Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger om Protreptik

Her finder du spændende bøger om Protreptik. Nedenfor er et flot udvalg af over 11 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter
  • - Få væsentlige samtaler til at lykkes
    af Kim Gørtz & Mette Mejlhede
    183,99 kr.

    Protreptikken er en filosofisk inspireret samtaleform, som i de senere år har markeret sig stærkere og stærkere i offentlige organisationer og i det private erhvervsliv som et alternativ og supplement til bl.a. coaching, mentoring og rådgivning m.m. Det var Aristoteles, der først anvendte protreptikken i antikkens ledelsesakademi. Protreptikken genopstod i nutiden via professor Ole Fogh Kirkeby på Copenhagen Business School. Her blev protreptikken systematiseret, nuanceret og integreret i det moderne arbejdsliv. Metoden har støt og roligt udviklet sig som en kunst, en disciplin og som et professionelt samtaleredskab inden for ledelsespraktikken, og i bredere forstand som inspiration og tillæg inden for terapeutiske, coachende og rådgivende processer. Bogen guider læseren til at komme godt i gang med metoden, og belyser hvordan man opretholder en abstrakt og reflekteret dialog, samt hvilket udbytte der er at hente i de protreptiske processer. PROTREPTIK I PRAKSIS henvender sig til dem, der: - Aldrig har prøvet protreptik – og knapt nok kan udtale ordet. - Har stiftet bekendtskab med protreptik – men har svært ved at komme i gang med det i praksis. - Har nogen erfaring med protreptik – og brug for ny inspiration og nye redskaber. PROTREPTIK I PRAKSIS inviterer læseren ind i en række øvelser og grundlæggende arbejdsmetoder inden for protreptikken.IndholdsoversigtForordIntroduktion: Fra bekendelse til erkendelseDel 1: Logikken i protreptikken – hold styr på begrebet i dialogenDel 2: Patetikken i protreptikken – stem i med begrebet i dialogenDel 3: Etikken i protreptikken – bliv til gennem begrebet i dialogenDel 4: Dialogisk kapacitet i praksis Litteratur

  • - Kierkegaard, protreptik og tredje generations coaching
    af Pia Orloff Houmark
    312,95 kr.

    Den kierkegaardske samtalesløjfe handler om eksistentielt bevægende samtaler. Den tilbyder inspiration og kritisk refleksion til dig, der som professionel dialogholder vil hjælpe andre til at handle og vælge med dybere mening, passion og integritet. Fokus rettes mod 1) den selvtilblivelse, du kan bidrage til i samtalen, 2) det selvtab, du uforvarende kan komme til at forstærke i samtalen, 3) den eksistentielle grundintention, der skal sætte retningen for samtalens aktiviteter og 4) den etiske dialogiske kapacitet, du må udvikle for at støtte din dialogpartner i at blive sig selv ved at vælge sig selv. Den kierkegaardske samtalesløjfe præsenterer et eksistensfænomenologisk og narrativt perspektiv på samtaler, som er forankret i de filosofiske og psykologiske indsigter, som Søren Kierkegaard bidrager med i sine beskrivelser af menneskets eksistens, og som kan udfoldes inden for rammerne af protreptik og tredje generations coaching. Sløjfen har fokus på de livslange bevægelser, der indgår i kunsten at eksistere, og den bindes sammen af en medmenneskelig etik om at ”være på den andens vegne” og bruge samtale til at bestyrke handlekraft, lidenskab og frugtbar selvrefleksion. ”Bogen bevæger sig på fornem vis mellem teori og praksis, fordybelse og anvendelighed, og forfatteren formår tillige med hjælp fra Kierkegaard at kaste lys over de ikke-målbare sider af dialogen såsom stemningen, selvfølelsen og selvtilblivelsen.” - Pia Søltoft, fra bogens forord

  • - Om ondskaben, døden, protreptikken og visdommen
    af Ole Fogh Kirkeby
    287,95 kr.

