Bøger om Prisvindende litteratur

Omrids-trilogien gjorde Rachel Cusk verdenskendt som en blændende observatør og stilist. I denne bog vender hun blikket indad og beskriver sine oplevelser med at blive mor - på godt og ondt. En fortælling om at sige farvel til frihed, søvn og tid til at skrive, og en lektion i ydmyghed, hårdt arbejde og afgrundsdyb kærlighed. Bogen vakte stor forargelse, da den udkom i 2001, og gjorde Rachel Cusk til en af Englands mest kontroversielle forfattere. I dag regnes Et Livsværk for en milepæl i moderskabslitteraturen og har for længst fået klassikerstatus.”Cusk viser med stor styrke, hvor ømt og brutalt moderskab er.” - Independent ”Rachel Cusks bog om hendes første år som mor, er noget af det skarpeste, jeg har læst om moderskab.” - Berliner Zeitung

Vinder af den Internationale Bookerpris 2020 - en enestående debutroman om en families sorg og en piges dystre fantasier. Tiårige Jas bor på en gård med sin strengt kristne familie. Hun har sin helt egen måde at sanse verden på: følelsen af kopattesalve på huden som beskyttelse mod de hårde vintre; de grønne tudsers kaperslignende vorter; lyden af ”rødmeord” der ikke står i Bibelen. Men da hendes bror under et skøjteløb går gennem isen, står Jas og hendes gudfrygtige familie alene tilbage med sorgen og tabet, som ingen må tale om, og ingen vil kendes ved. Jas ser til – og vender aldrig blikket væk. Og mens forældrene trækker sig ind i sig selv, og familien langsomt falder fra hinanden, bliver Jas og hendes søskende, Obbe og Hanna, mere og mere opslugt af deres egne mørke og farlige fantasier. “Aftenens ubehag” er en radikal og enestående debutroman fuld af vild og egensindig skønhed midt i sorgens opslugende univers. Marieke Lucas Rijneveld (f. 1991) er selv vokset op i en reformert kristen landbrugsfamilie i Nordbrabant i Holland, og bor i dag i Utrecht. Forfatteren debuterede i 2015 med digtsam­lingen, Kalfsvlies (Kalveskind) og udgav i 2018 “Aftenens ubehag”, som blev en bestseller i Holland og belønnet med både ANV Debutantprisen og den fornemme Internationale Bookerpris – som den yngste forfatter nogensinde. Ved siden af sin forfatterkarriere arbejder Rijneveld som medhjælper på en gård. Pressen skrev: “Skaber en uovertruffen stemning.” ***** - POV International “Vidunderlig smuk og vild.” - Guardian “Enestående, en intens, rå og mindeværdig debut.” - Financial Times “Chokerende god... En klassiker.” - Max Porter, forfatter til “Sorg er et væsen med fjer” og “Lanny”

Genrebrydende erindringstrilogi om at skrive og finde sin plads i verden. Deborah Levy befinder sig i en livskrise. Hun er begyndt at græde, hver gang hun står på en rulletrappe og beslutter sig for at rejse til Mallorca for at komme lidt væk. Fra den vinterkolde ferieø tænker hun tilbage på sit liv. På barndommen i Sydafrika under apartheid, hvor hendes far bliver fængslet for sin støtte til ANC. På ungdomslivet i England, hvor forfatterdrømmen begynder at spire. Og på hvordan man som kvinde er nødt til at finde sin stemme, tale højt og kræve sin plads i verden. TING JEG IKKE VIL VIDE er et feministisk modsvar til George Orwells berømte essay WHY I WRITE fra 1946 og er første del af Deborah Levys prisbelønnede erindringstrilogi, hvor hun med udgangspunkt i sin egen historie og sit liv i 40’erne, 50’erne og 60’erne reflekterer indsigtsfuldt og levende over fortid og nutid, kvinderoller, familie, politik, litteratur, kærlighed og venskab. Trilogien blev et internationalt fænomen, rost for sin elegante, genrebrydende stil og kaldt for en moderne coming-of-middle-age. Selv kalder hun den for ’A Living Autobiography’, en ’levende selvbiografi’, skrevet mens livet raser omkring hende og ikke i eftertankens klare lys.

