Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
BOGEN TIL MINE KÆRE er en værdifuld bog, enhver bør eje, udfylde og have liggende sammen med andre vigtige dokumenter og papirer. BOGEN TIL MINE KÆRE er en praktisk og personlig håndbog. Den handler om livets afslutning. Ejeren udfylder det personlige afsnit til brug for de efterladte. Birgit Meister giver praktiske råd og oplysninger til stor hjælp for alle, der står med en række ubesvarede spørgsmål ved et dødsfald.
Bag alle Dalai Lamas metoder og teknikker findes et sæt grundlæggende trosforestillinger: en tro på alle menneskers fundamentale venlighed og godhed, en tro på mildhedens politik, og en følelse af fællesskab med alle levende væsner.Hans tanker er ikke baseret på blind tro eller religiøse dogmer, men derimod på sunde ræsonnementer og direkte erfaring. Hans forståelse af menneskets sind og adfærd er grundet på et livslangt studium. Hans anskuelser er rodfæstet i en tradition, som daterer sig mere end 2500 år tilbage, men alligevel afstemt af sund fornuft og dyb indsigt i moderne problemer. Hans enestående position som verdensberømthed har givet ham mulighed for at rejse jorden rundt adskillige gange, konfrontere sig med mange forskellige kulturer og folk samt udveksle tanker med topvidenskabsmænd og religiøse og politiske ledere. Resultatet heraf er en tilgang til menneskelige problemer, som på en gang er vis, optimistisk og realistisk.I Kunsten at leve lykkeligt præsenteres Dalai Lamas synspunkter i en form, der henvender sig til et vestligt publikum. Howard C. Cutler har samlet lange uddrag fra Dalai Lamas offentlige undervisning og referater fra sine private samtaler med tibetanernes åndelige overhoved til en inspirerende bog.
Hella Joof puster nyt liv i de gamle fortællinger fra Bibelen, når hun fortolker og digter og trækker paralleller til i dag. Undervejs kommer hun dejlig vidt omkring emner som armhulehår, omskæring, overspringshandlinger, gamle mænd med unge kvinder, stening, ekstremsport, ligestilling, sex, hvordan badminton opstod osv.? "Båven om Gud" er Hella Joofs charmerende fortælling om, hvordan det hele begyndte. Gud, som er en sød gammel mand med hentehår, savner kærlighed i en grad, der fører til Big Bang og skabelsen. Han skaber verden, som vi ikke længere kender den, og han skaber Adam og Eva og dermed hele menneskeheden. Da Adam og Eva spiser af æblet og efterfølgende som selvpålagt straf beslutter at forlade Paradiset, er han nødt til at sætte dem fri. Og så begynder balladen, for så er det ikke længere Gud, der laver reglerne. Med fortvivlelse iagttager Gud, hvordan menneskene forvalter den frie vilje og gang på gang gør sig selv og hinanden ondt. Det er, som om de har glemt, at kærlighed er det vigtigste af alt, og ondskab blot et råb om - kærlighed.?
Det er en dragende bog og nok et af Kierkegaards mest elskede religiøse værker som Kierkegaard – i eget navn – udgav i 29. september 1847, med den originale titel Kjerlighedens Gjerninger. Det er den menneskelige kærlighed, der analyseres og fortolkes i Kærlighedens Gerninger; menneskets gerninger, vores måde at handle på. Ifølge Kierkegaard er den menneskelige kærlighed givet af Gud, og bogen om kærlighedens gerninger indeholder en række analyser over befalingen om at elske Gud og sin næste som sig selv. For Kierkegaard bliver omdrejningspunktet således, hvem næsten er, hvordan man handler rigtigt i forhold til næsten, og altså om en sådan, en givet, handling kan kaldes kærlig. Og i bogen analyserer Kierkegaard blandt andet kravet om gengældt kærlighed, samt vane, mistro, selviskhed, jalousi, misundelse, hovmod og dømmesyge.Jens Staubrand, filosof, mag.art., har dramatiseret Søren Kierkegaard og Regine Olsens kærlighedshistorie og produceret og instrueret musikledsagede Søren Kierkegaard oplæsningsforestillinger med Forførerens Dagbog i Danmark og i en række europæiske lande. Han har skrevet om Kierkegaard og opera, redigeret tekster til en række Søren Kierkegaard-musikværker, har produceret Cd’erne Søren Kierkegaard Set to Music, Forførerens Dagbog med musik af Sofia Gubaidulina, samt den græsksprogede Forførerens Dagbog med musik af Mozart.
