Bøger om Rettigheder

Hannah Arendt vidste, hvad det vil sige at flygte. I 1933 tog hun, som mange andre tyske jøder, flugten fra det nazistiske Tyskland gennem Europa og til New York. Her brugte hun resten af sit liv på at tænke og skrive – ikke mindst om flygtninge, statsløshed og rettigheder. I denne bog samles tre af Arendts vigtigste flygtningetekster. Hannah Arendts personlige fortælling om at være flygtning er så stærk, at den bliver tidsløs. Og hendes intellektuelle refleksioner over de statsløses udsathed i en verden, hvor retten til at have rettigheder ikke er knyttet til at være menneske, men til at være borger i en stat, er kun blevet mere relevante med vor tids flygtningekrise. Forord af Thomas Gammeltoft-Hansen, research director på the Raoul Wallenberg Institute of Human Rights and Humanitarian Law. Anmeldelser "I tre fantastiske tekster om flygtninge viser den tyskamerikanske filosof elementer af tankeverdenen i al dens operative kraft og bitterhed." ♥♥♥♥♥♥ – Politiken ★★★★★ – Kristeligt Dagblad "Tankevækker. Hannah Arendts essays fra 1940'erne om flygtningeidentitet sætter nutiden i historisk perspektiv." – Weekendavisen "Den essaysamling, som Informations forlag har udgivet om det at være flygtning bør stå - og læses - på enhver samfundsfagslærers hylde" - Samfundsfagsnyt Hannah Arendt (1906-1975) var politisk tænker. Hun blev født i Tyskland, døde i USA og skrev i mellemtiden bl.a. bøgerne Menneskets vilkår, Eichmann i Jerusalem og Om revolution.

"Farven lilla" er Alice Walkers mesterværk, som hun vandt en Pulitzer Prize og National Book Award for i 1982. Romanen foregår i 1930’ernes Georgia, USA, hvor afroamerikanske kvinders rettigheder var nærmest ikkeeksisterende, og de forventedes at finde sig i hvad som helst. Alice Walker fortæller om dem, der lod sig kue, og dem, der tog kampen op for at få et bedre liv.Den amerikanske forfatter og aktivist Alice Walker (f. 1944) er født i sydstaten Georgia og har blandt andet arbejdet som medredaktør af magasinet "Ms" og af det afroamerikanske tidsskrift "Freedomways". I 1982 vandt hun en Pulitzer Prize og National Book Award for sin mest kendte roman "Farven lilla". Alice Walkers bøger er blevet solgt i store oplag verden over, og hun er bredt anerkendt for sit virke i kampen for afroamerikaneres rettigheder."Alice Walker er overhovedet Amerikas mest interessante kvindelige forfatter i disse år. Med både Pulitzerprisen og The National Book Award i ryggen kommer nu hendes seneste roman til Danmark… Rå og gribende roman." – Politiken"Race, køn, klasse, kærlighed. Det hele bliver her til en menneskesag… Det er længe siden, at det sorte Amerika har talt så klart og stærkt." – Weekendavisen"Nogle bøger er så gode, at man får inderlig lyst til at begrænse sin anmeldelse til tre ord: Læs den bog! "Farven lilla" er en af dem." – Berlingske Tidende

- Der er et dyr i Tibet, som jeg har forfulgt i seks år, sagde Munier. Det lever på højsletterne. Man må gå langt for at se det. Jeg skal tilbage dertil til vinter, tag med mig. - Hvad er det for et dyr? - En sneleopard, sagde han. - Jeg troede, den var forsvundet, sagde jeg. Det er det, den vil have os til at tro. Sylvain Tesson er en berejst fransk forfatter. Uddannet geograf. I 1991 begiver han sig ud på sin første ekspedition i Island, efterfulgt af en jordomrejse på cykel med Alexandre Poussin i 1993. Det er her hans liv som eventyrer begynder. Han rider på hest tværs over de centralasiatiske stepper med udforskeren Priscilla Telmon - en rejse på mere end 3000 km, der strækker sig fra Kasakhstan til Usbekistan. Fra 2003 til 2004, følger han Gulagflygtningenes rute, som den bliver beskrevet i bogen “The Long Walk” (1955) af Slavomir Rawicz. Denne rejse tager ham hele vejen fra Siberien til Indien til fods. I 2010 beslutter han sig for at leve som eneboer i seks måneder i en hytte i Siberien lige ud til Bajkalsøen. Med en passion for bjergbestigning forsøger Tesson i august 2014 at kravle op ad facaden på et hus i Chamonix og falder ved et uheld ned, hvorefter han bliver lagt i kunstig koma. Han kom sig efter ulykken. Tesson fik i 2019 den prestigiøse Prix Renaudot for “Sneleoparden".

