Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger om Skoleudvikling

Her finder du spændende bøger om Skoleudvikling. Nedenfor er et flot udvalg af over 7 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • - At skabe kreativitet i skolen
    af Lene Tanggaard
    297,95 kr.

    Denne bog er en guide til udvikling af kreativitet hos børn, unge og voksne. Når mennesker lærer, er det sjældent nok blot at lære det, de andre kan. De fleste lærer mere end det tilsigtede og begynder at forandre den praksis, de lærer i – de udviser kreativitet. Forfatteren viser gennem interview med lærere og pædagoger, at improvisation og fornyelse er nødvendig for at forblive professionel og for at sikre gode læringsmiljøer. Bogen præsenterer en ny teori med afsæt i helt nye resultater fra dansk skolesammenhæng. Forfatteren er professor i pædagogisk psykologi og forsker i kreativitet og læring på Aalborg Universitet.

  • af Louise Klinge
    287,95 kr.

    Forskning gennem de sidste 50 år har vist, hvad vi mennesker behøver for at trives og udvikle os positivt. Uanset køn, alder og etnicitet har vi alle brug for at få opfyldt tre grundlæggende behov for at opleve autonomi, kompetence og samhørighed. Viden om de tre psykologiske behov er afgørende for pædagogisk personale i både daginstitutioner, skoler og gymnasier og for ledere. Bogen giver dig…En forståelse af bagvedliggende grunde til børn og unges adfærd, hvilket styrker muligheden for positiv relationsdannelse.Praktiske og overskuelige idéer til, hvordan du pædagogisk og didaktisk kan bidrage positivt til de børn og unges liv.Et fagsprog om mange af de behovsstøttende handlinger, som du og dine kollegaer allerede udfører hver eneste dag.Bogen er skrevet af både forskere og praktikere og er redigeret af Louise Klinge. De psykologiske behov har været en integreret del af Louises arbejde med skoleudvikling de sidste 10 år - både for praktikere, ledere og politisk niveau.

  • - 18 internationale eksperters visioner for fremtidens skole
    af Nanna Paarup & Mette Marie Ledertoug
    227,95 kr.

    Fremtidens skole kalder på (r)evolution. Alt for få elever får nok ud af de mange timer et skoleliv byder på. Det må og kan gøres bedre!Tag med skoleforsker Mette Marie Ledertoug og ekspert i læring Nanna Paarup på rejsen med kurs mod optimal læring. Med ombord er 18 nationale og internationale eksperter, der inspirerer, guider og viser vej på rejsen mod fremtidens skole. Hvis du er lærer, skoleleder, politisk engageret i skoleområdet, forældre i en skolebestyrelse eller på anden vis optaget af at gøre skolen endnu bedre, så er denne bog et opgør med den kurs, der er sat, og du vil her få indblik i visioner, barrierer og strategier, der muliggør optimal læring. Tag med på rejsen og lad dig inspirere, provokere og reflektere.

  • - mellemledelse og udvikling
    af Peter Henrik Raae
    347,95 kr.

    De sidste 20 år er der sket en kæmpe omvæltning for gymnasieskolen. Reformer, der afgørende griber ind i, hvad faglighed er, selveje og konkurrenceudsættelse af skolerne og sideløbende overvågning af ’skolens tal’ har afgørende sat skoleudvikling på dagsordenen på den enkelte skole.Denne bog sætter fokus på ledelse af udvikling i gymnasieskolen. Det gør den ved at undersøge det særlige udviklingspres, gymnasierne er genstand for, og dernæst at beskrive, hvordan udviklingen skubber til forståelsen af ledelse. Meget tyder på, at et nyt mellemlederlag bliver afgørende for, om skoler såvel som organisationer i bredere forstand er i stand til frugtbart at frembringe en strategi, der har greb i den praktiske skolevirkelighed. Mellemledelse forstås her både som den ledelse, der varetages af egentlig ledelsesansatte og den, der blot finder sted rundt omkring i organisationen udøvet af fag-, team- eller projektledere eller af ildsjæle med en idé.Bogens indhold er inspireret af teori om organisation og udvikling i almindelighed og af de teoritraditioner, der overskrider en stiv, lineær tænkning om ledelse og strategi. Overalt gøres en dyd ud af at anvende teorien på den særlige offentlige professionelle organisation gymnasiet. Eksempler og undersøgelser fra sektoren sikrer bogens praksisorientering.Peter Henrik Raae har være ansat i gymnasieskolen og har siden årtusindskiftet forsket og undervist i gymnasium og gymnasieudvikling på Syddansk Universitet.

  • af K Aa Back
    137,95 - 197,95 kr.