    Ondskaben optræder i så mange voldsomme aspekter overalt i verden, og i så åbenlyse og alvorlige fremtoninger som krige. Men den er også til stede i vores intimsfære, i familierne og på arbejdspladserne, på plejehjem og i børnehaver samt i magthavernes og teknologi- og ejendomsbesiddernes generelle ligegyldighed med klimaproblemerne. Men hvad er ondskab? At se den i øjnene indebærer, at vi forsøger at forklare, hvorfor den sker, og hvad den er. For at kunne konfrontere ondskaben i os selv, komme den til livs, se døden i øjnene og lære os at handle med praktisk visdom, må vi ifølge Ole Fogh Kirkeby blive ”herre i eget hus”. Dette begreb dækker i græsk filosofi, hos Platon, et ideal for det menneske, der i alle eksistentielle anliggender kan tænke, føle og ville ud fra eget valg. Som har en fri vilje, og som vil ordentlighed. Dette ideal har relevans for os i en verden, hvor det onde trives i bedste velgående, hvor fremmedheden over for døden dominerer, og hvor refleksion, bagtankefri samtale og personligt erhvervet visdom er blevet en sjælden ægte vare. Bogens fire temaer – det onde, døden, protreptikken og visdommen – udgør tilsammen bogens tre dele. Den kommer ind på, hvilke adfærdsformer, der er eller kan være onde. Hvordan vi forvolder ondt, og hvordan vi tilfører andre smerte. Det er vi nemlig ikke altid bevidste om, men Ole Fogh Kirkeby giver os en forståelse herfor samt for hvordan vi kan undgå ondskab ved at sætte fokus på midten mellem mennesker og dermed forhindre tingsliggørelse af den anden.

  • - Invitationer til at filosofere
    af Kim Gørtz
    187,95 - 352,95 kr.

    Dette er en arbejdsbog i at lære at invitere til at filosofere, og i at filosofere. Den sigter efter livslykken og arbejder i de begrebslogiske, eksistentielle og seismiske samtalefelter.I bogen undersøges det hvad Protrepticus af den unge Aristoteles handler om, og via en gennemgang heraf lægges der op til, hvad det vil sige at invitere til at filosofere, og hvad det vil sige at filosofere. Herefter fokuseres der på tre dominerende måder at invitere til at filosofere og filosofere på i nyere tids filosofi, nemlig 1700-tallets begrebslogiske interesser, 1800-tallets eksistentielle interesser og 1900-tallets seismiske interesser.Bogen er forsynet med øvelser i at invitere til at filosofere, og i at filosofere og sættes bl.a. i forhold til fem vigtige procesfilosofiske opmærksomhedsområder og færdigheder: 1) tidslighed, 2) helhed, 3) åbenhed, 4) kræfter, 5) potentialer.

  • - Inspiration fra praksis
    af Ole Fogh Kirkeby, Pia Søltoft, Maibritt Isberg Andersen, mfl.
    297,95 kr.

    Bogen har til formål at vise forskellige måder at arbejde med protreptik på i praksis for dermed at bidrage til den udvikling i samfundet, som i højere grad efterlyser de filosofiske værdier. Bogens 10 bidragsydere fortæller, hvordan de benytter protreptiske redskaber i deres arbejde. Du får viden om, hvordan ordenes dybere indhold kan være meningsskabende og bevidsthedsudvidende. Du får indblik i, hvilke praktiske redskaber der benyttes for at skabe de optimale læringsbetingelser i et protreptisk uddannelsesforløb, filosofiske protreptiske samtalesaloner, implementering af protreptik i en organisation, protreptisk arbejde i udviklingssamtaler (MUS og GRUS), fremmelse af praktisk filosofi og dannelse hos børn samt protreptikkens muligheder som dialogisk ledelsesintervention mod “professionsetisk stress”. Du får også viden om, hvordan protreptik og vionlinspil kan have forløsende effekt hos alvorligt syge og døende børn og voksne, hvordan du kan arbejde med stilheden for at skabe yderligere refleksioner, og hvordan protreptik, kunstværker og teknologi kan hjælpe dig til at få indsigt i dine værdier, styrker og personlige ressourcer. Bogen henvender sig til dig, der har interesse for kommunikation og praktisk filosofi, og som ønsker at blive inspireret af og tilegne dig nye protreptiske redskaber. Du ønsker måske at starte din egen praksis, hvor du tilbyder filosofiske samtaler. Dit protreptiske ståsted kan være et af følgende: Du er mindre erfaren med protreptik og ønsker mere viden og indsigt.Du har et større kendskab til protreptik og benytter det aktivt i dit arbejde.Du har din egen praksis, hvor du tilbyder coaching, terapi, filosofiske eller protreptiske samtaler, og du ønsker mere viden om, hvordan du kan arbejde med protreptik i en mere praksisnær retning.