Demokrati i Amerika er et idéhistorisk hovedværk, der giver den historiske baggrund for det amerikanske demokrati. Nu genudgives den anmelderroste oversættelse i et tobindsværk med nyt forord af Rune Lykkeberg.I 1831 rejste den unge, franske aristokrat Alexis de Tocqueville rundt i USA. Demokrati i Amerika er resultatet af hans undersøgelser af det amerikanske samfund og det spirende, amerikanske demokrati.Tocqueville var overbevist om, at de fremherskende lighedsprincipper afspejlede tidsånden, og han forudså, at det gamle Europa havde samme udvikling i vente. Demokrati i Amerika er et imponerende studie af styrker og svagheder i det demokratiske system. Tocqueville afviste ikke demokratiet, men var dybt skeptisk over for den demokratiske fare for flertalstyranni og populisme. En af hans centrale indsigter er, at demokrati ikke kun skal studeres i de politiske institutioner, men lige så meget i vaner og skikke. Det er den demokratiske livsform, som Tocqueville både fascineres og anfægtes af.

I en kort tekst skildrer Oscar Coop-Phane processen mod en gris ligesom dem, der blev ført mod dyr helt frem tilslutningen af 1700-tallet.En praksis, der er lige så mærkværdig, som den i dag er ukendt. En fortælling i fire akter.Vi følger Forbrydelsen, herefter Processen, der er skrevet som et retssagsdrama, hvor man møder de to parters advokater, offerets familie, vidnerne og eksperterne, publikum og nævningene samt grisen, der, som læseren vil se, gebærder sig på bedste beskub, og endelig retsformanden, der til sidst fælder sin dom: død ved hængning.Herefter følger Ventetiden, hvor alle hver især forbereder sig på svinets død: bødlen Jean, fader Paul, som skal skriftedyret, den grådkvalte familie og grisen, som Pinslen snart vil frigive.Coop-Phane kulegraver menneskets følelser, frygten, vrede, grusomheden og hævntørsten, men også medfølelsen eller sorgen. Det er en allegorisk tekst, hvor vi alle i dyret vil kunne genkende vores eget svin.

Menneskerettighederne er kommet i stigende modvind som følge af en række nye samfundsmæssige megatrends, både globalt og i Danmark: Grænseoverskridende trusler fra terror over klima til pandemier. Teknologi og techgiganter, der ændrer radikalt på forholdet mellem det offentlige og det private rum. Voksende individualisering med nye forståelse af forholdene mellem køn, familie og den enkelte. Menneskerettighederne insisterer på, at alle er beskyttet – også de mennesker, vi ikke bryder os om eller er enige med. Menneskerettighederne kan støde sammen med legitime overordnede samfundshensyn og økonomiske prioriteter. Men menneskerettighederne er også selv præget af indre spændinger – f.eks. mellem frihed og beskyttelse. Denne bog analyserer nogle af de menneskeretlige konflikter og dilemmaer, der præger debatten i Danmark – med internationale udblik. Hvordan udfordres, tilpasses, afvejes og fortolkes menneskerettighederne i helt aktuelle konflikter – om efterretningstjenester, overvågning, flygtningestrømme, kunstig intelligens, religionsfrihed, køn og kunstig befrugtning? Bogen kvalificerer, hvordan vi forstår disse emner, og den diskuterer, hvordan vi kan håndtere problemstillingerne.