    Vi vil gerne have verdens bedste skole her i landet. Er vi ikke langt fra det mål? Unges mangel på basale skolekundskaber vækker bekymring i erhvervsliv og på uddannelsesinstitutioner. Forfatteren skriver veloplagt, polemisk – med et glimt i øjet – og letforståeligt om erfaringer fra et helt arbejdsliv som underviser og leder i børneskolen. Og analyserer årsagerne til den niveausænkning der er sket i skolen gennem årtier. Velafprøvede metoder fra 50’ernes mellemskole blev afskaffet. Fx gik man væk fra niveaudelingen. Af politiske årsager ville man ligestille alle; med det katastrofale resultat at alle blev svigtet. Man glemte også at øvelse og gentagelse (og dermed lektielæsning) er vigtig for al indlæring. Også den overordnede politiske frygt for autoriteter fik negativ betydning for skolen. Respekt og disciplin blev alt for ofte afløst af forstyrrende uro. “Den sorte skole” er langt bedre end sit rygte; måske ligefrem værd at efterligne …

  • af Gitte Haslebo & Gro Emmertsen Lund
    227,95 kr.

    Kulturudvikling i skolen – hvordan? er den første bog på dansk om virksomme drivkræfter i skoleudvikling - og de drivkræfter, der IKKE virker. Bogen viser, hvilke indsatser der skaber sammenhæng og holder udviklingen på sporet, samt hvordan. Forfatterne formidler internationale erfaringer med at udvikle begejstrende skolekulturer og opnå fremragende forbedringer af læringsresultater. Et kendetegn ved begejstrende skolekulturer er, at der her udvikles en stærkere fælles forpligtelse over for skolens formål blandt alle: elever, lærere, pædagoger, ledere, forældre og forvaltning. Bogen indeholder en skatkiste af konkrete indsatser fra skoler i Danmark, Norge og Ontario, som kan inspirere alle skolens aktører med store perspektiver for den videre skoledrift og skoleudvikling i Danmark.Bogens bidragydere er:Trine Damgaard Bjerg, skoleleder, DanmarkClaus Hougaard Christiansen, skoleleder, DanmarkChristian Handberg Clift, viceskoleleder, DanmarkMartin Brint Hansen, udviklingskonsulent, DanmarkGitte Haslebo, direktør og konsulent, DanmarkBjørn Hauger, konsulent og ph.d. studerende, NorgeCamilla Hoffmann, skoleleder, DanmarkMarit Eikaas Haavimb, underviser og udviklingskonsulent, NorgeOle Lerke, skoleleder, DanmarkGro Emmertsen Lund, konsulent og ph.d. studerende, DanmarkGreg McLeod, skoleleder, CanadaUlrik Bak Nielsen, udviklingschef, DanmarkEllen Sjong, lærer, NorgeKulturudvikling i skolen - hvordan? henvender sig til alle, der interesserer sig for og ønsker at bidrage til en videreudvikling af den danske folkeskole. Det kan være lærere, pædagoger og skoleledelser på de enkelte skoler, chefer og konsulenter i de kommunale forvaltninger, politikere, ministerielle embedsmænd, forældre, ledelser, undervisere og studerende på lærer- og pædagoguddannelserne og på efteruddannelser samt forskningsinstitutioner.Norske kapitler er oversat til dansk af Tom Havemann.Kulturudvikling i skolen - hvordan? er den anden bog i serien Relationel pædagogik. Bøgerne i denne serie handler om det professionelle arbejde i skoler, dagtilbud, fritidstilbud, forvaltning, uddannelsesinstitutioner m.m.

  • - Om inklusion i dagtilbud og skole
    af Lars Qvortrup, Torben Næsby & Med flere
    72,95 kr.

    Artiklerne i dette nummer af UCN's seriehæfter er forfattet af forskere og ph.d.-studerende i LSP - Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis. Hæftet handler denne gang om et af tidens varme emner: inklusion, et begreb, som også LSP-gruppen i såvel studier, forskning og projekter i samarbejde med praksis er optaget af. Hvad er LSP?En afgørende forudsætning for at sikre et samfund baseret på menneskelig, demokratisk og materiel rigdom er et moderne, velfungerende uddannelsessystem. Et moderne uddannelsessystem er baseret på viden. Derfor producerer LSP forskningsbaseret viden om dagtilbud, grundskoler og ungdomsuddannelser - om klasseledelse, fagdidaktik, specialpædagogik, skoleledelse, læring, pædagogik, inklusion osv. Men forskningsbaseret viden virker kun, hvis den kan bruges. Derfor knytter LSP forskningsviden, professionsviden og praksisviden sammen, for nøglen til gode dagtilbud, grundskoler og ungdomsuddannelser er lærere, pædagoger og ledere, der ved, hvad der virker i skolens daglige liv, og som har indsigt og autoritet til at omsætte denne viden til praktisk pædagogisk arbejde.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.