Bøger om Rejsebreve

Hack Kampmann var 31 år, da han tegnede sit første hus, men allerede to år efter slog han sit navn fast blandt førende danske arkitekter. Det var med Provinsarkivet i Viborg (1889-1891), som gav ham det kongelige bygningsinspektorat over Nørrejylland. Han blev jydernes arkitekt med bygninger i hele det store distrikt med stribevis af hovedværker som Aarhus Toldbod, Aarhus Teater, Aalborg Posthus, Hornslet Ting- og Arresthus m.v. Ufattelige mængder af projekter, altid i høj kvalitet, udgik fra hans tegnestue. I København blev han husarkitekt for brygger Carl Jacobsen med udvidelsen af Ny Carlsberg Glyptotek som hovedværket. Kampmann var en ener. Hans enestående tegnetalent, de umådelige mængder af opmålinger og den flid, han i studieårene havde udvist betød, at han besad et formrepertoire, som uden videre kunne omsættes til konkret virkelighed. Hans sidste værk, Politigården i København, blev det mest omstridte. Kampmann døde midt i projekteringen i 1920, og en studerende, som undervejs i byggeprojektet fik sin afgang fra Kunstakademiet, Aage Rafn, stillede sig frem og tog æren af projektet. Dette forsøg på at tilrane sig en uretmæssig kunstnerisk ophavsret afvises i bogen.

"Et mesterværk" * * * * * * Christian Møgeltoft, Jyllands-PostenLeena Krohns gennembrudsroman fra 1985, der har opnået kultstatus bl.a. i USA, består af en samling breve, alle ubesvarede, fra en kvinde, der er landet i insektbyen Tainaron, uden at hun kan huske hvorfor. En kafkask meditation over livets cyklus og en fremsynet litterær kommentar til det antropocentriske verdensbillede. ”Forfatteren antyder, at intet adskiller sprog og musik; hendes elegante sproglige melodier fortryller sjælens øre” Publishers Weekly Andre romaner på dansk af Leena Krohn: Bipavillonen 2014; Hotel Sapiens 2015; Fejltagelsen 2016.

Christian Graugaard (f. 1967) debuterede som digter midt i firserne. Siden kastede han sig over lægegerningen, men er stadig en kender og elsker af sprog, kunst og kultur. I dag er han universitetsprofessor i sexologi og gør sig tillige bemærket som digtoversætter, skribent og kritiker ved dagbladet Politiken.I skønneste uorden er forfatterens lystigt strittende kollage af små og store tekster fra 1985 til i dag. Rejsebreve og lyriske refleksioner. Erotisk fabulering og kærlighedserklæringer til nære og fjerne idoler. En hyldest til verden og hverdagen. Teskter til fornøjelse, undren og eftertanke.

Harald Conradsens dagbog fra rejsen til og fra Italien i 1846 til 1850 har kunstneren brugt til at fastholde detaljer erindring om selve rejsen samt om museer, kunstnere, steder og mennesker, han mødte på sin vej. I begyndelsen af dagbogen er det tydeligt at skriverierne er brevkladder til hans forlovede, Regine Ørgaard, af veninder kaldet prinsessen af Christianshavn.Senere, da Conradsen ankommer til Rom, må læseren finde sine oplysningerne fra hans breve, udgivet i 2. bind i 2023. Da rejsen atter går hjemad, bliver dagbogen kun brugt flittigt indtil ankomsten til Paris, hvor han tilbringer vinteren. Sidste del af rejsen går via London, Belgien samt med varsomhed Tyskland på grund af oprøret i hertugdømmerne 1848-51. Adskillige af oplysningerne fra rejsen findes kun i denne dagbog, f.eks. Conradsen interessante notat om farverester på antikke statuer, samt hans beskrivelse fra Pompei af Marcus Lucretius patricierhus, der året inden var blevet udgravet. Dagbogen har tilhørt bibliotekar Julius Clausen, der donerede den til Det kongelige Bibliotek 1938. Muligvis var det oprindelig tænkt, at dagbogen suppleret med nogle breve skulle have indgået i serien "Memoirer og Breve", der udkom 1905-27 i 51 bind, men bind 52 udkom aldrig.