Gamle stier – nye veje er en kærlighedshistorie, der fortæller om Hans Kristians og Johannes liv og udvikling i skyggen af 1930’ernes krise; Hans Kristian fra husmandsstedet og Johanne, gårdmandsdatteren, deres forelskelse og omgivelsernes modstand mod forbindelsen. Hans Kristian må flygte til storbyen presset, bl.a. af Johannes mor – og hvad der derefter hændte …! Gamle stier – nye veje er også en historisk roman om grundlæggelsen af det moderne Danmark og om forudsætningerne for den velfærdsstat, der blev opbygget i halvtredserne og tresserne. Romanen beskriver, hvordan jævne folks liv påvirkes af de store politiske begivenheder i perioden 1910-1936. Romanen beskriver i fiktionens form, hvordan Danmark udvikles fra et almissesamfund til et samfund, hvor borgerne har rettigheder og pligter. Uddrag af bogen ”Nede i ajlebeholderen gik to knægte på næppe mere end 10-11 år og skrabede sammen. En flagermuslygte stod ovre ved væggen og lyste. ”Hva’ fanden,” råbte Hans Kristian over skulderen til bestyrer Jensen, så vendte han sig resolut om, løb hen til Jensen og greb ham ved kraven. ”Hvad i alverden er det, du foretager dig?” råbte han rasende, mens han slæbte Jensen med sig hen til ajlebeholderen. ”Lader du børn muge i ajlebeholderen?” Ved siden af beholderen lå der et ordentligt læs møg blandet med ajle. Hans Kristian tog bestyrer Jensen og kylede ham ned i skarnet. Bøjede sig ned over ham og kørte hans fjæs rundt i skidtet. Mens han svovlede og bandede de værste gloser, han havde lært på havnen. Jensen rodede hjælpeløs rundt i moradset. Hans Kristian slap manden og vendte sig til lemmerne: ”Få de knægte op.” Om forfatteren Niels-Ole Hørlyk (f. 1950) er uddannet i biologi og idræt fra Københavns Universitet. Bosiddende i Grundfør. Han har arbejdet som gymnasielærer i Aarhus og på Færøerne. Har forfattet og været medforfatter til en række lærebøger. Gamle stier – nye veje er hans første skønlitterære roman.

Statsborger er en reaktion på en virkelighed, hvor racisme udspiller sig i hverdagen og for åben skærm – ubevidst og bevidst, i strukturel og institutionaliseret form. Værket består af digte, reproduktioner, kommentarer, essayistik, malerier, tegninger, skulpturer og skærmbilleder. Claudia Rankine er født 1968 på Jamaica og er opvokset i USA. Hun har udgivet fem digtsamlinger, to skuespil, flere essays og står bag flere antologier. Med det selvstændige værk Statsborger bygger Rankine videre på den undersøgelse af forskellige former for strukturel vold, hun påbegyndte i Lad mig ikke være ensom fra 2004. Begge bøger bærer undertitlen Et amerikansk digt og er udkommet på Kronstork.Statsborger har vundet en lang række priser og var blandt andet nomineret til en National Book Award.

I april 2023 medvirkede Sofi Oksanen i Svenska Akadamiens konference ”Truth and thought under pressure” med en bemærkelsesværdig tale om krigen i Ukraine, og i bogen Samme flod to gange uddyber hun nu sine tanker. Om Putins bevidste svækkelse af kvinders rettigheder med redskaberne desinformation og propaganda, seksuel vold i krig og autoritær lovgivning. Sofi Oksanen retter sit skarpe blik og pen mod Putin og tegner et øjenåbnende billede af, hvordan kvindehad er blevet et stadigt mere effektivt våben for diktatorer og imperialister.

Rosa Parks voksede op i USA’s sydstater i en periode, hvor afroamerikanere var underlagt en lang række racistiske love. Hun besluttede tidligt i sit liv at gøre oprør mod denne uretfærdighed og kastede sig ind i kampen for lige rettigheder. Læs med i hendes dagbog, og lær denne dybt engagerede kvindes liv at kende!Illustrationer: Émilie Angebault

I begyndelsen af 2019, efter mere end et års omhyggelig planlægning, undslap Rahaf Mohammed sin voldelige familie i Saudi-Arabien – men nåede kun til Bangkok, før hun blev tilbageholdt af de thailandske myndigheder på et hotel. Hun var sikker på at blive slået ihjel, som andre oprørske kvinder fra Saudi- Arabien, hvis hun blev sendt hjem. Alt imens der blev hamret på døren til hendes barrikaderede hotelværelse, åbnede hun en Twitter-konto, hvor hun fik 45.000 følgere på en dag; de samme følgere hjalp hende med at søge om asyl i Vesten.Rahaf fortæller om en opvækst i et samfund, som påtvinger kvinder at leve under ekstrem kontrol fra mandlige familiemedlemmer, frem til hendes dramatiske flugt fra Saudi-Arabien via Thailand og til sidst Canada, hvor hun bor i dag.

