Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger om Psykologisk thriller

Her finder du spændende bøger om Psykologisk thriller. Nedenfor er et flot udvalg af over 43 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter
  • af Freida McFadden
    397,95 kr.

    Det er svært at finde en arbejdsgiver, som ikke stiller for mange spørgsmål om min fortid. Derfor er det lidt af et lykketræf, da Garrick-parret tilbyder mig et job med at gøre rent og lave mad i deres imponerende lejlighed, der ligger med udsigt over byen. Her kan jeg arbejde lidt og holde lav profil, mens jeg venter på, at tingene går min vej. Det er tæt på perfekt. Men jeg har stadig ikke mødt mrs. Garrick eller været inde i gæsteværelset. Jeg er sikker på, at jeg har hørt hende græde derinde. Jeg opdager blodstænk langs kraven på hendes hvide natkjoler, når jeg vasker dem. En dag kan jeg ikke længere holde mig tilbage, og jeg banker på døren. Da den langsomt åbner sig, ser jeg noget derinde, som ændrer alting … Jeg afgiver et løfte lige på stedet. Jeg har trods alt prøvet det her før. Jeg skal nok lykkes med at hjælpe mrs. Garrick og samtidig bevare mine egne hemmeligheder. Douglas Garrick har begået en fejl, som han kommer til at bøde for. Det er kun et spørgsmål om, hvor langt jeg er parat til at gå … „Elskede, ELSKEDE, ELSKEDE bogen, og jeg fløj igennem den!“– Bookworm86 „Afslutningen var VILDT overraskende, og det er første gang, jeg har læst en krimi og højlydt udbrudt ‚neeeeeej?‘ (faktisk så højt, at min mand spurgte, om der var noget i vejen!).“– @jsybookworm „Jeg var solgt lige fra første side … Der var øjeblikke, hvor jeg faktisk tror, at jeg glemte at trække vejret“– @books_andmakeup

  • af Guillaume Musso
    77,95 - 137,95 kr.

    "En konstant uforudsigelig psykologisk thriller med en overraskende slutning." - MétroEn tidlig morgen i Central Park vågner Alice og Gabriel op på en bænk, låst fast til hinanden med håndjern. De kan ikke huske, at de nogen sinde har mødt hinanden. Og aftenen før var Alice hjemme i Paris med sine veninder og Gabriel spillede piano på en jazzbar i Dublin. Hvordan er de endt i den situation? Hvis blod er det, der er på Alices bluse? Hvorfor mangler der en patron i Alices tjenestepistol? Alice og Gabriel har ikke andet valg end at søge svarene sammen, så de kan vende tilbage til deres hverdag, men de er ikke forberedte på sandheden, som vender op og ned på deres liv. "Guillaume Musso bekræfter endnu engang sit store talent som historiefortæller." - Le Figaro"Det lykkes igen Guillaume Musso at overraske os ... Man holder vejret til sidste side." - France Info

  • af Sebastian Fitzek
    137,95 - 205,95 kr.

    Till Berkhoffs seksårige søn Max er sporløst forsvundet. Alt tyder på, at han er blevet offer for Guido T., der sidder i retspsykiatrisk forvaring og allerede har tilstået mordet på to børn i området. Men nu tier den psykisk syge indsatte Guido T. efter råd fra sin advokat. Politiet føler sig sikker, men har ingen gyldige beviser, kun indicier. Uden den indsattes vidnesbyrd vil Max’ ulykkelige forældre således aldrig få vished over, hvad der er sket med deres søn. Så efterforskeren kommer med et utroligt tilbud til den desperate far: Han vil smugle ham ind på den psykiatriske forvaring, hvor Guido T. opholder sig i højsikkerhedsfløjen. Som en falsk patient, udstyret med en fingeret sygdomshistorie. Så han kan komme så tæt på morderen som muligt og få en tilståelse ud af ham. Fordi intet er værre end usikkerheden. Troede han ...Om forfatteren:Sebastian Fitzek (f. 1971) er Tysklands allermest succesrige thrillerforfatter. Hans bøger lander med sikkerhed blandt de øverste titler af bestsellerlisterne, hver gang han udgiver en ny bog, læserne elsker hans bøger og han udkommer i 35 lande.

  • af Sebastian Fitzek
    147,95 - 205,95 kr.

    Martin Schwartz, psykolog i politiet, mistede sin kone og søn for fem år siden. Det skete under en ferie på krydstogtskibet Sultan of the Seas, men ingen kunne fortælle ham, hvad der nøjagtigt skete. Martin har været et vrag lige siden og bedøver sig selv ved at begive sig på rene selvmordsmissioner som hemmelig efterforsker. Midt i en mission modtager han et opkald fra en mærkelig gammel dame, der kalder sig selv thrillerforfatter og har et tip til ham: Han skal ombord på Sultan igen, for så vil han få beviset på, hvad der skete med hans familie. Martin har svoret aldrig at sætte foden på et skib igen – men han kan ikke lade være og følger tippet, da han får at vide, at en pige, der forsvandt på Sultan for flere uger siden, er dukket op igen. Med Martins søns bamse i armene...Om forfatteren:Sebastian Fitzek (f. 1971) er med afstand Tyskland allermest succesrige thrillerforfatter; hans bøger er solgt i over 13 millioner eksemplarer og oversat til 24 sprog. Fitzek har som første – og eneste – tyske forfatter modtaget The Ripper Award, den store europæiske krimipris, der hidtil primært er gået til nordiske forfattere som Henning Mankell, Håkan Nesser, Jussi Alder-Olsen, m.fl.

