Bøger om Psykiatri

Kristin Leer var 44 år gammel, mor til tre børn og på vej til at uddanne sig til psykiater, da hun endelig fandt ud af, hvad det var, hun kæmpede med. Til trods for sin lægeuddannelse forstod hun ikke selv, hvorfor simple hverdagsopgaver var uoverkommelige eller hvorfor hun havde problemer med at huske aftaler, at betale regninger til tiden og følge med i børnenes fritidsinteresser. Samtidig var hun så stresset på sit job, at hun overvejede at forlade arbejdsmarkedet.Det var en stor lettelse for forfatteren at få at vide, at det er fordi, hun har ADHD. Og et af hendes budskaber i denne bog er, at man får et bedre liv med en diagnosticeret og behandlet ADHD. En ubehandlet ADHD kan let føre til, at man som voksen bliver ensom, ikke får en uddannelse, glider ud af arbejdsmarkedet og bruger alkohol eller stoffer som selvmedicinering. ADHD kan have nogle forbløffende positive sider, men kan også betyde et liv med mange svære udfordringer, og spændet i funktionssvigt kan være meget stort. Kristin Leers bog giver nye indfaldsvinkler til, hvordan ADHD kan forstås, den gennemgår diagnosekriterier og behandlingsformer og tilbyder fremragende mestringsstrategier for hverdagen. Bogen er skrevet til dig der har ADHD, din kæreste, forældre, søskende, lægen, læreren og alle andre, der gerne vil være klogere på, hvordan et liv som barn, ung og voksen med ADHD kan leves og mestres. Kristin Leer er fra Trondheim og er uddannet psykiater og psykofarmakolog. Hun arbejder i dag med misbrugere og underviser sundhedspersonale og pårørende om ADHD.

Peter Lund Madsen tager os med på en rejse gennem hjernens evolutionshistorie og forklarer, hvorfor alle moderne mennesker bærer kimen til mental ubalance i sig. Peter Lund Madsen fortæller også om dengang, han selv var bange for at blive sindssyg. Men hvad sker der egentlig i hjernen, når virkelighedsopfattelsen forsvinder, og man ikke kan kende sig selv i spejlet? Når man bliver så angst, at hjertet hamrer, gulvet forsvinder, og man ikke kan trække vejret? Læs om den betydning hjernens funktionsevne har for stress, demens, angst, skizofreni og meget mere.

Bogen henvender sig til mennesker, som har fået konstateret stofskiftesygdom i deres voksenliv, samt til deres pårørende. Den er også relevant for fagfolk, der arbejder med lavt stofskifte i det daglige. Bogen har fokus på de mulige psykologiske symptomer ved lavt stofskifte. Symptomer som nedtrykthed, manglende initiativ, glædesløshed og angst. Bogen kommer også omkring mulige kognitive symptomer, såsom opmærksomheds- og hukommelsesbesvær, vanskeligheder med at træffe og gennemføre beslutninger samt at orientere sig i rum og retning. Indledningsvist præsenteres medicinske fakta om lavt stofskifte, herunder symptomer, behandling og potentielle følgesygdomme. Bogen handler endvidere om de mulige reaktioner på at få en kronisk sygdom. Om mulige ændringer i livskvalitet, sociale relationer og arbejdsforhold samt ufrivillig barnløshed, seksualitet og følelser af tab og sorg. Bogen indeholder forslag til lindring, hvis man oplever symptomer fra sit lave stofskifte, herunder fokus på stressreduktion, bedring af søvn, livsstil, ændring af negative eller ængstelige tanker samt opmærksomheds- og hukommelsesstrategier. Der inddrages viden fra nyeste forskning i bogen, ligesom forfatteren trækker på sin viden som sundhedspsykolog. Bogen indeholder ligeledes otte fortællinger fra danskere, der lever med lavt stofskifte. Bogen kan læses på flere niveauer. Læseren kan orientere sig i de indledende resumeer af hvert kapitel og herefter læse udvalgte dele af bogen eller få dybdegående viden om lavt stofskifte ved at læse bogen i sin helhed. Forfatteren er psykolog og ph.d. med speciale i sundhedspsykologi og har skrevet fagartikler og redigeret fagbøger inden for det sundhedspsykologiske område. Herudover har forfatteren selv lavt stofskifte og møder andre med lavt stofskifte gennem sin psykologpraksis.

”Det er en af de bedste fremstillinger af psykiatriske patienters oplevelser, jeg har læst i mange år. Hendes sprogtone og brug af billeder er eminent, og det er ikke mærkeligt, at hendes bog er blevet oversat til en lang række sprog og har skabt debat i Norge.”- Bo Møhl, Politiken

Det er okay at føle er en bog om angst i tegninger. Ofte er angsten svær at beskrive, men tegningerne kan faktisk sætte ord på, hvordan du har det. Simone Thorup Eriksen er tegner og forfatter. Hun har lidt af angst, siden hun var helt lille, men uden at vide det. Først da Simone som voksen og efter at være blevet mor begyndte til psykolog, fik hun diagnosen angst og dermed forståelsen for sit eget sind. Simone er ikke ekspert i angst, men hun er ekspert i at være angst. Her i bogen tegner hun sig igennem den og skildrer hverdagen, der kan føles uoverskuelig, men også med en tro på, at alt bliver ok. For det er okay at føle. Simone Thorup Eriksen står bag flere bestsellere og er den ene halvdel af det populære KAGETID.DK, der bl.a. stod bag sidste års megasucces Byg din egen flødebolle.