Indien bliver blandt de toneangivende nationer i det 21. århundrede; politisk, økonomisk og kulturelt. Alligevel er fortællingen om Indien ofte hjemsøgt af fortidens spøgelser; enten fanget i et spind af orientalsk mystik, med tilhørende yogier, guruer og fakirer på sømmåtter, eller et land, fattig og forarmet og bundkorrupt, med kvinder og kasteløse fanget på bunden. Brudstykker af det moderne Indien bidrager til en mere nuanceret forståelse af Indien, og til at skærpe interessen for et land, som vi har al mulig grund til at beskæftige os med. Bogen er skrevet af en fagmand i et formidlingsvenligt sprog. Den henvender sig til enhver, som ønsker at blive klogere på Indien, dét være sig turister og erhvervsfolk klar til afrejse, studerende på gymnasie- og universitetsniveau og alle andre, som ønsker at forstå, hvad der rører sig i landet, der bliver toneangivende i det 21. århundrede.
Et menneske skal stoppe op for ikke at gå i stå. Alle voksne mennesker bør tage et fjumreår, hvor de sætter alt på pause og laver lige præcis intet af det, som deres liv ellers er fyldt op af. Det er Poul Joachim Stenders klokkeklare budskab i denne bog, hvor han med udgangspunkt i det moderne menneskes travle liv forklarer, hvorfor et fjumreår er nødvendigt for alle over 55 år. Rejs sydpå og brug dagene på at kigge ud over olivenlundene, fordyb dig i bøger eller golf, eller flyt på landet og fordriv tiden med at plukke æbler. Bare sørg for at komme ud af det vante og langt væk fra hverdagen. Fjumreåret vil give os nyt perspektiv og mulighed for at generobre glæden ved hverdagen og ikke mindst glæden ved de mennesker, der omgiver os. Stop op indeholder opfordringer, gode råd og vejledning til alle, der kunne føle sig fristet til at holde et fjumreår.
Bibelen er verdens vigtigste og mest vanvittige bog. Og så er den slet, slet ikke som man forestiller sig. Tag med på en tekstnær tur gennem dit 3000 år gamle kulturelle og religiøse ophav. Filosoffen Rasmus Ugilt og journalisten Michael Jeppesen har brugt 4 år på at læse og tale sig gennem hele bibelen. De har undret sig, moret sig, været forargede, blevet inspirerede, haft aha-oplevelser og aldrig kedet sig. Men det de mere af alt står tilbage med, er en følelse af at bibelen er noget helt, helt andet end vi er opdraget til at tro at den er. Den er en hamrende god historie om en sær Gud der langsomt bliver gammel, og hans visionære søn der dør alt for ung. Og så er den en utrolig samling af historier, myter og mundheld som vi alle kender, og som ofte tager sig meget anderledes ud når man læser dem hos kilden, nemlig i bibelen.
Fotografen Ole Akhøj har siden 1992 fotograferet Christiansfelds huse og steder og det er der kommet en smuk fortælling ud af om herrnhuter-byen, der er fuld af betydninger. Thomas Bredsdorff har skrevet et essay om herrnhuterne og om tiden, da Christiansfeld blev anlagt i slutningen af 1700-tallet.