Idyllen i den danske kunstnerkoloni i Rom krakelerer i 1849 af uroligheder, paven jages på flugt og republikken udråbes. Da Garibaldi holder sit indtog i Rom, angriber de ilandsatte franske tropper pavestatens hovedstad. Kunstnerne forsøger uden held at forlade pavestaten, indtil en meget foretagsom adelig kvinde bruger al sin snilde og eliminerer forhindringerne. Senere på året forlader Harald Conradsen Italien og begynder sin hjemrejse via Paris og London.

DANSK SALGSTEKST:Da H. C. Ørsted opdagede elektromagnetismen i 1820, blev han straks berømt i det internationale videnskabelige samfund. Hans mange videnskabelige bedrifter, der inkluderede den første fremstilling af metallisk aluminium og hans livslange bestræbelser for at udbrede naturvidenskaben og dens fordele til et bredt publikum, gjorde ham til en central skikkelse i Guldalderen. Igennem hans lange karriere foretog han otte udlandsrejser fra 1800 til 1846, som gav ham mulighed for at møde og arbejde med de største videnskabelige hjerner i Europa. Michael Faraday, Humphry Davy, Joseph Fourier, André Marie Ampère, Carl Friedrich Gauss, og Alexander von Humboldt – for blot at nævne nogle få – var medlemmer af hans videnskabelige kreds.Hver af disse rejser blev dokumenteret af Ørsted i breve til familie og venner hjemme i Danmark, ofte i form af en rejsedagbog. Ørsteds interesser var langt bredere end naturvidenskab, og i mange af brevene skriver han om kunst, teater, litteratur, filosofi og politik, som ville være af større interesse for de læsere, han havde i tankerne. Derfor er hans møder med Goethe, Victor Hugo og Walter Scott beskrevet i detaljer. Selv om han undertiden beklagede sig, holdt Ørsted af at rejse. Han giver levende beskrivelser af de glæder og de trængsler, en rejsende kunne opleve i den første halvdel af det nittende århundrede, og han udtrykker ofte sin mening om folk og steder, som ikke ville have været anset for passende i et mere offentligt dokument.H. C. Ørsteds rejsebreve beskriver udviklingen af den verdensanskuelse, der dannede grundlaget for hans videnskabelige arbejder. De vidner om, at naturvidenskaben har været international i mere end to århundreder med personlige kontakter og samarbejde, der ikke hæmmedes af afstand og nationale grænser. Og de viser den bemærkelsesværdige hastighed, hvormed ny videnskabelig viden blev skabt i det nittende århundrede: Tiden mellem Ørsteds opdagelse af elektromagnetismen og Ampères korrekte teoretiske beskrivelse af hans resultater var kun 16 uger.Nogle af disse breve blev udgivet af Ørsteds datter Mathilde i 1870 under titlen Breve fra og til H. C. Ørsted. Denne tidligere udgave er præget af rettelser og mange udeladelser, der synes at have haft til hensigt at bevare brevskriverens værdighed. Heldigvis findes de originale breve i Ørsted Samlingen på Det Kongelige Bibliotek i København, og de præsenteres her i uforkortet form for første gang både på dansk og i en engelsk oversættelse. (Disse breve har ikke tidligere været tilgængelige på engelsk.) Denne udgave indeholder omfattende noter for læsere, der ikke er bekendt med de folk og de steder, Ørsted besøgte. I den danske udgave findes separate tekstnoter. Samtlige 1300 personer, der er nævnt i brevene, findes i et omfattende Navneregister, og de fleste er blevet identificeret.Selv om den nærværende udgave oprindeligt var tænkt som en primærkilde for videnskabshistorikere og videnskabsfilosoffer, har den også interesse for en langt bredere læserskare. H. C. Ørsteds rejsebreve giver et fascinerende personligt vidnesbyrd om Ørsteds udvikling som videnskabsmand og som menneske.Karen Jelved og Andrew D. Jackson er kendt som H. C. Ørsteds “engelske stemme”. Deres tidligere bidrag til Ørsted-forskningen inkluderer: Karen Jelved, Andrew D. Jackson, and Ole Knudsen, Selected Scientific Works of Hans Christian Ørsted, Princeton University Press (1998). Anja Skaar Jacobsen, Andrew D. Jackson, Karen Jelved, and Helge Kragh, H. C. Ørsted's Theory of Force, Historisk-filosofiske Meddelelser 86 (2003) published by The Royal Danish Academy of Sciences and Letters.ENGELSK SALGSTEKST: With his discovery of