Bøger om Samfundsdebat

Magt, magtkoncentration og fordeling af magtressourcer – det er vigtige ting at diskutere i et demokrati. Med et klart blik for, hvordan magten er organiseret i Danmark, kan vi bedre diskutere, hvilke interesser og aktører, der sidder på afgørende beslutninger i samfundet; i hvor høj grad de afspejler befolkningens interesser, og om magtfordelingen og koncentrationen af magt burde se ud på en anden måde. I Foreningen for Elite- og Magtstudier har vi kortlagt den organiserede magt i Danmark. Og i dette atlas viser vi, hvordan organisationer, virksomheder, foreninger, statslige råd, udvalg – ja, hele samfundet er bundet sammen af netværk. Formålet med bogen er at skabe et overblik over, hvordan vores samfund hænger sammen gennem netværksforbindelser. Og tillade læseren at gå på opdagelse i det danske magtnetværk: Hvem har en central placering? Hvem står helt ude i kanten uden forbindelser? Og hvilke alliancer former sig i magtnetværket? Med kortlægningen ønsker vi at give et overblik over magtens veje i Danmark, så vi som borgere har bedre mulighed for at sikre, at vores stemmer bliver hørt.

Gavin har måske en chance for at vinde den royale turnering og ende sammen med den dejlige prinsesse Isolde. Grev Erek og de andre rivaler vil dog bruge alle tænkelige kneb for at vinde, og i finalen er det tilladt at skade såvel modstandere som deres væbnere.Robin har lovet at hjælpe Gavin færdig med konkurrencen, men han bringer sin ven, hans familie og hele hovedstaden i fare ved at udskyde sin flugt fra Damian som er i hælene på ham. Han tør slet ikke tænke på hvad der vil ske hvis den jaloux ildvæver opdager Robins følelser for det unge menneske.Gavins og Robins venskab er risikabelt, men de er stadig hinandens eneste chance.

Flaskebarn er en grafisk roman om at vokse op i et hjem med alkoholmisbrug og selvmords- trusler. Med tegninger og ord oplyser, udstiller og berører bogen sin læser og sætter fokus på betændte emner, som generelt ikke har en tydelig stemme i samfundsdebatten. Bogen er dels informativ og oplyser om problemets omfang i Danmark; her er det ca. 10 % af befolkningen, der har et skadeligt alkoholmisbrug, og tilsvarende ca. 10 % af befolkningen, der i dag lever i eller er vokset op i et alkoholiseret hjem. Ligeledes oplyses om samfundsudgifter, personlige og sociale konsekvenser i forbindelse med alkoholisme. De faktuelle oplysninger er flettet ind i forfatterens egen historie. Med udgangspunkt i sin egen opvækst beskriver hun, hvilke konsekvenser alkoholisme har for alkoholikernes børn. Vi ser blandt andet, hvordan disse børn ofte skjuler forælderens misbrug og skammer sig, og vi får et indblik i helt konkrete oplevelser, hvor børnene påtager sig forældrerollen for at holde sammen på familien. Vi følger hovedpersonens forsøg på at få kontrol over situationen og finde konkrete måder, som hun kan overleve på. Bogen undersøger også, hvordan vi som samfund kan gøre noget ved problemet og lægger her- ved op til debat. Der er dog ikke tvivl om bogens budskab, nemlig at åbenhed er vejen frem. Alkoholikernes børn skal turde stå frem, og vi som samfund skal turde tale om dette svære emne. Bogen er således både til børn og voksne. Bogen slutter med at give informationer om, hvor man kan søge hjælp, og henviser derudover også til den populære instagramprofil med navnet @flaskeboern, hvor historien fortsætter, og læserne opfordres til at deltage og dele deres egen historie. Om forfatteren Katrine Quorning (født 1987) er gymnasielærer, foredragsholder, forfatter, læsehest og meget mere, men hun er også barn af en alkoholiker ligesom mere end 600.000 andre danskere. Det tegner og fortæller hun om på instagramprofilen @flaskeboern og ved foredrag landet over. Håbet er at kunne være med til at nedbryde tabuet og gøre en forskel for de mange børn, der i dag vokser op i hjem med alkoholmisbrug.Katrine har tidligere udgivet lærebogen Undersøgelser i psykologi (2018).

