sammenhænge, konflikter og drivkræfter. Centralt i denne historieteori står mennesket som et samfundsskabt og samfundsforandrende subjekt, der ikke kun er historiens skaber, men også dens formidler og fortolker. Præget af oplevelser under skiftende forhold forandres også menneskenes egne opfattelser af sig selv og den verden, de bebor.Hvis det er tilfældet, kan vi så tro på fortidens opfattelser? Og vores egne? Gennem disse spørgsmål har teorien givet næring til postmodernismen, der i dag er med til at relativisere samfundsdebattens forhold ikke kun til fortidens problemer, men også til nutidens.Cand.mag. i historie Reinout Bosch argumenterer i bogen for, at vi – stillet over for denne udfordring – må lade nutidens problemer være vejledende for, hvilke spørgsmål vi stiller til fortiden. Skal vi forstå fortiden – og lære af den – behøver vi samtidig en metode, der formår at kunne konceptualisere historien. Bogen giver en indføring i den historisk materialistiske teori og dens begreber, ikke som levn fra fortiden, men som en aktiv modspiller til det herskende postmoderne hegemoni.

Folketinget vedtager lovene, men det skriver dem ikke. Lovene forfattes overvejnde af ministeriernes embedsmænd - ofte i et tæt samspil med centrale interesseorganisationer, der forfølger deres egne interesser i forberedelsen af lovgivningen.Folketinget er dog ikke uden indfldelse på den administrative lovforberedelse. Ministre og embedsmænd fokuserer tidligt i processen på lovens parlamentariske muligheder, og de søger at forudskikke partiernes holdninger. Det sker desuden, at partierne involveres direkte i lovforberedelsen. man kan derfor ikke måle lovgivers indflydelse på lovgivningen ved at se på, hvad der sker, fra en minister har fremsat et lovforslag, til loven er vedtaget.

Begrebet om ondskab holdes i live af det ondes mangfoldige tilsynekomster i verden, fra ekstremer som vold, folkemord og terror til mere trivielle tilbøjeligheder som ligegyldighed og hensynsløshed. Antologiens argument er, at ondskabsbegrebet i det moderne samfund i høj grad er et politisk begreb. Gennem otte kapitler belyses i dette perspektiv ondskabens konkrete tilsynekomster ved at forholde sig til fire centrale spørgsmål: Hvordan kan vi forholde os til konkret ondskab, når aktiv handling ikke er mulig, fx i forbindelse med Holocaust og terrorisme? Hvordan kan og bør vi (re)agere moralsk og politisk, når vi konfronteres med ondskaben, fx overtrædelser af menneskerettighederne? Hvordan anvendes ondskabsbegrebet inden for politiske diskurser til at skabe en radikal opfattelse af den Anden, fx i form af politiske modstandere eller kriminelle? Og hvordan kan det onde filosofisk-teoretisk begrebsliggøres i et moderne, sekulariseret samfund, hvor ondskabsbegrebet i stigende grad anvendes til at beskrive det ubeskrivelige?