Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Merethe Stagetorn har gennem tyve år været beskikket forsvarer og har dermed fået et væld af straffesager tildelt: narkosager, røveri, sædelighedsforbrydelser, vold og mord.I denne bog fortæller hun med indlevelse, solidaritet og humor om de mest karakteristiske og spændende sager, som ofte fik stor mediedækning, blandt andre 'mordet på parfumekongen', 'slavedrengen fra Glostrup' og 'butlersagen'.Bogen er samtidig et kritisk debatindlæg om vores retssikkerhed og et voldsomt angreb på vores måde at varetægtsfængsle på.Merethe Stagetorn har drevet advokatforretning i København siden 1977. Hun blev beskikket forsvarer i 1980 og fik møderet for Højesteret i 1983.Merethe Stagetorn er formand for Foreningen af Beskikkede Advokater i København, medlem af Strafferetsplejeudvalget og af Flygtningenævnet.
Retsplejeloven fyldte 100 år i efteråret 2019, men var det værd at fejre?Sådan spørger den prisbelønnede journalist Tom Heinemann efter en grundig undersøgelse af, hvordan det står til med retssikkerheden i Danmark. For på overfladen ser alt fint ud. Tilliden til politiet i befolkningen er enorm – lige indtil borgerne kommer i berøring med etaten.Antallet af klager over politiet er steget markant, men kun forsvindende få borgere får medhold, når klagen bliver indbragt for Den Uafhængige Politiklagemyndighed, hvor tidligere politifolk undersøger politiet.Bogen fortæller historier om politiets behandling af bestemte borgere gennem beretninger, der overgår enhver fantasi. Beretninger fra folk, som man alligevel ikke vil tro på, fordi de stikker ud fra mængden og derfor nemt kan komme til at fremstå utroværdige. Beretninger om uberettiget tilbageholdelse, utallige visitationer, masseanholdelser, ”optisk følge” af hele demonstrationer, administrative frihedsberøvelser samt chikane.Bogens kilder er bl.a. advokater og kriminologer.
Det amerikanske samfund er ? sådan groft sagt ? kendetegnet ved at være et multikulturelt, civilt, forbrugs- og rettighedsbaseret samfund. I modsætning hertil har det danske samfund været karakteriseret ved en homogen befolkning, en stor offentlig sektor og en svag rettighedstradition. Der er imidlertid noget, der tyder på, at den danske velfærdsstat er ved at udvikle sig til et velfærdssamfund, hvori vi begynder at gebærde os lidt ligesom amerikanerne. Vi er ikke ved at få ?amerikanske tilstande?. Men i forsøget på at bearbejde de problemer, som naturligt opstår, fordi vi bliver mere multikulturelle og globalt orienterede, synes vi at vælge løsningsmodeller, der er bekendte fra en amerikansk kontekst.
Hvordan omsættes den sociale lovgivnings krav om brugerinddragelse, retssikkerhed og helhedsorienterende indsatser i praksis i forhold til udsatte grupper som misbrugere, sindslidende og torturofre?Det undersøges i Det sociale arbejdes daglige praksis, hvis bidrag bygger på etnografiske feltarbejder i det sociale arbejdes frontlinje - på væresteder, i bo- og behandlingstilbud.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.