Om litteratur, religion, tro, ytringsfrihed, konservatisme og kærlighed. I denne bog beskæftiger den franske forfatter Michel Houellebecq sig direkte med de emner, der altid har optaget ham. Her forklarer og perspektiverer han de positioner og holdninger, vi kender ham for, og som både provokerer og stimulerer. Bogen rummer desuden en række personlige samtaler og interviews, som giver et interessant og tankevækkende indblik i Houellebecqs overvejelser om sit eget forfatterskab, om inspirationskilderne og bevæggrundene til at skrive. Det er underholdende og oplysende læsning, og for de fleste vil der nok være et par overraskelser undervejs.
Litteratur i brug tilbyder et kalejdoskopisk blik på forskellige former for anvendelse af litteratur. Hvordan kan nutidig fiktion og poesi fungere som dynamiske aktører i dansk og skandinavisk kulturliv – hvad er det litteraturen gør? Hvordan er forbindelserne mellem litteratur og et forskelligt udvalg af institutioner og erhverv? Hvordan bruges litteraturen af for eksempel kirken eller i socialt arbejde? Inden for jura og politisk debat, eller i uddannelsen af læger? Hvordan undervises der i litteratur i skolen, og er der nye muligheder? Og hvad kan vi lære af diskussioner om litteratur inden for psykologi og sociologi? Sideløbede hermed diskuteres bredt begrebet brug, eksisterende definitioner af litteratur og behovet for nye teorier og metoder. Litteratur i brug er en introduktion til aktuelle debatter og tendenser i litterære studier, herunder den voksende interesse for at få litteraturstudierne ud af et dødvande og gøre dem mere åbne for at forbinde sig med andre områder, at bidrage til andre felter og til det offentlige liv. Niels Bohr professor Rita Felski, Syddansk Universitet/University of Virginia indleder bogen, og bidragene forholder sig alle til Felskis banebrydende tænkning og værker inden for feltet.
Hvem er Jesus egentlig? Det lyder som et retorisk spørgsmål, men det er faktisk ikke så enkelt at svare på. For er han Gud i menneskeklæder eller blot en jødisk håndværker med lidt ekstra karisma? JESUS giver en guidet tur gennem tidernes skiftende forståelser af Jesus – fra jødisk messias og kristen frelser til kættersk helt og muslimsk profet. BIBELSELSKABETS HÅNDBIBLIOTEK er en serie af små fagbøger, der udforsker væsentlige temaer og begreber i Bibelen. Forfatterne er eksperter på deres områder, og bøgerne er skrevet i et sprog, som man kan forstå.
Adyashanti (1962) er en amerikansk født spirituel lærer. Han er uddannet indenfor zenbuddhismen, men Adyashantis undervisning er fri af alle traditioner og ideologier og en åben invitation til at stoppe op, spørge og erkende den frigørende sandhed, som er kernen i al eksistens. Adyashanti har desuden et stort forfatterskab bag sig. Jesus-Historien - om at favne åndens mysterium er et resultat af Adyashantis indgående kendskab til kristne mystikere som Mester Eckehart, Johannes af Korset, Teresa af Avila, og Thomas Merton. Bogen er funderet på evangelierne, især Markus-evangeliet, men er samtidig et nyt blik på Jesus-historien, som viser den kærlighed og respekt, Adyashanti har for mennesket Jesus kombineret med en dyb forståelse af hans lære.
Kristendommen er en fortælle-, billed- og tankeverden, som er blevet uklar og fjern for mange. I Det ufærdige menneske og Gud giver Johannes Værge sit bud på, hvad kristendom er. Han viser kristendommen som en vej med stadig mere at tilegne sig, en livsrejse for det ufærdige menneske med det endemål at blive et sandt menneske. Støv rystes af bibelcitater, og indsigter fra oldkirken, som i dag er fortrængt, graves frem. Johannes Værge er kendt for en sjældent vellykket formidling i et klart sprog, og hans forfatterskab er anerkendt for at være teologisk fornyende. Maja Lisa Engelhardt bidrager med en serie billeder til bogen, særligt udvalgt af kunstneren til Johannes Værges tekst.