  • af Helene Flood
    177,95 - 217,95 kr.

    ****** En af årets bedste krimier Stavanger Aftenblad***** Krimi skrevet med intelligens og indsigt Nrk***** Velskrevet og engagerende spændingsdebut VG Terapeuten skildrer den forvirring, der opstår i et menneske, når omgivelserne pludselig ændrer sig. Bogen er solgt til 25 lande. Sara er sådan én, der lever af at tænke klart om andres relationer. Men kan hun overhovedet tænke klart om sit eget ægteskab, da hun måske står på kanten af det? Den unge psykolog, Sara, driver sin lille privatpraksis fra et kontor over garagen i det gamle hus, som hun og Sigurd – Saras ambitiøse og overarbejdede arkitektmand – har arvet og skal til at renovere. Men det går trægt med både huset og jobbet, og da Sigurd en dag lægger en mystisk besked på Saras telefonsvarer, begynder livet for alvor at slå revner.Sigurd forsvinder sporløst på fjeldtur med gutterne – han når faktisk aldrig frem til hytten. Men hvor er han så? Sara begynder fortvivlet at rede trådene ud i et psykologisk spil, hun selv er en del af.

  • af Torkil Damhaug
    81,95 - 218,94 kr.

    KÅRET SOM BEDSTE NORSKE KRIMI I 1978 omkommer en arbejder på en tagpapfabrik midt under VM-finalen mellem Argentina og Holland. Der lægges låg på, men fortielserne og løgnene kommer op til overfladen knap fyrre år senere, hvor børn og børnebørn af de involverede trækkes ind i dramatiske begivenheder. Ann, Victor, Helene, Nicolai. Fire unge, fire venner. De afprøver ting og går over grænser. En af de ting, de ikke burde have gjort, er at lukke en klassekammerat inde i kælderen på den nedlagte fabrik nede ved elven, dér hvor der engang skete en grusom ulykke. Kort tid efter forsvinder en af de unge kvinder. EN FEMTE ÅRSTID er en psykologisk thriller, hvor vi møder mennesker, der bliver drevet mod noget skæbnesvangert af kræfter, de ikke forstår. Vi møder en far, der vil gøre alt for at finde sin datter, og vi møder nogle af ondskabens ansigter. ”Norske Torkil Damhaug leverer en forrygende psykologisk thriller med toner af norsk skam…EN FEMTE ÅRSTID er på alle måder en stærk boblende omgang ramasjang kogt på en fond af frygt og forfærdeligheder. …en af forårets mest spændende krimier. Ikke for sarte sjæle eller folk med søvnbesvær.” Politiken, 5 hjerter ★ ★ ★ ★ ★ "Jeg må bøje mig i støvet, for denne forfatter skriver så fuglene synger og gruen render ned af siderne... Et mustread for trhillerfans." Bognørden.dk, 5 ud af 6 hjerter ★ ★ ★ ★ ★ ”Damhaug skriver både godt og indsigtsfuldt… Det er psykologisk thriller på højt plan.” Nordjyske Stiftstidende, 5 ud af 6 stjerner ★ ★ ★ ★ ★ "Det psykologiske spil er gennemtænkt og velovervejet, og du gennemskuer ikke hele plottet før sidste side er vendt. En hårrejsende mursten af en krimi som i den grad bør læses!" Krimifan.dk, 4 ud af 5 hjerter "En femte årstid" er både krimi, psykologisk thriller, samfundskritisk roman om industrielle forhold, en historie om kærlighedens mange veje og vildveje, om arv og miljø, samt en sonde banket dybt ned i eksistentielle fundamenter." Jyllands-Posten, 4 stjerner ★ ★ ★ ★ "Historien er sindssygt spændende. Forfatteren, som har været overlæge på forskellige psykiatriske institutioner, fører os med ind i ondskabens grimme afkroge." Litteratursiden.dk

  • af Karin Alvtegen
    117,95 - 138,95 kr.

    Monika er 38 år og ambitiøs overlæge med succes. Maj-Britt er 55 år, mislykket og levende begravet i sin lejlighed. To tilsyneladende vidt forskellige kvinder der forsøger at leve med smertelige oplevelser i en fortid, de begge gør alt for at glemme. Men uforudsete hændelser genopvækker de onde minder og forandrer deres liv for altid. De kender ikke hinanden, men da de to mødes, sættes alt på spidsen: Kan de forsone sig med deres fortid, med skammen? Eller må noget ofres på vejen?