Med denne bog udgives de officielle kommentarer til den Grønlandske lov om støtte til børn, som trådte i kraft den 1. juli 2017. Kommentarerne blev med lovforslaget fremlagt for Grønlands parlament Inatsisartut på forårssamlingen 2017 som FM2017/130.Søren Thestrup var forfatter af loven og kommentarerne.

17-årige Veronica Clarke har altid stræbt efter positive resultater – indtil hun en dag står med to lyserøde streger i hånden. Da hun ser sine fremtidsdrømme begynde at smuldre, beslutter hun at få foretaget noget, hun aldrig havde forestillet sig: en abort.Der er bare ét problem: Den nærmeste abortklinik ligger næsten 1.600 kilometer væk. Og med et par konservative forældre, en tvivlsom kæreste og ingen bil må Veronica ty til det eneste menneske, som ikke vil dømme hende: Bailey Butler, Jefferson High Schools legendariske freak – og engang Veronicas bedste ven.Hvad kan der gå galt? Ikke det store, bortset fra tre dage med stjålne biler, sindssyge ekskærester, aliens, et kidnappet kæledyr – og et ødelagt venskab, der er svært at lappe sammen. I løbet af turen går det efterhånden op for Veronica og Bailey, at nogle gange er det vigtigste valg, hvem ens venner er.UNPREGNANT er en både hjertevarm og humoristisk historie om venskab, abortrettigheder og den vilde vej mod voksenlivet.

At skabe kapabiliteter er et vigtigt værk i moderne social retfærdighedsteori, skrevet af deninternationalt anerkendte filosof og jurist Martha Nussbaum. I værket fremsættes en velunderbygget kritik af de dominerendeteorier om menneskelig og samfundsmæssig udvikling, der kun har økonomisk vækstsom mål. Nussbaum argumenterer for, at disse teorier producerer politik, derignorerer de mest elementære menneskelige behov for værdighed og selvrespekt. Nussbaum foreslår et alternativ, hvor vi vurderer etsamfunds kvalitet eller udvikling på dets evne til at sikre alle sineborgere væsentlige muligheder, kapabiliteter, over et vist niveau. Denne modeltil udvikling hen mod et mere socialt retfærdigt samfund kaldes i denne bog kapabilitetstilgangen. Bogen beskriver, hvordan Nussbaum og hendes kolleger har arbejdet med ideerbag og den praktiske tilgang til at skabe kapabiliteter i mere end fire årtier.@font-face {font-family:"Cambria Math"; panose-1:2 4 5 3 5 4 6 3 2 4; mso-font-charset:0; mso-generic-font-family:roman; mso-font-pitch:variable; mso-font-signature:3 0 0 0 1 0;}@font-face {font-family:Calibri; panose-1:2 15 5 2 2 2 4 3 2 4; mso-font-charset:0; mso-generic-font-family:swiss; mso-font-pitch:variable; mso-font-signature:-536859905 -1073697537 9 0 511 0;}@font-face {font-family:Baskerville; panose-1:2 2 5 2 7 4 1 2 3 3; mso-font-alt:Baskerville; mso-font-charset:0; mso-generic-font-family:roman; mso-font-pitch:variable; mso-font-signature:-2147483545 33554432 0 0 415 0;}p.MsoNormal, li.MsoNormal, div.MsoNormal {mso-style-unhide:no; mso-style-qformat:yes; mso-style-parent:""; margin:0cm; mso-pagination:widow-orphan; font-size:12.0pt; font-family:"Calibri",sans-serif; mso-ascii-font-family:Calibri; mso-ascii-theme-font:minor-latin; mso-fareast-font-family:Calibri; mso-fareast-theme-font:minor-latin; mso-hansi-font-family:Calibri; mso-hansi-theme-font:minor-latin; mso-bidi-font-family:"Times New Roman"; mso-bidi-theme-font:minor-bidi; mso-ansi-language:EN-GB; mso-fareast-language:EN-US;}.MsoChpDefault {mso-style-type:export-only; mso-default-props:yes; font-family:"Calibri",sans-serif; mso-ascii-font-family:Calibri; mso-ascii-theme-font:minor-latin; mso-fareast-font-family:Calibri; mso-fareast-theme-font:minor-latin; mso-hansi-font-family:Calibri; mso-hansi-theme-font:minor-latin; mso-bidi-font-family:"Times New Roman"; mso-bidi-theme-font:minor-bidi; mso-ansi-language:EN-GB; mso-fareast-language:EN-US;}div.WordSection1 {page:WordSection1;}