Vi frygtløse er Friedrich Nietzsches nyskrevne femte bog til genudgivelsen i juni 1887 af de fire bøger i Den muntre videnskab fra 1882. Konsekvensen af, at ”Gud er død”, er for Nietzsche et Europa præget af had og frygt hos de mange svage i ånden, med fanatisme til følge: "Men vi frygtløse, vi denne tidsalders mere åndelige mennesker, vi kender vor fordel godt nok til netop som de mere åndelige at leve uden frygt for denne tid." Med den sjældne "frie ånds" særegne vid og viden træder Nietzsche op mod denne tid med bidende sarkasme i sine konstant afprøvende, omtænkende aforismer. Vi må indse, at der, hvor vi tror os mest os selv – i vores egen bevidsthed – er vi i virkeligheden mindst os selv. Bevidsthed er næsten kun et socialt fænomen, begrænset som den er af sprog. Vi må overvinde os selv, og komme væk fra mennesket med dets flokmentalitet og middelmådighed og skabe et nyt formål, en ny sundhed. Vi må gå ud fra den personlige erfaring, erkende, at krop og tænkning ikke kan adskilles. Vi må gå imod det mekaniske verdensbillede og ikke tro, at vi kan sætte livet på formel – hverken religiøst eller videnskabeligt. Oversat, indledt og med noter af Niels Henningsen.
Hvordan blev Koranen til? Er den en åbenbaring fra Alläh? Eller er den en menneskelig opfindelse og et magtredskab? ”Koranens Dilemma – sociologisk” er den første i en serie af bøger, der stiller spørgsmålstegn ved den fortælling om Koranen, som vi her i vesten ellers ukritisk har købt, uden at undersøge, om det nu også holder stik. I bogen opstiller forfatterne en alternativ hypotese om Koranens oprindelse og underbygger hypotesen med kildemateriale fra både Koranen selv og de kilder, som muslimske teologer typisk henter inspiration fra til fredagsbøn. De indsatte spørgeark i slutningen gør bogen velegnet til studieforløb i folkeskoler og på gymnasiet, men bogen kan også bruges som almindelig læsning i lænestolen for den, der gerne vil vide mere om Islam og som ønsker at kunne deltage i debatten om Islam på et mere velfunderet grundlag.
Teresa af Avila er en spansk mystiker fra 1500-tallet. Hun er en af den kristne kirkes største lærere, og Sjælens Slot anses af mange for at være den bedste samlede fremstilling af hendes indsigt. Ved den Hellige Treenigheds Fest i 1577 fik Teresa en åbenbaring: ’Hun skuede den skønneste krystalkugle, formet som et slot i hvilket der var syv boliger, og i den syvende dvælede Herlighedens Konge i stor pragt’. Dette syn blev grundlaget for hendes skildring af menneskets trinvise spirituelle udvikling frem imod Unio Mystica - foreningen med Gud.
Sprogligt veloplagt debatbog med skarpe pointer, skrevet i fællesskab af den forhenværende og nuværende formand for Ateistisk Selskab. De er nok de to personer i Danmark, der seneste år har været mest aktive i debatten om ateisme og religion. Her er et par af deres pointer: De fleste danskere er ateister. Nogle ved det bare ikke - og selv om andre inderst inde har erkendt det, er de ikke parat til at ”springe ud”. Religiøse ideer bremser vores udvikling og står både i vejen for at løse de store problemer, vi står over for på verdensplan. Milliarder af mennesker hindres i at leve et godt liv, fordi overtro tvinger dem til at følge absurde dogmer og forbud. Samfundet har historisk set har haft brug for religion, men i dag er der i højere grad brug for, at vi tager nogle aktive skridt væk fra religionerne.De to forfattere belyser både de mange negative følger af religionerne og viser, at man ikke behøver guder for at leve et godt, etisk og meningsfyldt liv. Emne for emne gennemgår de, hvilken betydning religion har for samfundet og for den enkelte. Fra de mest dogmatiske og fundamentalistiske varianter til den bløde, danske kulturkristendom. Deres konklusion er klar: verden ville være et bedre sted uden religionerne.
