Bøger om Skrift

”Analfabeten” er Agota Kristofs selvbiografiske skildring af livet i eksil. Hun lærer at læse allerede som fireårig og opdager tidligt glæden ved at opdigte sine egne historier. Senere bliver hun sendt på kostskole, hvor hun opfinder et kodesprog, så hun kan have sin dagbog i fred. Da hun er 21, invaderer russerne Ungarn, så hun må flygte med sin mand og deres lille barn.Familien ender i den fransktalende del af Schweiz, og Kristof må som ung voksen lære et helt nyt sprog. Sideløbende med sit arbejde på en fabrik skriver hun digte i en lille notesbog, og med tiden samler hendes tekster sig til en roman med titlen ”Det store stilehæfte”.”Analfabeten” består af korte erindringsstykker, der lavmælt og præcist skildrer tab og fremmedfølelse. Den er en flygtningehistorie, der beskriver besværet ved at leve i et land, der ikke er ens eget og skrive på et sprog, der truer med at udslette modersmålet. Men den er også historien om en stor forfatters tilblivelse – og et vidnesbyrd om litteraturens lindrende kraft.Om forfatteren:Agota Kristof blev født i Ungarn i 1935 og døde i Schweiz i 2011. Hun debuterede i 1986 med ”Det store stilehæfte”, der er internationalt anerkendt som et mesterværk fra slutningen af det 20. århundrede. Romanen blev senere efterfulgt af ”Beviset” og ”Den tredje løgn”. Agota Kristof modtog flere priser for sit forfatterskab, heriblandt Den Europæiske Litteraturpris og Gottfried Keller-prisen.

Kærlighedsroman, trekantsdrama, psykologisk thriller, historie om en forbrydelse – Malina er det hele. En imaginær selvbiografi, kaldte Ingeborg Bachmann selv romanen. Men først og fremmest er den en svimlende og fuldstændig omvæltende læseoplevelse for den, der giver sig tid til at finde ind i den. Den navnløse jegfortæller lever sammen med militærmanden Malina i Wien. Men det er en anden mand, Ivan, hun elsker. ”Lykkelig med Ivan” hedder første del, hvor den forelskede hovedperson dog mest tilbringer tiden med at længes efter den fortravlede Ivan og ryge smøger – samt skrive natlige breve til alle mulige som hun siden river i stykker. Anden del, ”Den tredje mand”, skildrer i drømmens surreelle form den vold og lidelse, udgående fra faderen som figur, der har ført til en nedbrydning af det kvindelige jeg. I tredje og sidste del finder en afsked med kærligheden sted, hovedpersonen er alene tilbage med Malina, og i romanens berømte slutscene forsvinder hun ind i væggen. Mord eller selvmord? spurgte det tyske forlag sine læsere, da romanen udkom i 1971."Det er mesterligt gjort. Læs 'Malina' og giv dig selv en oplevelse, du aldrig glemmer." Berlingske, seks stjerner"Vigtig og dybt original roman." Kristeligt Dagblad, seks stjerner"En fantastisk og utrolig vigtig bog." - Information"Et mesterværk." - Weekendavisen

For nogle tusinde år siden fandt mennesker på at udviklebilleder og tegn til en ny teknologi: skrift. Med denne teknologiskabte de en kunstig hukommelse. Man kunne nu gemmeinformationer uden for hjernen og dele meddelelser på tværsaf tid og sted.Det samme gør vi i dag. Vi fastholder tanker i tegn ellerlader skriverobotter danne tekst ud fra input. Vi chatter medfolk fra Fredericia og Fiji, og vi opfinder nye billedtegn ogsymboler. Vil vi skrive i fremtiden? Ja, formentlig. Men måden,vi gør det på, vil ikke være den samme.Marie Møller Kristensen tager os i denne bog tilbage tilskriftens opståen og udvikling i årtusinderne frem til nutiden.Traditionelt har forskellige videnskaber undersøgt skrift ogskrivning ud fra hver sin opfattelse af, hvad skrift er, og hvadvi bruger den til. I denne bog er tilgangen tværfaglig.Igennem kapitler om BILLEDET, HÅNDEN, HUKOMMELSEN,DIGITALISERINGEN, GLOBALISERINGEN og MAGIEN servi, hvordan udviklingen af skriftsystemer og skrivning er tætforbundet med så forskelligartede områder som kunst ogmagi, krop og sanser, digitale medier, kulturel og eksternhukommelse i redskaber, tekster, filer og computerprogrammer.Bogen henvender sig til læsere med interesse for kultur- ogteknologihistorie, kunst og medier.MARIE MØLLER KRISTENSEN beskæftiger sig som forfatterog underviser med kulturhistorie, sprog og filosofi.