GRUNDBOG I GESTALTTERAPI fremlægger på systematisk måde gestaltterapiens teoretiske grundlag, skridt for skridt. Og gennem 18 gradvist opbyggede selv-eksperimenter sætter den læseren i stand til at anvende gestaltterapien på sig selv, uden en terapeuts hjælp. Udfører man disse selv-eksperimenter systematisk vil resultatet være en Øget evne til at opleve ens egne følelser og omverdenen mere intenst, og en forbedret evne til at handle i miljøet for at få tilfredsstillet ens grundlæggende psykologiske behov. Bogen henvender sig ikke først og fremmest til det menneske, der har alvorlige psykiske problemer, men til alle mennesker, der gerne vil være mere levende. Selvterapi-eksperimenterne har direkte paralleller til frigørelsesteknikker såsom bioenergetisk terapi, primalterapi og meditation, og kan bruges i sammenhæng med disse.

Vi lider i stigende grad af stress, depression, angst, ADHD og andre forstyrrelser. Inden for det seneste halve århundrede er antallet af sygdomme i det psykiatriske diagnosesystem tredoblet. Snart sagt alle menneskelige livsproblemer betragtes i dag som behandlingskrævende. Afvigelser fra et stadigt snævrere normalområde bestemmes gennem diagnosticering og kræver medicinsk eller psykoterapeutisk behandling. Spørgsmålet er, om denne udvikling hjælper os, eller om den rent faktisk gør os mere sårbare og dårligere rustet til at klare de opgaver, som et moderne arbejds- og familieliv stiller os. Det diagnosticerede liv stiller skarpt på disse tendenser og undersøger gennem kritiske analyser perspektiverne i den aktuelle udvikling. Bogen henvender sig til professionelle inden for social- og sundheds­området, psykologer, pædagoger og undervisere foruden den alment interesserede læser.

Hvad er der galt? Er der tale om psykisk sygdom? De spørgsmål stilles ofte, når børn og unge ikke trives.Børn og unge er ikke problemet. De viser problemet. Heller ikke andre er problemet. Det handler om betydningen af livgivende fællesskaber. Børn og unge inviterer med deres symptomer og særlige vanskeligheder til en proces, der kan bidrage til anderledes ro, trivsel og udvikling.Børn og unge, psykiatri og samfund lægger sig op af en solid børne- og ungdomspsykiatrisk tradition for at blande sig i vigtige socialpolitiske anliggender. Social udsathed, afmagt og oplevelser af forkerthed kan få fænomener til at fremtræde psykiatrisk. Men begrebet psykisk sygdom fører til begrænset nysgerrighed.Søren Hertz er børne- og ungdomspsykiater, forfatter til Børne- og ungdomspsykiatri – nye perspektiver og uanede muligheder (2008) og Børn og unge, psykiatri og samfund (2017) og er medstifter af Metalog, der bevæger sig på tværs af traditionelle fagforståelser.

Er du nysgerrig på, hvad psykoterapi og psykoterapeutisk supervision helt præcist er? Hvad laver en psykoterapeut egentlig, og hvor stammer dette fag fra? Få perspektiver på faget og kunstarten psykoterapi og dens supervision. Bogen fører dig igennem alle psykoterapiens aspekter og giver dig en grundlæggende forståelse af faget, arbejdet og de bagvedliggende teorier. Uddrag af bogen Vi er i en tid, hvor psykoterapien er et miskmask af psykiatri og psykologi. Branchen er hele tiden i gang med at prøve på at definere sig selv. Det er i og for sig udmærket, men vi skal alligevel have fokus på, at psykoterapien ikke er et videnskabeligt studium af mennesket, men et fænomenologisk og oplevelsesorienteret studie. Det er ikke ensbetydende med, at psykoterapien ikke kigger på menneskets udviklingsteorier og teorier om det sunde, hele menneske, men det er ud fra det enkelte menneskes virkelighed. Det ender ikke ud i en fælles betegnelse eller diagnose. Med andre ord, så fortæller et menneskes terapeutiske forløb ikke hele sandheden om alle klienters terapeutiske forløb. For at komme ud af vores overbevisninger og modeller som psykoterapeuter, må vi vide, hvordan de opstod. Om forfatterneDavid BR Camacho er psykoterapeut, forfatter og trainer. Kirsa Dechlis er psykoterapeut, supervisor, daglig leder/underviser og formand for FaDP (Foreningen af Danske Psykoterapeuter). Anette Monika Wiklund er journalist, kommunikationsmedarbejder og redaktør for magasinet Proces.