Få mennesker har sat så dybe spor i den kristne verden som Frans af Assisi, en rig købmandssøn i det trettende århundredes Italien. Allerede i sin tidlige ungdom indser Frans det verdslige livs tomhed, og han forlader sit hjem for at leve i streng askese, pleje de syge og hjælpe de fattige. Efter en Kristusvision, hvor Frelseren byder ham at genrejse sin kirke, påbegynder Frans sin missionsgerning og drager med sine disciple ud i landet. For Frans er fattigdom lig med den ikke-tilknytning til verden, som er nødvendig på den åndelige vej. Han genrejser middelalderkirken i den forstand, at han sætter det åndelige over alt andet – magt, velstand og lidenskaber – og demonstrerer det i sit eget liv. Hen imod slutningen af Frans’ liv bliver hans ’mindrebrødre’ anerkendt af kirken som en religiøs orden, og efter hans død udbredes Fransciskanerordenen over hele den vestlige verden. Bogen er skrevet i et mesterligt sprog og bærer præg af forfatterens store kærlighed og kendskab til Frans af Assisi. Teksten har inspireret tusindvis af danskere til at besøge Assisi, et af Europas mest søgte pilgrimssteder.
"Angst er som svimmelhed. Den der skuer ned i et svælgende dyb, han bliver svimmel".Søren Kierkegaards "Begrebet Angst" udkom første gang udkom den 17. juni 1844 under pseudonymet Vigilius Haunienses og er en psykologisk analyse af det dogmatiske problem om arvesynden.I denne udgave af "Begrebet Angst" er teksten ændret til nudansk af mag.art. Jens Staubrand, der tillige har udvalgt billederne og skrevet de uddybende informationer som billedtekster indeholder.Det er forlagets håb at denne nudanske, gennemredigerede udgave af dette centrale værk vil tiltale den nutidige læser, ligesom det er vores håb, at bogens billeder og deres ofte fyldige tekster giver læseren en dybere og mere rig læseoplevelse, end hvis man kun havde den nøgne tekst.
Spørgsmålet som rejses i denne bog er, om stednavne kan give os valid viden om førkristen religion i almindelighed og om førkristne kultsteder i særdeleshed. Bogens forfatter giver et ubetinget ja, stednavne kan kaste lys over både religion og kult, og stednavne kan udpege steder, hvor mennesker i førkristen tid har været samlede for at dyrke deres guder – kultsteder.
Denne bog er skrevet af Jørgen Podemann Sørensen, som er lektor ved institut for religionshistorie på Københavns Universitet. Den er velegnet til studerende, men kan også fint læses af andre, som interesserer sig for religionshistorie. Bogen giver en oversigt over emner som kosmologi, mytologi, apokalyptik og ritualistik.
SIG DET MED GLÆDEMedglæde handler om at glæde sig med andre, men også om at invitere andre til at tage del i din glæde. Denne brugsbog giver dig opskriften på, hvordan du skaber og forstærker medglæden i dit parforhold, i dine venskaber, på din arbejdsplads og overalt, hvor du kommer. Dyrk medglæden og høst frugterne. Medglæde… • mangedobler livsglæden • forstærker livets lykkestunder • styrker sammenholdet • modvirker misundelse • løfter dig og dit liv – løfter os. Slip medglæden fri…Medglæde er skrevet af læge, specialist i klinisk sexologi, parterapeut og foredragsholder Jesper Bay-Hansen og af journalist, sexolog og forfatter Sara Skaarup. Det er den første bog i 'Kunsten at...' serien, en serie af livsbekræftende brugsbøger med en bred appel.