Hvis Gavin vil redde sin families fremtid og sit len fra grev Ereks kløer, må han deltage i den royale ridderturnering. Men konkurrencen byder på en lang og farlig rejse gennem landet, og Gavin mangler både penge og en væbner. Rubin vil for alt i verden flygte fra sin fortid og en sindssyg ildvæver. Det sidste sted, nogen vil lede efter ham, er i det elverfjendtlige menneskerige Karbon, men uden en beskytter vil han blive gjort til slave, så snart menneskene ser hans lange ører. Gavin og Rubin er hinandens eneste chance. Serien TIL ARETZ' ENDE er historien om et umage pars rejse over planeten Aretz, en verden med mennesker, elvere, orker og harpyer, som du ikke har set dem før. I SUMPBARONENS REJSE må Gavin og Rubin ikke blot kæmpe for deres overlevelse, men også for hinanden, for Karbon er ikke klar til et komplekst forhold mellem to kammerater fra hver sin race.

De dødes Rige var med til at give Henrik Pontoppidan Nobelprisen i 1917. Det er en stor kollektivroman, hvor de fleste hovedpersoner økonomisk set befinder sig på livets solside. Forfatteren forstår på en fin måde at lade dem mødes på forskellig vis, selv om de fleste egentlig ikke har ret meget med hinanden at gøre. Samlet set giver romanen et fantastisk kulturhistorisk billede af det danske samfund omkring 1910. Selve bogens handling er fiktion, men flere af tidens store personligheder har tjent som model for i alt fald en del af personerne. Nærværende udgave af bogen holder sig strengt til udgaven fra 1922, men den er redigeret med nænsom hånd for at hjælpe nutidens læsere. Retskrivningen er moderniseret, ordstilling og tegnsætning er undertiden ændret en smule, og så er en lang række gammeldags ord erstattet af nye. Derfor kan denne bog læses af alle.

Bogen omhandler gamle dage på Sydfyn om oprettelsen af politiet, kriminelle sager og bemærkelsesværdige hændelser fra både før, under og efter Anden Verdenskrig.

Claus er omkring de 40 år. Han bor i den lille by i Nordjylland, hvor han er født, og hvor alle på godt og ondt kender hinanden. Claus har et udmærket arbejde på en af de lokale virksomheder. Han er gift med Linda, som har medbragt datteren Beatrix (Bea) fra et tidligere ægteskab. Familien bor i et nyere parcelhuskvarter i byens udkant. I sin fritid spiller Claus lidt oldboysfodbold med gamle venner, og han bruger også noget tid på at istandsætte sin mors sommerhus ude ved havet, sådan at det kan udlejes til turister.Alt i alt en rar og fredelig tilværelse, hvis ikke det var for Bea, som nu er 13 år og efterhånden meget dyr i drift. Beas veninder, som er ”bedre folks” børn, dyrker ridesport på højt plan og har egne heste. Bea vil også have en hest. Det er simpelthen nødvendigt.Claus forstår nok ikke helt, hvor meget der står på spil, så han nægter at købe en hest til Bea. Sådan en koster 100.000 kr. Det har familien slet ikke råd til.Dog Bea må og skal have sin hest. Linda støtter datteren, og inden Claus opfatter, hvad der sker, bliver han arresteret og sigtet for incest og forsøg på mordbrand. At han undgår at blive dømt, skyldes primært en tilfældighed. Dog, så billigt slipper Claus heller ikke. Ægteskabet med Linda går i stykker, han mister sit arbejde, hans mor dør, og han får byens fordømmelse at føle. Den gode, trygge tilværelse forvandles til en ond drøm, som driver ham ud i et mislykket selvmordsforsøg. Jeg, Claus er en slags ”omvendt” krimi, hvor offer og gerningsmand bytter roller. En meget anderledes bog, der ligesom Birgit Chemnitz Kristiansens forrige roman, Kold januar, giver bidrag til nogle af tidens samfundsdebatter. Det skal i øvrigt nævnes, at romanen er inspireret af en episode fra det virkelige liv.

Med udgangspunkt i grundlæggende metodelære-regler kommenteres forskellige debattørers reaktioner og indlæg i samfundsdebatten. Bogen skal ses som en tilføjelse til bogen "Metodelære for lægfolk".

”Transkønnet” er en identitetskategori der på få år har udviklet sig fra at være ganske ukendt til at indtage en nøgleposition indenfor kønsdebatten.Debatten om transkønnede er typisk præget af stærkefølelser og holdninger, men er også kendetegnet ved fravær af dybere refleksion og vilje til at stillekritiske spørgsmål og kræve en logisk argumentationfrem for henvisninger til følelser.Karen M. Larsen stiller i ”Kvinder med penis og gravide mænd – en rejse ind i et absurd kønspolitisk univers” de spørgsmål som en ukritisk medieverden og politisk magtelite ikke tør stille og påpeger de problemer der opstår, når køn gøres til en udefinerbaridentitet løsrevet fra den medfødte krop.