Børne- og ungdomspsykiatri handler om uanede muligheder for udvikling.Der kan være mange grunde til, at børn og unge havner i fastlåste situationer, hvor de kan have brug for støtte til at finde en vej videre i deres liv. Men det som umiddelbart forekommer problemfyldt, adfærdsvanskeligt eller sygt, er faktisk en invitation til at forstå det umiddelbart uforståelige og til at handle på måder, der kan gøre en forskel, og som er med til at skabe udvikling.På den baggrund introducerer Søren Hertz nye perspektiver på undersøgelses- og behandlingsarbejde og på (special)pædagogik og alternativer til det støtte- og hjælpesystem, som i disse år er under stort pres.Bogen tager afsæt i moderne hjerneforskning, udviklings-psykologi og forskning i børns modstandskraft, som kombineres med forfatterens egne erfaringer fra mange års arbejde med behandling af børn og unge.De samfundsmæssige afsnit præsenterer alternativer til det støtte- og hjælpesystem, som i disse år er under stort pres

Oversat fra ´Histoire de la folie à l'âge classique´ i udgaven fra Editions Gallimard 1976, dvs. uden det tillæg med svar på Derridas kritik, som Foucault føjede til, da disputatsen genudkom i sin helhed i 1972. Oprindelig udkom værket i 1961 på forlaget Plon under titlen (oversat) 'Galskab og ufornuft', men i 1964 forestod forlaget Union générale d'editione en stærkt reduceret, omredigeret udgave (ca. en tredjedel af det oprindelige omfang), og ulykkeligvis blev det den, der fandt vej til engelsk (Madness and Civilization) og bl.a. norsk (Galskapens historie) og gav indtryk af Foucault som en empirisk-historisk slet funderet forsker. Derfor måtte han gå til Gallimard i 1972 og bede om at få den komplette udgave ud, så den forkortede piratudgave kunne blive indstillet, og til denne genudgivelse tilføjede han - foruden et nyt forord - et svar til Derrida, som så i 1976 røg ud igen. Den danske udgave følger komplet den i dag autoriserede udgave fra 1972/76 og er derfor tre gange så fyldig som den engelske og norske version. Dertil kommer Anders Fogh Jensens introduktion, der redegør for andre sider af værkets historie, karakter og betydning. Som altid hos Foucault handler det om flere historier på én gang. Først om fremmest om opkomsten af kategorien ´galskab´, og hvad den førte med sig af asyler, hospitaler, diagnoser og behandlingsformer - en vild og broget historie om hvordan spedalskhedens ´andethed´ blev afløst af galskabens, uden at der dog var klare grænser mellem tyveknægte, vagabonder, tiggere, libertinere, gudsbespottere, demente osv. og egentlig gale. Den store indespærring, der pågik i de store europæiske byer fra 1600-tallets slutning ramte noget i flæng, men afslørede samtidig, at der var tale om et socialt problem med flere agenter. Galskabens historie er en ´forbilledlig´ historie om disciplinering, klassifikation og en sær blanding af straf/udstødelse og terapi/human behandling - og dén historie slutter i Foucaults regi i begyndelsen af 1800-tallet, hvor den moderne psykologi og psykiatri tager over og tolker (og behandler) videre på den grænse-kategori, som galskaben altid er. - Deraf følger det andet store perspektiv i denne skelsættende og omdiskuterede afhandling, der kom tilpas til at give antipsykiatrien (Laing & Cooper) et vældigt løft: nemlig den tematisering af galskab vs. normalitet, der egentlig relaterer sig til René Descartes' ´cogito ergo sum´, dvs. idealet om det rationelle, selvberoende subjekt, der qua fornuften har styr på sig selv og derfor overbevisende kan tage vare på fremskridtet osv. I lyset heraf ser det ud til, at de gale - og galskaben - skal vare den mod-position, man kan prygle, indespærre og især italesætte, så det bliver tydeligt, hvor kulturen vil hen. De gale er således med til at fortælle en stor historie om oplysningens projekt, og galskabens historie fungerer som mod-billede til den historie om det oplyste, autonome individ, vi selv forstår os som en del af. - Ta' den Brian!

"Det nye digterhåb" -Information ”En vigtig bog”❤️❤️❤️❤️ - Politiken ”Paradoksalt og uretfærdigt nok opleves Nsonis bog (…) umiddelbart langt mere kunstnerisk tilfredsstillende end alle de foreløbig (hele) tre digtsamlinger, Gyldendal har udsendt i år. …sine steder er det så vellykket yahyask, at man får helt ondt af længsel efter den forbandet forsvundne digter…” - Lars Bukdahl, Weekendavisen“Sidder i stilhed og mærker hvordan denne fine og barske digtsamling forplanter sig hele vejen ned gennem kroppen - tak for en virkelig stærk læseoplevelse Alexandre Nsoni” - Sara Blædel, forfatter ”Jeg vil anbefale alle at læse Alexandre Nsonis lille mesterværk af en digtsamling. Den er både hjerteskærende, mørk og grufuld, samtidig med at den også lader en lille sprække lys med lidt håb slippe ind.” ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐⭐6/6 - Sidses Bogreol ”Digtsamlingen er Alexandre Nsonis debut og sikke en debut! Digtsamlingen er dybt rørende, tragisk og hjerteknusende, og så er den velskrevet. Den griber med det samme fast i sin læser, og gør øjeblikkeligt et stort indtryk.”⭐️⭐️⭐️⭐️⭐5/5 - Maries Bogunivers ”Han er en lysende stjerne på den danske litteraturhimmel, og hans debut står som et mesterligt værk, der måler sig med de helt store.” ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐5/5 - Xenias Bogblog”Den er VIGTIG, TRAGISK, HUDLØST ÆRLIG, VANVITTIG SMUK og GENIAL” ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐⭐6/6 - Bogbanden “Bogen er meget anderledes, end det jeg normalt læser, og den rørte mig dybt. Det var en fantastisk læseoplevelse.” ⭐️⭐️⭐️⭐4/5 - Dinas Books “De er brutale, og det usagte mellem linjerne efterlader læseren fuldstændig blæst bagover af intensiteten.” ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐5/5 - Julies Bogblog “I AFRIKA FØDES DER IKKE DRENGE - KUN MÆND er fremragende læsning - intet mindre.” - Bog.dag.bog Beskrivelse:“I Afrika fødes der ikke drenge – kun mænd” er 25-årige Alexandre Nsonis første digtsamling. Det er en poetisk og mørk selvbiografi om flugten fra Den Anden Congokrig over Angola til Danmark. Det er historien om mødet med Danmark og danskerne, om at være anderledes og fremmed, og om en krig, der kaster lange skygger.Det er vold, omsorgssvigt og mangel på kærlighed, der ødelægger et lille barn, og som betyder, at Alexandre ikke selv kan holde på kærligheden, når den endelig viser sit sande ansigt. Selvdestruktionen, selvmordstankerne og sindssygen kvæler livet, indtil en pige forveksler et par liderlige sms’er med digte og introducerer forfatteren for poesien og muligheden for selv at gribe pennen. Med den som våben kæmper Alexandre Nsoni nu mod en fast plads i psykiatrien, og han smider samtidig en bombe ind i sin familie. Nsoni skåner ingen, hverken danskerne, pædagogerne, sine forældre eller sig selv, i denne rå, ærlige og vigtige fortælling om en ung flygtnings skæbne – en skæbne, der alt for tidligt gør ham til en ung veteran i sit eget liv.

