Bøger om Samtidslitteratur

Sun Pin tilhører den yngre generation af forfattere i Kina. Hendes udgangspunkt er storbylivet og enebørnene, og i sine efterhånden mange novellaer undersøger hun ofte, hvad det har kostet hendes generation at tilpasse sig og overleve i en verden, hvor der stilles krav om succes på alle hylder. Ensomhed, opofrelse, udnyttelse og fornedrelse spiller en central rolle i forfatterskabet, og ofte går Sun Pin så tæt på sine hovedpersoner, at hun nærmest svælger i deres pinefuldt navlepillende forsøg på at træde sig selv under fode. Det er dog værd at hæfte sig ved, at Sun Pin altid behandler sine hovedpersoner med stor nænsomhed og udviser stor forståelse for – og indsigt i – deres højst kaotiske følelsesliv.Det er blandt meget andet Sun Pins følsomme greb og værkernes insisterende skrøbeligt-stærke feminine tankestrømme, der gør hendes litterære stemme interessant, også set op mod tidens mange strømninger udi det kønnede. Sun Pins novellaer har vakt opsigt i hjemlandet. Hun er bl.a. blevet lovprist af store og kontroversielle forfattere som Su Tong og Yan Lianke og har modtaget flere litterære udmærkelser.

”En virkelighed stammer fra en vanvittig periode i mit liv, en tid hvor vold og blod strømmede som bølger mellem linjerne, og handlingen strakte sig fra mareridtet til den stivnede rædsel. Det fik flere til at tro, at det ikke var blod, men istapper, der løb i mine årer.” Sådan skriver Yu Hua i en af de samlinger, hvor værket En virkelighed står trykt. Og det er da en måde at læse novellaen på, men der er også andre. Måder, der ikke udelukker, men supplerer hinanden, hvilket er vigtigt, når man læser en forfatter som Yu Hua. For nok har vi at gøre med en novella fra et sygt og vanvittigt hjerte. Men det gør dermed også En virkelighed til en novella, der beskriver, hvordan og hvorfor dette hjerte er sygt.Yu Hua blev født i 1960 og levede dermed hele sin barndom i skyggen af Den Store Proletariske Kulturrevolution. Der lærte han, at et sprog, der kun accepterer én eneste sandhed, er virkelig farligt. Yu Huas første værker var simple på overfladen. Letlæste og alligevel så grumme, at det lette blev næsten umuligt at synke. Det hjerteskærende ved dem er vel netop afstanden mellem det barnlige sprog og den uhyrlige, afkoblede fortælling. Selv sagde han, at han skrev sådan, fordi han ikke kunne ret mange ord. Og jo, hans skolegang var amputeret. Men stilen, det forkrampede og kappede, var også en måde at udtrykke sig på, i et sprog, som før havde svigtet. Det pegede på sproget selv, og dets uformåenhed, pegede på en uhyrlig virkelighed. For børnene under Kulturrevolutionen var sandheden på mange måder sproglig og poetisk, metaforisk: En mor var ikke en moder, det var Partiet. En far var ikke en fader, det var Formand Mao. Sandheden kunne ikke gradbøjes, og det kunne sproget heller ikke, uden at man bragte sig selv og sin familie i fare. Sandheden kunne ikke ses, den var i sproget, og først langt senere viste det sig, at Sandhed var en Løgn. Hvilket alligevel må være noget af en erkendelse for et barn, som da var blevet en ung mand.En virkelighed er på mange måder en hård, barberet og kejtet tekst. Både som tekst og som fortælling. Måske kan man tænke den som en drøm, og i så fald er det nok et mareridt. Og så må man huske på, at mareridtet var, hvad disse unge børn havde gennemlevet. Kulturrevolutionen var afsporet, fordi sandheden blev ensporet, og derved blev afsporet, eller forvandledes til en entydig, afkoblet og absurd virkelighed. Yu Hua skriver muligvis både surrealistisk og absurd, men siger selv, at det er, fordi den virkelighed ,han beskriver, er absurd. Hvis det er ord, der også gælder her, så er dette også en tekst, der undersøger, hvad der sker, når mennesket lever i en virkelighed, som er blevet forvredet og amputeret. Måske er det tanker, man kan tage med sig, når man læser denne lille, hårde novella, om en tid og fra et sted, der på mange måder er fjern og uforståelig, men som alligevel rummer vigtig viden om verden, også for os. Dog bør man i så fald huske på, at dette (heller) ikke er hele sandheden.- Sidse Laugesen, oversætter

