Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger om Rehabilitering

Her finder du spændende bøger om Rehabilitering. Nedenfor er et flot udvalg af over 7 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter
  • - Genopdag naturen og mærk dens helbredende kræfter
    af Jane Sørensen, Simon Høegmark & Sigurd Hartvig
    167,95 - 192,95 kr.

    I bogen Vi er natur fortæller naturterapeut, naturvejleder og forsker Simon Høegmark og natur­ terapeut og sundhedskonsulent Sigurd Hartvig om naturens forunderlighed og særlige evne til at helbrede krop og sind. I dag lever mange af os i bymiljøer og ofte langt væk fra naturen. I denne bog fortæller Simon og Sigurd, hvordan de gennem mange år har hjulpet mennesker tilbage til livet efter en livskrise, og hvordan særlige atmosfærer, åbning af sanserne, vejrtrækningen og nysgerrigheden i naturen kan hjælpe os tættere på et mindre stressende og mere rigt liv. Vi er natur er en enkel bog, som kan bruges af alle. Bogen kan være en konkret hjælp til at trække naturens helbredende kræf- ter mere ind i hverdagen. Med inspirerende fortællinger og konkrete øvelser kan bogen støtte os i at få genskabt forbindelsen til naturen – en forbindelse, som de fleste af os genkender fra barndommen, men som mange af os desværre har glemt i en travl og rationel verden. Ved at genskabe kontakten til naturen får vi adgang til helt nye meningsfulde oplevelser og følelser af nærvær, livsglæde og hverdagsmagi. Bogen kan også anvendes af fagprofessionelle, der ønsker at bruge naturen som ’medbehandler’ i deres arbejde med andre mennesker. Om forfatteren Simon Høegmark er uddannet lærer, naturvejleder, master i naturvidenskab og kandidat i idræt og sundhed. Han er pt. i gang med en ph.d. om naturbaseret rehabilitering ved Institut for Psyko- logi på Syddansk Universitet. Simon har i ca. 20 år arbejdet som naturvejleder og har været formidlingschef for Det Naturhistoriske Museum ’Naturama’ og Fjord & Bælt Centeret i Svendborg. Han har holdt over 1.000 foredrag og formidlet om naturen og naturens helbredende kræfter på tv og i skrevne medier. I 2014 udviklede Simon ’Vildmandskurset’ i Svendborg Kommune, som er et naturbaseret rehabiliteringsforløb for mænd i livskrise, som har inspireret til udvikling af lignende koncepter både nationalt og internationalt. På baggrund af sine erfaringer med naturterapi har han sammen med Sigurd startet virksomheden Vinatur, hvor de gennem en årrække har uddannet og undervist medarbejdere i naturbaseret rehabilitering. I april 2019 lavede Simon en TEDx Talk om vores behov for at genskabe kontakten til naturen. Sigurd Hartvig er uddannet lærer, sundhedskonsulent og bevidsthedstræner. Til daglig afholder han afstressningskurser i naturen for mænd og kvinder i samarbejde med Simon Høegmark. Sigurd har mange års erfaring i at arbejde med mennesker med fysiske og mentale udfordringer samt stor erfaring i at bruge åndedrættet som redskab for sundhed og ydeevne. Han har bl.a. afviklet forløb til ændring af livsstil, udviklet motoriske lege til børnemusik-apps og udarbejdet øvelseskatalog til DGI med titlen ”Hold hjernen frisk – naturtræning”. Jane Sørensen er kandidat i folkesundhedsvidenskab og har gennem mange år arbejdet med forebyggelse og sundhedsfremme i Københavns Kommune. Hun har desuden uddannet sig inden for psykoterapi og naturbaseret sundhedsfremme og interesserer sig privat for shamanisme og naturcoaching.

  • af Claus Vinther Nielsen & Redaktører Thomas Maribo
    357,95 kr.