Da man finder liget af en 12-årig pige i en garage i Brabrand, bliver psykiateren Christian Falk bedt om at kaste et blik på gerningsstedet. For der er noget rituelt ved drabet, som får politiet til at frygte, at de står over for en seriemorder - blandt andet har pigen fået skåret ansigtet af, hendes lig er makabert arrangeret på køleren af en bil, og i garagen vandrer en krage hvileløst rundt. Snart ser hele Aarhus krager, bl.a. en af Christians psykiatriske patienter hvis fobi for fugle har taget en uhyggelig drejning. Og da endnu en pige forsvinder, kommer Christian under pres for at finde ud af, både hvem Kragemanden er, men også hvilken forbindelse hans patient har til sagen. Inger Wolf modtog i 2006 Det Danske Kriminalakademis Debutantpris for Sort sensommer, den første bog i en serie på syv om Daniel Trokic fra Østjyllands Politi. Serien er solgt til udgivelse i flere europæiske lande. KRAGEMANDEN er andet bind i en trilogi med psykiateren Christian Falk, som assisterer Østjyllands Politi med faglig ekspertise i en række spektakulære drabssager.

At skabe kunst kan være terapeutisk, ikke kun for mennesker med almindelige livsproblemer; også ved alvorlige psykiatriske lidelser som skizofreni kan kunst være en potent medicin. I en ny bog beskriver kunstterapeut og psykiater Hanne Stubbe Teglbjærg, hvordan kunsten kan mindske psykiske lidelser ved at styrke menneskers erfaring af, hvem de er, og give nye perspektiver på tilværelsen.I bogen fremlægges en rigdom af erfaringer fra kunstterapeutiske forløb, som sideløbende med afsæt i æstetik og fænomenologi, og i forlængelse heraf argumenteres for en skabende kunstterapi, som adskiller sig både teoretisk og klinisk fra den mere udbredte analytiske form for kunstterapi.Den systematiske gennemgang af kunstterapierne og de velfunderede analyser af, hvad der er på spil i de skabende processer, gør bogen til et must for alle, der anvender kunst i terapeutiske forandringsprocesser. Bogen fokuserer især på billedkunst, men der trækkes paralleller til andre skabende kunstterapier med afsæt i musik, dans, teater og poesi. Bogen henvender sig derfor også til mennesker, der er optaget af æstetiske erfaringer i andre sammenhænge end de terapeutiske. Blandt andet åbnes for en forståelse af, hvordan kunst kan hjælpe os alle til at forstå os selv og den verden, vi er sat i.

Mange voksne med adhd klarer sig fint på arbejdsmarkedet, mens andre kan have en række udfordringer. Men med den rette viden og i nogle tilfælde en vis tilpasning behøver adhd ikke at være en forhindring for at få et godt, indholdsrigt og meningsfyldt arbejdsliv. I bogen beskriver de to forfatter de udfordringer, voksne med adhd typisk oplever på en arbejdsplads, og de kommer med en række gode råd til hvilke strategier, man kan vælge for at overvinde udfordringerne, og den støtte, arbejdspladsen kan give. De gennemgår ligeledes den nyeste forskning på området. Det hele suppleres med en række cases fra en hverdag med adhd på jobbet – fortalt af nogle af de mennesker, de to har mødt i deres klinik. Bogen henvender sig både til voksne med adhd, til arbejdsgivere, chefer, ledere og HR-afdelinger, der vil give deres medarbejdere en hjælpende hånd. En af bogens pointer er, at de tilpasninger, arbejdspladsen kan lave i forhold til mennesker med adhd, altid viser sig at komme alle til gode. Bogen er blevet anmeldt til 5 stjerner i Sundhedspolitisk Tidsskrift og har fået begejstrede anmeldelser på forskellige blogge skrevet af mennesker med ADHD.Om forfatterne:Lotta Borg Skoglund er overlæge i almen medicin og psykiatri. Hun har grundlagt organisationen SMART Psykiatri, og hun er lektor ved Uppsala universitet. Lotta Borg Skoglund bliver ofte brugt som oplægsholder og samfundsdebattør. Hun har en række tillidsposter i forskellige organisationer og er forfatter til bestselleren ”ADHD hos piger og kvinder”. Martina Nelson er chefpsykolog hos SMART Psykiatri. Hun er uddannet psykolog med fokus på neuropsykologi samt uddannet i kognitiv adfærdsterapi og dialektisk adfærdsterapi. Martina holder foredrag og formidler viden om neuropsykiatriske funktionsnedsættelser og har arbejdet både inden for almen psykiatri og misbrugsbehandling.