  • af Shirley Jackson
    221,95 kr.

    Elizabeth Richmond er stille og ordentlig. Hun nærer ingen stærke følelser, hverken for sit kedelige job eller den aparte tante Morgen, hun bor hos. Men pludselig begynder hendes ensformige liv at brydes af sære optrin, anonyme trusselsbreve og spildte timer, hun ikke kan gøre rede for. Ved psykiateren doktor Wrights tvivlsomme mellemkomst begynder det langsomt at stå klart, at der er mere end én personlighed på spil i Elizabeths krop, og snart bliver både tante og doktor vidne til den bizarre magtkamp, der udspiller sig mellem den unge kvindes stridende personaer. Fuglereden giver et indfølende og humoristisk portræt af en spaltet personlighed og kaster lys over den galskab, som sitrer lige under overfladen hos os alle.Shirley Jackson (1916-1965) var med sin sorte humor, sine sære karakterer og sin foruroligende indsigt i menneskesindets skyggesider en af det tyvende århundredes mest banebrydende forfatterstemmer.

  • - Du tror, du kender din nabo
    af Marianne Jørgensen
    238,94 kr.

    Håbets Allé 28 er en psykologisk thriller, der udfordrer læseren med sit formidable plot og får os til at skæve bekymret til naboen. I den smukke, gamle etageejendom på Håbets Allé 28 ånder alt fred,men kradser man lidt i overfladen… Bea på første sal har en hemmelighed. Hun er dybt forelsket i sin svoger, John, og da han pludselig forsvinder sporløst, får hun en frygtelig mistanke. Men det fortæller hun ikke sin søster, der bor nedenunder, for Ann må ikke finde ud af, at Bea som en besat har holdt øje med John. Bea er ikke den eneste med hemmeligheder. I en af de rummelige lejligheder gemmer Alaura sig. Hun er sikker på, at nogen vil hende ondt. En mand med smag for skrøbelige kvinder har valgt hende som det næste offer. De andre beboere i huset skjuler også ting – og alle holder øje. På Håbets Allé 28 er en morder løs.

  • af Ulf Kvensler
    198,95 kr.

    Sarek Nationalpark i Lapland danner rammen for Ulf Kvenslers psykologiske spændingsroman, hvor en vandretur pludselig tager en uhyggelig drejning. Anna, Henrik og Milena er venner og har taget på vandreture sammen i årevis. Da Milena spørger, om hun må tage sin nye kæreste, Jacob, med på årets tur, som for første gang går til Sarek Nationalpark i Nordsverige, kan Anna og Henrik ikke andet end at sige ja. Jacob lader til at være en flink fyr, selvom Anna med det samme får en ubehagelig fornemmelse af, at hun kender ham et eller andet sted fra. Vandreturen udvikler sig til et mareridt, og beslutningen om at lade Jacob tage med viser sig at være et skæbnesvangert valg, der kommer til at ændre deres liv for altid.

  • af Georgina Cross
    117,95 - 177,95 kr.

    STEDDATTEREN af bestsellerforfatteren Georgina Cross er en nervepirrende psykologisk krimi med et plot, der er umuligt at regne ud. Perfekt til alle, der er fan af Big Little Lies. På få minutter forsvinder trettenårige Mia Tanner fra poolen i baghaven, og ingen aner, hvor hun er henne – eller hvad der er sket. “Det er en helt almindelig eftermiddag, da jeg går ud for at se til Mia, min trettenårige steddatter, der svømmer i baghaven. Men hun er væk. Jeg kan næsten ikke trække vejret, da jeg opdager, at baglågen er åben. Jeg var kun få meter væk. Hvorfor har jeg ikke hørt hende skrige eller set noget? Hvem har taget vores lille pige? Min mand kan ikke forstå, hvordan jeg har kunnet lade hans datter forsvinde. Og da politiet begynder at stille spørgsmål, kan jeg se, at de ikke tror på mig. Jeg har fået rollen som den onde stedmor. Hvis bare jeg kunne forstå de beskeder, som jeg har fundet fra min mand på Mias telefon: Jeg er så ked af det. Jeg elsker dig stadig. Og hvorfor finder vi hans vielsesring på bunden af poolen, hvorfra Mia forsvandt? Han har ikke nævnt, at den var blevet væk. Hvad skjuler han ellers? Der er sket noget frygteligt, jeg kan mærke det, og politiet bliver nødt til at finde Mia nu.”

  • af Sebastian Fitzek
    137,95 - 205,95 kr.