❤️ ❤️ ❤️ ❤️ ❤️ Politiken “Dette frygteligt rastløse sted hedder altså Ukraine, men hvilket sprællevende inferno, som Zjadan her fylder med klang og kraft. Man får næsten lyst til at udbryde: Hurra for et helvede!” Christian Johannes Idskov, Politiken "Mens man læser hans roman, har man det da også på en fin måde, som om man sad sammen med ham og hans skumle venner og drak vodka og lo ad alle de sjove gamle historier om dengang, man for eksempel fik stukket en kniv ind mellem ribbenene af servitricens mand, fordi man havde inviteret den flotte unge kvinde med den pink læbestift ud på en køretur i den stjålne Mercedes" Jørgen Herman Monrad, Weekendavisen "Zjadan ... skriver i et poetisk sprog fuld af kraft og klang" Die Zeit "Hvis du vil forstå, hvad der er sket i det østlige Ukraine, skal du læse Sergij Zjadans bøger” Frankfurter Allgemeine Zeitung "... Frem for alt har han skrevet en mere sørgmodig, godmodig og kampklar bog, end vi længe har set. Et levende monument” Der Spiegel Ukrainsk litteratur finder sjældent vej til Danmark, men her er en tindrende smuk fortælling om forskellige mennesker, som de lever, drømmer og elsker i dag. Sergij Zjadan (f. 1974) er forfatter, digter og sanger/rapper, særlig kendt for at skrive om outsidere i Øst-Ukraine efter landets uafhængighed. Han var aktiv i Orange-revolutionen i 2004 og i Majdan-protesterne i 2014. I 2017 stiftede han en fond, der støtter børnehjem i det uroplagede Donbas, hvor russiske separatister kæmper. Hans tekster er oversat til bl.a. engelsk, tysk, fransk, norsk, svensk, russisk og italiensk. Zjadans bøger har modtaget flere internationale priser.

Gornick har skrevet sine isnende og dybt bevægende erindringer “Voldsomme bånd” om forholdet til sin moder. De er skrevet med en nøgternhed og hudløshed, som gør dem ganske enkelt fremragende. En målestok for litteratur om forholdet mellem mødre og døtre. Fra bogens forord af Leonora Christina Skov:For mig og mange andre forfattere af erindringsbøger har “Voldsomme bånd” været en ledestjerne.I et nutidsspor fører Gornick og moren lange samtaler, mens de spadserer rundt i et New York, der lyder som noget fra en cool Woody Allen-film. De bor tæt på hinanden på Manhattan og ses ofte, selv om de dårligt kan holde hinanden ud.“Voldsomme bånd” er memoirerskrivning i verdensklasse. En perfekt økonomiseret erindringsbog, der kombinerer en troværdig fortællerstemme med en stærk coming of age-historie og et modigt portræt af en dominerende, charmerende og uudholdelig mor og en datter under the influence.Om fatteren:Hun er stort set ukendt i Europa (udkom 2015 i England og netop udkommet i Frankrig og på vej i Norge), men lidt af en myte i USA. Ofte beskrevet som den mest ukendte af USA's store forfatter. Hun hedder Vivian Gornick (f. 1935).

"Døren stod allerede åben, da Albert nærmede sig trappen. Indenfor stod Bartle og holdt døren åben med venstre hånd. Albert var ikke mere end lige kommet inden for døren, før Bartle sprang op på ham med benene rundt om hans hofter. Så vidste han godt hvad klokken var slået. Hun skubbede døren i med højre hånd og vred vrideren. Han kyssede hende inderligt og fik sagt et – hej skat! inden han begravede sit ansigt i hendes sorte lange hår, der tindrede med et lilla skær. Med mappen sluppet kunne han lægge begge sine arme rundt om hende i et intenst og fast knus. Duften af hendes hår gjorde ham sanseligt åben og høj. Han forsvandt helt i den berusende og fyldige duft af kokosolie, som hun brugte i sit hår. Albert bevægede sig forsigtigt og kontrolleret op ad trappen til 1. sal stadig med Bertle i sin favn. Han skubbede døren til soveværelset op, og varmen strømmede ham i møde. Med døren på klem bag sig smed han hende ned i den bløde seng på den fyldige dyne. Hun landede på ryggen som en trampolinspringer, og knappede sine bukser op, hvorefter han trak dem af hende."

”Jeg tør næsten ikke sige det, men han kaldte mig Kneppa, fordi jeg var så brandliderlig hele tiden. Jeg synes, det er ret nedsættende, men jeg tror, han sagde det, fordi han følte sig mindreværdig. Bortset fra det, så lyder det svensk, synes jeg. Som navnet på et IKEA-møbel, og så bliver det på en måde lidt morsomt, selv om det mest af alt er sørgeligt.”Tango og andre tilstande er fjorten moderne, tørt humoristiske noveller om ambivalente forhold mellem kønnene, blandt andet om sex og om de pinagtigheder, der kan opstå i de fysiske relationer. Om savn, sult og sødme – og om længsel efter nærhed og intimitet.”Underholdende og velskrevet novellesamling … troværdigt og ægte og tilsat den rigtige mængde tør/sort humor” Jacob Holm Krogsøe, Dansk BiblioteksCenterEva Gro Andersen (f. 1975) er cand.mag. i dansk og debuterede som forfatter i 2011 med Laila, Leo, Lolita m.fl. (Jorinde & Joringel). Har i en årrække boet i Norge, bor og arbejder nu som forfatter og billedkunstner på Knudshoved Odde ved Vordingborg på Sydsjælland.