En tredjedel af alle danskere kommer i kontakt med det psykiatriske behandlingssystem mindst én gang i deres liv. Antallet er fordoblet de seneste ti år; stigningen har været størst for børn og unge. Og der er stadig store grupper, som ikke får hjælp. De psykiske sygdomme er nemlig usynlige, hemmeligholdte, tabubelagte og underbehandlede folkesygdomme. Der er store samfundsøkonomiske gevinster ved at behandle bedre, hurtigere og mere effektivt – for ikke at tale om gevinsten for de syge. Alligevel er psykiatrisk behandling stærkt under finansieret sammenlignet med behandlingen af fysiske sygdomme. Hvordan kan vi acceptere, at psykisk sygdom er stigmatiseret og underbehandlet i Danmark? Merete Nordentoft peger på en lang række områder, hvor vi kan blive meget bedre. Professor Merete Nordentoft (f. 1955) er speciallæge i psykiatri og overlæge på Psykiatrisk Center København. Hun har arbejdet med selvmordsforebyggelse, tidlig og intensiv behandling af unge med psykose og har desuden været involveret i undersøgelser af overdødelighed hos mennesker med psykiske lidelser.

"Relation før metode" handler om de patienter i psykiatrien, som det er vanskeligst at hjælpe. Der er ofte tale om mennesker med det, forfatteren kalder ”alvorlige psykiske problemer”, fx skizofreni, alvorlig personlighedsforstyrrelse, evt. i kombination med autisme, neuropsykologiske symptomer og måske misbrug. De mange kliniske eksempler er ikke blot et krydderi i bogen, men nødvendige, konkrete afsæt for forståelsen af relationens betydning og for udfoldelsen af den terapeutiske metode. Bogen tilbyder forklaringsmodeller, der gør det mere forståeligt og dermed udholdeligt, at der (igen og igen) opstår problemer i forløbene.Bogen introducerer velkendte begreber fra psykodynamisk teori (f.eks. overføring, projektion, negativ terapeutisk relation, objektrelation, narcissisme), men på en måde, der er umiddelbart tilgængelig, og hvor begreberne direkte anvendes som redskaber i analysen af de kliniske eksempler.

MODTAGER AF POLITIKENS FRIT FLET-PRISI forlængelse af de tre litterære pjecer, der vandt Bukdahls Bet, Den Smalle Litteraturpris 2021, udgiver de prisvindende forfattere Anna Rieder & Sidsel Ana Welden nu en kollektiv, flerstemmig bog om psykiatrien, HJERTET ER EN FOLD MED HESTE, på Forlaget Amulet.HJERTET ER EN FOLD MED HESTE er en forlængelse af pjecernes ømhedsaktivistiske projekt og en bog, som arbejder for at nuancere og italesætte, hvad det vil sige at være tilknyttet psykiatrien. Udover de to forfattere bag inviterer bogen også andre stemmer ind - både fra den syge, den pårørende og lægen, der sidder på den anden side af bordet. En kollektiv sårbarhed. Omsorg og modstand.Listen over bidragsydere (der alle har et forhold til psykiatrien) er stjernespækket og består af Birgit Bundesen, Gry Stokkendahl Dalgas, Fine Gråbøl, Jakob Jakobsen, Melanie Kitti, Sebastian Nathan, Asta Olivia Nordenhof, Anna Rieder, Laura Winther Schøler og Sidsel Ana Welden.

Katrina, hovedpersonen i Johanne Kirstine Fallsroman Der er altid nogen at befri,skal indlægges på Odense Universitetshospital på grund af anoreksi. Vi følgernøje Katrina i de tre måneder, hun er indlagt – et forløb, der spænder mellemen ikke-eksisterende sygdomserkendelse og en grad af selvindsigt, der gør, atKatrina kan udskrives fra psykiatrisk afdeling. Det er chokerende læsning. Ikke kun iportrætteringen af selvskaden eller slanke- og afføringspillerne, der smuglesind. Eller måden hvorpå personalet i visse tilfælde taler til patienterne på.Snarere er det fordi, den insisterende tone fremstår nødvendig. – den syge gøralt for at snyde, lyve og bedrage alle omkring sig. Der er altid nogen atbefri er en roman, der er gennemsyret af løgnen, og at lyve er, hvadKatrina gør bedst. Hun lyver over for lægerne, sygeplejerskerne, moren ogkæresten ... hun lyver over for sig selv. Romanen er fuld af galgenhumor og kynisme ogselvironi, men man er ikke i tvivl om, at det er er alvorligt, det her. Dødsensalvorligt. Døden byder sig således allerede til i prologen: ”Er du bange for at dø?”, spørger psykologen. ”Nej”,siger hun og kigger for første gang psykologen i øjnene. ”Jeg er ikke bange forat dø, men jeg mener… Når nu jeg skal dø, vil jeg da gerne have lidt kontrolover, hvornår det skal ske, og hvordan jeg ser ud, når jeg er død.” Katrina er i konflikt med sig selv. Hun ergrundlæggende i tvivl om, hvorvidt det kan betale sig at leve. Johanne KirstineFall har med rammefortællingen, der starter og slutter i tredjeperson, skabt etrum for det Katrina-jeg, der taler i resten af romanen som reporter – ikke fraen krigszone – men en anden zone, hvor det også handler om noget så umiddelbartog simpelt som at spise. Johanne Kirstine Fall skriver med pondus, ogKatrinas medpatienter beskrives med en indlevelse og humor, så deselvstændiggør sig med hver deres specifikke væsen, hver deres specifikkehistorie. Men Katrina er ikke bare anorektisk, hun frembyder også psykoser.Johanne Kirstine Fall formår med groteskens virkemidler at beskrive Katrinaspsykotiske anfald på en måde, så det giver et levende indblik ivrangforestillingen: Vi sidder samledeved frokosten. Jeg skal spise rejeost. Jeg tager en bid af knækbrødet, dervokser små buler frem under min hud. De bevæger sig op og ned under huden påmine arme, huden spændes og bliver stram over dem. Jeg ved, at det er rejernefra osten. Man kan se deres små ben arbejde under min hud …Derer altid nogen at befrier en voldsom, skrøbelig og sårbar historie, men opretholder hele vejen igennem– og det er noget af en bedrift – en usentimental indstilling. Man bliver somlæser klogere på anoreksiens mangeartede u-væsen.