Den rige købmand Vasili Andréitsj Brekhunóf drager en mørk eftermiddag i december ud på en slæderejse med sin tjener Nikita for at købe et stykke skov, før andre får nys om det. Turen til nabosognet går absolut ikke som planlagt; vinden tager til, sneen ødelægger sigtbarheden, og de farer gang på gang vild. Men Vasili drives videre af sin grådighed efter en god handel, og som tjener adlyder Nikita stiltiende, selvom han anser det for alt for risikabelt at fortsætte. Det ender fatalt, men konfrontationen med døden får den egoistiske og materialistiske Vasili til at revurdere sit syn på det væsentlige i livet."Historien er fortalt helt suggererende. Med ganske enkle midler har Tolstoj fremtryllet atmosfæren: Den isnende vinternat, de to vildfarne mænd og den ihjel-frosne hest. Stemningen af kulde og død forplanter sig til læseren. I dette vinterlige øde sætter Tolstojs menneskelighed sin smukkeste blomst. En mesterlig fortælling, hvor tendens og kunst er smeltet sammen på den smukkeste måde." - Niels Kaas Johansen, Socialdemokraten"Og vil man helt forstå den typiske sjælelige udvikling, den stærkeste indre oplevelse i de Tolstójske fortællinger - den for ham selv og efter hans mening for russerfolket, for menneskeheden frelsende oplevelse - så skal man læse den enkle, gribende fortælling Herre og tjener. Læseren af denne mesterlige fortælling vil her finde kvintessensen af Tolstójs menneskeskildrende kunst og tillige hele hans livsfilosofi sammentrængt i en nøddeskal." - Ejnar Thomassen
"De største begivenheder i vores liv er kun sjældent forbundet med det, som er let. Tværtimod ligger livets dybe glæde ofte i alt det, som også kan være svært og tungt at bære." Hjertesorg rammer os ikke kun, når et menneske, vi holder af, forlader os eller dør fra os. Hjertesorgen er ikke kun forbundet med den romantiske kærlighed, men er et grundvilkår, der følger os hele livet - på godt og ondt. Med udgangspunkt i et væld af eksempler fra både litterære og religiøse tekster samt episoder fra sit eget liv beskriver sognepræst Anna Mejlhede, hvordan og hvornår hjertesorgen rammer os: når vi føler os svigtede; når ensomheden rammer os; når vi føler, at vi er forkerte eller ligefrem mister os selv. Med andre ord: Når vores sårbarhed og skrøbelighed står allermest tydeligt for os. Både som præst og som menneske undersøger Anna Mejlhede, hvordan hjertesorgen giver os en større forståelse af livet og af os selv - og hvordan den største sorg på paradoksal vis også er uløseligt forbundet med den største glæde.
Denne bog er en indføring i den danske kosmiskbevidste forfatter, Martinus’, åndsvidenskab, forklaret i et lettilgængeligt sprog. Ifølge Martinus er Guds veje ikke uransagelige - vi er en del af en guddommelig plan, og skal alle efterhånden komme til at tænke Guds tanker efter og komme til at forstå alle ting. I to gange 12 kapitler behandles forskellige åndelige emner, fortrinsvis ud fra Martinus’ analyser, for at gøre det lettere for læseren senere at fordybe sig i Martinus’ egne værker, der er samlet under navnet ”Det Tredie Testamente”. De vigtigste indsigter i bogen er følgende: 1. Alt er Gud 2. Intet er tilfældigt 3. At dø er blot at skifte bevidsthedsplan 4. Vi bliver født igen og igen 5. Hvad vi sår, skal vi høste 6. At forstå er at tilgive Vi kan ikke undgå modgang og diverse problemer i livet, men vi kan gennem viden om de kosmiske love og ved at arbejde med os selv udvikles til at kunne klare alting, fordi vi da forstår, at intet er uretfærdigt eller tilfældigt.
