Bøger om Retsopgøret

Med det opsigtsvækkende tyveri fra Rigsarkivet forsvandt uerstatteligt materiale om et ubehageligt kapitel i Danmarkshistorien. Myndighederne bedyrede ellers ved sagens afslutning, at alle stjålne dokumenter var fundet og tilbagelagt på deres rette plads. Sandheden er, at forbrydelsen aldrig blev helt opklaret, og tusindvis af dokumenter om danske nazister, der meldte sig under tyskernes faner, er stadig forsvundne. Den unge politibetjent Martin Q. Magnussen var manden, der opdagede rigsarkiv-tyverierne i 2012. I denne bog dokumenterer han, at forbryderne havde meget mere på samvittigheden, end det kom frem, da sagen blev lukket ved en parodi af en retssag. Ved at grave dybt i danske og udenlandske arkiver og gå undercover på internettet, hvor nazi-samlere flokkes, påviser han et hidtil ukendt omfang af kriminalitet, når det gælder de eftertragtede dokumenter og effekter fra nazi-tiden. Det er også et indblik i en diskret verden af samlere, der foretrækker at operere i det skjulte.

De var trænet i at efterforske og skaffe informationer. Og det var, hvad de gjorde – i tyskernes tjeneste.Svend Staal-gruppen opererede under besættelsen og bestod af danske politifolk med et klart nazistisk tilhørsforhold. Gruppen var aktiv både før og efter september 1944, hvor politiet blev interneret og Danmark stod uden politi.Drivkraften i gruppen var politibetjent Poul Otto Ditlev Nielsen, der brugte dæknavnet Svend Staal. De omkring 30 medlemmer af gruppen brugte ofte andre navne og arbejdede i det hele taget i største diskretion. Den store majoritet af danske politibetjente nærede nemlig ingen sympati med den tyske besættelsesmagt, så der blev set skævt til kolleger, man ikke kunne stole på.I den politiløse tid skærpedes modsætningerne, og flere medlemmer af Svend Staal-gruppen blev likvideret af modstandsbevægelsen. Det gjaldt også gruppens leder, Hipo-chefen Erik V. Pedersen, der blev skudt på vej til arbejde på Politigården i København i april 1945.Svend Staal-gruppen er skrevet i et samarbejde mellem Niels-Birger Danielsen, journalist og historiker, og Erland Leth Pedersen, kriminalassistent ved Københavns Politi og amatørhistoriker.

Landsforrædernes børn beskriver et sort kapitel fra besættelsestiden og retsopgøret, som hverken historieforskningen eller vi som nation taler om, nemlig de alvorlige og langstrakte konsekvenser, som retsopgøret med de 13.521 dømte landsforrædere fik for deres børn.Da den tyske besættelse af Danmark var forbi i maj 1945, begyndte retsopgøret med de danskere, der havde samarbejdet med tyskerne eller kæmpet på tysk side under krigen. 13.521 blev dømt og således udset til at bære den skam, det var for Danmark at blive besat og frem til 1943 som nation at have samarbejdet med tyskerne. Den skam har deres børn arvet.Mens retsopgøret for nationen blev afslutningen på besættelsestiden, blev det startskuddet for de 27.000-42.000 landsforræderes børn til et liv som fortielse og fortrængning og med fordømmelse og repressalier på grund af deres fædres og mødres gerninger under krigen – og nationens fordømmelse af dem. Vi mangler derfor som nation at forsone os med landsforrædernes børn.Gennem interview giver bogen en antropologisk analyse af, hvordan Danmark aktivt glemte landsforrædernes børns historie. Den er samtidig en datters forsøg på at forstå og nærme sig sin mors traume over at have en far, der var tysk soldat blandt andet under SS-division Wiking og i Schalburgkorpset.