    Det farligste sæde i en flyvemaskine er plads 7A. Ny overbevisende spændingsroman med twist and turns fra Tysklands bedst sælgende thrillerforfatter.Mats Krüger, en erfaren og succesrig psykiater, lider af panisk frygt for at flyve. Efter sin kones død emigrerede han til Argentina på et skib og afbrød kontakten med sin datter Nele. Da den højgravide Nele kontakter Mats og beder ham komme tilbage til Tyskland og hjælpe hende i tiden efter at barnet er født, kan han ikke længere undvige sin angst. Således sidder Mats på natflyet fra Buenos Aires til Berlin og forsøger at tøjle sin flyskræk. Men kort efter takeoff bliver det tydeligt, at det hverken er turbulens, tekniske fejl eller terrortrusler, han skal frygte – det er en psykisk ustabil medpassager, som Krüger engang har behandlet. Et kapløb med tiden begynder, og Krüger bliver presset til at vælge side: Enten hjælper han med at få flyet og dets passagerer til at styrte ned. Ellers mister hans datter og det ufødte barnebarn livet …Om forfatteren:Sebastian Fitzek (f. 1971) er uden tvivl Tysklands mest succesrige thrillerforfatter; hans bøger er solgt i over 13 millioner eksemplarer og oversat til 24 sprog. Det siges om ham, at han ’ikke har læsere, men fans’. Fitzek har som den første – og eneste – tyske forfatter modtaget The Ripper Award, den store europæiske krimipris, der hidtil primært er gået til nordiske forfattere som Henning Mankell, Håkan Nesser og Jussi Adler-Olsen.

  • af Torkil Damhaug
    143,94 - 218,94 kr.

    En bragende god thriller om to hjemløse drenge Karol og Mareks, som efter en dårlig beslutning, må stå med ryggen til hele byen. I en travl markedshal med en masse mennesker  i Budapest bliver en kvindes taske bestjålet af de to hjemløse drenge. En dametaske som overraskende viste sig at indeholde noget så værdifuldt, at det var noget de skulle have holdt sig langt væk fra. For Karol og Mareks føltes det hurtige tyveri som en drengestreg, men ender forbavsende med at tage en stor drejning og medføre alvorlige konsekvenser for deres fremtid. Karol og Mareks historie filtres sammen med andre skæbner, ikke mindst med den norske medicinstuderende Marlen. Marlen som netop selv bærer rundt på en interessant hemmelighed. ‘Se den anden vej’ af Torkild Damhaug er en dramatisk psykologisk fortælling om en by, hvor antisemitiske og fremmedhad eksisterer side om side med venskaber og familiekærlighed. Hvor traumer og vold tørner sammen med håbet om en bedre fremtid. En by hvor næsten alle ser den anden vej, og lader sig abstrahere fra de skræmmende hændelser. En by hvor hver mand er sin egen lykke smed, og hvor det altid er nødvendigt at kigge sig selv over skulderen.  

  • af Torkil Damhaug
    81,95 - 218,94 kr.

    Robin og Mikkel er brødre, og Robin er udviklingshæmmet. Han bliver vidne til det forfærdelige, der sker med deres kusine Amina. Han kan ikke hjælpe hende og heller ikke hente hjælp. Robin er ude af stand til at udtrykke, hvad han har set. Mikkel ved noget, han ikke vil fortælle. Ikke til nogen. Men der er også noget, han ikke husker. Rivers er forhenværende stjerneadvokat. Han er lige sluppet ud af fængslet efter at have afsonet en dom for et drab, han måske, måske ikke, har begået. Nu bliver han involveret i opklaringen af drabet på Amina. GLASHJERTE er en roman om at genkende ondskaben, når man møder den. Og om hvor langt et menneske vover at gå for at holde fast i kærligheden. "Damhaug skriver mere end almindelig godt." Information "Torkil Damhaug har igen skrevet en inciterende psykothriller … Damhaug [er] klart bedre end så mange andre med hensyn til at beskrive sindets irgange og sjælens ensomhed i den senmoderne storbyverden." Politiken, 4 af 6 hjerter "Glashjerte er en super spændende psykologisk krimi, der helt sikkert skiller sig ud fra mængden." Beckbooks.dk ”Det er ikke gjort bedre af nogen norsk krimiforfatter længe … Damhaug er den psykologiske krimis ukronede konge." Aftenposten

  • af Jess Kitching
    114,95 - 201,95 kr.

    En ildevarslende følelse ormer sig rundt i hans mave og prøver at fortælle ham, at denne morder er noget nyt. Noget, han ikke tidligere har mødt. Da Hannah Allen var fjorten år gammel, blev hun bortført af den sadistiske seriemorder Peter Harris. Hun skulle have været hans ellevte offer, men endte med at blive den eneste, som slap væk i live. Ti år senere har terapi og venskab hjulpet Hannah med at overvinde fortidens traumer. Men så bliver et lig fundet. Et lig med uhyggeligt mange af de samme skader, som Peter Harris påførte sine ofre, sågar de tal, han skar ind i huden på dem. Snart står det klart, at nogen et eller andet sted fortsætter Peter Harris’ arbejde. Nogen ønsker Hannah død. Kan hun overleve en seriemorder en gang til?

  • af Lars Kepler
    128,95 - 137,95 kr.