I sin tidligste barndom blev Johannes Sløk stillet over for det afgørende problem, som han livet igennem har søgt at løse – og som han humoristisk formulerer i denne bogs titel "Mig og Godot!".Den aldrende, men evigt unge og engagerede professor, kaster her blikket tilbage for at afsløre, hvorfor hans indsats som forsker, underviser og forfatter nødvendigvis måtte blive, som den blev.Johannes Sløk er med sin evne for skarpe formuleringer ofte blevet opfattet som den personificerede arrogance. I disse kritiske og sarkastiske erindringsforskydninger beretter han om, hvordan et langt liv mellem mennesker, meninger og styrelseslove sætter sine spor.

Spin - De unges bog til forståelse af verden: Handler om de væsentlige af alle de begreber der gælder i menneskers verden. Retssamfund - Den frie presse - Integration - Religioner - og mange flere. Hvad dækker de? Hvordan skal de forstås? Hvem bestemmer i en demokratisk verden? Hvor meget er reelt og sandt - og hvor meget er Spin? Bogen er målrettet imod unge fra 16 - 28 år. Men den kan med fordel læses af voksne. Spin beskriver det væsen som, bag den pæne facade, styrer, manipulerer og ødelægger verden.

Bogen gør rede for grundlæggende metoderegler vedr. samfundsdebat (distinktioner, beskrivelse/forklaring/domfældelse, det komparative kneb, sandhedstabel, arts/grads-forskel, sprogbrug m.m.). Racisme, kulturpåvirkning, udvikling, naboskab diskuteres. Desuden kritiseres vulgær-psykologi, og herunder argumenteres for at begrebet kontaktfuldhed er et svindelnummer opfundet af netop vulgær-psykologer.

Hvordan beskriver kunstnere terrorisme?Når kunsten terroriseres er en antologi, hvori kunstnere, journalister med flere giver deres bud på, hvordan terror fremstilles i kunsten: I billedkunst, film, musik, drama og litteratur.Bidragsyderne har rod i lande som Israel, Storbritannien, Norge, Sverige og Danmark. Adskillige af dem har selv overlevet et terrorangreb.Når Kunsten terroriseres viser, at det alle dage har skabt heftig debat og endda krav om censur, når kunstnere har beskæftiget sig med emnet. I dag kan det, i visse tilfælde, også være med livet som indsats.Eksemplerne i antologien strækker sig fra datidens fremstilling af Rote Armee Fraktion i film og billedkunst over 11. september, massakren på Utøya til den danske spillefilm Krudttønden.Når kunsten terroriseres er illustreret, herunder med tre helt nye tegninger af Lars Vilks.

Et essay om litteratur og læsning til enhver bog-elsker – og et opråb til oprør imod en opskruet, ukoncentreret, fragmenteret tidsånd!Den amerikanske kritiker David L. Ulin tager i bogen udgangspunkt i en samtale, han har med sin søn, der i skolen skal læse The Great Gatsby. Ulin beslutter sig for at genlæse den samtidig. Til sin egen overraskelse har han – et til fingerspidserne læsende menneske – svært ved at koncentrere sig. Og det er ikke bogens skyld. Dette munder ud i forestillingen om læsning som en decideret modstandshandling i en distraheret tid.Et opråb om en læsningens revolution.