Den franske psykoanalytiker, filosof og semiotiker Félix Guattari udvider i sit essay De tre økologier definitionen af økologi til at omfatte sociale relationer og menneskelig subjektivitet, samt naturligvis miljøhensyn. I essayet argumenterer han for, at de økologiske kriser, der truer vores planet, er et direkte resultat af en ny udvidet form for kapitalisme, og at der må etableres en ny økosofisk tilgang, der respekterer forskellene mellem alle levende systemer. Bogen rummer en markant kapitalismekritik og er et manifest for en ny måde at tænke på. Desuden er bogen en ideel introduktion til en af Europas mest radikale tænkere. De tre økologier blev udgivet 1989, og er på 30 års afstand uhyggeligt vedkommende og profetisk, set i lyset af datidens økologiske kriser og de aktuelle problemstillinger i 2019.*De tre økologier — Félix GuattariappendiksEfterord — Anders AbildgaardEksistentielle territorier — Peter BorumMaskinel Animisme — Angela Melitopoulos & Maurizio Lazzarato

Hans karriere er gået fra cowboysange på Valbys gader til Orange Scene på Roskilde Festival. Han har turneret på danske koncertscener i 30 år, vundet en DMA og har indspillet film med Oscar-vinder Gabriel Axel. Han har leveret soundtracket til en hel del danskeres ungdom. Og har mærket, hvor hårdt det slår, når populariteten pludselig dykker. I sin kommende selvbiografi fortæller 53-årige Nikolaj Christensen om et musikerliv fuld af gyldne stjernestunder, men også alvorlig modgang. Da Nikolaj var 16 år, begik hans mor selvmord, og siden har han selv kæmpet med en sårbar psyke. Som 45-årig blev Nikolaj ramt af en alvorlig, livstruende krise, der endte med indlæggelse på Hvidovre Hospitals psykiatrisk afdeling i Brøndby. Efterfølgende har han været tvunget til at genopfinde sin tilværelse og sit forhold til sig selv. Heldigvis med musikken som en meget stærk ledetråd. PILOT er blevet til igennem hundredvis af timers interview og er fortalt til journalist Jakob Fälling, der bl.a. stod bag Jesper Binzers bestseller I won’t cut my hair. Bogen er tro mod Nikolaj Christensens musikalske univers, hvor hjerte godt må rime på smerte. Men bogen rummer samtidig en 53-årig mands refleksioner om at leve for sin passion og betale de voldsomme omkostninger, der følger med. Den handler om angst, mandsmod og psykiatri. Kærlighed, sangskrivning og troen på, at det nok skal gå.

På et kontor i Paris i 1940’erne tæller en livstræt psykiater ned til pensionen. Egentlig skal han bare have afviklet sine sidste patienter, men hans plan forstyrres, da en ung, tysk kvinde insisterer på at komme i terapi hos ham. Og da hans trofaste sekretær pludselig melder sig syg, tvinges han til at overveje, om han for første gang i sit liv skal træde i karakter og række ud efter et andet menneske.Anne Cathrine Bomann (f. 1983) er forfatter og psykolog. Hun har udgivet digte, skøn- og faglitteratur. Hendes romandebut "Agathe" (2017) er solgt til over 25 lande og blev i 2019 tildelt den internationale litteraturpris Scrivere per Amore.