    Jasmin Pascal-Anderson har personlig erfaring med døden. Under en mission i Kosovo blev hun ramt så hårdt af skud, at hendes hjerte holdt op med at slå i næsten to minutter. Ulig andre ved Jasmin derfor også, hvad der venter efter døden: en voldshærget kinesisk havneby. Et farligt og skræmmende sted. Fem år senere er Jasmin blevet alene med sin søn, Dante. Da Dante bliver involveret i en bilulykke, må lægerne standse hans hjerte for at operere ham. Jasmin vil gøre alt for at holde ham væk fra det sted, der stadig hærger hendes tanker. Væk fra legepladsen, der kaldes Playground. Om forfatteren:Lars Kepler er et pseudonym for forfatterparret Alexandra Coelho Ahndoril (f. 1966) og Alexander Ahndoril (f. 1967). Lars Kepler har skrevet en fritstående psykologisk thriller ved siden af Joona Linna-serien. En mørk og skræmmende rejse ind i livet efter døden.

  • af Anne Mette Kirk
    227,95 kr.

    Jeppe står midt i en gigantisk krise. Hans seksårige datter har mistet hørelsen, og der findes kun én løsning: En operation på et privathospital i USA. Pris: 400.000 kr. De penge har Jeppe ikke. Hans husbådscafé løber knapt rundt, og banken er iskold. Derfor er det næsten for godt til at være sandt, da han forelsker sig hovedkulds i varme og finurlige Christiane, som generøst tilbyder ham beløbet, der kan redde hans datter. Eller sådan begynder det i hvert fald. Senfølger er en klaustrofobisk thriller om personlige grænser, der gradvist udviskes. En historie om at stå i gæld, stå i lort til halsen og om at lære – skridt for skridt – at stå ved sig selv. Om forfatteren: Anne Mette Kirk (f. 1979), journalist og tidligere tv-vært. Debuterede i 2019 med krimien Knust, som siden blev fulgt op med Låst (2021) og Blæst (2022). I 2023 udgav hun den anmelderroste Dobbeltfejl. Bosat i København med mand og tre børn.

  • af Freida McFadden
    447,95 kr.

    Hun bor i huset ved siden af. Hun kender dine hemmeligheder … ”I må være vores nye naboer!” udbryder mrs. Lowell og vinker fra den anden side af rækværket. Jeg holder et fast greb om min datters hånd og smiler tilbage. Men i det sekund mrs. Lowell ser min mand, får hun et mærkeligt udtryk i ansigtet. I det øjeblik lover jeg mig selv noget. Vi har endelig et hjem. Min fortid er langt, langt bag os. Og jeg vil gøre alt for at sørge for, at det forbliver sådan … Jeg plejede at rengøre andre menneskers hjem – nu kan jeg slet ikke fatte, at dette hjem rent faktisk er mit. Det charmerende køkken, den rolige, utrafikerede vej, den store have, hvor mine børn kan lege. Min mand og jeg sparede op i flere år for at give vores børn det liv, de fortjener.Selvom jeg er på vagt over for vores nye nabo, mrs. Lowell, da hun inviterer os på aftensmad, er det vores chance for at få nogle venner. Hendes hushjælp åbner døren iført et hvidt forklæde, hendes hår i en stram knold. Jeg ved præcis, hvordan det er at være i hendes sko. Men hendes iskolde blik giver mig gåsehud …Lowell-familiens hushjælp er ikke det eneste, der er mærkeligt på vores gade. Jeg er sikker på, at jeg kan se en mørk skikkelse, der iagttager os. Min mand forlader huset sent om aftenen. Og da jeg møder en kvinde, som bor i nærheden, får hendes ord mit blod til at fryse til is: Hold øjnene åbne, når det kommer til jeres naboer.Har jeg begået en frygtelig fejl ved at flytte min familie hertil?Jeg troede, jeg havde lagt mine mørkeste hemmeligheder bag mig. Men kan denne rolige forstadsgade ende med at være det farligste sted af alle?

  • af Lisa Jewell
    202,95 kr.

  • af Nelle Lamarr
    395,95 kr.

