Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger om Publikum

Her finder du spændende bøger om Publikum. Nedenfor er et flot udvalg af over 5 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter
  • - - tiltræk de kunder, du gerne vil have, og styrk deres tillid, så de køber af dig igen og igen
    af René Hjetting
    197,95 kr.

    Lad kunderne komme til digFrem for den anmassende og ‘supersælgende’ facon, som kendetegner traditionel marketing, handler denne bog om at tiltrække kunder uden at være irriterende - og at have det godt selv imens.Opbyg dit publikum er en håndbog i markedsføring for selvstændige. Med udgangspunkt i det, du allerhelst vil arbejde med, og de kunder, du allerhelst vil have, lærer du at tiltrække netop de kunder, så de køber af dig igen og igen. Det her er ikke en mirakelkur. Det handler om at opbygge dit fundament, så din virksomhed bliver levedygtig og langtidsholdbar. Det er din investering i din drøm.Bogen er et idékatalog, propfyldt med tips, tricks og vejledninger i de forskellige faser af din markedsføring, så du kan udvælge lige de områder, du har brug for hjælp til. Samtidig er bogen en generel indføring i tillidsbaseret markedsføring. Du lærer, hvordan du opbygger det helt rigtige publikum uden at være påtrængende, og hvordan du skaber sammenhæng i din markedsføring. Trin for trin lærer du, hvordan du får dine drømme-kunder ind i din forretning og skaber langtidsholdbare relationer til gavn for såvel dig som dine kunder.

  • - Skuespil & illusion
    af Ulla Kallenbach
    87,95 kr.

    Denne bog undersøger forestillingens kraft. På scenen og hos publikum. Ulla Kallenbach ser her nærmere på skuespil som fiktion, illusion og imagination. Hvordan teatret spejler virkeligheden, og hvordan vi som tilskuere er med til at skabe illusioner på scenen. Primært gennem dramatikeres egne refleksioner over det at skrive for scenen og publikum. Bogen handler om det at skue – og det at sætte i spil. Og om hvordan skuespil er skaberspil.Ulla Kallenbach er lektor i teatervidenskab ved Universitetet i Bergen, ph.d. fra Københavns Universitet, og præsident for Association of Nordic Theatre Scholars. Hun forsker aktivt indenfor blandt andet fantasi og dramaturgi, digital teatervidenskab, og leder et forskningsprojekt om kunstnerisk udveksling i Det Kgl. Teaters historie.

  • af Nete Krøll
    107,95 - 147,95 kr.

    Safternes hule ønsker at udforske erotikken, så den viser de mange sider, hvor vores kødelige lyster bringer os i et poetisk univers, hvor det giver os tanker om, hvad de kødelige lyster gør ved os, når vi fanger deres glæder. Safternes hule er et forsøg på at bringe tanker om erotikken ud til et publikum, så man kan fange erotikkens mangesidighed og selv få lyst til at lade erotikken erobre sit univers. Uddrag af bogenJeg har været til stede På alle de planeter hvor Stjernerne funkler Efter mødet med dig Lasse du er mit Håb om en kærlighed Der er uendelig For du Hviler som et strejf Af ordets lov Det hviler som en tanke At jeg har været dig utro I ånden da lyset Kun skinner Når du er min Om forfatteren Nete Krøll er en forfatter, der finder inspiration til sine skriverier, hvor end hun kommer, og bruger det til blandt andet at lade poesien blomstre eller finder spændingen ved at skrive krimier, horror, autobiografi, haiku, noveller eller erotik. Hun har skrevet siden teenagetiden, så det har været hendes følgesvend det meste af hendes liv.

  • af Marie Louise Pedersen
    187,95 kr.

