Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger om Sindstilstand

Her finder du spændende bøger om Sindstilstand. Nedenfor er et flot udvalg af over 3 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter
  • af Lena la Cour Pind
    87,95 - 157,95 kr.

    Digtene kredser om kærlighed og de fornemmelser og følelser, der følger med, når livet føles intenst med et andet menneske. Om det er et kærlighedsøjeblik kort som et strå eller et længere forhold, betyder ikke altid noget for vægten af følelser. Digtene er beregnet til at lade sig føre ind i en verden, i et lille drama af bevægelser, hvor læseren føler sig genkendt ved mødet med de universelle sindstilstande som forelskelse, nærvær, angst for at blive forladt, afstandsoplevelser, naturtilknytninger, men også den simple glæde og lykke ved at mærke et andet menneske tæt på. Digtsamlingen handler i bund og grund om et menneske, som befinder sig i den sårbare situation, det er at leve som menneske, som har ”taget sine smykker af”, åbnet sine sanser og overgivet sig i mødet med omverdenen.

  • af Birgit Strandbygaard
    177,95 kr.

    I Verdensbilleder og Sindstilstande fortæller Birgit Strandbygaard med både indsigt og humor om sin undersøgelse af, hvordan vores verdensbillede og tidsånden influerer på de holdninger, vi lever ud fra, og i hvilken udstrækning de påvirker vores psyke. Tiden har et overdrevent fokus på ’det ydre menneske’, medens ´det indre menneske´ lever en skyggetilværelse. At det er sådan, får os bl.a. til at udmåle alderen som skridt på livets vej mod døden, en rute, der bliver mindre og mindre attråværdig, jo mere vi nærmers os afslutningen, og det fører ofte til en følelse af meningsløshed. Men hvad er vi, og hvem er vi, når kroppen ikke kan mere? Måske skal døden ikke bekæmpes, men modtages så bevidst og kærligt som muligt? At forsøge det, er muligvis det eneste, der giver glæde og mening?

  • af Kirstine Damm Reuter Johannsen
    107,95 - 147,95 kr.

    Kære Angst sender læseren direkte ind i hovedet på et ungt menneske, som har mistet balancen, trygheden og livet, som hun kendte det. Hun har netop været igennem en hverdagsomvæltning – afskeden med de hjemlige rammer samt mor og far. Denne nye virkelighed rammer med 200 km/t. og slår hende i brædderne. Det var tilbage i september 2020 – de efterfølgende måneder tog livet hende på en uventet personlig rejse. Bogen er bygget på en række situationsberetninger, nedskrevet før forfatteren fik angsten på afstand. Dette skaber et helt unikt øjebliksbillede af de tanker, som Kirstine Reuter har skullet forholde sig til og tackle i en ængstelig sindstilstand. Uddrag af bogen Hvorfor skal små ting slå mig ud som en bil, der rammer med 200 km/t.? En enkelt lille ændring kan få mig til at miste pusten. Ups and downs er efterhånden en del af min hverdag, men følelsen af bilen, der rammer med 200 km i timen, er stadig grum og svær at forklare. Om forfatteren Kirstine Damm Reuter Johannsen er født 2001 og opvokset i en lille by i Nordsjælland. Hun blev student fra Gribskov Gymnasium i sommeren 2020, hvor hun modtog et legat, Christiern Pedersen Prisen, for initiativrig ungdom og dygtighed inden for feltet kommunikation.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.