Skaber vi kulturarven, eller skaber den os? Heritage is Commoning præsenterer i kunst og tekst en række aktuelle undersøgelser af den måde, vi taler om kulturarv, national identitet og demokratiske fællesskaber på.Bogen udgives i forbindelse med udstillingensrækken Heritage is Commoning i Astrid Noacks Atelier, og er en del af Golden Days' Festival 2015 - Festival of Important Shit.Man siger, at kulturarv er et vigtig ord at kende, hvis man vil vide, hvordan mennesker kan dele oplevelsen af en fællesskabsfølelse. Intentionen med Heritage is Commoning er at præsenterer relevante undersøgelser af kulturarvsbegrebet, som peger på, at ideen om en samlet national identitet er i opbrud.”Det samfund vi lever i, er ikke - og har aldrig været - en homogen kulturel enhed, hvor alle deler den samme oplevede kulturarv,” udtaler Morten Bencke fra bogens redaktion.Heritage is Commoning er delt i to afsnit. I bogens første del præsenterer udstillingens deltagende kunstnere et kondenseret billede på deres undersøgelse af, hvad kulturarv er for dem.Bogens anden del består af et udvalg af en række faglige biddrag fra museumsfolk og kulturhistorikere, der hver især behandler vigtige aspekter af diskussionen om, hvorfor det er nødvendigt med nye måder at se kulturarv på.Heritage is Commoning har kunstneriske bidrag fra billedkunstnerne Gillion Grantsaan, Ana Pavlovic & Vladimir Tomic, Masar Sohail, Jeannette Ehlers & Jane Jin Kaisen. De faglige bidrag er leveret af Mikkel Bogh (direktør, SMK), Bernard Eric Jensen (lektor, RUC) Claus Haas (lektor, AU), Christian Vollmond (lektor, KVUC), Beate Knuth Federspiel (lektor KADK), Albert Scherfig (redaktør, Forlaget Nemo) Morten Bencke (kulturhistoriker) & Mikkel Bolt (lektor, KU).Hver enkelt bog har en unik forside håndkoloreret af Elisabeth Kiss fra kunstnergruppen K-O-N-T-O.

Hvem har egentligt retten til at bestemme over dit liv – og dermed din død? Det er det essentielle spørgsmål i debatten om aktiv dødshjælp, der raser her i 2014. Uhelbredeligt syge danskere umyndiggøres, fordi raske mennesker ikke altid kan – eller vil – forstå, at man kan være mental velbevaret og stadig ønske at dø. Susanne Fink kender alt til denne problematik. Hendes liv har i årevis været et uafbrudt smertehelvede, men samfundet formår til stadighed ikke at acceptere, at hun hverken kan helbredes eller lindres. Gang på gang er hun blevet sendt videre fra den ene specialist til den anden, og når hun efter talløse nederlag fra deres sider har mistet troen på, de kan hjælpe hende, er deres løsning at stemple hende som opgivende og psykisk svag. Men som Hanne Holst Rasmussen kyndigt og medlevende beskriver i deres bog, så nytter det ikke noget, at politikerne, de selvbestaltede eksperter og Det Etiske Råd bliver ved med at lade, som om Susanne er problemet og ikke dets offer. Vil du leve, til du dør? er et vedkommende og særdeles relevant indspark i debatten, der med sit direkte sprog, store passion og veldokumenterede baggrundsviden afkræver et svar på titlens spørgsmål. Og hvis svarer er ja, hvordan kan du så nægte andre den samme basale ret og værdighed?Uddrag af bogen:Hvis aktiv dødshjælp legaliseres, vil der altid være et hensyn at tage til den, der eventuelt skal foretage den aktive handling. Det er ikke, og vil forhåbentlig aldrig blive, en handling, man blot foretager. Også her må det frie valg naturligvis gælde. Som det gjaldt efter indførelse af fri abort. Forud for en beslutning om aktiv dødshjælp skal der naturligvis gøres alt, hvad der aktivt kan gøres for et menneske, der lever et ubærligt liv på grænsen; men når der ikke længere findes muligheder for at lindre lidelsen, bør der være en anden mulighed, hvis den lidende udtrykkeligt ønsker det. Også for de ikke-uafvendeligt døende. Er det frie valg til selv at træffe beslutning om at få hjælp til at afslutte livet på en værdig måde en naturlig konsekvens af det frie valg og den samfundsmæssige og lægevidenskabelige udvikling? Eller skal det frie valg også fremover ligge i lægens hænder? Om forfatteren: HANNE HOLST RASMUSSEN (f. 1954) er sygeplejerske med videreuddannelse fra Aarhus Universitet. I store dele af sit arbejdsliv har hun haft fokus på døden. Bl.a. har hun undervist i emnet på sygeplejeuddannelsen og passet døende på hospitalet, på plejehjem og i deres egen bolig. Hun har tidligere skrevet bogen Tag piskesmæld alvorligt.SUSANNE FINK er i et kronisk smertehelvede pga. et fejlbehandlet whiplash med efterfølgende dys-toni. Hun skriver under pseudonym af hensyn til familien.

Teologisme er betegnelsen for en teologi, der er blevet ideologisk. Tidehverv er betegnelsen for en bevægelse, der ikke ville være en bevægelse, og for en teologisk stemme, som blev en magtfaktor i dansk politik. I denne bog beskriver Mette Kathrine Grosbøll udviklingen.