    Et højt plask, mystiske stemmer og klaprende skridt. Det er ikke lydene fra en romantisk komedie. Det er lydene fra en række fortællinger, der viser, når skæbnen er uvenlig. Teenagepiger bliver forført, en ung mand længes, en kvinde går hjem alene om aftenen, en dreng farer vild. Hverdagsscener, elektronik, væsner og folketro blander sig med hinanden. I ni uafhængige noveller møder vi en række forskellige mennesker, der alle får deres almindelige liv afbrudt, da de kommer ud for noget mærkværdigt. Forbudt for børn. Gopler og andre fortællinger er en novellesamling, der nytænker og tvister realisme og gys. Det finurlige skævvrides i en ildevarslende vinkel, der blander magisk realisme og uhygge sammen til en magisk uhygge, hvor man aldrig kan vide, hvad der kan ske. Både det unge og det modne publikum gribes. Uddrag af bogen En ganske let brise raslede i træer og buske og fik havet til rytmisk at skvulpe let mod havnens kaj. De små bølger var helt sorte i mørket, som om vandet var fuld af olie. Midt i det mørke hav glimtede pludselig et lille lys ude mod horisonten. Først var det ensomt, og hvis der havde været mennesker i nærheden, havde de ikke lagt mærke til det. Så dukkede endnu et lille glimt op ved siden af. Så endnu et. Lysene var langt borte fra kajen og dukkede op, som kom de fra dybet og søgte mod overfladen for at finde ud af, hvor stjernerne var blevet af. Om forfatteren Marie Louise Pedersen (f. 1989) er opvokset i en stille landsby og har siden uddannet sig på Aarhus Universitet ved Faculty of Arts. Hun har øje for det skæve og finurlige og debuterer her med sin novellesamling Gopler og andre fortællinger.

  • af Erik Laugesen Kristensen
    147,95 kr.

    Verden åbnede sig for den kække, stærke og talentfulde sanger, komponist og entertainer Georges Ulmer. Denne unge mand med rod i Danmark og et liv i Frankrig erobrede verden i fyrrene, halvtredserne og tresserne og endte med at få en promenade opkaldt efter sig i Paris. Det er ikke mange år siden, at dette skete, og kommer man i dag til Paris, vil den lille charmerende vals ”Pigalle” og en spadseretur på avenuedelen i Pigalle ”La Promenade Georges-Ulmer” minde os om vor berømte landsmand. Denne bog rummer fortællinger fra den mest aktive og spændende del af hans liv oplevet og fortalt også med fortrolige og åbne oplevelser fra ægteskabet med Albertine Ulmer Gola, gift med Georges Ulmer i 22 år – et ægteskab, som hun udlevede med stærke følelser lige til det sidste: ”Mon mari – mon amant – mon ami” (min mand, min elsker, min ven). Lyt til melodien ”Pigalle” eller f.eks. ”Marie, petit beguin beguin du mois de mai” eller måske ”Un monsieur attandait”, og fang lidt af den livslyst og de stemninger, som sangeren Georges Ulmer skabte hos sit publikum. Uddrag af bogen På ”El Patio” skete der det en aften, at der neden for scenen sad et selskab, hvor et par af mændene skulle vise sig ”macho” over for pigerne, og imens Georges sang, så blev de ved med at hviske højt og provokerende til selskabet og alle omkring dem: ”Alle franskmænd er bøsser, alle franskmænd er bøsser.” Der gik ikke lang tid, så bad Georges orkesteret holde op et øjeblik, han lagde mikrofonen fra sig og sprang impulsivt ned til bordet, hvor de højrøstede mænd sad, tog den ene i kraven og gav ham et punch. Det sprog forstod de, der blev ikke hånet mere den aften, og resten af restaurationens gæster klappede. Som tidligere bokser forstod Georges at slå en proper næve, når det var nødvendigt. Om forfatteren Erik Laugesen Kristensen er født i 1935 og vokset op i Esbjerg. Uddannet boghandler, handelslærer, virksomhedskonsulent og auditor/lead assessor. Forfatter af bøger om organisationsudvikling, pædagogik og på det seneste af et par børnebøger, nogle erindringer samt rejsedagbøger om Paris og Provence. Pensioneret fra Statens Erhvervspædagogiske Læreruddannelse (SEL).

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.