  • - Med filosofisk interesse
    af Kim Gørtz
    315,95 kr.

    Denne bog handler om coaching og protreptik fra filosofiske perspektiver, hvorved Aristoteles, Kant, Kierkegaard samt Heidegger spiller centrale roller som dialogiske inspirationer. Men også Nietzsche, Foucault og Deleuze, m.fl. er væsentlige i bogen.Bogen er en arbejdsbog, forsynet med mange øvelser, som kan bruges i undervisning, på kurser samt i arbejdslivet - men også med sig selv og gode venner.Den er oplagt for mennesker med filosofisk interesse - og som har dyrket dialogiske processer længe nok til at prøve sig med at løfte og udvide dette til de filosofiske - og eksistentielle - områder.Hermed er den også anvendelig indenfor psykologiske terapi-former...

  • - i sociale virksomheder
    af Ousia Publications
    177,95 - 317,95 kr.

    Antologien indeholder en lang række velfunderede erfaringer og erkendelser omkring protreptikkens funktion og ydeevne indenfor behandlingsenheder og botilbud i psykiatrisk såvel som i privat regi med eksempler på konkrete metoder, tilgange, viden og erfaringer fra ni forskellige bidragsydere, fordelt under to temaer: Protreptik i ledelsen af organisationer og Protreptik som behandling. Dertil kommer to forsknings-bidrag, som udgør antologiens tredje del: Metablik på protreptik i praksis. Bogen kan læses af alle, der er optaget af ledelse, behandling eller terapi, og som søger en øget faglighed i balancen mellem sårbarhed og værdighed.

  • - En introduktion
    af Ousia Publications
    81,95 - 97,95 kr.

  • - Når nisser spørger til menneskelivet
    af Kim Gørtz
    100,95 - 123,95 kr.

    Bogen udfolder en række filosofiske spørgsmål, der er blevet produceret i en epidemisk ramt juletid, og på baggrund af en græsk genereret matrix.Læseren inviteres ind i disse 24 spørgsmål, og gives en ledetråd pr. spørgsmål og en mulig inspiration i form af en refleksiv strofe. Svarene står bagerst i bogen, men som det angives i bogen, så er det ikke svarene det gæller, men selv processen, hvor man tænker, reflekterer, eksperimenter og måske kommer til klarhedens og lysningens værensform.

  • - En lille bog om taknemmelighedens gestus
    af Kim Gørtz
    76,95 - 88,95 kr.

    Bogen udfolder en række umiddelbare indskydelser over eksistensens evige påtrængende tilskyndelser og erkendelses-frembringende vilkår ...

  • - Menneskesyn, teorihorisonter og kritiske applikationer
    af Kim Gørtz
    105,95 - 187,95 kr.

    Afhandlingen undersøger i hvilken udstrækning forskellige former for filosofisk tænkning kan gøre sig gældende og gør sig gældende indenfor coachpraktikken, og udforsker hvordan filosofisk tænkning desuden kan indlejres i og anvendes som reservoir og inspirationsgrundlag i og for den coachende dialog. I afhandlingen søges der til yderligheder og inderligheder, hvilket samtidig er den form for dom, som gør sig gældende udi afhandlingen, dvs. en særartet måde at kritisere coachpraktikken gennem anvendelsen af filosofiske perspektiver, der primært hentes fra den vestlige filosofihistorie fra oplysningstiden og frem. Afhandlingen er et udtryk for en fordringsfuld bearbejdning og samtidig en filosofisk betænkning af coachpraktikken som mangefacetteret fænomen. Den er metodisk og tematisk inspireret af den transcendentale materialisme og den naive, eksistentielle, transcendentale fænomenologi.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.