    Rehabilitering – en grundbog retter sig til de sundhedsprofessionelle bachelorstuderende. Bogens kapitler referer til og tager udgangspunkt i ICF-modellen. For at guide de studerende til at omsætte den teoretiske undervisning til klinisk praksis indledes bogen med fire cases, som bogens øvrige kapitler trækker på og henviser til.Bogen forfatterteam repræsenterer de mange faggrupper, der indgår i de forskellige rehabiliteringstiltag og understreger den betydning, det tværprofessionelle samarbejde har for resultatet af rehabiliteringen.

  • af Ingeborg Ilkjær & Charlotte Fabricius Kragh
    302,95 - 313,95 kr.

    Denne udgave af Palliation og rehabiliterende palliation henvender sig til sygeplejestuderende på grunduddannelsen og retter sig mod undervisningen i pleje og omsorg til den alvorligt syge og døende patient samt støtte til pårørende. Derudover er bogen relevant for alle sundhedsprofessionelle, der i klinisk praksis varetager plejen af mennesker med livstruende sygdom, og undervisere ved professionshøjskoler.Lærebogens forfattere er uddannede sygeplejersker og har forskellige uddannelsesmæssige overbygninger i form af mastergrad, kandidatgrad og ph.d. De beskæftiger sig alle med palliation eller rehabiliterende palliation inden for undervisning, forskning, udvikling eller klinisk praksis. Det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde inden for palliation og rehabilitering er af afgørende betydning for patienter, pårørende og professionelle samt for studerende og elever, der er knyttet til det palliative område. Uanset hvor man arbejder med alvorligt syge og døende mennesker, er der brug for en professionsrettet tilgang med fokus på klinisk beslutning og klinisk lederskab inden for pallierende pleje og omsorg.Kapitlerne bygger på såvel forsknings-, udviklings- som erfaringsbaserede viden. Hvert kapitel formidler teori og faktuel viden, og mange af kapitlerne indeholder en case, som analyseres af forfatteren. Analysen skal vise den kompleksitet, der karakteriserer klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab i forbindelse med palliativ indsats og rehabiliterende palliation. Flere af kapitlerne afsluttes med refleksionsspørgsmål, der kan anvendes i såvel klinisk som teoretisk undervisning.Med bidrag af:Heidi Maria Bergenholtz, Camilla Bernild, Margit Bjergegaard, Karin Brochstedt Dieperink, Rikke Vinter Hedensted, Ingeborg Ilkjær, Eva Jespersen, Charlotte Fabricius Kragh, Camilla Lykke, Lisbet Due Madsen, Steen Peter Nielsen, Marc Sampedro Pilegaard, Nanette Quistorff, Jesper Grud Rasmussen, Mette Raunkiær, Marianne Spile, Jette Thuesen, Jan Tofte, Helle Wendner Vedsegaard og Birthe Ørskov.

  • af Henrik From & Rikke Finland
    137,95 - 257,95 kr.

    Hvad sker der, når alt med ét bliver slukket i din krop -og hvordan tænder du den igen? Henrik From er vant til at løbe solen sort som salgsdirektør og konsulent for nogle af Danmarks største virksomheder. Han er familiefar, ægtemand og en fremragende sælger. En nat bliver alt forandret, da Henrik rammes af en blødning i hjernen. Alt går i sort og opløsning med hans totale lammelse af kroppen. Han kan hverken se, gå eller tale. Her begynder den lange, barske og sejlivede rejse tilbage til et liv med nye spilleregler, livsvilkår og indsigter. Op mod 125.000 mennesker i Danmark lever med følgerne fra en hjerneblødning. Henrik From er én af dem. Hans selvbiografi er en hudløs ærlig fortælling om, hvad der sker med en mand, der oplever at være i frit fald. Et fald fra førlighed, arbejde og ægteskab, hvor man både skal overkomme angsten, kontroltabet og sorgen over det nye liv, man har fået stillet i udsigt. Selvbiografien er dog også en fortælling om, hvordan man genvinder førligheden i alle livets aspekter, finde nye overlevelsesstrategier og det at tage livtag med livet. En central del af bogen udgør en række af konkrete værktøjer til apopleksi-ramte og deres pårørende, som kan hjælpe dem videre tilbage til hverdagen. Ligeud og frem er historien om en mand, der bliver fanget i en boble af stilstand, frustration og desperation – og bryder ud af den igen.

