Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger om Rødder

Her finder du spændende bøger om Rødder. Nedenfor er et flot udvalg af over 2 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter
  • - Opskrifter med den sunde rod, der smager himmelsk
    af Marie Klee & Carrotstick-pigerne
    157,95 - 197,95 kr.

    Gulerødder er noget af det sundeste, vi overhovedet kan spise. Alle køber dem, alle har dem i køleskabet, men vi bruger dem typisk kun til de samme tre-fire forskellige retter. Carrotstick-pigerne tager os med på en rejse ind i gulerodens verden og præsenterer 40 lækre opskrifter, hvor gulerødder er hovedingrediensen. De viser, hvordan man kan frembringe forskellige smage og teksturer, og giver inspiration til, hvordan man kan bruge endnu flere af de sunde gulerødder i madlavningen. Der er opskrifter som overrasker, tilfredsstiller, gør dig nysgerrig, mæt og sund. Ud over aftensmad indeholder bogen opskrifter på frokost, desserter, mellemmåltider og snacks – ja, selv en gulerodsmarmelade, som smager himmelsk. Læseren får desuden et indblik i gulerodens historie, som er en af de finurlige af slagsen. Til de sundheds-interesserede er der et helt afsnit dedikeret til næringsindholdet, da guleroden jo kan mere end bare at knase og smage godt. Dertil kommer tips og ideer til, hvordan man kan skære og tilberede guleroden for at opnå forskellige syns- og smagsindtryk. Kort sagt en bog sprængfyldt med inspiration og et helt nyt syn på de skønne rødder. Om forfatterne Carrotstick.dk er et af Danmarks største sundhedssites og drives af indehaver og redaktør Marie Klee. Carrotstick-pigerne er en gruppe mad- og sundhedspassionerede nørder, der alle er uddannet i ernæring og sundhed. Carrotstick-pigerne deler ud af deres viden på Carrotstick.dk og afholder desuden foredrag og tilbyder kostvejledning i deres lokaler på Østerbro i København.

  • - En rødovredreng rejser hjem til sine rødder
    af Gurpaul Singh Rehal
    315,95 kr.

    Mit Indien er en fortælling om en flok kammerater på motorcykeltur i det nordlige Indien – forfatterens rødder. Med humor, glimt i øjet og masser af billeder bliver vi taget med på turen i landet med de store kontraster. Bogen præsenterer også faktaviden om bl.a. religion, historie, kultur, forurening, trafik, motorcykler og meget andet. Det føles oplagt og helt ligetil at arrangere en rejse på to uger for sig selv og sine venner i forældrenes hjemegn i det nordvestlige hjørne af Indien. Planen er forførende enkel. Gurpaul Singh Rehal skal bare på eventyr og køre en malerisk tur på mytiske Royal Enfield-motorcykler med en håndfuld danske kammerater, som han vil vise den del af Indien, hvor hans forældre stammer fra. Men han bliver hurtigt klogere. Udfordringerne kommer til at handle om andet og meget mere end snoede bjergveje med forræderiske huller og dovne hellige køer lurende bag hver et klippefremspring. Gurpaul Singh Rehals forældre stammer fra Indien. Han selv er født i Danmark og vokser op i Rødovre med basketball og bankuddannelse. For Gurpaul bliver motorcykelturen med vennerne til en rejse tilbage til sine indiske rødder, en opdagelsesrejse ind i den indiske kultur og historie og betydningen af kastesystemet, som han er vokset op med som en konstant og ofte irriterende udfordring i sin ellers danske hverdag. Gurpaul opdager hurtigt, at han har et langt mere kompliceret og fordomsfuldt forhold til sine forældres hjemland, end han havde erkendt inden rejsen, og fordommene bekræftes fra første øjeblik. Men som så ofte imødegår virkeligheden fordommene på uventede måder. Gurpaul Singh Rehal f. 1981 er født i Danmark, stammer fra Rødovre, er bankuddannet og har i fritiden brugt masser af tid på at spille basketball. Han er vokset op i krydsfeltet mellem dansk og indisk kultur, da hans forældre stammer fra det nordvestlige Indien. I dag er han næstformand for Dansk Indisk Forening i Rødovre, har været næstformand i Rødovre Kommunes Integrationsråd og er menigt medlem af kommunens Udsatteråd. Han har vundet Rødovre Lokalnyts ’Rødovre-pris’, der uddeles til borgere, som gør en forskel i kommunen. Oven i alt dette finder han tid til at spille old boys fodboldspil i B93, hvor han også er medlem af bestyrelsen.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.