Yukiko Motoya (1979) tilhører en ung og fremadstormende generation af kvindelige japanske forfattere. Hun har vundet flere store litterære priser inklusive den mest prestigefyldte, Akutagawaprisen, for Et eksotisk ægteskab, og er derudover anerkendt dramatiker, radiovært og direktør/instruktør for sin egen teatertrup.Motoya, der blandt andet sammenlignes med Banana Yoshimoto og Sayaka Murata, er optaget af de vanskeligheder moderne mennesker har ved at indgå i sociale relationer. Hendes karakterer er ofte underligt adskilte ikke bare fra hinanden, men også fra sig selv. I Et eksotisk ægteskab er det (par)forholdets faldgruber der dissekeres, når mand og kone forandres helt fysisk og ophører med at være sig selv.

Prisbelønnet trilogi om at skrive og om at finde sin plads i verden. I andet bind af sit anmelderroste erindringsværk undersøger Deborah Levy, hvad det vil sige at være fri – som kunstner, som kvinde, mor og datter. Levy er nu i 50’erne, og hendes liv er i opbrud. Ægteskabet er gået i stykker, moren er ved at dø, og døtrene er på vej ud i verden. Selv leder Levy desperat efter et sted at skrive og finder det til sidst – i et redskabsskur under et æbletræ i en venindes have. Med ubesværet elegance bevæger Deborah Levy sig mellem fortid og nutid, mellem små hverdagssituationer og skarpe litterære iagttagelser, og resultatet er et sprudlende portræt af en skrivende kvindes liv, fuld af vid, dybde og menneskelig indsigt. Trilogien blev et internationalt fænomen, rost for sin elegante, genrebrydende stil, også af danske anmeldere, og er blevet kaldt for en moderne coming-of-middle-age. Selv kalder Levy den for en ’levende selvbiografi’, skrevet mens livet raser omkring hende og ikke i eftertankens klare lys. Deborah Levy (f. 1959 i Sydafrika) er prisbelønnet forfatter, digter og dramatiker. Hun romandebuterede i 1989 og har siden udgivet en lang række romaner, novellesamlinger, digtsamlinger og skuespil. Hun har to gange været shortlistet til den prestigefulde Bookerpris for sine romaner Swimming Home (2013) og Hot Milk (2016). Hun har modtaget flere priser for sin trilogi, bl.a. den fornemme Prix Femina.

Alt i Constance Debrés liv ser strålende ud: Hun er succesfuld forsvarsadvokat og kommer fra et af de mest magtfulde familiedynastier i Frankrig. Indtil hun en dag vågner op, forlader sit topjob, sin store lejlighed midt i Paris og sin mand gennem tyve år. Da hun senere fortæller ham, at hun er begyndt at se kvinder, kastes hun ud i en absurd strid om forældremyndigheden og får ikke engang lov til at se sin 8-årige søn. For eksmanden mener ikke, at hendes nye liv som lesbisk, radikal forfatter er kompatibelt med rollen som mor. Men hvem dikterer vilkårene for kærlighed, i forelskelser og i moderkærlighed? Findes der virkelig noget rigtigt og forkert, når det kommer til at elske nogen? Og hvad vil det sige at leve sandt og frit? Love Me Tender er en kompromisløs autofiktiv roman om frihed, seksualitet og moderskab fra en af Frankrigs mest interessante nye litterære stemmer. »En af de mest fascinerende stemmer i flere år … « The Guardian »Et knytnæveslag lige i hjertet!« L Obs »Lige dele hjerteskærende og rebelsk.« The Spectator

Brudgommen var en hund er en dybt mærkværdig, bizar og udpræget drømmeagtig fortælling om et romantisk og seksuelt forhold mellem en lærerinde og en hundelignende mand. Romanen udpeges af The New York Times som Yoko Tawadas mesterværk, og dens drømmelignende karakter sammenlignes med værker af Kafka. Yoko Tawada (1960) er en af Japans største forfattere og har vundet et utal af litterære priser. Hun har i en årrække har været bosat i Berlin og skriver både på tysk og japansk. Kortroman Brudgommen var en hund vandt Akatugawa prisen i 1992 og er oversat fra japansk af Murakami-specialisten Mette Holm.