Ann Bjerres personlige rejse begynder på et birgittinerkloster i Maribo, hvor en gammel, laset bog falder ud af en bogreol. Bogen handler om klostre i Europa, og ved et tilfældigt opslag havner Ann på de sider, der handler om et ældgammelt munkefællesskab på øen Lérina i Middelhavet ud for Cannes’ kyst. Fra at have travet verdens pilgrimsruter tynde i sin søgen efter indsigt og indre ro, drager Ann af sted på den første af flere retræter, hvor hun i stigende grad bevæger sig ind i sit indre univers, samtidig med at den ydre verdens enhed åbenbares. Inspireret af brødrenes spiritualitet og nærhed til naturen, øens milde middelhavsklima og dybe historiske rødder og klosterets faste, men samtidig befriende rutiner, opdager Ann, at man ikke behøver at bevæge sig langt i den ydre verden for at få dyb indsigt i sig selv og i universets sammenhænge. Følg med til Lérina og tag del i en bemærkelsesværdig indre rejse, der kan inspirere dig til at vælge og følge din egen vej. Flap: ”Fra mine mange rejser og mentorsessioner ved jeg, at det ikke kun er mig, men mange omkring mig, der er i en lignende proces. En vej åbner sig for vores fødder, for at vi sammen kan finde vej til den indre rejse, manifestere noget nyt. Nye rammer. Nye kulturer. Jeg oplever en voksende længsel efter frihed fra gamle begrænsninger. En global trang til at krænge de gamle normer og kasser af, som vi systematisk har sat op i vores samfund. Gamle kasser, som vi har bygget op, og som har været gode – engang. Står vi over for et vældigt kulturskift? Vi er mange, der føler en indre længsel efter frihed. Globalt er tendensen den samme. I tiden sker der et bevidsthedsmæssigt løft. Er det derfor, så mange mennesker renser ud?”
Bogen undersøger, hvordan den særlige status i de danske skoler, på både et politisk og elevniveau, hvor eleverne forventes at lære AF de kristne budskaber og blive formet som mennesker pba. de kristne dyder, mens andre religioner behandles med behørig afstand og analyseres med kritisk distance som religioner, man kan lære OM.Analyser af lærebøger og intenderet undervisning inddrages.
"Citadellet" er en vidunderlig samling af den franske forfatter Antoine de Saint-Exupérys tanker om civilisation, kultur, religion og et væld af andre ting, der gør os til mennesker. Forfatterens store indsigt og filosofiske overvejelser, som så smukt kommer til udtryk i hans mest berømte værk, "Den lille prins", folder sig her ud i essayform og bringer os endnu tættere på Antoine de Saint-Exupéry."Levelære, statslære og religiøst bekendelsesskrift i ét." – Jens Kistrup"Et væld af livsvisdom." –Jørgen Andersenidden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlAntoine de Saint-Exupéry blev født i 1900. Han var blandt flyvningens pionerer i Frankrig og gjorde fra 1926 tjeneste som pilot på de franske luftpostlinjer og var senere chef for en nordafrikansk flyveplads. I 1929 udkom hans første bog, "Postflyveren", der fulgtes af "Flyveren i natten", "Blæsten, sandet og stjernerne" samt "Krigsflyveren", "Breve til et gidsel" og det beåndede poetiske eventyr "Den lille prins". Han deltog aktivt som krigsflyver i Anden Verdenskrig, hvorunder han styrtede ned og blev dræbt i 1944. Efter hans død udkom "Brev til en general" og den store, tankevækkende roman "Citadellet". Han er blevet kaldt "Luftens Joseph Conrad" og sammenlignet med Hemingway, T. E. Lawrence og Lin Yutang, men indtager sin helt selvstændige plads i samtidens moderne litteratur.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.