Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger om Seminarium

Her finder du spændende bøger om Seminarium. Nedenfor er et flot udvalg af over 2 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter
  • - Sønderjyske tidsbilleder 1905-45
    af Marie Kjestine Høier
    147,95 - 152,95 kr.

    Med imponerende visuel hukommelse beretter Misse Høier om et landsbyliv i Sønderjylland, indrammet af to verdenskrige, om identitet og sindelag og om et land i forandring. Misse vokser op på en dansksindet slægtsgård i Klovtoft i det daværende Nordslesvig. Hun oplever Første Verdenskrig fra gården, som nu drives med hjælp af russiske krigsfanger, mens mændene er ved fronten; hun oplever genforeningen og præges for livet af den danske højskolekultur. Da den fem år ældre Peter Høier, som selv har været med i krigen som nittenårig, fra det første kuld fra det nye danske seminarium i Haderslev kommer til Klovtoft som lærer, bliver han og Misse efterhånden et par. Skolen udgør på mange måder en kerne i lokalsamfundet i omskiftelige tider, i 1930’ernes latente grænsekamp og under besættelsen. Uddrag af bogen Krigen brød ud den 1. august 1914, og det husker jeg meget tydeligt, for den 1. august var min fars fødselsdag, og da havde vi altid besøg af hele familien, også i 1914. Vejret havde været varmt og trykkende, og hen på eftermiddagen blev det et heftigt tordenvejr. Jeg husker, at der på marken syd for gården stod rug, som mændene havde været ude at se på. Hen imod aften begyndte kirkeklokkerne at ringe, og stemningen, der ligesom vejret havde været trykkende, blev nu til trykkende tavshed. Jeg forstod da så meget af det hele, at det måtte være meget alvorligt på grund af det fremmede ord, mobilisering, som jeg havde hørt flere gange i dagens løb, og krig, vidste jeg, var noget meget uhyggeligt og slemt. Alle mine onkler havde fået deres mobiliseringsordre og skulle af sted i de første dage. Selskabet opløstes helt stille, for alle tog hjem til deres, og vi fulgte med den sidste vogn et stykke af vejen. Om forfatteren Marie Kjestine Høier, født Sørensen (1904-87), kaldet ”Misse”, voksede op på slægtsgården i Klovtoft i det daværende Nordslesvig. Hun blev i 1926 gift med lærer ved Klovtoft Skole Peter Høier (1899-1992). Misse Høier virkede som håndgerningslærer og var aktiv i den lokale ungdomsforening. Hun efterlod en række lokalhistoriske værker, slægtshistorie og erindringer.

  • af Bjarne Gertz
    144,95 - 200,95 kr.

    Kristian og Karen bliver gift og flytter til en toværelses lejlighed, først på Kollegiegården, derefter på Solbakken. Mens Kristian passer sine studier, passer Karen hjemmet. Kort efter Karens nedkomst holder de en fest for nye og gamle venner. Kristian besøger Arne, der ikke kan sove og hører stemmer. Flemming, der læser Weekend-Sex, foreslår Kristian de skal bytte koner, og Karen og Bodil er med på ideen. Kristian får et barselsvikariat, men griber Karen i at flirte med en fyr fra kurset og flytter. Karen udspionerer og truer ham med en kniv, afsindig af jalousi, skønt uden grund. De aftaler at tage ind på Laurits Betjent, hver for sig, men Karen snyder ham og forsvinder med en fyr. Efter en periode forsones de og flytter til en lejlighed i den indre by, hvor Kristian skriver speciale, Karen går på seminarium og lille Julle i børnehave. Men den nye idyl varer kort. Uddrag af bogen Han går ned i slagterbutikken og spørger om der er nogen der har set hende? De går og rydder op og spuler diske og gulve og lægger kød i fryseren. Der er mange der arbejder i den butik. En fire-fem stykker, mindst. Normalt vælger han ikke at lægge mærke til den, slagterbutikken. Den er svær at forlige med det åndernes rige han efterhånden konstant befinder sig i. Den er som et obskønt blåt øje, en knytnæve i ansigtet, for hans forfinede sanser. Det koster ham overvindelse bare at se på dem der arbejder der, med deres grove blodplettede forklæder og fedtede læderhylstre med batteriet af skarpslebne knive, hele deres friske, raske facon, travle energiske bevægelser. En stødende, uvedkommende verden. Men nu kan han bruge dem, har brug for deres hjælp. Om forfatteren Bjarne Gertz, cand.mag. i engelsk og latin, tidligere amanuensis, kandidatstipendiat, gymnasielærer, bibliotekar, jazzmusiker, m.m., oversætter af Shakespeare og andre elizabethanske sonetdigtere, forfatter til romaner, skuespil, noveller, samt en romanserie om arbejdersønnen Kristian, der bliver akademiker, en personligt fortalt historie om Danmark og danskerne fra besættelsestiden til halvfemserne.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.