Den medicinske psykiatri forstår grundliggende mennesket som en kompliceret hjerne og krop underlagt naturlovene, hvor bevidstheden skal forstås som ledsagefænomen til hjerneprocesser. Som følge heraf forstås sindslidelse som en somatisk sygdom med primært medicinske behandlingsmuligheder. Eksistentialismen ser mennesket som udstyret med en bevidsthed, som kan gøre sig fri af naturlovene og udføre selvstændige overvejelser og beslutninger. Denne frihed skaber angst, som sammen med grundvilkår ved eksistensen viser sig i fortvivlelsen. Forståelsen af sindslidelse tager her udgangspunkt i en analyse af fortvivlelsen og bevidstheden i menneskets selv. Bogens første del gennemgår kritisk forskning vedrørende medicinering og forståelse af sindslidelse som en somatisk sygdom og munder ud i en kritik af at se sindslidelse som en hjernesygdom. Bogens anden del forsøger at opstille en ramme for forståelse af sindslidelse som en lidelse i sindet forbundet med grundvilkår ved eksistensen: frihed, skyld, glæde, fortvivlelse.Uddrag af bogen Enhver samtale med en sindslidende eller en person med psykiske problemer skal tage udgangspunkt i personens helt personlige selvforståelse og livssituation. (…) Men hvad skal det psykologiske indhold i denne samtale sættes i relation til? (…) Er det en viden om kroppen/hjernen eller er det en viden om sindets forhold til sig selv og dette forholds dybere tilknytning til grundvilkår ved livet? Er personen med ”psykiske problemer” bedst tjent med en samtalepartner, som deler livsvilkår og bevidsthed med vedkommende og derved er inde i samme ”system” som den nødlidende? Eller er personen bedst tjent med en samtalepartner, som i løbet af samtalen sidder udenfor ”systemet” og kigger efter hjernemæssige defekter som regel hos den nødlidende og ikke hos sig selv? Om forfatteren Erik Platz er uddannet cand.psych. fra Aarhus Universitet 1978. 1978-1997 underviser i psykologi ved pædagoguddannelsen. 1997-2015 ansat ved videreuddannelsen af pædagoger og ved lederuddannelser. Erfaring med mennesker, som ikke har haft gavn af medicinbehandling af sindslidelser, har inspireret til arbejdet med denne bog gennem de sidste fire år.

Der bruges store ressourcer på at hjælpe mennesker, der lider psykisk. Men hvor meget hjælper det egentlig? Hvad siger de mennesker, vi skal hjælpe, om det, der er vigtigt for dem? Hvad kan vi lære? Birgit Valla tager i denne bog fat på sådanne spørgsmål og giver optimistiske løsninger på, hvordan vi kan gøre psykiatrien bedre. Det at få tilbagemeldinger fra dem, der modtager hjælp, er essentielt. Og det at finde ud, hvad vi skal gøre med denne feedback, er mindst lige så vigtigt. På den måde kan vi forbedre os som terapeuter og som psykisk sundhedsvæsen. Lyt til det, folk fortæller, opsøg ny viden, øv dig, og find modet til at gå nye veje. Potentialet for forbedring er enormt. Birgit Valla er psykolog og specialist i klinisk psykologi. Hun har stor erfaring med feedbackinformeret arbejde.

Psykose, herunder skizofreni, er en alvorlig psykisk sygdom, der oftest bryder ud i ungdomsårene. I de seneste år er der sket en væsentlig og positiv udvikling af behandlingsmulighederne, særligt i kraft af tidlig og intensiv behandling, social indsats og inddragelse af patientens pårørende.Bogen giver overblik over de psykotiske tilstande og deres symptomer, og den beskriver grundigt veldokumenterede behandlingsmetoder for unge med skizofrenilignende psykoser. De er samlet i en tidlig og intensiv behandlingsindsats i psykiatrien, der er målrettet unge med psykose, under navnet OPUS.I et lettilgængeligt sprog beskriver bogen de enkelte elementer i behandlingen, og den giver mange eksempler, råd og vejledninger - henvendt til både læger, ansatte i socialpsykiatrien, socialrådgivere og andre fagfolk samt ikke mindst patienter og pårørende.

HVEM SKABER ET UHYGGELIGT MENNESKE? En mandlig socialpædagog findes brutalt dræbt på et psykiatrisk dagcenter i Dragør. Liget er maltrakteret, og flere legemsdele mangler.Efterforsker Lasse Busk og politiassistent Silke Løve fra Københavns Politi forstår snart, at socialpædagogen kun er det første offer. En koldblodig morder går tilsyneladende systematisk efter plejepersonalet i den sociale sektor. Det får flere ministre op af stolene. De presser efterforskningen for deres egen skyld. Men gør de nok for dem, der arbejder med voldsparate mennesker? Efterhånden som Lasse Busk og Silke Løve følger sporene fra de udvalgte ofre, tegner sig et grumt billede af en kalkulerende seriemorder, der altid er et skridt foran. De to efterforskere kommer vidt omkring, før de begynder at ane et nyt, uhyggeligt motiv. Samtidig er en tragedie fra Lasse Busks fortid begyndt at røre på sig. Nogen skal stilles offentligt til ansvar. TINE GUDRUN er tidligere selvstændig i kulturbranchen, hvor hun blandt har skabt festivaler og store events. Hun har været medlem af diverse bestyrelser og boards for bl.a. kultur og gastronomi og er en aktiv debattør i sit lokalmiljø. Tine Gudrun er født i 1983 og mor til en teenager og en tumling. DUKKESAMLEREN er hendes debutkrimi.