En Helsingørdrengs digte med baggrund i livets hårde barndom.Næsten 40 år skulle der gå, før livets tunge rygsæk blev åbnet, og digtene kom frem i lyset.Mange digte er skrevet i nostalgiens tegn, og de ældste digte har en baggrund, der ligger cirka 75 år tilbage i tiden.Efter at have udgivet min første bog, En Helsingørdrengs erindringer, hvori der er skrevet tre digte, og som har givet en respons, der går lige i hjertet, er jeg blevet opfordret til at udgive en bog med mine digte.Denne bog med digte, hvoraf de fleste er skrevet ud fra min livshistorie, omhandler både det glade, men også det lidt triste, der sker på et eller andet tidspunkt i mit liv.Jeg, som er meget skriveglad, men desværre røg ned i et hul, som varede næsten 40 år, skrev ikke i alle disse år, men så hjalp skæbnen til, og lykken dukkede op.I dag kan jeg næsten ikke lade være at skrive, skriver i dag flere steder på Facebook, skal helst skrive en lille historie hver dag, mit livs sprog er skriftens tegn.Om kort tid går jeg i gang med min tredje bog, som vil være en efterfølger til erindringsbogen – også på opfordringer af den store dejlige gruppe mennesker, der har fulgt mig igennem rigtig mange år.I skrivende stund har jeg rundet de 81 år, jeg er så heldig at huske formidabelt godt, når jeg skriver om mennesker, jeg mødte for cirka 75 år siden, kan jeg genkalde både ansigter og tit deres stemmer også.

Fattigmandsystemer er Nikolaj Zeuthens sjette digtsamling, et totalskriftværk, der bestræber sig på at stille sig til rådighed for skriften. "Man må begynde på en fejltagelse," hedder det, men så er sproget også sat i bevægelse. Graden af indfaldstolerance er høj, og skrivemaskinen kører med hverdagsreportage, vilde poetiske slag i luften og modvillig berøring af aktuelle emner. Igennem de ofte meget udkoksede, sammenbrændte og læserafprøvende tekster løber en ganske jordnær diskussion af digterens rolle og status i samfundet. Kan man gå linen ud yndefuldt? Er det for surt altid at være på røven og ikke have råd til en bil og restaurant som de andre? Eller er man bare privilegieblind og et klynkehoved? Viljen til poetisk skrift som udfoldes i bogen er det implicitte modsvar på den forvirring og resignation som teksterne ofte udsiger på overfladen.

Om begrebet ironi med stadigt hensyn til Sokrates er Søren Kierkegaards magisterafhandling, der udkom i 1841, og som ikke oprindeligt indgår i hans samlede værker, men efterfølgende er den blevet til en del heraf, idet den står som det andet værk i de samlede værker. Det er derfor ikke så let læst som mange af Kierkegaards andre skrifter, da det er en akademisk afhandling, men netop derfor er det godt med en guide hertil. Det hele handler, som titlen antyder, om den græske filosof Sokrates, og hvordan ironien med Sokrates holder sit indtog i verden eller bliver en særlig måde at kommunikere på. Kierkegaards oprindelige intention med afhandlingen var at kritisere den ironiske tilgang til tilværelsen, men undervejs i sin afhandling bliver Kierkegaard selv klogere på begrebet ironi og ender med at anerkende ironi som en vigtig tilgang til en god dialog, hvis altså man anvender ironien seriøst. Uddrag af bogen Der er helkopterperspektiv og myreperspektiv, og fra begge perspektiver må man anskue sit liv og også Søren Kierkegaards værker. Jeg har skrevet mange bøger, som ser det hele lidt fra oven eller fra helikopteren og dermed giver en oversigt over hans mange værker, men skal man i dybden, så skal man som bekendt ned på jorden, hvor myrerne bevæger sig, og herfra kan man få det enkelte værk belyst. Guiderne er myreperspektiver, selvom de ikke skal betragtes som små eller uvæsentlige, og det er mit håb, at man med tiden kan tage ethvert af Kierkegaards værker i den ene hånd og en guide fra mig i den anden hånd, så man kan læse dem sideløbende. Om forfatterenLise Søelund er cand.mag. i idéhistorie, har et omfattende forfatterskab bag sig med Søren Kierkegaard som speciale. Hun har gjort det til sin livsopgave at formidle eksistentielle tanker såvel mundtligt som skriftligt og er også en flittig boganmelder.

Træk på Tryk er det første bud på, hvordan man kan forebygge konflikter og, om nødvendigt, også håndtere konflikter, når man som myndighed kommunikerer på skrift. Her beskrives og gennemgås helt nyudviklede redskaber, der ligger i forlængelse af metoderne i Styrket Borgerkontakt. Med en række konkrete eksempler bliver det illustreret, hvordan man som offentligt ansat kan skrive ”trækkende” og konfliktforebyggende og –nedtrappende. Det vises, hvordan man, med enkle greb, kan omskrive kringlede og anonyme myndighedsskrivelse til et nærværende og personligt sprog, der inviterer til dialog.

En kulturhistorisk fremstilling af, hvordan tv og i de senere år internet, mobiltelefon og andre elektroniske medier på en måde har genskabt middelalderens fælles rum, hvor ingen kan skjule sig, i modsætning til skriftkulturens tid, der gav os alle et privat rum