Ane Cathrine Andersdatter var den sidste kvinde, der blev henrettet i Danmark.Den sidste kvinde et undervisningsmateriale for skolens ældste klasser, der også kan fungere som selvstændigt fordybelsesområde. Materialet handler om enlige mødres rettigheder op gennem 1800-tallet og frem til Det moderne gennembrud.Eleverne bliver præsenteret for fagtekster, malerier, noveller, digte og skillingsviser, der alle belyser, hvordan det var at være kvinde og enlig mor i 1800-tallets Danmark, og ikke mindst, hvordan synet på samfundets nederste klasser gradvist ændrede sig inden for billedkunst og litteratur.Eleverne skal desuden diskutere etiske dilemmaer, arbejde med filmiske virkemidler, skrive skillingsviser, producere paper cinema sekvenser og foldebøger.Materialet er udarbejdet til videowalken af samme navn, som kan ses gratis på www.radiodrama.dk

Denne bog er blevet til på grundlag af historier fortalt af borgere i Randers Kommune. De har ærligt og modigt berettet om deres møde med nogle af Randers Kommunes offentlige instanser i forbindelse med, at de har modtaget offentlig støtte, været i aktivering eller været i udredning af et sygdomsforløb. Bogen synliggører, hvor stort og alvorligt et problem det er for mange på overførselsindkomster, at de føler sig nedværdiget, stigmatiseret og usynliggjort i mødet med kommunen/jobcentret. De oplever ikke, at de har rettigheder, der helst gerne skulle beskytte dem mod overgreb.Når personer eller systemer begår overgreb på borgerne, så afpersonaliserer de dem, dvs. de tingsliggører dem. Borgerne bliver nu behandlet som ting, der ikke har anden værdi end den, de bliver tillagt. Landsforeningen Lediges Vilkår, som står bag denne bog, får jævnligt henvendelser fra folk, som dagligt står med disse problemstillinger. Der er for lidt oplysning om, hvordan dette påvirker mennesker. Så derfor denne bog!

Lalitas familie er kasteløs. Hendes mor og far har aldrig gået i skole, og de må klare sig med arbejde, som ingen andre vil have. Lalitas mor, Smita, insisterer på, at Lalita skal i skole, men læreren behandler pigen dårligt. Smita bliver vred og beslutter at tage med datteren til en skole, som hun har hørt godt om. Det bliver en lang rejse. Undervejs besøger de Vishnus tempel og ofrer det eneste, de har: deres hår. Håret sendes til et parykværksted på Sicilien og ender hos en kvinde i Canada, som på grund af sygdom har brug for en paryk.

Det amerikanske samfund er ? sådan groft sagt ? kendetegnet ved at være et multikulturelt, civilt, forbrugs- og rettighedsbaseret samfund. I modsætning hertil har det danske samfund været karakteriseret ved en homogen befolkning, en stor offentlig sektor og en svag rettighedstradition. Der er imidlertid noget, der tyder på, at den danske velfærdsstat er ved at udvikle sig til et velfærdssamfund, hvori vi begynder at gebærde os lidt ligesom amerikanerne. Vi er ikke ved at få ?amerikanske tilstande?. Men i forsøget på at bearbejde de problemer, som naturligt opstår, fordi vi bliver mere multikulturelle og globalt orienterede, synes vi at vælge løsningsmodeller, der er bekendte fra en amerikansk kontekst.