Madvaner, søvn, skole, lektier, skærmtid, venner, søskendeskænderier, seksualitet, risikoadfærd. Der er meget at forholde sig til som forælder. Hver familie har sine egne unikke vilkår, og i familier, hvor et eller flere børn har ADHD, autisme eller andre diagnoser, er forældreskabet ofte ekstra krævende.Det er som regel netop de udfordringer, som en neuropsykiatrisk diagnose som autisme, ADHD og OCD i sig selv medfører, der gør det særlig svært at etablere rutiner.Denne bog er til dig, der måske føler, at hverdagen med sådanne børn og unge er svær at navigere i. Her blandes forældres egne erfaringer med de mest almindelige spørgsmål, forfatterne møder dagligt som henholdsvis psykiater og psykolog.Forældrenes egne tips og forslag suppleres med den nyeste viden fra forskningen og videnskabeligt baserede råd.Bogen er ikke en guide til at blive en perfekt forælder! Forfatternes håb er, at du vil finde tips og strategier til i samspil med dit barn at skabe et velfungerende familieliv med mere energi og glæde.Lotta Borg Skoglund har tidligere udgivet bogen "ADHD hos piger og kvinder", der er blevet en stor succes.

Værktøjsbæltet i pædagogik – om at bygge stærke mennesker er skrevet af Pia Hass, konsulent i praktisk pædagogik og familiearbejde. Det er en grundbog i alt det grundlæggende i at bygge stærke mennesker. Bogen er både velegnet til fagfolk og forældre.Denne bog er en personlig og faglig skildring af, hvordan man omsætter pædagogisk teori til praksis. Men det er også en bog, der kommer med et bud på, hvorfor så mange børn og unge mistrives, og hvad du kan gøre med pædagogikken og opdragelsen for at vende den udvikling.Selvom bogen i høj grad er en fagbog, så vil forældre let kunne finde glæde i mange af kapitlerne som retningsgivende i den store opgave, det er at bygge børn stærke. Bogen er moderne og ligetil i sin fortælleform. Og forfatteren er bevidst gået efter, at du som læser kan genkende dig selv i eksemplerne. Den er skrevet, så du får en personlig oplevelse, samtidig med at du bliver klædt teoretisk og fagligt på til at løfte eksemplerne ind i din egen hverdag, hvor det hele hviler på baggrund af den nyeste viden inden for bl.a. pædagogik, psykologi, hjerneforskning, funktionsdiagnoser, følelsesforstyrrelser og meget andet. Om du er pædagog, lærer, sagsbehandler eller anden relationsarbejder, så vil du finde relevans, merværdi, styrke og glæde i Værktøjsbæltet i pædagogik.Bogen er på en gang underholdende og udviklende. Men det er også en arbejdsbog og et opslagsværk, som du kan vende tilbage til og hente inspiration i.

Nutidens psykiatri er fyldt med skandalehistorier om tvang, vold og forsømmelse, som regelmæssigt når mediernes forsider. Da psykiatrien blev født i 1800-tallet, var problemerne få og skjulte. Lægerne tog vare på samfundets få tusinde sindssyge inden for de nyopførte anstalters beskyttende mure. Men efterhånden som velfærdsstaten opbyggedes og udbyggedes i løbet af 1900-tallet, blev hundredetusindvis af danskere diagnosticeret med en psykisk lidelse som depression, angst eller stress, og en ny psykiatri var skabt. I Den moderne psykiatris historie. Et essay om sindslidende i velfærdsstaten søger tidligere overlæge og professor Per Vestergaard tilbage i psykiatrihistorien for at finde årsagerne til nutidens kaos. De mange nye patienters sociale og psykologiske problemer kan hverken rummes eller håndteres af læger uddannet alene med et naturvidenskabeligt perspektiv på deres symptomer. Vejen frem er et nyt syn på psykiatrien, der skaber plads til nye faggrupper, nye behandlingsformer og en ny administrativ struktur. Kun på den måde kan Danmarks psykiatriske patienter få den hjælp, de fortjener.

"Ud ad døren, rundt om hjørnet, ned ad trapperne. Nu når vi 2. sal. 1. sal. Stuen. Ud ad døren uden at sige farvel til personalet. Hun bemærker dem ikke engang. Det eneste, der fylder i hendes hoved, er jeg vil dø, jeg vil dø, jeg vil dø. Der er aldrig nogen, der kan hjælpe mig. Tårerne triller ned ad kinderne på hende. Solen skinner udenfor på en af sommerens junidage. Men for hende kunne det lige så godt have været torden og lyn. Så havde det i det mindste stemt overens med det kaos, hun følte indeni. Hun bemærker hurtigt det gode vejr, og det irriterer hende. Hvorfor er vejret så godt? Hvordan kan vejret være godt? Verden er jo et forfærdeligt sted, der er slet ingen mening med at leve. Hvorfor? Hvorfor skal solen skinne? En svag stemme bringer hende et splitsekund tilbage til virkeligheden sammen med lyden af de hastende trin, der følger hende. Signe, hvad sker der? Det er hendes mor. De har haft første samtale i psykiatrien og har fået at vide, at de skal vente yderligere tre uger på den tid. På dette tidspunkt har de allerede ventet en måned. Hun sætter bare tempoet op og ønsker sig langt væk herfra. Og det kommer hun senere. Dette er det eneste, der får hendes hjerne til fortsat at sætte det ene ben foran det andet og ikke kollapse under hende. I aften skal hun dø. Det har hun besluttet sig for. Og hun ved lige præcis, hvordan det skal ske. Hun er klar. Eller rettere sagt, hun har erkendt, at verden ville være et bedre sted uden hende. At der er ingen, der kan hjælpe hende af med den her følelse. Så nu giver hun op. Datoen siger den 12. juni 2017, og dette bliver den sidste dag i hendes liv. Troede hun." - Hende - det er mig, og dette er min historie om vejen tilbage til livet.