  • - neuroaffektive processer i musikterapi
    af Charlotte Lindvang & Bolette Daniels Beck
    397,95 kr.

    Vi mennesker skaber musik allevegne og i alle livsfaser. Musik markerer vores identitet, smag og tilhørsforhold. Musik er en stor del af vores tilværelse, og musik kan være et givende terapeutisk redskab. Musik, krop og følelser fortæller, hvordan musikterapi kan bidrage til at tage hånd om samfundsopgaver inden for forebyggelse, behandling og rehabilitering.Musikterapi bygger på musikkens evne til at skabe mellemmenneskelige møder og meningsfulde øjeblikke. Gennem en neuroaffektiv vinkel viser forfatterne, hvordan musik og musikterapi kan gøre en forskel for mennesker. Og hvordan musikterapi giver veje til at imødekomme det menneskelige behov for udviklende fællesskab, kontakt og samklang.Kapitlerne spænder vidt: fra børn og unge med udfordringer som autisme og hjerneskade til voksne med kroniske smerter, alvorlige psykiske lidelser eller demens. Forfatterne viser, hvordan musikterapi kan styrke den enkeltes empowerment, sociale kompetencer og livskvalitet. Den neuroaffektive teori følges op af uddybende og illustrative cases. Bogen giver ny viden og inspiration til fagpersoner som musikterapeuter, psykologer, pædagoger og psykoterapeuter og pårørende samt alle, der interesserer sig for musik og terapi. Bidragyderne er: Bolette Daniels Beck, Charlotte Lindvang, Colwyn Trevarthen, Susan Hart, Erik Christensen, Ulla Holck, Helle Mumm, Karen Marie Thoby, Stine Lindahl Jacobsen, Ulla Johanna Setterberg, Annette Møller Larsen, Karina Struve, Hanne Mette Ochsner Ridder, Ilan Sanfi, Sanne Storm, Niels Hannibal, Julie Exner og Lars Ole Bonde.

  • - En kvindes kamp tilbage
    af Charlotte Hagen
    197,95 kr.

    Charlotte Hagen var en nyuddannet lærer der spiste middag med en bekendt, da et højt bang signalerer enden på livet som hun kendte det og begyndelsen på en kamp fra coma gennem rehabilitering til at genvinde kontrol over en nu lammet krop.Charlotte oplevede desperation og usikkerhed men fik gennem sin stædighed genvundet kontrol over sit liv og genskabt en identitet.På trods af en frustreret tid med en ændret krop mødte hun på hospitalet sit livs kærlighedDrømmemilen er en øjnåbnende fortælling.

  • af Nis Ovaska
    287,95 kr.

    Efter længere tids søgen, genfinder Nis sin lillebror Frej. De har ikke set hinanden, siden de begge afsonede lange domme for hashhandel. Frej er nu eksmisbruger og uhyre selvindsigtsfuld. Han kræver, at Nis skal begynde at arbejde med sit kvindehad og indre dæmoner. Nis tager imod udfordringen og overtaler kæresten Ronja til, at de sammen skal tage på et to-ugers selvudviklingsophold hos den excentriske psykoterapeut Carl-Mar. Det bliver en kort, men intens rejse ind i en forvrænget, diabolsk, jalousifyldt verden. En dag ringer barndomsvennen Mike. Han er rejst til Ukraine, hvor han har meldt sig til revolutionshæren på Maidan Pladsen. Her træner han til en kommende vesteuropæisk borgerkrig. Nis tager toget til Kiev og får arbejde i revolutionshærens våbensmedje … Lyden af kattepoter er en biografisk fortælling.Nis Ovaska (f. 1977) har selv rejst talrige gange i Ukraine i forbindelse med arbejdet med bogen. Han var med på Maidan Pladsen i Kiev og ved Pisky fronten i Donetsk.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.