Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger om Problem

Her finder du spændende bøger om Problem. Nedenfor er et flot udvalg af over 3 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter
  • - Minder fra en rødvinsplettet opvækst
    af Katrine Quorning
    114,95 - 146,95 kr.

    Flaskebarn er en grafisk roman om at vokse op i et hjem med alkoholmisbrug og selvmords- trusler. Med tegninger og ord oplyser, udstiller og berører bogen sin læser og sætter fokus på betændte emner, som generelt ikke har en tydelig stemme i samfundsdebatten. Bogen er dels informativ og oplyser om problemets omfang i Danmark; her er det ca. 10 % af befolkningen, der har et skadeligt alkoholmisbrug, og tilsvarende ca. 10 % af befolkningen, der i dag lever i eller er vokset op i et alkoholiseret hjem. Ligeledes oplyses om samfundsudgifter, personlige og sociale konsekvenser i forbindelse med alkoholisme. De faktuelle oplysninger er flettet ind i forfatterens egen historie. Med udgangspunkt i sin egen opvækst beskriver hun, hvilke konsekvenser alkoholisme har for alkoholikernes børn. Vi ser blandt andet, hvordan disse børn ofte skjuler forælderens misbrug og skammer sig, og vi får et indblik i helt konkrete oplevelser, hvor børnene påtager sig forældrerollen for at holde sammen på familien. Vi følger hovedpersonens forsøg på at få kontrol over situationen og finde konkrete måder, som hun kan overleve på. Bogen undersøger også, hvordan vi som samfund kan gøre noget ved problemet og lægger her- ved op til debat. Der er dog ikke tvivl om bogens budskab, nemlig at åbenhed er vejen frem. Alkoholikernes børn skal turde stå frem, og vi som samfund skal turde tale om dette svære emne. Bogen er således både til børn og voksne. Bogen slutter med at give informationer om, hvor man kan søge hjælp, og henviser derudover også til den populære instagramprofil med navnet @flaskeboern, hvor historien fortsætter, og læserne opfordres til at deltage og dele deres egen historie. Om forfatteren Katrine Quorning (født 1987) er gymnasielærer, foredragsholder, forfatter, læsehest og meget mere, men hun er også barn af en alkoholiker ligesom mere end 600.000 andre danskere. Det tegner og fortæller hun om på instagramprofilen @flaskeboern og ved foredrag landet over. Håbet er at kunne være med til at nedbryde tabuet og gøre en forskel for de mange børn, der i dag vokser op i hjem med alkoholmisbrug.Katrine har tidligere udgivet lærebogen Undersøgelser i psykologi (2018).

  • af Else Jespersen
    130,95 - 172,95 kr.

    Grøn lykke er en art eventyragtig, utopisk roman om et bedre samfund. Med sin didaktiske tendens sætter den problemer under debat, især store aktuelle spørgsmål om et bæredygtigt samfund og om demokratiske problemer. Bevidstgørelsen om klimaets krise sker for drengen Big Brother, der oplever voldsomme traumer i forbindelse med en tyfon, der ødelægger hans familie, hjem og by. Under genopbygningen af byen Green Town kommer de unge nu på barrikaderne, og ud af katastrofen vokser deres idéer til en grøn fremtid for dem selv. I det fælles engagement opstår sød musik, forelskelsens eufori giver dem ny energi. Der findes i romanen også parallelle fortællinger om forældre- og bedsteforældregenerationen, som også har deres egne kampe – bl.a. med et vanskeligt demokrati og den udfordrende kærlighed. Der springes fra det øverste sociale lag, her kejserpaladset, til det nederste i en flygtningelejr. Romanen henvender sig dog primært til det unge segment. Uddrag af bogen I skoven følte han sig rolig mellem de vældige træer, hvor nogle var flere hundrede år gamle. Han kunne forestille sig, hvor mange mennesker, der havde set på dem, måske lænet sig op ad dem og følt sig trygge, og alle de fugle, der havde søgt hvile på grenene. Han havde hørt, at træer kunne kommunikere med hinanden, gennem deres rodnet vistnok. Det var fascinerende at tænke på alle de fænomener i naturen, som mennesket slet ikke kunne sanse. Men det var der så nogle dyr, der kunne! Hvert dyr havde udviklet særlige kompetencer til overlevelse af deres art. Skærpede høre-, syns-, lugte- og følesanser, der kunne advare dem, når en fare nærmede sig. F.eks. en tyfon, som den, der ramte hans by.Om forfatteren Else Jespersen (f. 1949) studerede nordisk litteratur og sprog. Arbejdslivet blev siden lagt i kunstbranchen sammen med hendes mand. En stor interesse er slægtsforskning.

  • af Mai Germelin
    147,95 - 167,95 kr.

    Natten er før og efter dag minder os om, at både begivenheder og handlemønstre forekommer anderledes om natten, hvor problemer og angst gerne vokser til andre dimensioner i bevidstheden. De tildragelser, der udfolder sig i løbet af dagen, kan forekomme bagatelagtige, næsten harmløse. Men ofte i nattetimernes gang kan de fremstå med uventede drejninger og forløb, som ingen havde forventet. Vi kan også vende det hele om og sige: Mon netop disse oplevelser, som vi møder her i fortællingerne, ville have haft så dramatisk forløb med så skæbnesvanger udgang, såfremt begivenhederne var forekommet i dagtimernes helt normale besindelse og vurdering? Spørgsmålet er, som her i fortællingerne, om der netop her ligger et gran af nattens ustyrbare træk som sin karakteristiske uigenkaldelighed ? Uddrag af bogen Med en kuldegysen konstaterer Martin, at døren er udstyret med en udvendig mekanisk lås; nemlig øsken og metalarm. Altså beboeren derinde i ufrivilligt ophold på ubestemt tid. Martin konstaterer også, at samme dør på indersiden er udsyret med nøjagtig samme låsemekanik. Dette sidste må afgjort være en langt senere tilføjelse. Den indefralåsning var aldrig blevet tolereret i de dage, hvor mentaliteten fandt på at give døre låseforanstaltninger betjent udefra. Han gyser stadig ved tanken om dengang og konstaterer samtidig, at vinduerne er lukkede og hængslede! Som sædvanlig. På sin vej før trappen og ned til køkkenet (der er foran hans lejede stue) hører Martin lyden af svag klage og undertrykt gråd. Mon så det var hjørnestuen på hjørnet af Vinkel Mørke Gangen? Han banker på. Dér sidder Hellen Sofie halvt bøjet over sin cello. Buen holder hun sammen med et lommetørklæde i højre hånd. Om forfatteren Mai Germelin er uddannet organist og har tidligere udgivet digtsamlingen Dage skifter lys (2018).

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.