    Men ved du hvorfor?Langt lyst hår. Skinnende mørke øjne. Perfekte perlehvide tænder. Jeg har aldrig mødt hende før, men jeg ved præcis, hvem hun er, da jeg ser hende gå gennem menneskemængden i lufthavnsterminalen. For vores nye gæst ligner den datter, vi har mistet, på en prik. Og det er netop derfor, jeg valgte hende.Fra det øjeblik vores udvekslingsstudent Tanya flytter ind i vores hjem, har jeg det, som om jeg har fået min datter igen. Tanya ligner med sit lange blonde hår og sin slanke figur Anabel så meget, at jeg nogle gange næsten kan lade, som om hun ikke døde i den tragiske ulykke.Tanya er virkelig den perfekte gæst – venlig, høflig og altid klar på at hjælpe til i køkkenet. Omsider har jeg fået et familiemedlem, der sætter pris på mit smukke hus og nyder mine hjemmelavede måltider. Og når hun spørger ind til mit liv, føler jeg, at jeg endelig har fundet én, som jeg kan betro mig til.Min yngre teenagedatter, Paige, er ikke så glad for vores gæst. Hun insisterer på, at jeg undersøger Tanyas baggrund nærmere. Hun er overbevist om, at Tanya ikke er den, hun siger, hun er. Men jeg lærte allerede for længe siden, at det nogle gange er bedst ikke at stille spørgsmål, som man ikke har lyst til at kende svaret på. Og jeg har bestemt ikke lyst til, at Paige begynder at grave i tingene … For jeg er begyndt at få en mistanke om, at vores nye gæst Tanya måske holder på en hemmelighed. Men jeg er sikker på, at den ikke er lige så stor som min …---Nelle Lamarr skriver medrivende psykologiske spændingsromaner, som holder dig vågen hele natten. Under pseudonymet Nelle L’Amour er hun en New York Times- og USA Today-bestseller-forfatter, der skriver moderne kærlighedsromaner og romantiske komedier og spændingsromaner. Hendes romanserie THAT MAN har solgt over 350.000 eksemplarer over hele verden. Hun bor i Los Angeles med sin drømmeprins af en mand, sine tvillingedøtre og en flok altid lidt irriterende kæledyr.---“Åh gud … gribende! Det er seriøst en af de bedste bøger, jeg nogensinde har læst … Fantastiske karakterer, et hårrejsende handlingsforløb, det blev en sen aften, fordi jeg ikke kunne lægge bogen fra mig igen … fuldstændig perfekt!” - Goodreads-anmeldelse“Bare wow … fra start til slut var den ikke til at lægge fra sig … Jeg havde bestemt ikke forventet den slutning.” - Goodreads-anmeldelse“En spændingsroman til fem perfekte stjerner … Jeg var helt vild med slutningen!! Jeg havde virkelig ikke set det komme.” - Goodreads-anmeldelse“Wow! … En af de bedste spændingsromaner, som jeg har læst i år indtil videre. Jeg var grebet hele bogen igennem!” - Goodreads-anmeldelse“Den efterlod mig fuldstændig målløs … Fuld af vendinger og drejninger … Jeg havde bestemt ikke forudset den slutning.” - Goodreads-anmeldelse“Jeg blev oppe længe efter min sengetid og blev i morges nødt til at læse den færdig på Starbucks’ parkeringsplads, fordi jeg bare ikke kunne lægge bogen fra mig, før den var færdig … Elskede den.” - Goodreads-anmeldelse“Jeg var grebet allerede fra første kapitel … Fløj gennem den. Jeg var nødt til at blive ved med at læse. Dette var en endags “kunne-ikke-lægge-den-fra-mig”-læseoplevelse for mig.” - Goodreads-anmeldelse

  • af Pernille Ravn
    114,95 - 186,95 kr.

    Længe har en morder bevæget sig uset i skyggen… Cleo Brandt er 32 år og bor i Aarhus. Hun har to universitetsuddannelser, fotografisk hukommelse, kunstnerisk talent og en IQ på 142. Alligevel er hun stadig arbejdsløs og på kant med både banken og jobcenteret. Selvom hun har svoret aldrig at vende hjem til barndomsbyen, Sorgenfri, bliver hun nødt til at ignorere sin mavefornemmelse og sige ’ja tak’ til en projektansættelse hos Nordsjællands Politi, for bankkontoen er tom. Netop hjemvendt ryster en voldsom ulykke hendes familie, og snart peger efterforskningen på, at det ikke er en ulykke, men mord. Cleo får hurtig en frygtelig mistanke om, hvem morderen er, og hun begynder derfor diskret at blande sig i efterforskningen. Det skal vise sig at blive livsfarligt, for selvom Cleo er lynende intelligent, tager hun helt fejl om mange ting, når det kommer til morderen.

  • af Freida McFadden
    401,95 kr.

