Bøger om Samtidskunst

Bogen Berørt beskriver som den første den danske samtidskunst, som den har udviklet sig fra 2000 og til i dag. Efter årtusindeskiftet så man en række unge kunstnere, der med lynets hast opnåede international stjernestatus, og som måtte ansætte assistenter i hobetal for at kunne følge med den store efterspørgsel. Samtidskunsten blev hip, og dansk kunstliv fik en stor opblomstring. Men med finanskrisen i 2008 ændredes markedet med ét: Stribevis af gallerier måtte lukke, og kunstnerne begyndte af søge nye veje.Berørt fortæller om, hvordan kunsten har udviklet sig gennem de seneste to årtier både inden for maleri, skulptur, installationskunst, performance, foto og mediekunst og kunst i det offentlige rum.Bogen skrives af kunstredaktør ved Dagbladet Information Maria Kjær Themsen (f. 1978). Kjær Themsen er blandt andet kurator, forfatter til monografien John Kørner / Maleri (2016) og tidligere kunstkritiker ved Weekendavisen.

The Recurrent Actuality of the Baroque is a book about visual art. It deals with the broken continuity in time from the historical Baroque to the contemporary one. The text follows a comparative method of study based upon recent research in the fields of art theory and aesthetics. Apart from the hypotheses of Walter Benjamin and the epistemology of Michel Foucault, the book introduces and expands the most important theories about the actual Baroque as they have been devised and developed by Mario Perniola, Christine Buci-Glucksmann and Gilles Deleuze. The problems of passage between visual forms and composition of the images are analysed in terms of simulation, rationality, space, the wildness of artistic intentionality and the folding of matter and meaning. If the text is discreetly haunted by Leibniz, Ancient Rome and the poetry of Baudelaire, its direction of thinking is totally devoted to the understanding of visual art from Bernini and Velázquez to Louise Bourgeois, Mona Hatoum and ORLAN. Special attention is paid to visual artists in Denmark dealing with ìBaroque universalsî from the 1980s up to the present day.

Det hvide kort er et teaterstykke, der handler om racisme. Om gode intentioner. Og om magt og racisme og kunst og blindhed. Vi er i teaterstykket placeret hos den absolutte økonomiske elite i USA. Nemlig hos kunstsamleren Charles og hans kone Virginia. De har inviteret den opadstigende stjerne i kunstverdenen Charlotte til middag. Hun er sort, og arbejder i sin kunst med racisme og sortes rettigheder. Det hvide kort er en åbenbarende gennemspilning af de uligheder, der stadig er knyttet til race. Udfoldet i det hvide rum som kunsten så ofte placeres i. Det hvide kort er første udgivelse i udgivelsesserien Bibliotek Bayou. En udgivelsesserie, der sætter fokus på dramatik og scenekunst.“…Måske vil en diskussion om racisme aldrig kunne foregå fra ligestillede positioner mellem de involverede. Måske forventes der en fremførelse af noget, jeg som sort kvinde ikke kan se, selv ikke når jeg modsætter mig dets tilstedeværelse. Måske kan man kun udforske disse kendte og alligevel usynlige dynamikker ved at træde ind i et rum og gennem ­ spille dem.” — Claudia Rankine

Bogen fra 1863 er Baudelaires bedste kunstkritiske arbejde. Med udgangspunkt i den gådefulde Constantin Guys, der som tegnende reporter var vidne til en række af århundredets vigtigste begivenheder, indkredser Baudelaire den flygtige skønhed i de nye storbyer med deres dandyer, flanører, ludere, caféer, vogne. I en intens og dynamisk tekst beskrives pompen i det militære, det galante og elegante liv, men også den moderne krigs gru. I centrum står analysen af det kunstige, af moden, af kvinden som guddom og slave. Og af kunstneren, der i menneskemængden jager det nye i en verden, hvor intet skal bestå.

En rodløs almanak er din poetiske havebog og notesbog til et haveliv i forandring, med mulighed for at grave dig helt ned i jorden og opleve alting spire dernedefra.Tekst af Merete Pryds Helle, billeder af Vibe Bredahl.

Det politiske er et af samtidskunstens privilegerede “materialer”. Kunstnere producerer ikke blot repræsentationer af politiske konflikter, de bruger kunstrummets relative autonomi til at facilitere diskussioner, der ofte ikke finder sted i en bredere offentlighed. Det er historien om samtidskunstens funktion som en art substitutoffentlighed i fraværet af en kritisk, international modoffentlighed. Denne funktion fungerer imidlertid også som legitimation for institutionen, der bryster sig af og forstår sig som systemkritisk: Kritik er i dag på den måde sine qua non for samtidskunstinstitutionen. Men, må vi tilføje, kritik i en nedskaleret forstand, som institutionelle reformer og reformistiske interventioner. Det er institutionskritikkens hegemoni. Det kan synes ulogisk at bruge tid på kunst­ner­iske udsagn i en situation, hvor kapitalens vold tager til, flere og flere går på gaden, og hvor den mest sofistikerede politiske samtidskunst har travlt med at organisere modeshows for Dior. Men den moderne kunst har fra starten været et af de steder, hvor det har været muligt – ikke at det var nemt eller ligetil – at artikulere en kritik af den kapitalistiske modernitet og forestille sig verden på en anden måde.Dialog med de døde skitserer et historisk forløb, hvor kunsten har fungeret systemkritisk, fra mellemkrigstidens surrealisme over situationisterne, Black Mask, Art Workers’ Coalition og Artist Placement Group i 1960’erne til den politiserede samtidskunst og aktivistiske statuevæltninger.

Den norske forfatter, oversætter og forlægger Jørn H. Sværens kritikerroste debut fra 2011 i ny smuk indbinding fra Forlaget Virkelig.

Projektet om Figentræet og dets frugter har haft til hensigt at vise muligheder for at gå anderledes til værks, når det drejer sig om kunst i kirken. Og hvordan man kan opleve nye kvaliteter ved et kendt - og derfor ofte selvfølgeligt - rum ved at installere ny kunst i det. Selve udsmykningsprojektet har været temporært, fra december 2003 til december 2004. Det har bestået af tre forløb, hver af fire måneders varighed, hvor fem billedkunstnere og fem københavnske kirkerum satte fokus på mødet mellem samtidskunst og kirke. Intentionen med projektet var at undersøge, om samtidskunsten rummer et potentiale i forhold til kirkens budskab. Samtidig undersøges, hvilken indflydelse kirkens ritualiserede rum kan have på skabelsen af kunst, der normalt optræder på gallerier, museer og udstillingssteder. Kan samtidskunst og kirke komplementere hinanden og bære frugt? Deltagende billedkunstnere var Mikael Thejll, Ruth Campau, Helle Frøsig, Anette Harboe Flensburg og Leonard Forslund.Bogen indeholder også en DVD med interviewoptagelser med de fem kunstnere foretaget af fotografen Thomas Lindvig og redigeret sammen med kunstformidler Trine Møller Madsen.