Prisvindende og anmelderrost familieportræt fra en af italiensk litteraturs nye store stjerner. Med udgangspunkt i sin egen ukonventionelle familie undersøger Claudia Durastanti de mytologier, der har formet hendes liv og gjort hende til den, hun er. Alle familier har deres egne mytologier, men i denne familie hænger historierne ikke sammen. Moren mor påstår, at hun mødte Claudias far, da hun reddede ham fra at springe ud fra en bro, mens faren påstår, de mødtes, da han reddede hende fra et røveri. Begge forældre er døve, men det er også det eneste, de har til fælles - og de lærer aldrig deres børn tegnsprog. Det er i dette konfliktfyldte miljø, at Claudia og hendes bror vokser op, i en verden præget misforståelser, frustration og stilhed. Fremmede jeg kender er en hybridroman om familie, opvækst og tilhørsforhold, der på forunderligvis fusionerer udviklingsromanen med memoirer og essayformen, en bog i konstant bevægelse og en udforskning af, hvordan sproget former vores identitet og gør os til dem, vi er. »Durastanti gør det universelle familiedrama til sien, hvorigennem selvet – kvinden, kunstneren, datteren – filtreres og kendes.« Ocean Vuong »En gribende fortælling om en opvækst fuld af forhindringer.« Rai Cultura »Vidunderlig! Formmæssigt nyskabende og følelsesmæssigt kompleks ... udforsker temaer som kommunikation, klasse, familie og tilhørsforhold med en helt exceptionel indsigt.« Jumpa Lahiri

Memorial er et nærstudie af familie og kærlighed i alle dens former. En roman om fædre og sønner, intimitet og maskulinitet i det 21. århundrede fra en af de mest spændende nye stemmer i amerikansk litteratur. Benson og Mike er midt i tyverne og bor sammen i Houston. Mike er kok med japansk baggrund, Benson er sort og arbejder i en daginstitution. De har været sammen i nogle år, men står ved et vadested i deres forhold. Bedre bliver det ikke, da Mike finder ud af, at hans far, som forlod familien for mange år siden, er døende, og han beslutter sig for at tage til Osaka. Samtidig melder Mikes mor sin ankomst fra Japan, og Benson lades alene tilbage med Mikes kølige mor, Mitsuko, som han aldrig før har mødt. Romanen fortælles fra skiftevis Benson og Mikes perspektiv. I takt med, at Benson og Mike opdager nye sandheder om sig selv og deres familier, må de begge tage deres forestillinger om kærlighed og tilhørsforhold op til revision.

Hiromi Kawakami (1958) er en mester i magisk, eller måske snarere mytisk, realisme og skriver narrativer frem, hvor det magiske, det mytiske og det hverdagslige skildres med en sådan lethed og ligefremhed at sondringen mellem dem udviskes og ophører med at eksistere.Ved at lade sine karakterer leve med en slange der antager menneskelig form som den lyster, eller ved at lade dem forstørres, formindskes, forsvinde giver hun sin helt egen tolkning af de menneskelige og familiære relationer det moderne menneske indgår i, sætter spørgsmålstegn ved de traditioner og konventioner vi orienterer os i forhold til og spejler i sidste ende det rationelle i det irationelle.Kawakami er en af Japans største forfattere. Hendes værker er oversat til mere end 15 forskellige sprog og hun har vundet et stort antal priser samt været shortlistet til Man Asian Literary Prize i 2010. På dansk er tidligere udkommet bl.a. Senseis mappe og Kvinden ved havet.At træde på en slange vandt Japans mest prestigefyldte litteraturpris, Akutagawaprisen, i 1996.

Engang troede jeg, at livet var som en bog, hvor man slår op på første side, og så følger den næste side og den næste side helt af sig selv, indtil man når til den sidste. Men livet er ikke som fortællingen i en bog. Selvom ordene står på rad og række, og selvom siderne er nummererede, er der ingen logisk rækkefølge. Og selvom der er en slutning, er det ikke slut.Noget bliver tilbage …Som de efterladte træer på en grund, hvor det forfaldne hus er revet ned ...Som vandet i en vase, hvor de visne blomster er fjernet …Noget blev tilbage.Yu Miri (1968) er forfatter, essayist og dramatiker. Hun er født og opvokset i Japan som barn af koreanske forældre, skriver på japansk men er sydkoreansk statsborger. Ved siden af sit virke som forfatter driver hun boghandlen Full House og Rain Theatre i sit hjem tær på Fukushima. Hun vandt den prestigefyldte Akutagawapris for romanen Family Cinema, og Ueno Station, Parkudgangen blev tildelt National Book Award for Translated Fiction I 2020.