    Gennem nøglehulletser hun alt“Velkommen til familien,” siger Nina Winchester og rækker en elegant, perfekt plejet hånd frem mod mig. Jeg smiler høfligt, mens jeg ser mig omkring fra midt på marmorgulvet i entréen. Det her job er min sidste chance for at få en frisk start. Jeg kan være lige, hvem jeg vil. Men snart går det op for mig, at Winchester-familiens hemmeligheder er langt farligere end mine egne …Hver dag gør jeg rent i det smukke Winchester-hjem, fra gulv til loft. Jeg henter familiens datter fra skole. Og jeg forbereder et lækkert aftensmåltid for hele familien, før jeg går op på mit lillebitte kammer på øverste etage for at spise for mig selv.Jeg prøver at ignorere, at Nina roder, bare for bagefter at kunne nyde at se mig rydde op efter sig. At hun fortæller mærkelige løgnehistorier om sin egen datter. Eller at Andrew, hendes mand, ser mere og mere nedslidt ud for hver dag, der går. Men når jeg ser ind i Andrews flotte brune øjne, som er så fulde af smerte, så er det svært ikke at forestille sig, hvordan det ville være at leve Ninas liv – med walk-in-klædeskabet, den smarte bil og den perfekte mand.Kun én gang prøver jeg en af Ninas sarte, hvide kjoler. Bare for at mærke, hvordan den føles. Men det finder hun snart ud af … og da det går op for mig, at døren til mit loftsværelse kun kan låses udefra, er det allerede for sent.Én ting kan jeg dog trøste mig med; Winchester-familien ved ikke, hvem jeg i virkeligheden er.De ved ikke, hvad jeg er i stand til …Forfatteren Freida McFadden har ligget nummer et på bestsellerlisterne hos New York Times, USA Today og Amazon. Hun er praktiserende læge med speciale i hjerneskader og har skrevet flere bedst sælgende psykologiske thrillere og vittige lægeromaner til Kindle. Hun bor sammen med sin familie og en sort kat i et gammelt treetagershus med udsigt over havet, hvor trappetrinene knirker under dine fødder, og hvor ingen ville kunne høre dig skrige. I hvert fald ikke medmindre du skriger meget højt.“En urovækkende og uforudsigelig historie.” - HerCampus.com”Du vil IKKE være i stand til at kunne regne historiens udvikling ud … Overraskelsen får dig til at tabe underkæben … En helt igennem fascinerende thriller, som jeg slet ikke kunne få læst hurtigt nok.” - @carriereadsthem_all”Jeg var besat af historien … ræsede gennem siderne … Hele tiden gispede jeg eller sagde ’neeeej’, mens jeg læste” - Sarah in Readerland

  • af Sebastian Fitzek
    113,95 - 132,95 kr.

    Tre kvinder – alle unge, smukke og livsglade – forsvinder sporløst. Pludselig dukker de op igen, fuldstændig forandrede. En uge i hænderne på en gerningsmand, der af pressen kaldes for ”sjæleknuseren”, har efterladt kvinderne som tomme skaller, paralyserede og døde indeni.Kort før jul, på en eksklusiv og afsidesliggende psykiatrisk klinik, rører Sjæleknuseren på sig igen. Uden at læger eller patienter har været klar over det, er Sjæleknuseren blevet indlagt på klinikken, lige inden en voldsom snestorm afskærer klinikken fra omverdenen, og en rædselsnat venter de tilfangetagne.Om forfatteren:Sebastian Fitzek (f. 1971) er Tysklands mest succesrige thrillerforfatter; hans bøger er solgt i over 14 millioner eksemplarer og oversat til 36 sprog.

  • af Sebastian Fitzek
    113,95 - 132,95 kr.

    Marc Lucas har mistet sin kone og ufødte barn i en frygtelig trafikulykke, som han selv var skyld i. Slået omkuld af sorg og skyldfølelse ønsker han at glemme sin fortid. Da han en dag ser en annonce for et psykiatrisk eksperiment, der efter sigende kan slette ens hukommelse, takker han ja til tilbuddet.Med eksperimentet træder han dog ind i en mareridtsagtig parallelverden, hvor nøglen til hans lejlighed ikke længere virker, hvor et fremmed navn står på dørtelefonen, og hvor hans gravide kone er i live og rask, men overhovedet ikke kan kende ham. Og her møder han sit værste mareridt.Om forfatteren:Sebastian Fitzek (f. 1971) er Tysklands mest succesrige thrillerforfatter; hans bøger er solgt i over 14 millioner eksemplarer og oversat til 36 sprog.

  • af Sebastian Fitzek
    113,95 - 132,95 kr.

    Josy, datter af den anerkendte psykiater Viktor Larenz, er forsvundet under mystiske omstændigheder. Viktor kan ikke komme sig over sit tab og lever tilbagetrukket i et sommerhus på en afsidesliggende, lille ø. Men en dag opsøger en fremmed kvinde ham i hans selvvalgte eksil. Kvinden lider af skizofrene vrangforestillinger hvor en lille pige, der har mange ligheder med Josy, bliver ved med at dukke op. Har kvindens hallucinationer noget at gøre med Viktors datters forsvinden? Eller er det blot ønsketænkning hos en far i sorg?Om forfatteren:Sebastian Fitzek (f. 1971) er Tysklands mest succesrige thrillerforfatter; hans bøger er solgt i over 14 millioner eksemplarer og oversat til 36 sprog.

  • af Christina List
    127,95 - 187,95 kr.

    En morder er stadig på spil i Silkeborg. I fortsættelsen til den populære krimi KUN VI KENDER SANDHEDEN følger vi endnu engang de tre hovedpersoner: politibetjenten Michael, stjernereporteren Kevin og den psykisk syge kvinde, Sara, der er datter af seriemorderen Dødsenglen. Selvom sagen om Dødsenglen officielt er opklaret, mangler Michael stadig mange svar, men Engel nægter at tale. Michaels nye makker, Lee, er i mellemtiden begyndt at undre sig over et antal forsvundne børn, der på overfladen intet har tilfælles, men som alligevel bekymrer ham. Arbejdet afbrydes dog, da de sættes til at opklare en række brutale mord på ældre mænd i Nord- og Midtjylland. Kevin og Amir arbejder nu på Midtjyllands Avis og er på udkig efter den næste store historie. Og da Kevin pludselig begynder at modtage breve fra en person, der hævder at stå bag mordene på de ældre mænd i Silkeborg og Aalborg, går jagten i gang. Samtidig har Sara tabt sin indre kampen, og Lucy har nu overtaget kontrollen med hende. Hun planlægger, hvordan hun kan slå deres morderiske far, Engel, ihjel og derved få sin hævn. SOM TO DRÅBER BLOD er forfatter Christina Lists anden krimi i serien om Dødsenglens datter.