electromagnetism in 1820, Hans Christian Ørsted became an immediate star of the international scientific community. His many scientific accomplishments, including the first production of metallic aluminium and his lifelong efforts to bring science and its benefits to a broad public, made him a towering figure in the Danish Golden Age. His career was spanned by eight foreign journeys covering the period from 1800 to 1846 that gave him the opportunity to meet and work with the greatest scientific minds in Europe. Michael Faraday, Sir Humphry Davy, Joseph Fourier, André Marie Ampère, Carl Friedrich Gauss, and Alexander von Humboldt — to name only a few — were members of his scientific circle. Each of these journeys was documented by Ørsted in letters to family and friends at home, often in the form of a travel journal. Ørsted's interests and passions were far broader than science, and many passages are devoted to matters of art, theatre, literature, philosophy, and politics, which would have been of far greater interest to his intended readers. As a consequence, meetings with Goethe, Victor Hugo, and Sir Walter Scott are described in detail. In spite of his occasional protests, Ørsted enjoyed travelling. He captures the pleasures and inevitable pains of long journeys in the early nineteenth century vividly, and he frequently offers opinions of people and places that would not have been considered appropriate in a more public document. The Travel Letters of H. C. Ørsted offers a first-person chronicle of the evolution of the world view that determined the course of his science. These letters remind us that science has been genuinely international for more than two centuries with personal contacts and collaborations largely unhindered by distance and national borders. And they demonstrate the remarkably rapid pace of scientific discoveries in the nineteenth century: The time between Ørsted's discovery of electromagnetism and Ampère's correct theoretical description of his results was a mere 16 weeks. Some of these letters were edited by Ørsted's daughter Mathilde and published in 1870 with the title Letters from and to H. C. Ørsted. This earlier edition is flawed by textual changes and harsh abridgements apparently intended to maintain the dignity of the author. Fortunately, the holograph letters are contained in the Ørsted Collection of The Royal Library in Copenhagen, and they are presented here in unabridged form for the first time both in Danish and in an English translation. (These letters have not been available previously in English.) This edition contains extensive notes for readers less familiar with the people and places Ørsted visited. Separate textual notes can be found in the Danish edition. All of the 1300 people mentioned in the letters are listed in an extensive Index of Names, and most have been identified. Although the present edition was conceived as a primary resource for historians and philosophers of science, the result can be read with pleasure by a far wider audience. Taken as a whole, The Travel Letters of H. C. Ørsted provides fascinating personal documentation of Ørsted's development as a scientist and as a person.Karen Jelved and Andrew D. Jackson are widely regarded as Hans Christian Ørsted's “English-language voice”. Their previous contributions to Ørsted scholarship include: Karen Jelved, Andrew D. Jackson, and Ole Knudsen, Selected Scientific Works of Hans Christian Ørsted, Princeton University Press (1998). Anja Skaar Jacobsen, Andrew D. Jackson, Karen Jelved, and Helge Kragh, H. C. Ørsted's Theory of Force, Historisk-filosofiske Meddelelser 86 (2003) published by The Royal Danish Academy of Sciences and Letters.The present volumes are: H. C. Ørsteds rejsebreve, udgivet af Karen Jelved og Andrew D. Jackson, Scientia Danica. Series H, Humanistica (2011) 8 vol. 2, Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab (in Danish). The Travel Letters of H. C. Ørsted, edited and translated by Karen Jelved and Andrew D. Jackson, Scientia Danica. Series H, Humanistica (2011) 8 vol. 3, The Royal Danish Academy of Sciences and Letters (in English).