Hyl! er oversætter og digter Sidse Laugesens fremragende introduktion til de seneste 30-40 års kinesiske avantgardedigtning. Essayet centrerer sig om Massakre af Liao Yiwu, Arkivmappe 0 af Yu Jian og Sommerfugl af Shen Haobo som udgør tre nedslagspunkter i de seneste 30 års kinesiske undergrundsdigtning. Der er tale om exceptionel stærke [til tider voldsomme], eksperimenterende og nyskabende digte, der bevæger sig fra demonstrationerne på Den Himmelske Freds Plads over arkivet og overvågningen til kropspoesien, og som hver især står for radikale brud med eksisterende poetiske strømninger.

Liao Yiwu [1958] udgav i sommeren 1989 langdigtet Massakre – optaget på kassettebånd, med lyde fra demonstrationerne på Den Himmelske Freds Plads, samplet fra international radio, i baggrunden. Digtet er et performancedigt og har været opført som teater af Jimbut (Jun Feng) og Gritt Uldahl i Sidse Laugesens oversættelse. Det har ikke tidligere været udgivet på dansk. Liao Yiwu har tidligere gæstet Louisianna, hvilket bl.a. er dokumenteret i et virkelig fint interview på Louisianna Chanel.

Shen Haobo [1976] etablerede omkring år 2000 i samarbejde med en række andre digtere gruppen Underkroppen (下半身) - forstået som et kropsligt modsvar til det intellektuelle overherredømme. For Shen Haobo er digtet forankret i kroppen, forstået som mødested mellem sprog, kultur og verden. Digtene søger nærvær, tilstedeværelse og stemme, samt digteriske brud - ryk hvor teksten revner virkeligheden. Derved skabes ideelt tekstligt og kropsligt nærvær og fravær i et intimt og provokerende, givende og stødende (tids)rum.

»Jeg købte engang et menneske,« siger jeg. Psykologen ler. »Det må du lige uddybe,« siger han. Han sætter sig bedre til rette. Alt det her er en kortroman om social angst, selvforsvar og mursejlere. Skønt skrevet med stor poetisk præcision kunne den angstplagede hovedpersons fortælling godt virke traurig, men med sin underliggende knastørre humor går den rent hjem, denne historie om en 80'er barndom i blokkene og en nutid med fiktive tarmproblemer, der dækker over social angst. Har man angst, kan et godt trick være at tælle langsomt og koncentreret til hundrede. Hovedpersonen i Alt det her når ikke helt til hundrede, men hun når langt. Kortromanen er et eksperiment, tænkt som hvis man taber en stak diasbilleder på gulvet og derefter tager dem op og ser dem i den rækkefølge, de nu ligger i. Zenia Johnsen romandebuterede i 2016 med den anmelderroste og ligeledes forfriskende eksperimenterende "postkort-roman" Hjerneskælv, der med stor humor og indlevelse lader læseren opleve en traumatisk hjernerystelse set indefra.

»En orms vrikken er ligeså vigtig som likvideringen af en præsident.« Jen Bervin (f. 1972), amerikansk forfatter og billedkunstner. Silkedigte er alternativ historie, poesi, science fiction og civilisationshistorie i ét. Bogen er skrevet fra en silkeorms perspektiv, der ser tilbage på sit liv et sted engang i fremtiden, fortæller og væver, mens skriften, trådene og stoffet langsomt bliver til. På dansk er tidligere udkommet Sølvbogen (2016). Silkedigte udgives i samarbejde mellem Forlaget Virkelig og Laboratoriet for Æstetik og Økologi.

Morti Vizki. En kærlighedserklæring er forfatteren og forlæggeren Asger Schnacks kærlige gennemgang af Morti Vizkis forfatterskab. Udgivelse for udgivelse – og også Vizkis tidlige forsøg som musiker – karakteriseres og vurderes. Med sit eminente overblik over dansk og international litteratur placerer Schnack Morti Vizki i en gren af den moderne poesi, der blandt andet løber tilbage til Jens August Schade. ARENA MONOGRAFI er en ny serie af monografier om dansk samtidslitteratur, som redigeres af Tue Andersen Nexø og Elisabeth Friis. Med denne serie ønsker forlaget Arena at bidrage til udviklingen af den kvalificerede samtale om nyere, dansk litteratur.