  • af Rebecka Aldén
    179,95 kr.

    Andet bind i svenske Rebecka Aldéns Søredderne-serie er skærgårdskrimi og intens psykologisk spænding i ét. På en stenstrand i Stockholms skærgård ligger liget af en kvinde, skyllet op fra havet. For Søredderne Annika og Simon ligner det en ulykke. Men da kvindens datter dukker op, viser det sig, at hendes mor havde ringet kun få timer før og afsløret en frygtelig sandhed. Ægteparret Charlotte og Fredrik tager på en romantisk sejltur, bare de to. Men mødet med en gruppe gamle venner bringer velbevarede og fatale hemmeligheder op til overfladen. Rebecka Aldén (f. 1972) er svensk journalist og forfatter. Hendes krimiserie Søredderne foregår på en søredningsstation i Stockholms smukke skærgård og blander klassisk krimidrama med intens psykologisk spænding.

  • af Nicci French
    512,95 kr.

    Alice Loudon har alt: en vidunderlig kæreste, en god lejlighed i London, et tilfredsstillende karrierejob og en god vennekreds. Hun kaster alt over bord, da hun en dag får øjenkontakt med en fremmed mand på gaden. To måneder efter gifter hun sig med Adam Tallis, som den smukke fremmede hedder. Han er bjergbestiger og af pressen udråbt til helt, fordi han under en katastrofal opstigning på Mount Everest reddede flere menneskers liv.Adam fortæller ikke meget om sig selv, men Alice er ligeglad, hun er besat af sin nye mand og elsker ham. Kun langsomt reagerer hun på faresignalerne omkring sig: de anonyme trusselsbreve, de konstante opringninger fra en, der aldrig siger noget og Adams modvilje mod at fortælle om sig selv. I al hemmelighed forhører Alice sig om Adams tidligere kærester, og der tegner sig et helt andet billede af den mand, hun først var besat af, men nu er forfulgt af.Nicci French er pseudonym for det engelske forfatter- og ægtepar Nicci Gerrard (f. 1958) og Sean French (f. 1959). Sammen har de skrevet en lang række kriminalromaner og psykologiske thrillere.

  • af Rebecka Aldén
    137,95 - 187,95 kr.

    ”Sort sejl” er første bind i den nye krimiserie Søredderne, der foregår i Stockholms smukke skærgård.En ensom sejlbåd driver på bølgerne i skærgården udenfor Stockholm. Da søredderen Annika går om bord, er der helt tomt. Båden er forladt. Har den revet sig løs? Ankeret er trukket op, og alle tove er på plads. Hvad er der sket?Varmen dirrer i luften, da Joanna står på molen og kigger ud over lystbådehavnen. Hun skal sejle et par dage med sin storebror Zack. Med sig ombord bærer hun en tung sorg. Kan havet og samværet med broren hele hende?Det bliver nogle stegende varme sommerdage på havet. Bagefter er alt forandret.Om forfatteren:Rebecka Aldén er journalist og forfatter til en række psykologiske thrillere, hvoraf ”Den ottende dødssynd (2017) er udkommet på dansk. ”Sort sejl” er første bind i serien Søredderne.

  • af Jess Kitching
    167,95 - 201,95 kr.

    Fortiden er som kviksand. Umulig at undslippe. Natalie har det perfekte liv. Men det har ikke altid været sådan. Da hun var teenager, blev hun nådesløst mobbet, og hun vil gøre hvad som helst for at distancere sig fra den kiksede pige, hun var dengang. Da hendes bedste ven bliver myrdet i et fingeret trafikuheld, peger pilen pludselig på Natalie, og hendes nye, perfekte liv begynder at krakelere. Natalie beslutter sig for at komme til bunds i sagen, for hun er sikker på, at det ikke er tilfældigt, at mordet sker, netop som Chrissy Summers, den værste mobber af dem alle, er vendt tilbage til byen. En kvinde, der før har ladet Natalie føle sit had, og som ikke har nogen stopklods, når det kommer til at gøre andre ondt. Men Natalie er ikke længere en skræmt og kikset teenager. Denne gang har hun tænkt sig at slå tilbage og afsløre Chrissy som det uhyre, hun er. Spørgsmålet er, om Natalie kan nå at bevise, at Chrissy er morderen, før flere begynder at dø… En nervepirrende, psykologisk krimi med et uventet plot, der rammer alle, der har prøvet at blive holdt udenfor – eller bare set passivt til – lige i maven.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.